Samling

22. februar 2006         VM 2006/79

 

Spørgsmål til Landsstyret: Da vi er klar over, at selvbyggerhuse som hjemmestyret har givet støtte til, efterhånden er blevet gamle og nedslidte, stiller jeg hermed et spørgsmål til Landsstyret om, hvorvidt man agter at udskifte mange af de nedslidte selvbygerhuse?

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)

 

Landstingsmedlem Agathe Fontain rejser her et spørgsmål, der er meget aktuelt. I 1953 etablerede den Danske Stat den såkaldte boligstøtteordning. Formålet med boligstøtteordningen var at forbedre befolkningen leve- og boligvilkår. Indtil da bestod de privates boligforsyning i det væsentlige af selvbyggerhuse, tørvehytter og andre ofte interimistiske boliger.

 

I 1973 indførte Staten en formaliseret selvbyggerhusordning hvor Staten ydede et rente- og afdragsfrit lån på 90% af materialeudgifterne. Låntageren skulle så selv opføre huset. I 1987, hvor Hjemmestyret overtog boligstøtteområdet, blev ordningen ændret til, at der ydes et rente- og afdragsfrit lån på 95% af materialeudgifterne.

 

I hele boligstøtteordningens første 50 år er der opført mere end 3.500 huse efter boligstøtteordningen og mere end 1.500 huse efter selvbyggerordningen. Uanset Statens gode intentioner og de mange boliger, der er bygget, kan ordningerne ikke betragtes som en ensidig succes. Boligstøttehusene er reelt private boliger, men er underlagt så mange begrænsninger, at de nærmest opfattes som ejet af Staten eller Hjemmestyret. Det har desværre også betydet, at mange af de enkelte ejere ikke har følt sig forpligtet til at vedligeholde husene.

 

Det antages i almindelighed, at en bolig, der passes og vedligeholdes, har en gennemsnitlig økonomisk levetid på 60 år. Hvis boligerne ikke vedligeholdes, eller der ikke foretages den fornødne reinvestering i boligerne, vil deres levetid falde til omkring 20-30 år. Det er derfor nødvendigt, at der foretages løbende reinvesteringer, der kan fastholde boligens stand og levetid. Ved passende reinvesteringer kan levetiden i princippet forlænges til det uendelige.

 

Hvis der isoleret set fokuseres på selvbyggerhuse, og det antages, at deres levetid i gennemsnit er på 40 år, fordi husene ikke bliver vedligeholdt og renoveret, så skal der i gennemsnit pr. år saneres godt 38 selvbyggerhuse. Sagt med andre ord - hvis ejerne af selvbyggerhusene ikke vedligeholder husene, så vil ca. 38 selvbyggerhuse årligt være kondemneringsmodne og bør rives ned. Men det er vigtigt at bemærke sig, at selvbyggerhuse er private huse selvom de er opført med offentlige lån.

 

Det forholder sig faktisk således, at såfremt selvbyggeren ikke vedligeholder sit huse, så kan lån ydet mod pant i huset forfalde til omgående betaling.

 

Men som Landstingsmedlemmet selv anfører, vil nogle af de første selvbyggerhuse nu være i deres livs efterår og modne til nedrivning. Det vil også være helt naturligt at udskifte de mest nedslidte huse med nye, såfremt der forsat er boligbehov på den pågældende lokalitet. I Upernavik kommune blev der som led i nedrivning af en række gamle selvbyggerhuse med boligareal på mellem 20 og 30 m² f.eks. i 2004 og 2005 ydet 15 nye huse med 80 m² boligareal.

 

Landsstyret har besluttet at gennemføre en handlingsplan for boligstøtteområdet, hvor samtlige byer og bygder besøges i 2006 og 2007. Handlingsplanen vil også tage fat i problematikken saneringsmodne selvbyggerhuse.

 

Jeg kan dog oplyse, at Landsstyret ikke før handlingsplanen er gennemført har konkrete planer om systematisk sanering af de ældste selvbyggerhuse. Landsstyret vil dog se positivt på, såfremt en selvbygger eller en kommune rejser et konkret ønske. Landsstyret vil i givet fald, årligt kunne reservere et antal passende byggesæt til netop dette formål, således beboerne kan blive tilbudt nye og tidssvarende byggesæt uden lang ventetid.

 

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at der hvert år saneres en del huse, men vi må alle sammen respektere, at selvbyggerhusene i bund og grund er ejerboliger, hvorfor vi ikke uden videre kan sanere dem.

Naalakkersuisunut apeqquteqaat: Nunaqarfinni  nammineerluni illuliat siulliit namminersornerusunit tapiiffigineqarluni sananeqarsimasut, ukiunik amerlasuunik pisoqaassuseqalersimasut ilisimagatsigu, matumuuna Naalakkersuisut apeqquteqaateqarfigaakka, illut pineqartut ilaatigut aserfallassimaqisut, nutaanik taarsersorneqarnissaannik pilersaaruteqarnersut?

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Akissuteqaat.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq)

 

Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontain-ip matumani apeqqutigisaa soqutiginaatilerujussuuvoq. 1953-imi Danskit Naalagaaffiata inissialiortiternermut tapersiissuteqartarnermik taaguutilik pilersippaa. Inissialiortiternermut tapersiissuteqartarnermi siunertaavoq inuiaqatigiit inuuniarnikkut ineqarnikkullu atugaannik pitsannguinissaq. Tamatuma pinissaata tungaanut inissiat namminerisamik sanaartugaasimasut pingaartumik tassaasimapput namminneq illuliat, illut issunik ujaqqanillu qarmallit inissiallu allat utaqqiisaannaanerusumik atorneqakkajuttartut.

 

1973-imi Naalagaaffik nammineq illuliortarnermut malittarisassiatut aaqqissuussinermik atuutsitsilerpoq, tassanilu Naalagaaffik atortussanut aningaasartuutit 90%-iinut erniaqanngitsunik akilersugassaanngitsunillu tapiissuteqartalerpoq. Taarsigassarsisup nammineerluni illu sanasussaavaa. 1987-imi inissialiortiternermut tapersiissuteqartarneq Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqarmat aaqqissuussineq taanna allanngortinneqarpoq, taamaalillunilu atortussanut aningaasartuutit 95%-iinut erniaqanngitsunik akilersugassaanngitsunillu tapiisoqartalerluni.

 

Inissialiortiternermut tapersiissuteqartarnerup atuunnerani ukiuni 50-ini siullerni illut 3.500-t sinnerlugit amerlassusillit inissialiortiternermut tapersiissuteqartarneq malillugu aamma illut 1.500-t sinnerlugit nammineq illuliornissamut aaqqissuussineq malillugu sanaartorneqarput. Naalagaaffiup siunertai pitsaagaluaqisut aammalu inissiarpassuit sananeqarsimagaluartut aaqqissuussinerit taakku assigiimmik iluatsiffiusutut isigineqarsinnaanngillat. Inissianik tapersiissuteqartarneq tunngavigalugu illuliat inissiaagaluarput nammineq pigisat, kisiannili killilersuutaasut amerlaqimmata Naalagaaffimmit imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartutut isigineqarsinnaangajapput. Ajoraluartumik tamatumattaaq kingunerisaanik piginnittut ataasiakkaat illunik aserfallatsaaliuinissaq pisussaaffittut misigisimasarsimanngilaat.

 

Nalinginnaasumik inissiaq paarineqartoq aserfallatsaalineqartorlu aningaasaqarnikkut ukiuni agguaqatigiissillugit 60-ini atasinnaasutut isumaqarfigineqartarpoq. Inissiat aserfallatsaaliorneqanngikkaangamik, imaluunniit inissianut aningaasaliissutissanik inisseeqqinnissat pisariaqartut aningaasaliiffigineqarneq ajoraangata, inissiap atasinnaassusia ukiut 20-30-t missaannik appartarpoq. Taamaattumik aningaasaliissutissanik inisseeqqittarnerit, inissiap pitsaassusianik atasinnaassusianillu allanngutsaaliuutaasinnaasut ingerlaavartumik pisarnissaat pisariaqarpoq. Ani-ngaasaliissutissanik naammaginartunik annertussusilikkanik inisseeqqittarnermi tunngaviatigut inissiat atasinnaassusiat qaqugorsuarmut sivitsorneqarsinnaavoq.

 

Nammineq illuliat kisiisa isigigaanni, aammalu taakku aserfallatsaaliorneqartannginnamik iluarsaanneqartannginnamillu atasinnaassusiat agguaqatigiissillugu ukiunik 40-nik sivisussuseqartutut eqqarsaatigigaanni, ukiumut nammineq illuliat 38-erpiaat isaterneqartartussaapput. Allatut oqaatigalugu ¿ nammineq illulianik piginnittut illunik aserfallatsaaliuisanngippata, ukiumut nammineq illuliat 38-t missaanniittut atorsinnaanngitsutut nalunaarutigineqarnissaminnut naleqqutilersimassapput isatertariaqalersimassallutillu. Malugissallugu pingaaruteqarpoq nammineq illuliat illuummata nammineq pigisat, naak pisortanit taarsigassarsisitsinikkut sanaajugaluartut.

 

Tassalu nammineq illuliortup nammineq illugisani aserfallatsaaliunngippagu, taarsigassarsiat illumut qularnaveeqqusigaasut erniinnartumik akiligassanngorlugit akiligassanngortinneqassapput.

 

Kisianni Inatsisartunut ilaasortap nammineerluni oqarneratut, nammineq illuliaasimasut siulliit pisoqalivissimapput isateriaannanngorsimallutillu. Taamaattumissaaq sumiiffimmi pineqartumi inissianik suli pisariaqartitsisoqarpat illut aserfallassimanerpaat nutaanik taarsertarnissaat pissusissamisuuginnassaaq. Assersuutigalugu 2004-mi 2005-imilu Upernaviup Kommuniani nammineq illulianik nutaanngitsunik 20 aamma 30 m2-nik angissuseqartunik isaterinermut atatillugu illunut nutaanut 15-inut 80 m2-nik angissuseqartunut aningaasaliisoqarpoq.

 

Naalakkersuisut aalajangerput inissianik tapersiissuteqartarnermi iliuusissanik pilersaarusiorniarlutik, tassalu 2006-imi aamma 2007-imi illoqarfiit nunaqarfiillu tamarmik tikeraarneqassapput. Iliuusissatut pilersaarummi aamma nammineq illuliat isateriaannaat ajornartorsiutigineqarnerat iliuuseqarfigineqassaaq. Taamaattorli erseqqissaatigissallugu pingaaruteqarpoq, nammineq illulianik piginnittut namminneerlutik illuutimik isaterneqarnissaannut suliniuteqartariaqassammata, immaqa kommunimit najukkaminnit ikiorneqarlutik.

 

Ilisimatitsissutigisinnaavarali Naalakkersuisut iliuusissatut pilersaarut naammassineqartinnagu nammineq illuliat pisoqaanerit aaqqissuussamik isaterneqarnissaat pillugu piviusumik pilersaaruteqanngimmata. Namminerli illuliorsimasoq kommuniluunniit tamanna pillugu kissaatigisaminik saqqummiussissagaluarpat tamanna Naalakkersuisunit ilassilluarneqarumaarpoq. Taamatut pisoqassappat Naalakkersuisunit nammineerluni illuliassat naammattunik amerlassusillit inniminnerneqarumaarput, taamalu najugaqartut utaqqerujussuaratik illuliassanik nutaanik naleqquttunillu neqeroorfigineqarsinnaanngussapput.

 

Naggasiutigalugu ilisimatitsissutigissavara ukiumut illorpaaluit isaterneqartarmata, kisiannili tamatta ataqqisariaqaratsigu nammineq illuliat tunngaviatigut inissiaammata nammineq pigisat, taamaattumillu imaaliallaannarluta isatersinnaannginnatsigit.