Samling

24. februar 2006                                                                                                         VM2006/62

 

 

Forespørgsel til Landsstyret: Mener Landsstyret, at bekendtgørelsen om rekruttering af udefrakommende arbejdskraft er gældende, således at hjemmehørende arbejdskraft har fortrinsret på arbejdsmarkedet?

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

 

1. behandling

 

Svarnotat:

(Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked).

 

Jeg takker på Landsstyrets vegne for Landstingsmedlem Marie Fleischers spørgsmål, som er relevant da turismen og dermed hotel- og restaurationsbranchen er i vækst.

 

Lad mig kort redegøre for hvad lovgivningen og administrationen er på området:

 

I Landstingslov nr. 27 af 30 oktober 1992 § 1 står skrevet:

"Formålet med denne Landstingslov er at sikre at grønlandsk arbejdskraft skal have fortrinsret til stillinger i Grønland."

På dette grundlag har det kommunale arbejdsmarkedskontorer ansvaret for at anvise kvalificeret arbejdskraft blandt de ledige, hvis arbejdsgiverne anmoder om arbejdskraft. Hvis der ikke findes egnet arbejdskraft i byen, søger arbejdskontoret i hele kommunen. Hvis dette ikke lykkes, skal kommunen gennem arbejdsmarkedskontorerne søge i hele landet.

 

Arbejdsgiveren kan kun ansøge kommunen om ansættelse af udefrakommende arbejdskraft, hvis det ikke er muligt at finde arbejdskraften i Grønland.

 

Hvis der eventuelt er behov for at ansætte en ansøger, der ikke er dansk statsborger, sender kommunen ansøgningen til Udlændingestyrelsen i Danmark. Denne anmoder om en udtalelse i sagen hos Grønlands Hjemmestyre, i dag i Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked.

 

Direktoratet undersøger om sagsbehandlingen har været igennem alle instanser, og om lønnen anses for at være rimelig i forhold til de grønlandske overenskomster. Hvis disse forhold er på plads, sender Direktoratet Udlændingestyrelsen en meddelelse om, at ansøgningen er imødekommet. Udlændingestyrelsen udleverer derefter en opholds- og arbejdstilladelse for ansøgeren.

 

Direktoratet bliver ikke indblandet, hvis der er tale om ansøgning om ansættelse af arbejdskraft fra Danmark eller andre nordiske lande.

 

Vi kan imidlertid ikke alene regulere os ud af de rejste problemstillinger. Derfor er det nødvendigt med en aktiv uddannelses- og arbejdsmarkedsindsats.

 

I foråret etableres vejlednings- og introduktionscentre i kommunerne. Her vil det blandt andet blive muligt at indhente elektroniske indberetninger om arbejdsmarkedshold, herunder om import af arbejdskraft. Der vil også blive etableret en elektronisk opslagstavle, således at det bliver nemmere for brugerne at indhente oplysninger om ledige stillinger og lærepladser. Ligeledes vil kommunerne, når der er et behov kunne etablere erhvervsrettede kurser i samarbejde med brancheskolerne og arbejdsmarkedsparterne.

 

Med hensyn til arbejdskraftbehovene inden for hotel- og restaurationsbranchen er disse ved at blive afdækket. I samarbejde med Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke er der etableret en tværfaglig arbejdsgruppe, som i løbet af foråret skal udarbejde en analyse af, hvilke behov turisterhvervet har for kompetenceudvikling, herunder inden for hotel- og restaurationsbranchen.

 

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger, vil jeg i samarbejde med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke udarbejde et forslag til nye tiltag på uddannelsesområdet inden for turismeerhvervet, så den lokale befolknings muligheder for beskæftigelse i turisme-erhvervet øges.

 

På denne måde kan vi uddanne og opkvalificere arbejdskraften efter erhvervslivets ønsker, og dermed mindske behovet for udefrakommende arbejdskraft. Det finder Landsstyret er en langt mere fremadrettet fremgangsmåde, end at fokusere på eventuelle justeringer af administrativ karakter i lovgivningen omkring regulering af arbejdskrafttilgangen til Grønland.

 

Med disse ord håber jeg at have svaret  tilfredsstillende på forespørgslen

 

 

24. februari 2006      UKIU 2006/62

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Naalakkersuisut isumaqarpat sulisunik avataanit tikisitsisarnerup killilersorneqarnissaa pillugu nalunaarut siunertamisut ilumut atuunnersoq, tassalu sulisartut kalaallit suliffeqarnissaannik salliutinneqarnissaat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

 

Siullermeerinninneq

 

Akissuteqaat:

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Nalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer-ip apeqquteqaataanut qujavunga, apeqquteqaat taamaattoq piviusorsiortuummat eqqarsaatigigaanni takornariartitsisarnerup aammalu akunnittarfeqarnerup imerniartarfeqarnerullu ineriartortinneqartuarnerat.

 

Naatsunnguamik nassuiaatigilaarlara apeqquteqaatip iluani inatsisit taakkualu atortinneqarnerat qanoq ittuunersut.

 

Inatsit nr. 27, 30. oktober 1992-imeersumi §1-imi allassimavoq:

"Inatsisartut inatsisaata matuma siunertaraa sulisinnaasut Kalaallit Nunaanniittut suliffissanut maaniittunut siulliusussaatitaanerata qularnaarneqarnissaa.."

 

Taanna aallaavigalugu kommuneni suliffissarsiuussisarfiit akisussaaffigaat sulisitsisut sulisussarsiorpata suliffissarsiortuutimik akornanni atorfissaqartinneqartutut piginnaasalinnik innersuussassaqarnerlutik. Illoqarfimminni piukkunnartunik peqanngikkunik, kommunertik tamaat ujarlerfigissavaat. Tamanna iluatitsinngippat, taava suliffissarsiuussisarfiit allat nunatsinniittut saaffigineqassapput.

 

Sulisitsisup avataaneersumik sulisussarsiorniarluni kommuuni qinnuteqaateqarfigisinnaavaa aatsaat Kalaallit Nunaanni sulisussamik pissarsinissaq periarfissaqanngippat.

 

Danskisut innutaassuseqanngitsumik atorfinititsinissaq pisariaqartinneqarpat, taava kommuunip qinnuteqaat Danmark-imi Udlændingestyrelse-mut nassiutissavaa. Taassuma Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat ataanni ullumikkut Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik, oqaaseqaateqaqqullugu qinnuigissavaa.

 

Pisortaqarfiup misissussavaa suliap suliarineqarnerani aqqusaagassat tamarmik aqqusaarneqarsimanersut, aammalu aningaasarsianut tunngasut kalaallit aningaasarsianut isumaqatigiissutaannut naleqquttuunersut. Pissutsit tamakku eqqortumik suliarineqarsimappata, taava Udlængestyrelse-mi Pisortaqarfik nalunaarfigineqassaaq, qinnuteqaat akuerineqartoq. Taava tamatuma kingorna Udlændingestyrelsep najugaqarsinnaanermut sulisinnaanermullu akuersissut qinnuteqartumut tunniutissavaa.

 

Pisortaqarfik akulerutsinneqassanngilaq pineqarsimappata Danmarkimiit nunanillu avannarlernit allaniit sulisortaarniarluni qinnuteqaatit.

 

Taamaakkaluartorli ajornartorsiutit saqqummiunneqartut qaangerniarlugit naleqqussaaginnarnissaq naammanngilaq. Taamaattumik pisariaqarluinnarpoq ilinniartitaanerup- suliffissaqartitsinerullu eqeersimaarfiginissaat.

 

Upernaaq manna kommuunini Piareersarfiit pilersinneqartussaapput. Taassuma iluani aamma periarfissaqalissaaq sulisoqarnerup iluani pissutsit pillugit elektronikke atorlugu pissarsisinnaaneq, tassunga ilanngullugu sulisussanik tikisitsiortorneq. Aamma elektronisk-imik allagarsiussaqalissaaq, tassani ajornannginnerusumik takuneqarsinnaalissalluni atorfiit suut inuttassarsiuunneqarnersut suullu ilinniartussarsiornersut. Aamma peqatigisaanik kommuunit pisariaqartitsineq naapertorlugu pikkorissartitsinernik aaqqissuussisinnanngussapput atuarfiit sulianik ilinniarfiusut aammalu sulisoqarnermi illuatungeriit suleqatigalugit.

 

Akunnittarfinni- imerniartarfinnilu sulisussanik pisariaqartitsinermi pissutsit maannakkut misissorneqarput. Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik suleqatigalugu sulisut akornanni suleqatigiissitaqarpoq, upernaap ingerlanerani takussutissiortussamik, takornariaqartitsinerup iluani suut piginnaasatigut ineriartortinneqassallutik pisariaqartinneqarnersut, taassumalu iluani aamma ilanngullugit akunnittarfeqarnerup- imerniartarfeqarnerullu iluani sulisoqarnikkut pissutsit.

 

Suleqatigiissitat siunnersuutaat tunngavigalugit, uanga Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq suleqatigalugu takornariaqartitsinerup iluani ilinniartitaanermut nutaatut pilersitassat siunnersuusiorfigissavagut, taamaalilluni piffinni innuttaaqataasut takornarissanik sullissisinnaanerat annertunerusumik suli periarfissikkumallugu.

 

Taamaaliornitsigut sulisussanik ilinniartitsineq piukkunnarsaanerlu inuussutissarsiuteqarnerup kissaatai malillugit qaffassarsinnaavagut, taamaaliornitsigut avataaniit sulisussanik pisariaqartitsineq annikinnerulersissinnaagatsigu. Tamanna Naalakkersuisut siunissamut periuserissallugu tulluarnerusutut nalilerpaat, Kalaallit Nunaannut sulisussanik tikisitsiortornermut inatsisip atortinneqarnissaata pillugu iluarsaasseriaqattaarnermiit.

 

Taamatut oqaaseqarlunga neriuutigaara apeqquteqaat naammaginartumik akissuteqarfigalugu.