Samling

Spørgsmål til Landsstyret: Hvor langt er man nået med at realisere de forslag og anbefalinger, som er fremkommet fra det hurtigt arbejdende udvalg, som Landsstyret nedsatte i 2003 i forbindelse med hjælp til omsorgssvigtede børn og unge?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

 

Den i 2003 nedsatte hurtigt arbejdende arbejdsgruppe fremkom med en række anbefalinger, herunder udbygning af familiebehandling på eksisterende døgninstitutioner. Der har ikke været foretaget en udbygning af institutionerne Sarliaq, Inuusuttut Inaat og Røde Kors Børnehjemmet, således som det er foreslået i rapporten fra hurtigt arbejdende arbejdsgruppe. Det skal bemærkes, at der samlet set er udbudt 28 pladser på disse døgninstitutioners familieafdelinger.

 

I 2005 har det vist sig vanskeligt at få besat pladserne i familieafdelingerne ved enkelte institutioner. Der er netop sat en grundig undersøgelse i gang om belægningsprocenten på familieafdelingerne. Som billedet tegner nu er det nødvendigt med øget oplysning til kommunerne om hvad familiebehandling og -arbejde reelt omhandler og stiller krav til den enkelte kommune. Det er vigtigt, at der foretages en mere hensigtsmæssig visitering og der er også overvejelser om udvidelse henholdsvis ændring af de tilbud der gives til kommunerne om tilbud på familieafdelingerne.

Det bør i den forbindelse fremhæves, at det er Hjemmestyret der har anlægsforpligtigelsen, men det er kommunerne der for driftsforpligtigelsen.

 

Det er Landsstyrekoalitions målsætning i de kommende år at yde en ekstra indsats for omsorgssvigtede børn og unge. Og her kommer man jo ikke uden om at omsorgssvigt blandt børn og unge hænger tæt sammen med familiens situation.

 

Flere kommuner har senest vist stor interesse for at etablere familiebehandling lokalt i kommunerne.

Det er Landsstyrets målsætning i de kommende år på landsplan at forbedre og udvide tilbuddene til familiebehandling. Det er væsentligt at familiebehandlingen foregår på en måde, som giver optimale resultater for familierne og samfundet. Hvis resultaterne af lokal familiebehandling er de bedste, ser Landsstyret i dag ikke nogen grund til at stille sig hindrende for etablering af lokale tilbud, blot de finansieres af den enkelte kommune.

 

Landsstyret håber herved at have svaret fyldestgørende på spørgsmålet fra landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Naalakkersuisunut apeqqut: Meeqqat Inuusuttullu sumiginnakkat ikiorserniarlugit ataatsimiititaliap suligasuartussatut Naalakkersuisunit 2003-mi pilersinneqartup siunnersuutitut kaammattuutitullu saqqummiussaannik piviusunngortitsiniarneq sumut killippa?

(Inatsisartunut  ilaasortaq  Anthon  Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsitsinermut Naalakkersuisoq)

 

Suleqatigiissitaliaq suligasuartussatut 2003-imi pilersinneqartoq arlalitsigut inassuteqaateqarpoq, taakkunani ilaalluni ulloq unnuarlu paaqqinniffinni pioreersuni ilaqutariinnut katsorsaanernik annertusaanissaq. Paaqqinniffiit Sarliaq, Inuusuttut Inaat aamma Røde Kors Børnehjem suleqatigiissitaliap suligasuartup nalunaarusiaminni siunnersuutigisaattut annertusineqarsimanngillat. Oqaatigineqassaaq ulloq unnuarlu paaqqinniffiit taakku ilaqutariinnut immikkoortortaqarfiini ataatsimut inissat 28-t neqeroorutaammata.

 

2005-imi paasinarsisimavoq paaqqinniffiit ataasiakkaat ilaqutariinnut immikkoortortaqarfiini inissat sullitassanik tamakkiisumik inuttassarsineqartarsimanngitsut. Ilaqutariinnut immikkoortortaqarfinni inissat atorneqarneri procentinngorlugu sukumiisumik misissorneqaleruttorpoq. Assiliaq taamatut isikkoqartillugu ilaqutariinnut katsorsaasarneq aammalu ilaqutariinnut sullissisarneq sunarpiaanersoq aammalu tamatuma kommuninut ataasiakkaanut qanoq piumasaqaatitaqartarnera pillugu kommuninut paasititsiniaasarnerup annertusineqarnissaa pisariaqarpoq. Naleqqunnerusumik inissiilernermi innersuussisarnissaq pingaaruteqarpoq aammalu ilaqutariinnut immikkoortortaqarfinni kommuninut neqeroorutit pillugit eqqarsaasersortoqarpoq neqeroorutit annertusarnissaat imaluunniit allanngortinneqarnissaat isumaliuutigineqarluni.

Taassunga atatillugu erseqqissartariaqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornissamut pisussaaffeqarmata, kisiannili kommunit ingerlatsinissamik pisussaaffeqarlutik.

 

Naaakkersuisooqatigiit ukiuni tulliuttuni anguniagaraat meeqqanut inuusuttunullu sumiginnagaasimasunut immikkut suliniuteqarnissaq. Matumanili avaqqunneqarsinnaanngilaq meeqqanik inuusuttunillu sumiginnaasarneq ilaqutariit inissisimanerannut attuumassuteqarluinnarmat.

 

Piffissami qaninnerusumi kommunit arlallit kommuniminni ilaqutariinnut katsorsaanissamut pilersitsinissaminnik soqutiginnittut malunnarsisimavoq.

Naalakkersuisut anguniagaraat ukiuni aggersuni nuna tamakkerlugu ilaqutariinnut katsorsaanissamik neqeroorutaasut pitsanngorsarneqarnissaat aammalu annertusarneqarnissaat. Ilaqutariinnik katsorsaanerup ilaqutariinnut inuiaqatigiinnullu pitsaanerpaamik angusaqarfiusumik ingerlanneqarnissaa pingaaruteqarluinnarpoq. Najukkani ilaqutariinnut katsorsaanermi angusat pitsaanerusimappata najukkani neqeroorutinik taamaattunik pilersitsinissamut Naalakkersuisut akimmisaartitsinissamik ullumikkut pissutissaqanngillat, kommunit ataasiakkaat tamanna nammineerlutik aningaasalersussappassuk.

 

Matumuuna Naalakkersuisut neriuutigaat Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip, Kattusseqatigiit Partiianneersup apeqqutigisai sukumiisumik akissuteqarfigisimassallugit.