Samling

14. marts 2006                                                                                                                 VM2006/23

 

Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet.

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø)

 

Vi har i Siumut med interesse gransket redegørelsen om Folkesundhedsprogrammet "Inuuneritta" og ønsker at fremkomme med følgende bemærkninger:

 

Fra Siumut's side skal vi udtrykke vores tilfredshed med den interessante redegørelse, da den kommer med gode bud på hvordan vi kan få et sundere liv. Vi skal samtidig udtrykke vores håb om, at befolkningen i fortsættelsen af arbejdet vil være med til at komme med input og deltage aktivt i implementeringen af programmet.

 

Vi ønsker fra Siumut at understrege vigtigheden af, at det enkelte menneske i sit ønske om en sundere livsførelse prioriterer sin egen sundhedstilstand. Vi er naturligvis helt klar over, at vi uanset hvor meget vi prøver at føre en sund tilværelse alle kan blive ramt af sygdom. Det er ingen herre over. Vi skal imidlertid fra Siumut understrege, at det er vigtigt for det enkelte menneske selv at kunne holde sygdomme opstået gennem brug af skadelige stoffer nede, og at vi selv kan være med til at forebygge sygdomme ved en sund livsform.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø gør i redegørelsen opmærksom på, at landsstyret i 1986 underskrev Ottawa Chartret, og at denne ratificering fra vores side også forpligter Grønland. Som vi forstår det i Siumut er det sådan, at sundhedsfremme er en proces, som gør mennesket i stand til i højere grad at være herre over og forbedre sin sundhedstilstand, og dette falder helt i tråd med Siumut's mål og prioriteter. Som redegørelsen klart udtrykker det er sundhed "vores alles ansvar".

 

Landsstyret har på nuværende tidspunkt prioriteret følgende områder i Folkesundhedsprogrammet:

 

·             Alkohol og vold

·             Kost og fysisk aktivitet

·             Rygning

·             Sexliv         

·             Forebyggelse mod selvmord

 

Vi har i Siumut stor forståelse for prioriteringen, og vi anerkender at børn, unge og familier nævnes som de væsentligste målgrupper.

 

Endelig er vi glade for, at befolkningen opfordres til at deltage i det videre arbejde. Ligesom vi er glade for, at enkeltpersoners ideer til brug for grundlaget for arbejdet nævnes som en prioritet. Vi skal i den anledning sige, at vi fra vores side også betragter det for væsentligt, at mennesker i foreningsarbejdet og kommunalpolitikere bør være med til at præge det fortsatte arbejde. Jeg ønsker at understrege vigtigheden af, at befolkningen som helhed - foreningsaktive, kommunalpolitikere ¿ ja, alle som rundt på kysten beskæftiger sig med disse områder og som ved hvor skoen trykker på de enkelte bosteder uden tvivl har meget positivt at bidrage med. Endelig er det for os vigtigt at der kan hentes bistand til arbejdet gennem meningstilkendegivelser fra alle i hele Grønland, som på deres egen krop ved, hvordan forholdene er de enkelte steder.

 

Uden at vende tilbage til de punkter i redegørelsen, som vi i Siumut er enige i, skal vi gøre opmærksom på følgende områder, som vi efter vores opfattelse bør være vågne over for:

 

·             Levevilkårene for de ældre, herunder folkepensionen

·             Kvalitetsforbedring af vilkårene på arbejdspladserne

·             Muligheder i forbindelse med fritid og idrætsudøvelse

·             Nedbringelse af antallet af forekomster af sygdommen TB

·             Kampen mod misbrug af euforiserende stoffer

·             Bedre forhold under barsel og ved fødsel

·             Kostvaner

·             Benyttelse af naturen og rekreative områder

·             Alternative behandlingsmuligheder

 

Efter Siumut's opfattelse er de områder, vi her har nævnt af væsentlig betydning for hele samfundet og bør medtages i en opsamling af emner som input til det videre arbejde med Folkesundhedsprogrammet. Dette kan efter vores opfattelse ikke undgås.

 

Hvis Folkesundhedsprogrammet for alvor skal ramme bredt kan vi ikke komme uden om de områder, vi her har nævnt. Vi skal derfor udtrykke vort oprigtige ønske om, at landsstyret inddrager alle disse områder i det fortsatte arbejde.

 

Efter et langt og sundt liv er det naturligvis helt nødvendigt, at man i sin tredje alder tilbydes gode og menneskelige vilkår, hvorunder de økonomiske vilkår også spiller en rolle. Vi betragter det således, at hvis vi ønsker at implementere folkesundhedsprogrammet uden at ændre på vilkårene på disse områder, så må vi indrømme at vi kun kan nå frem til en delvis forbedring.

 

Vi betragter det i Siumut for et af mange væsentlige krav, at vi alle har et godt arbejdsmiljø på vore arbejdspladser. I dag ser vi desværre oftere og oftere fysiske og psykiske skader opstå på arbejdspladsen, hvorfor vi på den baggrund skal stille krav om, at bestræbelserne på forbedring af miljøet på arbejdspladserne indgår i Folkesundhedsprogrammets videre arbejde.

 

Vi skal også fra Siumut stille krav om, at forholdene omkring fritidsaktiviteter og idrætsudøvelse får en væsentlig plads i det videre arbejde. Fritidsaktiviteter og udøvelse af idræt er nok de vigtigste redskaber i forebyggelsessammenhæng, hvorfor det er nødvendigt at disse veje til et sundt liv også inddrages i Folkesundhedsprogrammet.

 

Desværre er forekomsten af TB-tilfælde gennem de sidste år igen blevet konstateret. Vi skal derfor fra Siumut stille krav til landstyret om, at man snarest påbegynde reelle bestræbelser gennem oplysning for at få bugt med denne sygdom.

 

Et af de helt store sygdomsproblemer i samfundet er uden tvivl konsekvenser i form af psykiske lidelser som følge af misbrug af euforisende stoffer. Vi har i Siumut bemærket os, at landsstyremedlemmet i sin redegørelse ikke har medtaget de skadelige konsekvenser af problematikken med hårde stoffer, selv om der i redegørelsen gives udtryk for, at man ved offentlige møder langs kysten er blevet præsenteret for dette spørgsmål som en væsentlig sygdomsfaktor. Vi skal derfor fra Siumut stille krav til landsstyret om, at de alvorlige problemer i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer ikke betragtes som et tabu-emne, men at problemet medtages fuld ud i arbejdet med Folkesundhedsprogrammet.

 

 

 

Vi ved alle at vort land byder på mange sunde fødevarer, som vi desværre ikke altid udnytter optimalt. Til gengæld er vores import af fødevarer udefra betragtelig, og det er ikke altid de sundeste fødevarer, der kommer her til landet. Vi skal derfor fra Siumut's side tydeligt understrege, at man i forbindelse med det videre arbejde med Folkesundhedsprogrammet inddrager oplysningsarbejdet omkring en øget brug af Grønlands egne fødevarer.

 

Endelig vil vi fra Siumut ikke undlade at inddrage spørgsmålet om et af de bedste "remedier" til at få et godt og sundt liv, nemlig vores store prægtige natur, der som intet andet kan give fred i sindet. Vi må huske på betydningen af, at benyttelsen af vores natur kan lede os til et mere fredeligt liv. Vi ved at bare en stille spadseretur eller en tur i fjeldet med éns familie eller éns venner kan give os fred si sindet. Det er derfor vigtigt at tænke på at medtage betydningen af vores natur i Folkesundhedsprogrammet. I denne forbindelse er det også vigtigt at understrege betydningen af at holde vores prægtige natur ren.                                                     

 

Efter Siumut's opfattelse er oplysning om børneopdragelse og sundhed vigtige ingredienser i forbindelse med barsel og fødsel. Vi skal derfor opfordre landsstyret til at sørge for at tage initiativ til rådgivning til alle børnefamilier rundt i alle kommunerne.

 

Vi skal endvidere fra Siumut minde om, at det er vigtigt at foretage undersøgelser om anvendelsen af alternative behandlingsmuligheder, som i dag ikke er godkendt i sundhedsvæsenet. Her tænker vi f.eks. på brug af akupunktur samt brug af landets blomster og planter som led i behandlingen af sygdomme, således at de kan indgå som forebyggende og helbredende medicin.

 

Med disse bemærkninger ønsker vi fra Siumut at udtrykke vores støtte til folkesundhedsprogrammet. Samtidig skal vi til sidst gøre opmærksom på den store betydning, som en god og venlig behandling har i de tilfælde, hvor vi må henvende os til sygehuset for at blive undersøgt eller for at blive behandlet. Det er basalt vigtigt, at det enkelte menneske får stillet den rigtige diagnose og bliver oplyst derom - og ikke mindst om hvilken behandling der kan blive tale om. Vi ønsker at minde om, at alle med behov for behandling af en sygdom befinder sig i en situation, som kræver ekstra pleje og venlighed.

 

Afslutningsvis skal vi fra Siumut udtrykke vort ønske om, at befolkningen deltager aktivt i landsstyrets Folkesundhedsprogram. Kun derved kan vi sikre, at arbejdet får den største effekt for os alle. Vi skal ønske landsstyret held med det videre arbejde, og vi glæder os i Siumut til fremlæggelsen af den endelige form af Folkesundhedsprogrammet på efterårssamlingen 2006, hvor vi aktivt vil vurdere landsstyrets bud på det fortsatte arbejde. Vi skal i den forbindelse udtrykke vort ønske om, at de økonomiske konsekvenser til den tid også bliver tydeligt fremlagt for landstinget.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på vegne af Siumut takke for redegørelsen.

 

 

Jens Lars Fleischer

SIUMUT

14. marts 2006                                                                                                              UKIU 2006/23

 

 

Innuttaasut peqqissusaannik suliniuteqarneq pillugu nassuiaat.

(Peqqinnissamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

"Inuuneritta" pillugu nassuiaat Siumumiit soqutigalugu sukumiisumik misissuataareerlugu imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

 

Nassuiaat soqutiginaateqarluartoq inuunitsinni peqqissuunissamik annertuumik oqariartuutinik imaqartoq Siumumiit iluarisimaarparput, neriullutalu suliniutip ingerlanneqarnerani innuttaasut immersueqataalluarumaartut piviusunngortitsiniarnermilu peqataalluarumaartut.

 

Siumumiit pingaartillugu oqaatigissavarput, peqqinnarnerusumik inuuneqarnissamik siunnerfeqarnermi inuup nammineq peqqissuunissamik pingaartitsilluni peqataanissaa pingaaruteqarluinnarmat. Soorunami arajutsisimanngilarput inuunermi peqqinnartumik atugassaqarnissaq qanorluunniit piniaraluartillugu nappaatinik nalaataqarsinnaaneq tamatigoortumik nungutinneqarsinnaanngimmat. Taamaattorli nappaatinut peqqinnanngitsumik inuuneqarnitsigut pilersinneqartartut sapinngisamik appasinnerpaaffigisinnaassaat nammineerluta inuunerissuuniarnikkut apparsaaqataasinnaaneq Siumumi pingaartilluinnaratsigu oqaatigissavara.

 

Soorlu Peqqinnissamut Avatangiisinullu Naalakkersuisup saqqummiinermi erseqqissaraa 1986-imi Ottawa Charter nunatsinnit atsioqataaffiginerani nunarput imminnut peqqissutsikkut suliniuteqarnissamik pisussaaffilersimasoq. Uagullu Siumumi paasinninnerput malillugu peqqissuunissamik suliniutit inuit peqqissuunissamik pingaartitsinerulernissaannik pilersitsiniartussaapput, tamannalu Siumup anguniagaanut naapertuulluinarmat erseqqissassavarput. Soorlumi nassuiaammi oqaatsit atorneqartut ersersikkaat, peqqinnissarput "tamatta akisussaaffipput".

 

Naalakkersuisut "Inuuneritta"-mi salliutillugit suliniarfissatut akiuiniarnermi siunniussimasaat makkuusut:

 

• Imigassaq nakuusernerlu
• Nerisat timigissarnerlu
• Pujortarneq
• Kinguaassiuutitigut atoqatigiittarneq
• Imminortarnerup pinaveersaartinneqarnera

 

Meeqqat, inuusuttut ilaqutariillu immikkut pingaarnerutinneqarniarnerat Siumumiit paasilluarlugu iluarisimaaratsigu oqaatigissavarput.

 

Kiisalu suliniutit ingerlanneqarneranni innuttaasunik suleqatiserinninneq iluarisimaarparput. Aammattaaq iluarisimaarlugu maluginiarparput innuttaasut ataasiakkaat isummersuutaat pingaartillugit sulinissami toqqammavissanut ilanngunneqartarnissaat eqqaaneqarsimammat. Kiisalu aamma peqatigiiffinnit, kommunalpolitiker-inillu isummersuutit pingaartillugit nalilersuinermi ilanngunneqartarnissaat pingaartikkatsigu oqaatigissavara. Amerlasuutigut innuttaasut, peqatigiiffinni suliaqartut, kommunalpolitikerit ilami sumiiffinni ataasiakkaani susassaqartut inuuniarnikkut atugassarititaasunik qanimut ilisimaarinnittut isummersuutaasa pingaaruteqarluinnartumik immersueqataasinnaanerat pingaaruteqarluinnartuummat oqaatigissavara. Siumup innuttaasut najugaqarfinni ilisimasaqarnerisa isummersuutaasalu pingaartinneqarlutik peqataatinneqarnissaat pingaartikkatiguttaaq oqaatigissavara.

 

Nassuiaammi suliniarfissatut siunniunneqarsimasut Siumumiit isumaqataaffingisavut tamaasa uterfigingikkaluarlugit, pingaartillugit eqqumaffigisariaqartut makkuusut:

 

·        Utoqalinermi inuuniarnikkut atugassarititaasut, tassunga ilanngullugit utoqqaliniarsiaqarneq

·        Suliffimmi atugassarititaasunik pitsanngorsaaneq

·        Sunngiffimmi / timersornermilu  periarfissat

·        TB-p nappaatitut atugaanerata annikillisaaffigineqarnissaa

·        Ikiaroornartumik atornerluinerup akiorniarneqarnissaa

·        Naartunermi meerartaarnermilu atugarissaarnerunissaq

·        Nerisaqarneq

·        Avatangiisinik atuilluarnerulerneq

·        Katsorsaariaatsit allat

 

- Siumumiit saqqummiuppakka. Siumumi isumaqaratta peqqinnissamik isummersornitsinni taakkartukkavut annertuumik inuiaqatigiinni sunniuteqartuusut, suliniarnermilu avaqqunneqarsinnaanngitsut.

 

"Inuuneritta" ilumut tamatigoortumik sunniuteqassappat siuliani saqqummiussavut avaqqunneqarsinnaanngilluinnarput. Taamaattumik suleriaqqinnissami taakkartukkatta ilanngunneqarnissaat naalakkersuisunut piumasarissavarput.

 

Inuunermi peqqissuulluni ingerlareerluni soorunami aamma pisariaqarluinnarpoq utoqqalinermi pitsaasunik atungaqarluni inuunerup ingerlateqqinnissaa, aamma aningaasaqarnikkut atugassarititaasut ilanngullugit. Tassami ullumikkutut atugassaritaasut allanngortinnagit "Inuuneritta" eqqunniassagutsigu ilaannakortumik pitsanngorsaaneq angusimassavarput.

 

Siumup pingaartilluinnagaasa ilangivaat suliffimmi pitsaasunik avatangiiseqarluni ingerlanissaq. Ullumikkut ajoraluartumik takornartaajunnarpoq sulinermi timikkut tarnikkullu akornusertarneq, taamaattumik "Inuuneritta"-mi suliniutinut ilangullugu sulinermi atugassaritaasut pitsaasuunissaat pingaartillugit suliniutinut ilaatinneqarnissaat Siumumiit piumasarissavarput.

 

Sunngiffimmi timersornermilu atugassaritaasut pingaartillugit sulinermi ilanngunneqarnissaat Siumumiit piumasarigatsigu oqaatigissavarput. Sunngiffik timersornerlu tassaapput pinaveersaartitsinermi peqqinnissamullu suliniutit pitsaanerpaat ilaat, taamaattumik tamatumani peqqissuunissamik pingaartitsinermi aqqutissat pitsaanersaasa ilaat "Inuuneritta"-mi ilaatissallugu pisariaqarluinnarpoq.

 

Ajoraluartumik TB-mik nappaateqarnerup ukiuni kingullerni takussaaqqilernera akutsunngitsumik naammattoorneqartarpoq, taamaattumillu Siumumiit paasititsiniaanikkut annikillisikkiartorneqarnerata sulissutiginissaa naalakkersuisunut Siumumiit piumasarissavarput.

 

Inuiaqatigiit akornitsinni peqqissutsikkut ajornartorsiutit annertuut ilagilluinnarpaat ikiaroornartumik atornerluinerup kingunerisaanik tarnikkut peqqiilliuteqalersarneq. Siumumiit maluginiarparput nalunaarusiami ikiaroornartumik ajornartorsiuteqarnermut tunngasortai Naalakkersuisup saqqummiussinermini ilanngussimanngikkai, naak nalunaarusiami innutaasunik ataatsimiisitsisarnerni oqariartuutigineqartunut ajornartorsiutinut peqqissutsikkut tunngassuteqartunut ilaatinneqaraluartut. Siumumiit Naalakkersuisunut piumasarissavarput peqqissuunissamik suliniarnermi ikiaroornartup ajornartorsiutaanerata paqumiginagu akiorniagassanut pinngitsoorani ilaatinneqassasoq.

 

Nunatsinni nerisassanik peqqinnartunik pigisaqarnerput tamanit ilisimaarineqarpoq, taamaattorli tamatigoortumik atorluanngisatsinnik, paarlattuanik nunatta avataanit nerisassanik eqqussuinerput annertoqaaq ilaatigullu peqqiilliuutigilersakkatsinnik ilaqarlutik. Taamaammat "Inuuneritta"-mut suliniutinut nerisaqarnikkut atueriaaserput ilanngullugu paasisitsiniaanermi nunatta pissarititaanik peqqinnartunik atuinerulernissarput ilaatinneqarluinnartariaqartoq Siumup pingaartilluinnarmagu oqaatigissarvarput.

 

Kiisalu inuunerinnissamut pingaaruteqarluinnartoq Siumumiit eqqaassallugu pinngitsoorusunngilagut, tassalu pinngortitamik alianaatsorsuarmik eqqisinartumillu peqaratta. Avatangiiserput eqqissinartoq atorlugu toqqissisimasumik inuuneqarnissamut pingaaruteqarluinnartuummat eqqaassavarput. Ilaqutariittut ikinngutigiittulluunniit avatangiisitsinnut pisuttuarnerinnarluunniit  toqqissisimanermik pilersitsisartoq ilisimavarput, taammaattumik "Inuuneritta"-mi avatangiisitsinnik atuilluarnissarput ilanngullugu eqqarsaatigisallugu pingaartuuvoq. Aammattaaq avatangiisitta kusanartorsuup eqqiluitsuutsinnissaa tamatumani ilanngullugu.

 

Naartunermi meerartaarnermilu angajoqqaanik perorsaariaaseq, inuunerinnissamillu qaammarsaaneq annertusisamik ingerlanneqartariaqartoq Siumumiit isumaqarfigaarput. Taamaattumillu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput kommunini tamani ilaqutariinnik siunnersuisarnissap ingerlanneqartalernissaa ilanngullugu sulissutigeqqullugu.

 

Siumumiittaaq pingaartillugu eqqaassavarput peqqiilliuteqarnermi katsorsaariaatsinik allanik ullumikkut peqqinnissaqarfimmi suli akuerisaanngitsunik atuisoqalersinnaaneranik misissuisoqartariaqartoq, ilaatigut assersuutigalugu meqqutinik kapuilluni, kiisalu pinngortitameersunik nakorsaatinik atuilluni katsorsaasinnaanerup atuutinneqarlersinnaanerinik periarfissarsiuussisoqassasoq.

 

Siumumiit taama oqaaseqarluta tapersiinitsinni innuttaasut peqqissuunissaannik suliniuteqarnermi eqqaamaqquarput aamma napparsimasut napparsimavimmullu ornigullutik misissortikkumasut pitsaasumik inussiarnersumillu kiffartuunneqartarnissaat pisariaqartuarmat. Inuup nappaatimi suuneranik ilisimatinneqartarnissaa, minnerunngitsumillu qanoq katsorsarneqarsinnaanerminik ikiorneqarnissaa pinngitsoorani naammassisassaavoq. Tamanna napparsimasup kialluunniit kissaatigisaa Siumumiit eqqaamaqquarput.

 

Taamatut naggaterpiaatigut Siumumiit oqaaseqarluta innuttaasut kaammattussavavut Naalakkersuisut peqqissuunissamik suliniutaannut peqataalluaqullugit, taamaasiornitsigut tamatsinnut sunniuteqarnerpaamik angusaqarsinnaanerput qulakkiissagatsigu. Kiisalu Nalakkersuisut suliaminnik iluatsitsilluarnissaannik kissaallugit ukiamullu inuiaqatigiit peqqissuunissaannik suliniutip tamakkiisup naalakkersuisunit saqqummiunneqarnissaa qilanaaraarput Siumumiillu peqataalluta nalilersueqataajumaarpugut. Tamatumunani aningaasatigut naliliinerit piviusorsiortut ilangullugit saqqummiunneqarnissaat kissaatigissavarput.

 

Taamatut Siumut sinnerlugu oqaaseqarlunga saqqummiussamut qujavunga.

 

 

Jens Lars Fleischer

SIUMUT