Samling

VS 2006/23

14. marts 2006

Juliane Henningsen

 

Redegørelse om Folkesundshedsprogrammet

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø)

 

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi af den grundlæggende mening, at en sund befolkning, er forudsætningen omkring opbyggelsen af et godt økonomisk fundament for samfundet. Det er heller ikke alene en sund krop vi fokuserer på fra Inuit Ataqatigiits side. Det er den psykiske side, levemåden og åndelig styrke  vi også fokuserer på. Såfremt man skal kunne betegnes som et sundt menneske, er det også vores evne til at give tilbage og yde til fællesskabet.

 

Folkesundhedsprogrammet "Inuuneritta" ("Lad os få et godt liv") er et langsigtet program der realiseres i tæt samarbejde med befolkningen. Det grundlæggende mål er at vi aktivt skal være bevidste om vores sundhedstilstand og derfor så vidt muligt have et godt liv. Inititivet er igangsat, idet Landsstyremedlemmet for Sundhed har arrangeret vellykkede borgermøder. Det betyder, at borgerne ude på kysten, udfra deres sundhedstilstand samt det de ser af usund livsførelse i nærheden af deres omgivelser, kan diskutere tilstandene åbent sammen med de lokale myndigheder. Borgerne har med deres aktive deltagelse påvist, at de gerne vil være med til at ændre de gængse tilstande, uden druk, vold, usømmelig livsførelse - også overfor andre. Folk er parate til at kræve mere af sig selv og tør mere at sige tingene åbent.

 

I forlængelse af vores ønske om borgernes aktive medbestemmelse omkring deres liv og vilkår, har man taget de første skridt i den rigtige retning. Efter Inuit Ataqatigiits mening er  det også en klar indikation for, at befolkningen har taget godt imod initiativet.

 

Med henvisning til landsstyrekoalitionsaftalen mellem Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit og rammeafsnittet omkring familier, børn og handicappede, kan det konstateres, at koalitionsparterne har klare intentioner om at styrke familierne omkring deres materielle og øvrige velfærd, hvor indsatsen skal gå på forebyggelse samt sundhedsfremme. I den forbindelse ser vi fra Inuit Ataqatigiits side meget gerne, at forskellige offentlige myndigheder koordinerer deres indsats udfra de fælles mål. At sætte sig fælles mål, vil give de bedste resultater for samfundet.

Selvom vi kunne hive de enkelte målsætninger ud fra aftalen, nøjes vi med at fremhæve et af de grundlæggende elementer når vi snakker om et godt liv. Et af initiativerne i den retning går ud på, at der indførtes madpakkeordning for skolebørnene. Det er nemlig sådan, at man i de seneste år har kunnet konstatere, at børnenes madvaner er gået i den forkerte retning, hvor usund mad ofte foretrækkes. I den henseende er der gjort et forsøg på et af skolerne i Nuuk, hvor man tog initiativ til at sælge sund mad til eleverne. Det er dog tankevækkende, at meget af maden efterfølgende er blevet smidt ud, fordi børnene ikke vil spise det. Dette påviser, at selvom skolen tog initiativ til at tilbyde sund mad til børnene, blev dette opgivet, selvom initiativet skulle medvirke til at få børnene til i højere grad at indtage sund kost. Derfor mener vi også fra Inuit Ataqatigiit, at når det drejer sig om realiseringen af sådanne initiativer, må man medtage alle de involverede parter allerede i opstartsfasen. Man skal ikke forlade sig på gamle vaner, men løbende indføre nye rutiner.

 

Generelt må man i et samfund, der i den grad lider af dårlige vaner og dårlig sundhedstilstand, hæve vidensniveauet, og få folk til at tænke sig mere om og dermed påtage sig et større ansvar.

 

Med udgangspunkt i befolkningens generelt dårlige livs- og sundhedstilstand, må man gøre sig bevidst om tingenes tilstand, og gøre en indsats udfra de håndgribelige kendsgerninger der omgiver os. Selvfølgelig kan vi ikke være modstandere af, at sygdom der opstår også skal søges kureret. Men fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det fortsat vigtigt, at forebyggelse er vejen frem. Dette blev bl.a. præciseret under Landstingets forårssamling i år 2000, hvor der udfra "Redegørelsen om Sundshedsvæsenets drift og organisation" blev foreslået en ny bekendtgørelse, hvor vi fremførte, at forebyggelse måtte prioriteres fremfor behandling.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det vigtigt, at folkesundhedsprogrammet løbende må evalueres og tilrettes.

 

De 4 indsatsområder, der vil satses på er:

• Alkohol og vold herunder alkohol, hash, ulykker, vold og seksuelle overgreb
• Kost og fysisk aktivitet
• Rygning herunder kræft og rygelunger
• Sexliv, aborter og kønssygdomme

Fra Inuit Ataqatigiits side bakker vi fuldt ud op omkring de nævnte indsatsområder.

 

Mange i Grønland lever et usundt liv, selvom dette ikke burde være nødvendigt. Initiativet er derfor en klar udmelding til borgerne, derfor bakker vi fra Inuit Ataqatigiit også op omkring "Inuuneritta" initiativet, der animerer os alle til at følge det ansvarligt op. På denne måde vil vi stå sammen som et folk omkring målet for en bedre sundhedstilstand.

 

Afslutningsvis skal jeg gentage hvad jeg har sagt i min indledning, at forudsætningen for et sundt liv ikke alene drejer sig om en sund krop. Det drejer sig også om vores psygiske tilstand, levemåden samt åndelig styrke. Såfremt man skal kunne betegnes som et sundt menneske, drejer det sig også om vores evne til at give tilbage og yde til fællesskabet.

UA 2006/23

14. marts 2006

Juliane Henningsen

 

Innuttaasut peqqissuunissaannut suliniut pillugu nassuiaat.

(Peqqissutsimut avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut inuiaqatigiit peqqissut nunap aningaasarsiornikkut naalakkersuinikkullu ineriartornissaani pinngitsoorneqarsinnaanngitsut. Inuit Ataqatigiinni peqqissuunermut isiginninnerput timip peqqissuuneriinnaanngilaq. Aammattaarli tarnikkut, inuusaatsikkut, anersaakkullu peqqissutsimiippoq. Peqqissuseq taakkartorneqartuni pigigaanni aamma inuiaqatigiinnut ataatsimoorfiusumut pilliuteqarsinnaaneruneq malinnaavoq.

 

Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu inuiaallu peqataatilluinnarlugit suliniut ¿Inuuneritta¿ aallartinneqarsimavoq. Siunertaavoq peqqissuunissatta pingaartinneqarnissaa inuusaatsittalu pitsanngorsartuarnissaat. Suliassaq pilersaarusiorluarneqartoq aallartinneqareerpoq, tamatumani innuttaasut qanimut suleqatigalugit naapeqatigisarlugillu peqqissutsimut naalakkersuisup sulisimanera iluatinnartuuvoq. Taamaalillutimmi sineriammi innuttaasut peqqissutsikkut inuusaatsikkullu ajornartorsiutit sorpiaat qanoq iliuuseqarfigineqartariaqartutut isigisatik,

Oqartussaasut suliniummillu ilusilersuisut toqqarlugit oqaluuserisinnaasimavaat. Innuttaasut oqalliseqataalluarnermikkut takutippaat allannguerusussuseq annertooq, imernata nukersorata kiisalu kannguttaalliorata misigittaattuliorataluunniit. Imminut piumaffigineruneq oqarsinnaanerlu pigineqarput.

 

Tamat oqartussaaqataanerannik pingaartitsilluta oqaluttarnitta timitalerneqarsimasut pitsaasut ilaat pisimavoq. Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut tamatuma aamma qulakkeeraa suliniutip tutsuiginassusaa aammalu taamatut tamanit taperserneqartariaqarnera.

 

Soorlu Naalakkersuisooqatigiit, Siumut, Atassut kiisalu Inuit Ataqatigiit Ilaqutariit meeqqallu immikkut suliniuteqarfiginissaat pillugu Naalakkersuisooqatigiit tunngavissaanni takuneqarsinnaasoq,

ilaqutariit qallikkut inooqatigiinnermilu nukittorsarnissaat anguniarlugu suliniutit pinaveersaartitsinermik katsorsaanermillu siunertaqartut ataqatigiissaarneqarlutik piviusunngortinneqarnissaat nalerarineqartoq. Tamatumani Inuit Ataqatigiinnit aqqutissatut pitsaanerpaatut isigaarput pisortat susassaqartut tamarmik qanimut ataatsimullu siunnerfeqarlutik suleqatigiinnissaat. Aaqqiiniarneq suliniarnerlu ataatsimoorussaq, inuiaqatigiinnut pisariaqartitsisunut pitsaanerpaamik tunniunneqarsinnaavoq.

Isumaqatigiissummi ataasiakkaaraluta tigoraasinnaagaluarpugut, taamaattoq assersuut peqqinnermut attuumassuteqarluartoq tassaavoq nerisaqarneq. Isumaqatigiissummi qulaani taaneqareersumi meeqqat atuarfianni nerisaqartitsisalernissaq piviusunngortinniagassat ilagivaat.

Ullutsinni meeqqat inuusuttuaqqallu nerisaasiat takuneqarsinnaavoq peqqinnissamut ungasilliartuinnartoq. Assersuutigalugu Nuummi atuarfiit ilaat nerisassanik peqqinnartunik tuniniaalluni suliniummik aallartitsisoq atuartut pisiariumaneq ajormatigit igiinnartariaqartaraat eqqarsarnarpoq. Tamatumani erserpoq atuarfiup suliniutigisaralua maanngaannaq pimmat, naak meeqqat nerisaannut pitsannguutissat ilagissagaluaraat. Peqqissuunissatsinnik suliniutit pineqartillugit Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut susassaqartut tamarmik sapinngisamik ilaatinneqarnissaat pisariaqartoq,  suliassat annertuut pineqartillugit. Aqqutit atorneqarsimasut kisiisa isiginagit nutaanilli ujartuinissaq pingaaruteqartipparput.

 

Tamatigoortumik inuiaqatigiinni tamani peqqiilliortitsisartunut ilisimasaqassuseq qaffattariaqarpoq,

Tamakkununngalu isummertarneq akisussaaffilimmik pisariaqarluni.

 

Inuiaqatigiinni piffissaq inuusaatsikkut peqqissutsikkullu atukkat ajorpallaarnerinik nassuerutiginninnermut atorneqarsimasoq, maannakkut tigussaasumik suliniutit aallartinnerannut aallaaviulluinnartut ilagaat. Nappaatit takkuttartut soorunami katsorsartuarneqarnissaat akerlilerneqarsinnaanngilaq, taamaattoq Inuit Ataqatigiit isumaqartuarsinnarpugut inuiaqatigiinni pinaveersaartitsineq siullertut aallaavigissagipput. Tamannattaaq ilaatigut erserpoq 2000-imi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqarmat:  ¿Peqqinnissaqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaanera pillugu inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut¿ taana aallaavigalugu oqaaseqarnitsigut ersersipparput, pitsaaliuineq katsorsaanermit siunissamut isiginermermi aqqutissaasoq.

 

Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut suliap nalilerneqartarnissaa pingaaruteqartoq taamatullu ingerlanerani killiffissiuisarnissaq pisariaqartoq.

 

Iliuuseqarfiginiagassatut suliniarfiusussat nutaat sisamat siunniunneqartut, tassaasut:

• Imigassaq nakuusertarnerlu taassumap iluani hash aamma kinguaassiutitigut innarliisarneq.
• Nerisat timigissarnerlu
• Pujortartarneq tamatumalu kingunerisai soorlu kræfteqalersarneq puallunnerlu.
• Kinguaassiutitigut atoqatigiittarneq, naartuersittarneq, nappaatipalaallu.

 

Inuit Ataqatigiit-nit tamakkiisumik tapersersorpagut illersussallugillu.

 

Nunatsinni inupparujussuit inuunerat pisariaqanngikkaluamik ajorpallaarpoq, tamanna isuma innuttaasut akornannit tutsiuppoq, taamaattumik ¿Inuuneritta¿-mi suliniutigineqarniartut Inuit Ataqatigiit-nit tapersersorpagut, isumaqarlutalu suliniummut tamatta akisussaassusermik takutitsisariaqartugut, taamatullu inuiaqatigiinni anguniakkatut ataatsimoorutatsitut isigisariaqaripput.

 

Naggataatigut aallaqqaatinni oqaatigisakka uteqqissavakka, Inuit Ataqatigiinni peqqissuunermut isiginninnerput timip peqqissuuneriinnaanngilaq. Aammattaarli tarnikkut, inuusaatsikkut, anersaakkullu peqqissutsimiippoq. Peqqissuseq taakkartorneqartuni pigigaanni aamma inuiaqatigiinnut ataatsimoorfiusumut pilliuteqarsinnaaneruneq malinnaavoq.