Samling
ATASSUT UKIU 2006-23-dk
Godmand Rasmussen 14.03.2006
Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet
(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø)
Vi har fra ATASSUT følgende kommentarer til nærværende redegørelse, fremsat af Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
Vi er alle vidende om, at arbejdet for at fremme befolkningens sundhed, indgår i Landsstyrekoalitionens aftale. Derfor har vi fra ATASSUT glædet os til at gennemgå, hvilke tiltag for de meget tiltrængte indsatsområder, Landsstyremedlemmet for Sundhed, på vegne af Landsstyret, havde at fremlægge.
Vi må fra ATASSUT ærligt indrømme at Vi i den omdelte redegørelse kaldet "lad os få et godt liv", og som vi lige nu er ved at kommentere, desværre ikke kan se en planlægning for hvad der bør ske af tiltag for de meget tiltrængte opgaver der ligger og venter, og at vores tilfredshed med redegørelsen derfor er begrænset.
Vi har nemlig fra ATASSUT altid prioriteret spørgsmålet om hvordan sundhedsvæsenet, hurtigere og bedre, kan arbejde for den grønlandske befolkning, for de mange debatter der har pågået om netop dette har dokumenteret hvilke indsatsområder sundhedsvæsenet bør prioritere, således at arbejdet kan blive hurtigere og mere direkte.
Derfor er de oplysninger der fremgår I redegørelsen ikke nogen overraskelse for ATASSUT.
Landsstyremedlemmet har i år 2003 indledt arbejde for ekstraordinær indsats for at den grønlandske befolkning kan blive sundere - også kaldet "Lad os få et godt liv". Og I slutningen af 2003 fremførte det daværende Landsstyre hvilke politiske tiltag der skulle fremme forebyggelsen og sundhedsfremme, og I dette arbejde skulle PAARISA og kommunerne involveres.
Det er et stort arbejde:
- Vi er en befolkning med lavere middelalder i forhold til andre lande
- Der er for stor dødelighed blandt børnene og de unge
- Vi har problemer med omsorgssvigt og misbrug af børnene
- Der er for mange der begår selvmord
- Der er mange alkoholmisbrugere og mange med risiko for alkoholmisbrug
- Der er problemer med misbrug af hash og øvrige euforiserende stoffer, selv blandt børnene
- Vi har svært ved at få reduceret smitsomme sygdomme
- Der er for mange der vælger provokeret abort
- Og mange mange flere problemer kunne nævnes her
Når Vi har sagt dette skal vi fra ATASSUT understrege at det er af overordenlig betydning for os at de enkelte borgere skal have ret til at kunne tage ansvar for eget liv, uden at de bliver passificeret, og at det offentlige skal sørge for logivningsmæssige og økonomiske holdbare rammer for at de enkelte borgere kan realisere deres ansvar.
Men det er ikke blot de enkelte borgeres ansvar vi finder som værende vigtigt, det er nemlig ligeledes meget vigtigt at understrege at vi allesammen har et fælles ansvar, og her er sundhedsvæsenet, arbejdspladserne, uddannelsesinstitutionerne, foreningerne, sportsklubberne centralt placeret.
Men det vigtigste ansvar vi allesammen uden undtagelse har, er at børnene kan leve sundt og trygt, og det er vores allesammens pligt at sørge for det.
En af hovednøglerne for at den grønlandske befolkning kan få et bedre og sundere liv er muligheden for at tage en uddannelse. I gennem mange år har den del af befolkningen der ikke behersker dansk, både i skrift og i tale, været udelukket af udddannelsessystemet, og vi har fra ATASSUT fremhævet behovet for at få rettet op på dette problem.
Vi har ligeledes meget kraftigt fremhævet vigtigheden af at idrætsforeningerne og forbundene også har en afgørende rolle for forebyggelse.
Vi har gang på gang pointeret at alle skal have mulighed for at have et godt og trygt hjem, derfor er vi fra ATASSUT tilfredse med at de vigtige forudsætninger er taget med i betragtning som en væsentlig del af arbejdet.
Vi er ligeledes i ATASSUT godt tilfredse med at de nye helbredelsesmetoder i arbejdet for at forebygge og helbrede sygdomme, ser ud til at være kommet i betragtning.
Vi betragter det som væsentligt vigtigt at de nye helbredelsesmetoder, udført af faglærte personer, kan blive godkendt, således at de på lige fod med det nuværende helbredelsesmetoder kan blive anvendt, eksempelvis akupunktur samt andre former for behandlingstilbud.
Da Landsstyret i 2003 lancerede arbejdsprogrammet blev der sagt med klare tal at det var målet at reducere tobaksforbruget med 50 procent, at provokerede aborter skulle reduceres lige så meget og endeligt at selvmordsforebyggelsen skulle inddrages I arbejdet, vi vil fra ATASSUT gerne spørge hvor langt arbejdet for at realisere disse målsætninger er nået.
Vi er bekendt med at der igennem adskillige år har været satset på pjecer og brochurer I forebyggelsesarbejdet, og det synes nu at være klart at midlerne bør bruges på en anden måde. Vi kan fra ATASSUT eksempelvis nævne at vi gerne vil opfordre til at der bliver satset på TV-mediet I samarbejde med læger og patienter.
Vi erfarer I ATASSUT at Sundhedsdirektoratet har kalkuleret med behov for udgiftsposter på hhv. 100 mio. kr. det første år og og 80 mio. kr. de efterfølgende år.
Vi havde fra ATASSUT håbet på at der, i nærværende redegørelse, ville være mere fyldestgørende oplysninger, for det er jo meget nemt at sige nogen tal frem. Derfor skal vi fra ATASSUT, efter at have gennemgået nærværende redegørelse spørge Landsstyret om hvad Landsstyret agter at gøre for at realisere de forskellige målsætninger, og hvor mange penge agter Landsstyret at sætte til side, til de enkelte målsætninger, siden Landsstyret fremkommer med ovennævte tal?
Ligeledes vil Vi, under henvisning til de politiske målsætninger der er nævnt, spørge hvorfor der ikke bliver oplyst om hvem der har stået for ledelsen af nærværende redegørelse.
Det kan også være interessant at skue tilbage, og derfor vil vi hermed skue tilbage: Under efterårssamlingen i 2004, fremkom ATASSUT med et forslag om at Landsstyret skulle pålægges at arbejde for at få sikkerhedskravene til søs, for de små joller og både, opstrammet.
I det omtalte forslag var det formålet at alle joller og små både fremover skulle være forpligtiget til at være forsynet med kommunikationsudstyr, nødudstyr og årer. Og som det nok huskes, vedtog et flertal I Landstinget forslaget under førstebehandlingen, og flertallet bestod af ATASSUT, Siumut, Demokraterne og Kandidatforbundet. Men under udvalgsbehandlingen hos Landstingets bolig- og infrastrukturudvalg var der et flertal der ikke ville vedtage beslutningsforslaget.
Efterfølgende afslog Landsstyret forslaget, med begrundelsen om at det ville være tilstrækkeligt at inkludere forslaget i forbindelse med "Folkesundhedsarbejdet". Derfor har Vi ellers med spænding forventet at "det tilstrækkelige inkludering af forslaget" ville indgå i nærværende redegørelse.
Vi er i ATASSUT vidende om at der efterfølgende er pågået oplysningskampagne om sikkerhed til søs, men vi skal understrege at vi til stadighed mener at " Folkesundhedsarbejdet" og "Sikkerhed til søs" ikke har noget at gøre med hinanden og at disse områder bør behandles særskilt. Derfor har vi ingen bud på hvor i "Folkesundhedsarbejdet" det kan indarbejdes, og derfor er det vort håb at den daværende Landsstyremedlem - der til stadighed er Landsstyremedlem - kan svare hvordan dette vil blive løst.
Slutteligt skal vi fra ATASSUT endnu engang gentage hvad vi hele tiden har gentaget: Der bør og skal flere midler til at arbejdet for at få reduceret ventelistepatienterne. For ventelistepatienterne vil på ingen måde få gavn af forebyggelsesarbejde, men kun ved at blive behandlet for deres lidelser/sygdomme. Og vi er allesammen godt klar over at der ikke er få ventelistepatienter.
For ikke mange år siden blev telemedicin taget op til drøftelse og senere indført som et godt redskab som fjern patientbehandling samt til fjernoperationer. Hvad er status, hvad bliver der udført og hvilke planer er der med det? Dette mangler vi også i nærværende redegørelse.
Vi håber fra ATASSUT at indsatsområderne klart og utvetydigt senere vil blive fremlagt, også hvad angår realiseringen af disse indsatsområder. Og ikke mindst forventer vi en fyldestgørende fremlæggelse af de økonomiske prioriteringer.
Tak.
ATASSUT UKIU 2006-23
Godmand Rasmussen 14.03.2006
Innuttaasut peqqissuunissaannut suliniut pillugu nassuiaat
(Peqqissutsimut avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
Peqqissitsimut avatanngiisinullu Naalakkersuisup saqqummiussaa ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:
Naalakkersuisooqatigiit suliniutissatut isumaqatigiissutaani peqqissutsikkut suliniuteqartoqarnissaa anguniagassat ilagigaat tamatta ilisimaaraarput. Taamaammat suliniutissat pisariaqaqisut aaqqiivigineqarnissaat pillugit Naalakkersuisut sinnerlugit Peqqissutsimut Naalakkersuisoq qanoq saqqummiussassaqarnersoq ATASSUT-mit qilanaarisimavarput.
"Inuuneritta" pillugu nassuiaat inatsisartunut agguaanneqarsimasoq, maannalu oqaaseqarfigisarput, peqqinnissap tungaatigut aaqqiivigineqartariaqarluinnartut pillugit pilersaarummik annerusumik takusaqarsinnaannginnatta, naammagisimaarsimaarinninnerput killeqarmat ATASSUT-mit unneqqarissumik oqartariaqarpugut.
Nunatsinnimi innuttaasut peqqinnissaqarfimmit pilertornerusumik pitsaanerusumillu sullinneqarnissaat ATASSUT-mit ujartortuarparput, mannami tikillugu sutigut pitsanngorsaasoqartariaqarnersoq pillugu oqallittarnerpassuit qulaartuartarpaat peqqinnissaqarfiup sullissinera sutigut pilertornerullunilu toqqaannarnerusariaqarnersoq.
Taamaammat pissutsit assigiinngitsut nassuiaammi taakkartorneqartut qanoq inissisimanersut pillugit ersersitsisoqarnera ATASSUT-mit tupaallaatiginngilarput.
Peqqissutsimut Naalakkersuisup 2003-mi suliniutigilersimavaa Nunatsinni innuttaasut pillugit peqqissuunissamut immikkut suliniutigineqarnissaat - taallugu "Inuuneritta". 2003-illu naalernerani Naalakkersuisut politikkikkut pinaveersaartitsinermi peqqissutsikkullu siuarsaanissami anguniasassanik taakkartuipput, taakkulu PAARISA kommuuninillu suleqateqarnissami tunngaviliisuullutik.
Suliassaq annertoqaaq:
- Inuiaqatigiiuvugut agguaqatigiissillugu allanit naleqqiulluta toqujaarnerusartut
- Meeqqat inuusuttuaqqallu akornanni toqusartut amerlavallaarput
- Meeqqanik paarinerluineq atornerluisarnerillu ajornartorsiutaapput
- Imminoortartut amerlavallaarput
- Imigassamik atornerluisunngorsimasut atornerluisunngornissaminnullu navianartorsiortut amerlaqaat
- Ikiaroornartumik aanngajaarniutinillu allanik allaat meerannguani atuisoqartarnera ajornartorsiutaavoq
- Nappaatit tuniluuttartut ikilisarniaruminaapput
- Naartuersittartut amerlavallaarput
- Allarpassuillu taakkartorneqarsinnaapput.
Taamatut erseqqissaateqareerluta innuttaasut ataasiakkaat utaqqiinnartunngorsagaanatik inuunertik namminneq akisussaaffigissallugu sutigut tamatigut pisinnaatitaaffigissagaat, akisussaaffimmillu taassuminnga naammassinnissinnaanissamut pisortat sinaakkusersuillutillu aningaasatigut naammattumik toqqammavissiinissaq suliassarissagaat, ATASSUT-mit pingaartilluinnaratsigu naqissusissavarput.
Innuttaasut ataasiakkaarlutik akisussaanerat kisiat pingaartinngilarput, aammali inuiaqatigiit tamatta akisussaaqatigiippugut, tassanilu peqqinnissaqarfik, suliffiit, ilinniarfiit, peqatigiiffiit, timersoqatigiiffiit pingaarutilimmik tamarmik inissisimapput.
Tamanilli pingaarnersaavoq pingaarnersaajuassallunilu meerartatta peqqillutik toqqissisimasumik inuuneqarnissaat tamatta tamavitta pisussaaffigigatsigu.
Innuttaasullu peqqinnerulernissaannut matuersaatit pingaaruteqarluinnartut ilagaat ilinniagaqarnissamik periarfissaqartitsineq. Ukiorpassuarni qallunaatut oqalussinnaanermik allassinnaanermillu piginnaanikinnerusut ilinnialersinnaanissaminnut mattusimaneqarnikuupput, tamatumalu aaqqiivigineqarnissaa ATASSUT-mit oqariartuutigereerparput.
Timersoqatigiiffiit pinaveersaartitsinermi qanoq iluaqutaatigisinnaanerat sakkortuumik malunnaatilimmillu oqariartuutigereernikuuarput.
Pitsaasumik angerlarsimaffeqarnissaq taakkartortuakkatta ilagaat, taamaammat nassuiaammi pisariaqartitat pingaarutillit akornanniitinneqarnera ATASSUT-mit nuannaarutigaarput.
ATASSUT-millu nuannaarutigilluinnarlugu maluginiarsimavarput Innuttaasut peqqissusaannik suliniuteqartoqalernerani nakorsaariaatsit nutaat, pinaveersaartitsinermi peqqinissamullu siuarsaanissamut suleriusissat nutaat inissaqartinniarneqartutut isikkoqarmata.
Nalinginnarmik nakorsaariaatsit saniatigut, nappaatinik assigiinngitsunik iluarsiinissanut periutsit allat atornissaannut ilinniarsimasut, soorlu meqqutaasanik kapuuilluni katsorsaasinnaanerit (akupunktur), allatullu nakorsaariaasiusinnaasunik ilinniarsimasut pisortatigoortumik piaartumik atuutilersinneqartariaqartutut isigaarput.
Anguniagassanik 2003-mi taakkartuisoqarmat, Naalakkersuisut ersarissumik kisitsisitaliillutik oqarnikuupput innuttaasut pujortartarnerat 50%-mik appartinneqassasoq, naartuersittarneq taamatut annertutigisumik aamma appartinneqassasoq kiisalu imminoortarnerup pinaveersaartinniarneqarnissaa suliniutissanut ilaassasoq, anguniakkanut taakkununnga tungatillugu ATASSUT-mit apeqqutigerusupparput sumut killittoqarnersoq.
Ilisimaaraarput ukiuni arlaqalersuni atuagaaqqat atorlugit paasititsinianerit annertuumik ingerlanneqarsimasut, maannalu isumaqarnarsorinarsivoq aningaasat suleriaatsinut allanut atortariaqalersut. Assersuutitullu taasinnaavarput ATASSUT-mit kaammattuutigerusukkatsigu TV aqqutigalugu paasititsiniaanerit nakorsat nakorsiallu peqataatillugit.
ATASSUT-mit paasivarput Peqqinnissamut Pisortaqarfimmi suliniutissanut aningaasartuutaasussat missingersorneqarsimasoq ukioq siulleq 100 mio kronet ukiunilu tulliuttuni 80 mio kronet missaannik pisariaqartitsisoqassasoq.
Uagullu ATASSUT-mit assut kissaatiginartissimagaluarparput paasissutissat sukumiinerusut saqqummiunneqarsimanissaat, tassami kisitsisit taaginnarlugit ajornanngeqaaq. Taamaammat ATASSUT-mit nassuiaat misissoreerlugu apeqqutigissavarput siunertanut assigiinngitsunut qanoq iliuuseqartoqarniarnersoq, siunertat ataasiakkaat qanoq aningaasartuuteqarfiginiarneqarmata kisitsisit siuliani taaneqartut katinneranni taama isikkoqarpat?
Taamatuttaaq siuliani taaneqartut politikkikkut anguniagassatut aaliangiunneqareersut ilagimmassuk, nassuiaammi uani aqutsisutut suliaqarsimasut sooq ersarissumik ilanngussimannginneraat paaserusunnarpoq.
Kingumut qivialaarneq aamma soqutiginaateqalaarsinnaasarmat, kingumut qivialaassaagut: 2004-mi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni ATASSUT-ip siunnersuutigisimagaluarpaa imaatigut, angallatit mikinerusut pillugit sakkortunerusunik piumasaqaateqarfigineqalissasut, tamannalu anguniarlugu Naalakkersuisut inatsisinik sukaterinissamik suliniuteqarnissaminnut pisussaaffilerneqassasut.
Siunnersuummi eqqartukkatsinni oqarasuarsinnaanermut atortunik peqarnissaq, kalerrisaarutit aammalu iputit pinngitsoorani nassarneqartarnissaannut piumasaqaatigineqassasut siunertaavoq. Eqqaamaneqassaarlu Inatsisartut siullermeerlugu suliarimmassuk amerlanerussuteqartut, tassalu ATASSUT, Siumut, Demokraatit Kattusseqatigiillu akuersaarsimagaluarmassuk. Kingornalu Inatsisartut Attaveqarnermut, Pilersuinermut aammalu Ineqarnermut ataatsimiitsitaliaani suliarineqarmat ataatsimiitsitaliami amerlanerussuteqartunit akueriumaneqarsimanani.
Kingorna Naalakkersuisut siunnersuut aamma itigartitsissutigisimavaat oqaatigalugulu "innuttaasut peqqissuunissaannut suliniutissamut" ilanngutiinnaruni naammassasoq. Taamaammat siunnersuutigisimasaagaluatta "ilanngutiinnaruni naammassasoq" ersarissumik nassuiaammi saqqummiunneqartumi qanoq ilangunneqarsimanersoq pissangalluta ujartorsimagaluarparput.
ATASSUT-mit nalunngilarput imaatigut sillimaniarneq pillugu paasisitsiniaanerit tamatuma kingorna ingerlanneqarsimasut, taamaattorli erseqqissassavarput isumaqartuaratta "innuttaasut peqqissuunissaannut suliniutissaq" ammalu "mmakkut angallannermi sillimaniarneq" minnut attuumassuteqanngitsut immikkullu suliniutigineqartariaqartut. Taamaammat naluarput "innuttaasut peqqissuunissaannut suliniutissaq"mi sutigut ilanngunneqarsinnaanersoq, tamannalu taamanikkut Naalakkersuisuusimasup - ulilu issiasup akisinnaassagaa neriuutigilluinnarparput.
Naggataarutigalugu ATASSUT-mit utertuagarput uteqqissavarput: Suliaritissallutik utaqqisut ikilisarneqarsinnaaqqullugit malunnaateqarluartumik immikkut aningaasaliisoqartariaqarpoq.
Suliaritinnissaminnik pisariaqartitsilereersut pinaveersaartitsineq aqqutigalugu aaqqiivigineqarsinnaanngillat, taamaallaalli suliaritinnikkut. Pisariaqartitsisullu ikinngeqisut tamatta ilisimaaraarput.
Ukiut arlaqarujussuanngitsut matuma siorna ungasianiik nakorsiartitsineq (telemedicin) nunatsinni nakorsiartitsisarnissani suliarinnittarnissanilu atugassaqqissutut isumassarsiatsialatullu qaqinneqarnikuusimavoq eqqunneqarlunilu. Qanoq inissisimava, qanoq ingerlanneqarpa qanorlu pilerssaarutigineqarpa? Nassuiaammi aamma taanna maqaasisimavarput.
ATASSUT-mit neriuppugut suliniutissat ersarilluinnartumik -qanorlu iliorluni piviusunngortinneqassanersut kingusinnerusukkut saqqummiunneqarumaartut. Minnerunngitsumik aningaasartuutitassai sukumiisumik agguataarsimasut eqqarsaatigalugit.
Qujanaq.