Samling
13. januar 2006 VM 2006/23
Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet
Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Asii Chemnitz Narup
Forelæggelsesnotat
Det er Landsstyrets målsætning at forbedre folkesundheden og derved sikre en øget livskvalitet. Dette skal ikke ske gennem behandling alene. Tiden er inde til at øge fokus på og opprioritere sundhedsfremme og det forebyggende arbejde.
Livsstilssygdomme er i stigning overalt i verden med svimlende hastighed. Diabetes og hjertekarsygdomme som følge af overvægt og kræftsygdomme som følge af rygning er et globalt problem og en tikkende bombe under sundhedsvæsenet. På verdensplan betegner WHO betegner fedme som et større problem end sult.
Her i landet har vi endnu kun begyndelsen af følgerne af en usund livsstil, men vi ved, at presset på sundhedsvæsenet vil stige i de kommende år. Hvis vi ikke bremser udviklingen ved en effektiv og målrettet indsats til forbedring af folkesundheden, vil der komme store både økonomiske og menneskelige omkostninger,
Landsstyret har for at imødegå truslerne besluttet at udforme et Folkesundhedsprogram og fremlægger hermed en redegørelse for dette arbejde. Folkesundhedsprogrammet vil i sin endelige form blive fremlagt under Efterårsmødet.
Folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning til helbredet hos den enkelte patient. Et folkesundhedsprogram er et program, der sigter på at forbedre sundheden i befolkningen ved at opstille målsætninger for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.
I 1986 underskrev Landsstyret Ottawa Chartret. Ratificering af internationale konventioner forpligter. Derfor har jeg fundet det naturligt og vigtigt at der i arbejdet med Folkesundhedsprogrammet blev taget afsæt i principperne i Ottawa Chartret. Som optakt til dagens sundhedspolitiske debat vil jeg citere nogle sentenser fra Ottawa Chartret, som i allerhøjeste grad har indvirket på arbejdet med udformning af Folkesundhedsprogrammet:
"- Sundhedsvæsenet og dets ressourcer må nyorienteres henimod sundhedsfremme, henimod at dele magten med andre sektorer, andre fagområder og vigtigst af alt med befolkningen selv."
"- Sundhedsfremme er den proces, som gør mennesket i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. De grundlæggende forudsætninger herfor er fred, bolig, uddannelse, mad, indkomst, et stabilt øko-system, muligheden for at opretholde en tilfredsstillende levefod, social retfærdighed og rimelighed."
Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992, hvor vi overtog et behandlingssystem, der kun i begrænset omfang arbejdede forebyggende og sundhedsfremmende. Senere er igangsat en lang række tiltag både centralt, bl.a. oprettelse af Paarisa, og lokalt med forebyggelsesudvalg og forebyggelseskonsulenter.
Det er Landsstyrets målsætning, at vi med et Folkesundhedsprogram kan samle og styrke disse indsatser, men også med et Folkesundhedsprogram medvirke til at styrke den enkeltes ansvarsfølelse, højne livskvaliteten, værne om menneskers liv og sundhed, fremme de ligeværdige relationer blandt mennesker samt skabe netværk.
Landsstyret arbejder på baggrund af et bredt sundhedsbegreb, vi anerkender at sundhedstilstanden påvirkes af en lang række sygdomme og sundhedsproblemer, som er et resultat af et kompliceret samspil mellem sociale, kulturelle og økonomiske levevilkår, livsstil og arvelige egenskaber. Der må og skal arbejdes på tværs af sektorer, dette vil blive understreget i Folkesundhedsprogrammet, men det skal også ske i praksis og allerede i dag. Landsstyret har med koalitionsaftalen forpligtiget sig til at gøre en ekstra indsats omkring familier og børn, dette indebærer et tæt samarbejde og en vilje til at fjerne barrierer.
Folkesundhedsprogrammets succes er afhængig af befolkningens vilje, men også af lovgivernes vilje til at ændre og satse. Der er behov for lovændring omkring det tværfaglige samarbejde lokalt og der vil være behov for at afsætte ekstra ressourcer.
Processen med udformning af Folkesundhedsprogrammet har i høj grad sat sundhed på dagsordnen. Landsstyret konstaterer med glæde, at borgerne slutter op omkring de udvalgte indsatsområder. Det er tunge emner, når vi sætter Alkohol og vold, Selvmord, Kost og fysisk aktivitet, Rygning og Sexliv på dagsorden. Ved borgermøder, møder med skoleelever, fagfolk, arbejdspladser og organisationer er tal for kræft, diabetes, aborter og selvmord fremlagt og debatteret. Det har givet anledning til såvel alvor og eftertanke som optimisme og fortrøstning, fordi der er en vilje til og krav om at skabe forandringer på de forhold, som i dag truer vores psykiske og fysiske helbred og trivsel. Det er opmuntrende, at borgerne ønsker at medvirke til forbedringer, at tage medansvar og fremkomme med forslag. Under flere borgermøder efterlyses mere information og løbende debat om sund livsstil. Der efterlyses et tættere samarbejde mellem myndigheder og borgere.
Landsstyret besluttede ved koalitionsaftalen at der skal udformes en sundhedspolitik, som indeholder retningslinjer og prioriteringer omkring fremme af sundheden, forebyggelse og helbredelse af sygdomme. Udformning af Folkesundhedsprogrammet er et resultat af en demokratisk proces, hvor både eksperter og borgere er inddraget. Det er mit håb, at Landstingets drøftelse af Redegørelsen vil kunne danne baggrund for den forestående prioritering af indsatser og sikre en bred fælles forståelse af nødvendigheden af en forstærket indsats. Med disse ord vil jeg overlade redegørelsen til Landstinget og ser frem til en konstruktiv debat.
13. januar 2006 UKI 2006/23
Innuttaasut peqqissusaannik suliniuteqarneq pillugu nassuiaat
Peqqissutsimut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq Asii Chemnitz Narup
Saqqummiussaq
Naalakkersuisut innuttaasut peqqissusaata pitsaanerulersinneqarnissaa, tamannalu aqqutigalugu inuunerup naleqassusiata qaffatsinneqarnissaata eqqanaarneqarnissaa siunertaraat. Tamanna nakorsarneqarnikkut taamaallaat ingerlanneqarsinnaanngilaq. Peqqinnissap siuarsarneqarnissaata pitsaaliuinermilu suliaqarnerup qitiutinneqarnerunissaanut tulleriiaarinermilu qafatsinneqarnissaanut piffissanngorpoq.
Nunarsuarmi tamarmi inooriaatsip nassatarisaanik nappaateqalersut sukkasoorujussuarmik amerliartornerat. Sukkorneq aamma uummatit taqqaatigut napaatit puallarpallaarnerup nassatarisai aammalu pujortartarnerup nassatarisaanik kræftimik nappaatit
nunarsuarmi tamarmi ajornartorsiutaapput peqqinnissaqarfiullu iluani qaartartutut qaariaannartut illutik. Nunarsuaq tamakkerlugu eqqarsaatigigaanni pualavallaarneq kaannersuarnut naleqqiullugu ajornartorsiutaanerusutut WHO'p nalilerpaa.
Maani nunatsinni peqqinnanngitsumik inooriaaseqarnerup nassatarisaasa takusarneri aatsaat aallartilaarpagut, ukiunili tulliuttuni peqqinnissaqarfimmut sunniutai annertusiartussasut nalunngilarput. Ineriartorneq taamaattoq sunniuteqarluartumik angusassamillu toraagagalimmik iliuuseqarnitsigut inuiaqatigiit peqqissusaat pitsanngortinnianngikkutsigu aningaasatigut inuttullu annertuumik naleqangaalissaaq.
Siooranartut taamaattut pinaveertinniarlugit Naalakkersuisut Innuttaasut peqqissusaannik suliniutip ilusilersorneqarnissaa aalajangiuppaat, suliallu tamatuma ingerlanera maanna nassuiaatitut saqqumiullugu. Innutaasut peqqissusaannik suliniutip pilersaarusiorneqarnera tamakkerlugu Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqassaaq.
Innuttaasut peqqisusaat napparsimasut ataasiakkaat peqqisusaannut naleqqiunnagu innuttaasut tamarmik peqqissutsimikkut inissisimanerat tunngavigineqarpoq. Innuttaasut peqqissusaannik suliniut tassaavoq pitsaaliuinermi peqqissutsimillu siuarsaanerit tungaasigut pilersaarusiorluni anguniagaqarnikkut innuttaasut peqqissusaanik siuarsaanissamik tunaartaqarneq.
Naalakkersuisut 1986-imi Ottawa Chartret atsioqatigiiffigaat. Nunat assigiinngitsut akornanni isumaqatigiissutit taamaattut pisussaaffeqalersitsisarput. Taamaattumik Innuttaasut peqqissusaannik suliniutip Ottawa Chartret-imi isumaqatigiissutit aallaavigalugit aammalu tungavigalugit suliarineqarnissaa pissusissamisoortutut pingaaruteqartutullu isigaara.
Ullumikkut peqqinnissamut politikki pillugu oqallinnissatsinnut aallartisaatitut Ottawa Chartret-imi oqariartuutigineqartut ilai issuassavakka, taakkuummatami Innuttaasut peqqisusaannik suliniutip ilusilersornerata suliarineqarnerani annertoorujussuarmik sunniuteqarsimasut:
UKI 2006/23
Peqqip: 45.47.15
"- Peqqinnissaqarfik isumalluutillu tassaniittut peqqinnissamik siuarsaaneq pillugu ilisimatinneqaqqittariaqarput, tassa piginnaanerminnik immikkoortunik allanik sammisaqarfinnillu allanik suleqateqarnikkut agguataarinissaq tunaartaritinneqartariaqarluni minnerunngitsumillu innutaasut peqataatinneqarnissaat pisariaqarluinnarluni".
"- Peqqinnissamik siuarsaaneq tassaavoq inuit ataasiakkaat nammineerlutik peqqissutsiminnik taassuminngalu pitsanngorsaanermik aqutsisinnaalersinneqarnerat. Tassunga tungaviusumik piumasarisaasut tassaapput eqqissineq, najugaqarneq, ilinniagaqarneq, nerisassat, isertitat, pinngortitaq allanngorartuunngitsumik ataqatigiissoq, inuunermut aningaasartuutit naammagi-nartumik attatiinnarnissaannut periarfissinneqarneq, innuttaaqataaneq naapertuulluartoq tulluartorlu."
Peqqinnissaqarfik 1992-imi tiguarput, tassanilu passusseriaaseq pitsaaliuinermik peqqissutsimillu siuarsaanermik annikitsuinnarmik suliaqartoq nangipparput. Tamatuma kingorna suliniutit assigiinngitsorpassuit aallartinneqarput, soorlu qitiusumik Paarisap pilersinneqarnera aammalu piffinni assigiinngitsuni pitsaaliuinermi ataatsimiititaliat pilersin-neqarnerat pitsaaliuinermilu siunnersortit atorfinitsinneqarnerat.
Innuttaasut peqqissusaannik suliniut aqqutigalugu suliniutit taaneqartut katersorneqarnissaat nukittosarneqarnissaallu, aammalumi Innuttaasut peqqissusaannik suliniut aqqutigalugu inuit ataasiakkaat akisussaaffeqarnerminnik misigissuseqarnerisa nukittorsarneqarnissaat, inuunerup naleqassusiata pitsaanerulersinneqarnissaa, inuit inuunerisa peqqissusaasalu illersorneqarnissaat aammalu inuit akornanni atassuteqaqatigiinnerit naligiinnerisa siuarsarneqarnissaat, tamakkulu anguniarlugit ataqatigiiaarisoqarnissaa Naalakkersuisut anguniagaraat.
Naalakkersuisut peqqinnissaqarneq pillugu paasinneriaaseq annertooq tunuliaqutaralugu sulipput, peqqissutsilli nappaatinit assigiinngitsorpassuarnit ajornartorsiunillu peqqissutsimit pilersinneqartunit, tassa inooqataanermi, kulturikkut aningaasaqarniarnikkullu inuunermi atugarisat aammalu piginnaasat kingornussimasinnaasat sunniinerisa paasiuminaatsut kingunerisinnaasaannit pilersinneqartut piunerat, akuersaarpagut. Pinngitsoorani immikkoortut akimorlugit suleqatigiittoqartariaqarpoq, tamanna Innuttaasut peqissusaannik suliniummi erseqqissarneqassaaq aamma piviusunngortinneqassaaq allaat ullumimiit aallartereertariaqarluni. Naalakkersuisut Naalakkersuinikkut isumaqatigiissuteqarnerminni ilaqutariit meeqqallu pillugit immikkut iluuseqarnissamut imminnut pisussaatipput, tamatuma qanittumik suleqatigiinnissaq aporfiusinnaasunillu piiaanissamut piumassuseqarnissaq nassataraa.
Innuttaasut peqqissusaannik suliniutip iluatsinnissaanut innuttaasut piumassuseqarnerat apeqqutaavoq, kisiannili aamma inatsisiliortussat allanngortitsinissamut pingaartillugulu iliuuseqarnissamut piumassuseqarnerat apeqqutaalluni. Piffinni ataasiakkaani akimut suleqatigiinneq pillugu inatsisitigut allanngortitsinissaq pisariaqartinneqarpoq aammalu isumalluutinik annertusaasunik immikkoortitsinissaq pisariaqartinneqarluni.
Innuttaasut peqqissusaannik suliniummik ilusilersuilluni suliaqarnerup peqqissutsip ersinnerulersinneqarnera malunnarsitippaa. Naalakkersuisut nuannaarutigalugu innuttaasut immikkut iluuseqarfissatut toqqarneqartut pillugit tapersersuinerat maluginiarpaat. Aalakoornartut nakuusernerillu, imminortarnerit, nerisaqarneq timillu aalatinneqarnissaa, pujortartarneq aamma kinguaassiutitigut atoqatigiinneq ersersinniarneqarneri sammisaapput oqimaatsut.Innuttaasunik ataatsimiititsinerni, atuartunik, immikkut sammisaqarlutik sulisuusunik, suliffeqarfinnik kattuffinnillu ataatsimeeqatarnerni kræfti, sukkorneq, naartuersittarneq, imminortarneq pillugu kisitsisit saqqummiunneqartarput oqallisigineqartarlutillu. Tamakku ilungersuummernermik aammali neriulluarnermik isumalluarnermillu eqqarsalernermik pilersitsisarput, tassa pissutsinik ullumikkut tarnikkut timikkullu peqqissutsitsinnut atugarisatsinnullu siooranartunngortitsisunik allanngortitsinissamut piumassuseqartoqarlunilu piumasaqartoqarmat.Innuttaasut pitsangorsaanissamut, akisussaaqataanissamullu peqataajumallutik kissaateqarnerat siunnersuutinillu saqqummiussisarnerat kajumissaarutinngortarput. Innuttasunik ataatsimiititsinerni arlalinni paasissutissiineq annertunerusoq peqqissumillu inooriaaseqarneq pillugu ataavartumik oqallittoqarnissaa ujartorneqarpoq. Aaamma pisortat innuttaasullu akornanni qaninnerusumik suleqatigiittoqarnissaa ujartorneqarpoq.
Naalakkersuisut Naalakkersuinermik isumaqatigiissuteqarnerminni peqqinnissamik politikkip peqqissutsip, pitsaaliuinerup nappaatillu katsorsarneqarnerisa siuarsarneqarnissaannut najoqqutassanik tulleriiaarinermillu imaqartumik ilusilersuisoqarnissaa isumaqatigiissutigaat.
Innuttaasut peqqissusaannik suliniut demokratiskiusumik, tassa immikkut ilisimasallit innuttaasullu peqataatillugit, sulinerup inaarneraa. Neriuutigaara Inatsisartut nassuiaat pillugu oqallinnerat suliniutissanik tulleriiaarinissamut aallartilersumut
aammalu annertunerusumik paasinninnerup eqqanaarneqarnissaanut tunuliaqitaassasoq.
Taama oqaaseqarlunga nassuiaat Inatsisartunut tunniuppara kinguneqartussamillu oqallittoqarnissaa qilanaaralugu.