Samling

Forslag til landstingslov nr. xx af xx-xxx om ændring af landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og hjemmeundervisnings m.v.

(Mulighed for anlægslån ved opførelse af skolebygninger)

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

1. behandling

 

Landsstyret byder, efter al sandsynlighed, velkommen til den første frie grundskole i Grønland, der er under etablering i Nuuk fra august i år. Jeg har, som Landsstyremedlem for området, netop gjort brug af Landstingslovens muligheder for at give Nuuk Internationale Friskole en dispensation fra kravet om at tilbyde undervisning inden for 1.-7.klasse. Skolen forventes således at kunne tilbyde undervisning for elever på yngstetrinnet (1.-3. klasse) og over en årrække etablere undervisning til mindst 7. klassetrin.

 

Forslagsstilleren har ønsket en ændring af landstingsloven om frie grundskoler og hjemmeundervisning mv. ved at give Landsstyret og kommunalbestyrelserne mulighed for at yde anlægslån til opførelse af skolebygninger i de større byer. Konkret foreslås en finansieringsordning ud fra en fordelingsnøgle på henholdsvis 10-30-10-50 procent, hvor kommunalbestyrelsen yder anlægslån på 10%, Landsstyret på 30%, den frie grundskole afholder selv 10% af opførselsudgifterne samt den resterende del af opførelsesudgifterne, eksempelvis ved optagelse af lån i bank eller realkreditinstitut.

 

Landstingslovens tilskudsformer for frie grundskole udgør et samlet driftstilskud pr. elev, der svarer til Hjemmestyrets bloktilskud til kommunerne pr. byelev i folkeskolen. Dette vurderer Landsstyret er en god og brugbar tilskudsmodel.

 

Det er kommunerne, der står for driften af folkeskolerne, men det er Hjemmestyret, som er ansvarlig for byggeri af skoler. I sektorplan for skolebyggeri, der er en prioriteret plan for udbygningen af folkeskoler, er der afsat en bevilling på 60 mio. kr. i 2006, 80. mio. kr. i 2007 og 100 mio. kr. fra 2008 og frem.

 

I forbindelse med en lovgivning omkring anlæg af friskoler er det vigtigt, at der ikke bliver tale om et retskrav, således at Hjemmestyret bliver forpligtiget til at bygge en friskole. Derimod kan oprettelse af en friskole tænkes sammen med, hvad det vil komme til at betyde for elevgrundlaget i forbindelse med sektorplan for folkeskoler. Såfremt der bliver etableret en friskole, bør sektorplanen justeres tilsvarende.

 

Ligeledes må det indgå i overvejelserne at såfremt 10-40-50-ordningen skal udvides til også at omfatte anlæg af friskoler, bør de 40% udelukkende skulle finansieres af landskassen, idet nyanlæg af folkeskoler er 100% en hjemmestyreordning. Hjemmestyrets andel på de 40% vil i forbindelse med strukturreformen på det kommunale område overgå til de kommunerne.

 

Med disse bemærkninger vil Landsstyret anbefale, at forslaget går videre til udvalgsbehandling.

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. 10, 15. april 2003-meersup allanngortinnissaa pillugu inatsisartut inatsisissaattut nr. xx, xx-xxx siunnersuut.                                           

(Atuarfiit illutaanik sananermi sanaartornermut taarsigassarsinissamut periarfissaq.)                            

(Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat Kalaallit Nunaanni siullersaat, maannakkut Nuummi pilersinneqaleruttortoq, Naalakkersuisut qularnanngitsumik ukioq manna aggustimiit. Uangalu atuartitaanermut Naalakkersuisutut, qanittumi 1. - 7. klasset akornanniittunik atuartitsinissamik neqerooruteqarnissaq pillugu piumasaqaateqarnissamit immikkut akuersissuteqarsinnaanermik Inatsisartut inatsisaata periarfissiissutaa Nuuk Internationale Friskolemut tunniuppara. Atuarfik taamaalilluni naatsorsuutigineqarpoq minnerni atuartunik (1. - 3. klasse) atuartitsisarnissamik neqerooruteqarsinnaalissasoq, taavalu ukiualuit ingerlanerini minnerpaamik 7. klassenik atuartitsisinnaanissaq pilersissallugu.

 

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinnissaa siunnersuuteqartup kissaatigaa, illoqarfinni anginerusuni atuarfinnik sanaartornissami sanaartornermut taarsigassarsisitsinissamut Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu periarfissillugit. Piviusumik siunnersuutigineqarpoq 10-30-10-50 procentinik agguataarineq atorlugu aningaasaliinermik aaqqissuussineq aallaavigineqassasoq, tassani kommunalbestyrelsi 10 %-inik sanaartornermut taarsigassarsisitsilluni, Naalakkersuisut 30 %-iinik, tunngaviusumik atuarfik namminersortitap sanaartornermut aningaasartuutit 10%-ii nammineerluni akilerlugit kiisalu sanaartornermi aningaasartuutit sinneruttortai soorlu aningaaserivimmit imaluunniit realkreditinstitutimit taarsigassarsiarineqarlutik.

 

Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut Inatsisartut inatsisaata tapiissutigisinnaatitai tassaapput atuartut tamaasa immikkut katinnerini ingerlatsinermut tapiissutit, taakkulu Namminersornerullutik Oqartussat kommuninut illoqarfimmi atuartut tamaasa immikkut katinnerini ataatsimoortumik tapiissutigisartagaat assigiinnarpaat. Tamanna Naalakkersuisut nalilerpaat tapiissuteqariaatsitut pitsaasutut atorneqarsinnaasutullu.

 

Meeqqat atuarfiannik ingerlatsineq kommunit akisussaaffigaat, kisiannili Namminersornerullutik Oqartussat atuarfinnik sanaartornermut akisussaasuullutik. Atuarfinnik sanaartornermut immikkut pilersaarummi, tassaasoq meeqqat atuarfiinik siuarsaanermi pilersaarut salliutinneqartoq, 2006-imi aningaasaliissutit 60 mio. kr. immikkoortinneqarput, 2007-imi 80 mio. kr. taavalu 2008-mit ukint tulliinut 100 mio. kr.

 

Atuarfiit namminersortitat sanasinnaaneri pillugit inatsisiliornermi pingaartuuvoq, eqqartuussivikkut piumasaqaateqarsinnaanerup pineqannginnissaa, taamaalillutillu Namminersornerullutik Oqartussat atuarfimmik namminersortitamik sananissaq pisussaaffigilerlugu. Killormulli atuarfimmik namminersortitamik pilersitsisinnaanermi ilanngullugu eqarsaatigineqassalluni, meeqqat atuarfii pillugit immikkut pilersaarummut atatillugu atuartunut tunngavigineqartunut tamanna qanoq kinguneqassanersoq. Atuarfik namminersortitaq pilersinneqassappat, immikkut pilersaarut assingusumik iluarsisariaqassaaq.

 

Taamatuttaaq isumaliuutinut ilanngunneqartariaqassaaq, 10-40-50-imik aaqqissuussinermi atuarfiit namminersortitanik sanaartorneq ilanngunneqassappat, 40 %-it nunatta karsianit kisimit akilerneqartariaqassapput, meeqqat atuarfiinik nutaanik sanaartorneq Namminersornerullutik Oqartussat 100 %-imik aaqqissuutassarimmassuk. Namminersornerullutik Oqartussat akiligassaat 40 %-iusut kommuninut tunngatillugu nutaamik aaqqissuusseqqinnermi kommuninut nuunneqassapput.

 

Taamatut oqaaseqarnikkut Naalakkersuisut inassutigissavaat, siunnersuut ataatsimiititaliami oqaluuserisassanngortinneqassasoq.