Samling
VM 2006/72
Forslag til landstingslov nr. xx af xx-xxx om ændring af landstingslov nr. 10 af 15, april 2003 om frie grundskoler og hjemmeundervisning m.v. (Mulighed for anlægslån ved opførelse af skolebygninger)
(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)
Demokraterne er positive over for forslaget. Fra Demokraternes side er vi tilfredse med ethvert tiltag, som kan medvirke til en lavere elevbetaling. På den måde sikres, at elever fra mindrebemidlede hjem i højere grad også får mulighed for at vælge en friskole-løsning, hvis det har deres interesse. Forslaget er et vigtigt skridt i denne rigtige retning.
For Demokraterne er det en generelt mærkesag at give borgerne så mange valgmuligheder som muligt. Vi er af den opfattelse, at valgmuligheder har en afsmittende positiv effekt på borgernes engagement, ansvarsfølelse og glæde, hvilket er til glæde for den enkelte og dermed også for samfundet. Dette princip stemmer særdeles godt overens med forslagets intentioner.
Til Landsstyrets svarnotat har jeg tre kommentarer. For det første ønsker Landsstyret, at en gruppe af forældre bag et friskoleprojekt ikke skal have et retskrav på at få adgang til et 10-40-50-lån, uden at fremkomme med nogle argumenter for det. Hvad er Landsstyrets begrundelser for, at en gruppe af forældre ikke kan få et retskrav på at få nævnte lån til opførelsen af en friskole?
I samme afsnit fremfører Landsstyret , at en oprettelse af en friskole skal tænkes sammen med, hvad det vil komme til at betyde for elevgrundlaget i forbindelse med sektorplan for folkeskoler. Det er Demokraterne uenige i.
For Demokraterne er friskoler et resultat af en gruppe forældres ønske om at etablere et alternativ til den eksisterende folkeskole. De gør - kort fortalt - brug af det frie initiativ, som alle her i Landstingssalen ellers dagligt opfordrer borgerne til. Derfor skal det ikke være afgørende, hvorvidt en kommune føler, at der er behov for en friskole eller ej. Der bør fortsat være et retskrav på at kunne få adgang til nævnte lån.
I den sammenhæng skal man heller ikke tilsidesætte det faktum, at hvis en kommune ikke bryder sig om et friskoleprojekt, kan de altid afvise det med begrundelsen om, at elevgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til en ny friskole. Dette magtmiddel - eller håndbremse om man vil - skal kommunerne ikke besidde.
Dernæst skal man heller ikke glemme, at det kræves et kæmpe forarbejde fra gruppen af forældre, inden en friskoletanke kan realiseres. Af den grund er det også kun realistisk og forventeligt, at der højst vil blive etableret friskoler i de største byer. Så behovet for at slette retskravet i forslaget er ikke nødvendigt, som Landsstyret lægger op til. Demokraterne mener, at der bør gives de bedste muligheder til den gruppe af borgere, der af egen drift igangsætter et friskoleprojekt.
Ydermere er Demokraterne af den opfattelse, at fjernelsen af retskravet vil svække borgernes retsstilling, da de ikke eksakt har kendskab til deres rettigheder, men at det er det politiske niveau, der skal afgøre det. Efter Demokraternes opfattelse er det ikke betryggende.
Demokraterne støtter Landsstyrets forslag om, at fordelingsnøglen mellem Hjemmestyret og kommunerne bliver 40-0, da det er Hjemmestyret, der etablerer skoler.
Til sidst vil Demokraterne gerne spørge Landsstyret om, hvad deres indstilling er til forslaget?
Demokraterne støtter forslaget med den ovennævnte ændring, og indstiller forslaget henvist til videre udvalgsbehandling i Kultur- og uddannelsesudvalget.
Astrid Fleischer Rex, skoleordfører
Demokraatit/Demokraterne
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. xx ulloq xx-xxxx-meersup allanngortinnissaanut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. (Atuarfiit illutassaannik sanaartornissaannut taarsigassarsinissanut periarfissat)
(Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit)
Siunnersuut Demokraatit ilalernartuutippaat. Suliniutit suugaluartulluunniit atuartunut akiliutigineqartartut ikilisaassutaaqataasinnaasut Demokraatinit iluarinartippagut. Taamaaliornikkut qularnaarneqassaaq atuartut ilaqutariinni akissakinnerusuneersut atuarfinni namminersortitani soqutiginnikkunik atualernissaannut aamma periarfissinneqassammata. Siunnersuut ilorraap tungaanut sangunissamut alloriarneruvoq pingaaruteqarluinnartoq.
Innuttaasut sapinngisamik amerlasuunik qinigassaqartinnissaat Demokraatinut ataatsimut isigalugu pingaartuuvoq. Isumaqarpugummi qinigassaqarnissamut periarfissinneqarneq innuttaasut aallussinerannut, akisussaaffeqarnermik misiginermut nuannaarutiginninnermullu pitsaasunik sunniuteqartoq, ataasiakkaanut taamallumi inuiaqatigiinnut iluarineqartuusartoq. Tunngavik taamaattoq siunnersuutip siunertaanut tulluulluinnartuuvoq.
Naalakkersuisut akissutaannut pingasunik oqaaseqaatissaqarpunga. Siullertut Naalakkersuisut kissaatigaat, angajoqqaaqatigiit atuarfimmik namminersortitamik pilersaarummut aallarnisaasut taarsigassarsiniarnermik 10-40-50-imik inatsisitigut piumasaqarnissamik periarfissinneqassanngitsut, tamanna tunngavilersuusiorsimanngikkunikku. Atuarfimmik namminersortitamik sananissamut taarsigassarsiniarsinnaanermi taaneqartumi angajoqqaaqatigiit inatsisitigut piumasaqarsinnaatitaannginnissaat pillugu Naalakkersuisut suna tunngavilersuutigaat?
Immikkoortumi tassani Naalakkersuisut oqaatigaat, atuarfimmik namminersortitamik pilersitsinermi ilanngullugu eqqarsaatigisassaasoq, meeqqat atuarfiannut tunngatillugu immikkoortuni pilersaarummut atatillulgu atuartuutissatut tunngavissanut qanoq kinguneqassanersoq. Tamanna Demokraatit isumaqataaffiginngilaat.
Demokraatit isumaat malillugu atuarfiit namminersortitat tassaapput angajoqqaat ilaasa meeqqat atuarfiannut pioreersumut allatut periarfissatut pilersitsiniarnermik kissaateqarnerannit aallaaveqartoq. Naatsumik oqaatigalugu piumassutsiminnik suliniuteqarneq aallaavigaat, soorlu Inatsisartut ataatsimiittarfiani maani kikkut tamarmik innuttaasunut kaammattuutigiuartagaat. Taamaammat apeqqutaasariaqanngilaq atuarfimmik namminersortitamik pisariaqartitsisoqarnera pisariaqartitsisoqannginneraluunniit qanoq kommunip misigisaqarfigitigineraa. Taarsigassarsiniarsinnaanerit taaneqartut pissarsiarinissaanut inatsisitigut suli periarfissaqartoqarsinnaasariaqarpoq.
Tamatumunnga atatillugu periarfissaq puigorneqartariaqanngilaq, tassalu kommunip atuarfimmik namminersortitamik pilersitsinissaq orniginartinngikkuniuk itigartitsisinnaalluarpoq, tunngavilersuutigisinnaassallugulu atuarfimmik namminersortitamik nutaamik peqalernissamut atuartussatigut tunngavissat naammanngitsuunerarlugit. Taama pissaanermik atuineq - imaluunniit akimmisaarineq - kommunit piginnaaffigisariaqanngilaat.
Tulliatut puigorneqartariaqanngilaq, atuarfimmik namminersortitamik pilersitsiniarnermik isumap piviusunngortinneqarnissaa sioqqullugu angajoqqaaqatigiit annertoorujussuarmik piareersartariaqartarnerannik piumasaqaateqarfiusorujussuumnmat. Tamanna tunngavigalugui aamma piviusorpalaarpoq naatsorsuutigineqarsinnaallunilu atuarfinnik namminersortitanik pilersitsineq taamaallaat illoqarfinni annerni pisinnaassammat. Taamaammat siunnersuummi inatsisitigut pisinnaatitaanerup peerneqarnissaa pisariaqanngilaq, soorlu Naalakkersuisut taama siunnersuuteqartut. Demokraatit isumaqarput innuttaasut atuarfinnik namminersortitanik aallartitsiniarlutik piumassutsiminni ingerlatsisut sapinngisaq tamaat pitsaanerpaamik periarfissinneqartariarqartut.
Taamattaaq Demokraatit isumaqarput inatsisitigut periarfissap peerneqarnerani innuttaasut inatsisitigut inissisimanerat sanngiillisinneqassasoq, pisinnaatitaaffitik qanorpiaq innersut ilisimannginnamikkit, kisiannili naalakkersuinikkut aalajangiisoqartussaasoralugu. Demokraatit paasinnittaasiat malillugu tamanna toqqissisimananngilaq.
Namminersornerusut kommuneqarfiillu agguaaqatigiinnissamik najoqqutassap 40-0-iunissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat Demokraatit taperserpaat, Namminersornerusummi atuarfinnik sanaartorneq isumagisuummassuk.
Naggasiullugu Demokraatit Naalakkersuisut apererusuppaat siunnersuummut qanoq isummersimanersut?
Allannguutissat qulaani taaneqartut ilanngullugit siunnersuut Demokraatit tapersersorpaat, siunnersuutillu Inatsisartullu
Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliaani suliareqqinneqarnissaa inassutigalugu.
Astrid Fleischer Rex, atuartitaanermut oqaaseqartartoq
Demokraatit/Demokraterne