Samling

BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Familieudvalg

 

vedrørende

 

forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning

nr. 1. af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge

 

Afgivet til lovforslagets 2. behandling

 

 

Landstingets Familieudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, Formand

Landstingsmedlem Thomas Kristensen, Atassut, Næstformand

Landstingsmedlem Agnethe Davidsen, Siumut

Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut

Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Demokraterne

 

Landstingets Familieudvalg har efter 1. behandlingen under VM2006 gennemgået lovforslaget med be­mærkninger.

 

Høringssvar

Familieudvalget konstaterer, at lovforslaget ikke har været sendt i høring, hvilket for en ordens skyld burde være sket.  

 

Møde

Udvalget har som et led i sin behandling af forslaget holdt møde hos MIPI (Videnscenter om børn og unge) med bestyrelsesformanden for MIPI, medarbejdere fra MIPI og en repræsentant fra familiedirektoratet.

 

Forslagets indhold

Familieudvalget finder, at forslagsstiller Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex med lovforslaget fremhæver behovet for, at der til stadighed skal ske en styrket indsats for at tilvejebringes viden og dokumentation om vilkår for børn og unge i Grønland, således at de ansvarlige politikere får et bedre grundlag for målrettet handling og indsats for at forbedre forholdene.

Omkring viden og dokumentation om børn og unges livsvilkår har Grønland tillige forpligtigelser i forhold til FN´s Konventionen om Barnets rettigheder. Landsstyret skal sikre, at disse forpligtigelser efterleves.  

Familieudvalget sætter stor pris på den indsats MIPI leverer for at tilvejebringe viden om børn og unge. Familieudvalget bemærker, at MIPI i de senere år har publiceret mange relevante undersøgelser.

 

Redegørelser om vilkår for børn og unge kan indeholde mange forskellige problemstillinger. Dette eksempelvis forhold om tvangsanbringelser, økonomiske, sociale, fysiske, psykiske, uddannelsesmæssige og fritidsforhold.

 

Som ressortansvarlig myndighed bør Landsstyreområdet for Familier arbejde målrettet på at styrke den eksakte viden om vilkår for børn og unge, således at den sociale indsats kan fokuseres mod særligt sårbare børn og unge.   

Familieudvalget opfordrer både Landsstyreområdet for Familier, Grønlands Statistik, KANUKOKA og de enkelte kommuner til at samarbejde om vidensindsamlingen om børn og unge, således at denne til stadighed struktureres og organiseres for at kunne danne grundlag for en forbedret og målrettet indsats.

 

Familieudvalget skal særligt opfordre til, at landsstyreområdet for familier til gavn for beslutningstagere styrker, systematiserer og koordinerer vidensindsamlingen om levevilkår for børn og unge. I dette arbejde bør Landsstyreområdet og Landsstyret blandt andet gøre brug af redegørelser, hvor allerede eksisterende viden fremlægges med bemærkninger om, hvilke konkrete handlinger Landstyret agter at foretage sig på baggrund af oplysningerne. Indholdet i redegørelserne kan til stadighed nuanceres og styrkes i takt med at ny viden tilgår landsstyreområdet.      

 

Familieudvalget erfarede på mødet med MIPI, at det vil betyde en merudgift, såfremt lovforslaget blev vedtaget i den foreliggende form. De rene statistiske oplysninger er forholdsvist simple at fremskaffe. Den faglige bearbejdelse af statistiske oplysninger og en efterfølgende behandling af særlige forhold vil betyde en merudgift for centeret.

 

Familieudvalget støtter, at Landsstyret arbejder for en snarlig opnormering af medarbejderstaben i MIPI, således at den faktuelle viden og de faglige indsatser styrkes.     

 

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut kan ikke indstille forslaget til vedtagelse i den foreliggende form, da forslaget ikke nærmere specificerer hvilket indhold de foreslåede redegørelser skal have. Dertil kommer, at de økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget ikke er oplyst.  

Ovennævnte udvalgsflertal indstiller på denne baggrund forslaget til forkastelse.

 

Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne skal om forslaget bemærke:

Forslaget vil sikre, at vidensindsamling om børn og unge bliver formaliseret. Dette til gavn for børn og unge. Demokraterne finder ikke at forslaget vil medføre en nævneværdig merudgift for hverken Landsstyreområdet eller kommunerne, da man til en start blot skal fremlægge den viden, der allerede eksisterer. Formaliseret vidensindsamling om børn og unge vil medføre, at arbejdet i Landsstyreområdet og i kommunerne skal tilrettelægges mere struktureret, hvilket dybest set på sigt kan være medvirkende til at frigøre ressourcer.   

Ovennævnte udvalgsmindretal indstiller på denne baggrund forslaget til vedtagelse i den foreliggende form

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Familieudvalg overgive lovforslaget til 2. behandling.

 

 

 

	Agathe Fontain Formand
Thomas Kristensen Næstformand		Agnethe Davidsen
Tommy Marø		Esmar Bergstrøm

Meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaannut nr. 1

ulloq 15. april 2003-meersumut

allannguutissatut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Thomas Kristensen, Atassut, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Agnethe Davidsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Tommy Marø, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Esmar Bergstrøm, Demokraatit

 

UKIU 2006-imi siullermeerinerup kingorna inatsisissatut siunnersuut nassuiaatitai ilanngullugit  Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaata misissuataarpaa.

 

Tusarniaanermi akissutisiat

Inatsisissatut siunnersuut tusarniaassutitut nassiunneqarsimanngitsoq, pissusissarlu eqqorlugu taamaattariaqarsimagaluartoq, Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa.

 

Ataatsimiinneq

MIPI-mi (Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik) MIPI-mut siulersuisut siulittaasuat, MIPI-mi sulisorisat ilaqutariinnermullu pisortaqarfiup sinniisorisaa ataatsimiititaliap sunnersuummik suliarinninnermi ilaatut ataasimeeqatigai.

 

Siunnersuutip imarisaa

Nunatsinni meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ilisimasat uppernarsaatillu pissarsiariniarlugit iliuuseqarnerit patajaallisarneqartuarnissaat, pissutsillu pitsanngorsarniarlugit qinikkat siunnerfilinnik iliuuseqarnerisa suliniarnerisalu pitsaanerulersinniarneqarnissaat inatsisissatut siunnersuutikkut Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rexip pisariaqartutut erseqqissaraa Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.

Meeqqat inuusuttullu inuunerminni atugarisaasa ilisimasaqarfiginerisigut uppernarsarnerisigullu  Meeqqap piginnaatitaaffi pillugit nunat tamalaat Naalagaaffinni  Peqatigiinni isumaqatigiissutaannut tunngatillugu Kalaallit Nunaat  aammattaaq pisussaaffeqarpoq. Pisussaafiit taakkua malinneqarnissaat Naalakkersuisut qulakkiigassaraat.

Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik pissarniarluni MIPI-mi suliniarneq Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap annertuumik pingaartippaa. Ukiuni kingullerni sulinermut naleqquttunik MIPI paasiniaasarsimasoq Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa.

 

Meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ajornartorsiuteqarfinnik assigiinngitsunik amerlasuunik nassuiaasiat imaqarsinnaapput. Taakku tassaasinnaapput pissutsit pinngitsaalilluni inissiisarnermut tunngasut, aningaasaqarnermut, isumaginninnermut, timikkut, tarnikkut, ilinniagaqarnikkut sunngiffimmilu sammisassaqarnikkut atugarisanut tunngasut.

 

Meeqqat inuusuttullu pillugit Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfiup suliassaqarfimmi akisussaasutut oqartussaasuulluni pissusiviusunik ilisimasat patajaallisarniarlugit anguniagaqarfiusumik sulisariaqarpoq, suliniarnerminilu meeqqat inuusuttullu sanngiinnerusumik inissisimanerusut inuttut samminerullugit.   

Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersinermi suleqatigeeqqullugit Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfik, Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik, KANUKOKA kommunillu ataasiakkaat Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap kaammattorumavai, taamaaliornikkummi taamatut suliniarneq pitsaanerulersinniarlugu anguniagaqarfiutinniarlugulu ilusilersuineq aaqqissuussinerlu pisinnaammata.

 

Meeqqat inuusuttullu inuunerminni atugarisaat pillugit aalajangiisartunut iluaqutaasumik ilisimasanik katersinerup patajaallisarneqarnissaa, aaqqissuunneqarnissaa ataqatigiissaarneqarnissaalu Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap naalakkersuisoqarfimmut immikkut kaammattuutigissavaa. ilisimasat pigeriikkat oqaaseqaatitalerlugit saqqummiunneqareersut atorlugit paasissutissat tunngavigalugit sulinermi tassani Naalakkersuisut iliuutsinik aalajangersimasunik qanoq ittunik iliuuseqalersaarnerat pillugu nassuiaataasut Naalakkersuisoqarfiup Naalakkersuisullu ilaatigut sulinermi matumani atortariaqaraluarpaat. Naalakkersuisoqarfiup ilisimasanik nutaanik pissarsiortornera ilutigalugu nassuiaasiat imarisaat tamanut sammitinneqarlutillu patajaallisarneqarsinnaapput.

 

Inatsisissatut siunnersuut iluserisamisut iluseqarluni akuersissutigineqarpat tamanna aningaasartuutit qaffannerannik kinguneqassasoq MIPI-mik ataatsimeeqateqarnermi Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap paasivaa. Kisitsisitigut paasissutissat pissarsiarinissaat ajornarpallaan-ngilaq. Kisitsisitigut paasissutissat suliarineqarnissaat pissutsillu immikkut ittut malitsigisatut suliareqqinneqarnissaat qiterisaqarfimmut aningaasartuutit qaffannerinik kinguneqartussaapput.

 

MIPI-mi sulisorisat amerlineqarnissaat qanittukkut Naalakkersuisut sulissutigissagaat Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap tapersersorpaa, taamaalillunimi ilisimasat sulianullu tunngatillugu iliuuseqarnerit patajaallisarneqassammata.

 

Ataatsimiititaliami amerlanerussutillit Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersup Atassumeersullu siunnersuut iluserisani atorlugu akuersissutigineqassasoq inassutigisinnaanngilaat, nassuiaasiassatummi siunnersuutigineqartut qanoq imaqarnissaat siunnersuummi erseqqinnerusumik oqaatigineqanngimmata. Taassuma saniatigut siunnersuutip aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassai paasissutissiissutigineqanngillat.

Tamanna tunngavigalugu siunnersuut itigartinneqassasoq ataatsimiititaliami amerlanerussutillit qulaani taaneqartut inassutigaat.

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartup Demokraatineersup siunnersuummut tunngatillugu oqaatigaa:

Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersisarnerup qulakkeerneqarnissaa siunnersuutikkut aaqqissuussanngortinneqassasoq. Tamanna meeqqanut inuusuttunullu iluaqutaassaaq. Siunnersuut Naalakkersuisoqarfimmut kommuninulluunniit annertuunik aningaasartuutaanerussanngitsoq Demokraatit isumaqarput, aallaqqaammummi ilisimariikkat kisimik saqqummiunneqartussaammata. Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersinerup aaqqissuunneqarnerata kingunerissavaa Naalakkersuisoqarfimmi kommuninilu sulinerup aaqqissuussaanerusumik piareersaasiorneqarnera, tamannalu siunissami sulisoqarnikkut annikilliliinissamik kinguneqarluarsinnaavoq.

Tamanna tunngavigalugu siunnersuut saqqummiunneqarnermisut iluseqarluni akuersissutigineqassasoq ikinnerussutillip qulaani taaneqartup inassutigaa.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaata inatsisissatut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

 

	Agathe Fontain Siulittaasoq
Thomas Kristensen Siulittaasup tullia		Agnethe Davidsen
Tommy Marø		Esmar Bergstrøm