Samling
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge.
Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)
1. behandling.
Børns vilkår er et af de vigtigste emner i de seneste års debat i samfundet, ikke mindst vilkårene for børn og familier, hvor der er brug for ekstra indsats. Landsstyrekoalitionens målsætning er at gøre en ekstra indsats ud fra de reelle forhold.
Den ekstra indsats skal have kortsigtet og langsigtet karakter, og skal være tilpasset til de grønlandske realiteter og åbne muligheden for opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke i området. Bl.a. skal der udføres et dokumentationsarbejde for at danne rammer for den kommunale arbejde omkring sociale problemer.
Forslaget fra landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne, indebærer, at Landsstyret forpligtes til at afgive en årlig redegørelse om børn og unges vilkår.
Det er anført i bemærkningerne til forslaget, at redegørelsespligten alene må påregnes at medføre en meget begrænset administrativ merbelastning for landsstyreområdet for Familie og Justitsvæsen. Det er ligeledes anført, at eventuelle omkostninger i sammenhæng med redegørelsespligten forventes afholdt indenfor Familiedirektoratets sædvanlige bevilling til administration, idet redegørelsespligten hænger naturligt sammen med landsstyreområdets eksisterende opgaver som ressortansvarlig myndighed.
Opgavefordelingen vedrørende tilsynet med børn og unge fremgår tydeligt af landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge og er meget klar. I henhold til § 4, stk. 1 i landstingsforordningen, er det kommunalbestyrelsens pligt, at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge lever under. Kommunalbestyrelsen skal udøve tilsynet aktivt og opsøgende således, at der kan ydes en tidlig indsats. Det er således kommunerne, som har den umiddelbare kontakt med de børn og unge, som har behov for særlig støtte.
Landsstyret har også en tilsynspligt, men tilsynet er rettet mod den kommunale forvaltning af det sociale regelsæt og ikke de konkrete forhold og levevilkår for børn og unge.
Det er således ikke Hjemmestyret, men kommunerne, der ligger inde med oplysninger, som kan bruges til udarbejdelse af en årlig redegørelse til Landstinget om børn og unges levevilkår. En redegørelse for børn og unges levevilkår vil derfor naturligt involvere kommunerne, som ligger inde med oplysningerne om levevilkår for børn og unge i de enkelte kommuner.
Landstyret deler derfor ikke opfattelsen af, at forordningsforslaget alene vil medføre en meget begrænset administrativ merbelastning internt i landsstyreområdet. En årlig udarbejdelse af en redegørelse for børn og unge vil medføre et betydeligt administrativt merarbejde, idet ressourcer til sådan en opgave ikke er afsat indenfor de eksisterende rammer.
Ydermere vil en årlig redegørelse om børn og unges vilkår ikke kunne løses alene på det administrative plan i Hjemmestyret. En sådan redegørelse vil kræve, at andre myndigheder inddrages til anskaffelse af de oplysninger, som er essentielle for redegørelsen. Landsstyreområdet ligger således ikke i forlængelse af sin normale virksomhed inde med oplysninger af en sådan art, at man vil være i stand til at udarbejde en årlig redegørelse for børn og unges levevilkår.
Der er både administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne, som der i forslaget ikke er taget højde for. Hvilke administrative og økonomiske konsekvenser, forslaget vil have for kommunerne er ikke nærmere belyst og vil kræve et samarbejde imellem Landsstyret og Kanukoka.
Landsstyret finder samarbejdet med kommunerne meget vigtig og er derfor af den opfattelse, at det er en fejl at forslaget ikke har været sendt i høring hos disse instanser.
Landsstyret frygter, at der i dag med den nuværende struktur for kommunerne ikke er tilstrækkelige personalemæssige ressourcer tilstede, til at kunne løfte opgaven på forsvarlig vis. Således er kommunerne i dag præget af mangel på personale med de rette kvalifikationer inden for det sociale område. Derfor antages, at forslaget om en årlig redegørelse om børn og unges vilkår vil have store administrative konsekvenser for kommunerne.
I forbindelse med de kommende strukturændringer med sammenlægning af kommuner er det målet at lette arbejdet med de administrative opgaver, og derfor vil det være oplagt i forbindelse med strukturændringerne igen at overveje nærmere, hvordan samarbejdet og fordelingen af opgaverne imellem kommunerne og Hjemmestyret nærmere skal udformes. I den forbindelse finder Landsstyret, at det vil være oplagt at overveje at igangsætte nærmere undersøgelser og analyser af muligheden for at indføre en sådan årlig redegørelse.
Landsstyret finder selve ideen om en årlig redegørelse for børn og unges levevilkår interessant.
Landsstyret kan dog ikke tiltræde forordningsforslaget i sin nuværende form, idet Landsstyret er af den opfattelse at de ekstra ressourcer, som vil skulle afsættes til en sådan opgave, på nuværende tidspunkt vil være bedre anvendt til konkrete handlinger og indsatser for udsatte børn og unge.
Det er endvidere landsstyrets opfattelse, at tiden ikke er inde til en ændring af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge. Hvis man pålægger Landsstyret at aflevere en årlig redegørelse for børn og unges levevilkår, influerer det i høj grad på den nuværende arbejdsdeling mellem kommunerne og Hjemmestyret.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at forslaget ikke imødekommes.
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 1, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokratit
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Meeqqat atugarisaat, minnerunngitsumik meeqqat ilaqutariillu immikkut suliniuteqarnissamik atorfissaqartitsisut atugarisaat ukiuni kingullerni inuiaqatigiit oqallinneranni pingaarnerpaat ilagaat. Naalakkersuisooqatigiit anguniarpaat pissutsit piviusut aallaavigalugit immikkut suliuniuteqarnissaq.
Piffissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu isigalugit nunatsinni pissusiviusunut naleqqussakkanik immikkut suliniuteqartoqassaaq tamakkununngalu tunngasuni maannakkut suliaqartut pikkorissarnissaannut periarfissiisoqarluni. Inuuniarnermi ajornartorsiutit pillugit kommunit sulinerannut tunngavissiiniarluni uppernarsaatissanik ilaatigut suliaqartoqassaaq.
Meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ukiumoortumik nassuiaasiortalernisamik Naalakkersuisut pisussaaffilerneqarnissaat Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rexip, Demokraatineersup, siunnersuutaata kingunerisussaavaa.
Siunnersuummut oqaaseqaatini allassimasoqarpoq nassuiaateqartartussaatitaaneq taamaallaat Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoqarfimmut allaffissornikkut killilimmik suliakkersuutaassasoq. Allassimasoqarportaaq nassuiaateqartussaatitaanermut atatillugu aningaasartuutaasinnaasut Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmi allaffissornermut aningaasaliissutit iluanni aningaasartuutigineqartarnissaat naatsorsuutigineqartoq, nassuiaateqartussaatitaaneq naalakkersuisoqarfiup oqartussaasutut suliassanut akisussaaffiinut attuumassuteqareermat.
Meeqqanik inuusuttunillu nakkutilliineq pillugu suliassat agguataarneqarsimanerat meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1, 15. april 2003-meersumi erseqqissumik takuneqarsinnaavoq. Inatsisartut peqqussutaanni § 4, imm. 1 malillugu kommunalbestyrelsip pisussaaffigaa meeqqat inuusuttullu inuunerminni atugarisaat nakkutigissallugit. Kommunalbestyrelsi eqeersimaartumik akuliunnikkullu nakkutilliissaaq taamaalilluni siusissukkut sulissussisoqartarsinnaaniassammat. Taamaattumik kommunit tassaapput meeqqanik inuusuttunillu immikkut tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsisunik qaninnerullutik attaveqartuusussat.
Naalakkersuisut aamma nakkutilliinissamik pisussaaffeqarput, kisiannili nakkutilliineq taanna isumaginninnermi malittarisassat tunngavigalugit kommunip ingerlatsineranut sammisitaavoq, meeqqat inusuttullu inuunerminni pissusiinut atugarisaannullu sammisitaanani.
Taamaattumik meeqqat inuusuttullu inuunerminni atugarisaat pillugit paasissutissanik ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiornissamut atugassanik uninngasuuteqartut tassaapput kommunit, tassaanatilli Namminersornerullutik Oqartussat. Taamaammat meqqaat inuusuttullu inuunerminni
atugarisaat pillugit nassuiaasiortoqarnerani kommunit peqataanissaat pissusissamisoorpoq, taakkuugamik meeqqat inuusuttullu ataasiakkaat inuunerminni atugarisaat pillugit paasissutissanik peqartut.
Taamaammat peqqussutissatut siunnersuut taamaallaat naalakkersuisoqarfimmi namminermi annikitsuinnarmik allaffissornermi suliassaqarnerulernermik kinguneqassasoq Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat. Meeqqat inuusuttullu pillugit ukiumoortumik nassuiaasiortarneq annertuumik allaffissornikkut suliassaqarnerulernermik kinguneqassaaq, maannakkummi sinaakkutissat iluanni suliassanut taamaattunut immikkoortitsisoqarsimanngimmat.
Taamatuttaaq meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ukiumoortumik nassuiaasiortarneq Namminersornerullutik Oqartussani allaffissornerinnakkut naammassineqarsinnaassanngilaq. Taamatut nassuiaasiortoqartalissappat oqartussaasut allat paasissutissanik nassuiaammut pingaarutilinnik pissarsiniarnermi peqataasariaqartassapput. Taamaattumik naalakkersuisoqarfimmi nalinginnaasumik ulluinnarni sulinermut atasumik paasissutissanik meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ukiumoortumik nassuiaasiorsiorsinnaalersitsisunik tiguinnarissanik soqanngilaq.
Kommuninut allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu sunniutissat siunnersuummi naatsorsuutigineqarsimanngillat. Siunnersuutip kommuninut allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu kingunerisassai erseqqinnerusumik nassuiarneqarsimanngillat, taamaaliortoqassappat Naalakkersuisut Kanukokalu suleqatigiittariaqassallutik.
Naalakkersuisut kommuninik suleqateqarnertik pingaartilluinnarpaat taamaammallu isumaqarlutik kukkunerusoq siunnersuut taakkununnga tusarniaassutigineqarsimanngimmat.
Naalakkersuisut ernummatigaat maannakkutut kommunit ilusiligaasimatillugit sulisoqarnermut tunngatillugu naammattunik nukissaqartoqassanngitsoq, illersorneqarsinnaasumik suliassanik kivitsisinnaasunik. Tassami ullumikkut kommunit isumaginninnermut tunngassuteqartuni naapertuuttunik piginnaanilinnik sulisussaaleqiffiupput. Taamaammat isumaqarnarpoq meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ukiumoortumik nassuiaateqartoqartalernissaanik siunnersuut kommuninut allaffissornikkut annertuunik sunniuteqartussaassasoq.
Kommunit kattussuullugit aaqqissuussaanerup allanngortinneqarnissaanut atatillugu allaffissornikkut suliassat suliarineqartarnerat oqinnerulersinniarneqarpoq, taamaammat aaqqissuussaanerit allanngortinneqarnerannut atatillugu pissusissamisuussaaq eqqarsaatigeqqissaassallugu kommunit Namminersornerullutik Oqartussallu akornanni suleqatigiinnerup suliassallu agguaanneqartarnerisa qanoq erseqqinnerusumik ilusilersorneqarnissaat. Tassunga tunngatillugu Naalakkersuisut isumaqarput pissusissamisuussasoq taamatut ukiumoortumik nassuiaateqartalernissamut periarfissat erseqqinnerusumik misissuiffigineqarnissaat nalilersorneqarnissaallu siunertaralugu suliamik aallartitsinissaq isumaliutigineqassappat.
Naalakkersuisut meeqqat inuusuttullu inuuniarnerminni atugarisaat pillugit ukiumoortumik nassuiaateqartalernissamik isumassarsiaq soqutiginartippaat.
Kisiannili Naalakkersuisut peqqussutissatut siunnersuut maannakkutut iluseqartillugu akuersaarsinnaanngilaat, pissutigalugu Naalakkersuisut isumaqaramik taamatut suliassanut saniatigut nukissat atorfissaqartinneqartussat maannakkuugallartoq meeqqanut inuusuttunullu ajornartorsiutilinnut toqqaannartumik suliniutinut atorneqarunik atorluarneqarnerussasut.
Naalakkersuisuttaaq isumaqarput meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut suli piffissanngunngitsoq. Meeqqat inuusuttullu inuuniarnerminni atugarisaat pillugit ukiumoortumik nalunaarusiamik Naalakkersuisut tunniussisaqqullugit suliakkerneqassappata tamanna kommunit aamma Namminersornerullutik Oqartussat akornanni suliassat maannakkut agguaanneqarsimanerannut annertuumik sunniuteqassaaq.
Taamatut oqaaseqaateqarlutik Naalakkersuisut inassutigissavaat siunnersuut akuerineqassanngitsoq.