Samling

                                                                                                                                     VM2006/60

                                                                                                                                  22. februar 2006

 

Forslag til landstingsbeslutning om ændring af landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

(1. behandling)

 

Efter en nøje gennemgang i Siumut¿s landstingsgruppe af forslaget til landstingsbeslutning fra landstingsmedlem Astrid Rleischer Rex samt landstyrets svarnotat ønsker vi at fremkomme med følgende bemærkninger:

 

Vi har fuld forståelse for forslagsstillerens ønske om, at der i landstingsforordning nr. 1 af 15 april 2003 indføjes en paragraf om, at landsstyret årligt afgiver en redegørelse til landstinget om børns og unges vilkår. Det er vigtigt at forstå forslagsstillerens baggrund for forslaget, da vi herigennem kan opnå et bedre kendskab til og føling med børns og unges vilkår i vort politiske arbejde. Samtidig kan den viden vi kommer i besiddelse af, bruges som et vigtigt redskab i vores politiske arbejde.

 

Med tanke på anbringelse af børn og unge uden for hjemmet i de forskellige kommuner og på landsplan og med hensyn til ventelister på dette område har vi i dag ikke fuld klarhed over omfanget. Dette skyldes primært mangel på uddannet arbejdskraft på dette område både i kommunerne og centralt i Familiedirektoratet. Vi må derfor sige at vi i dag ikke har det fulde overblik på dette område, hvilket har den konsekvens, at vi med hensyn til hjælp til forældre med problemer og med hensyn til de metoder, der er nødvendige for dem har hjælp behov, ikke er tilstrækkeligt klædt på som politikere.

 

Vi er i Siumut grundlæggende enige med forslagsstilleren. Imidlertid mener vi ikke, at det er realistisk i dag at lave en beslutning om en lovpligtig udgivelse af en årlig redegørelse. Landsstyret gør gældende over for forslagsstilleren, at situationen på nuværende tidspunkt er således, at der i socialforvaltningerne rundt i de forskellige kommuner er stor mangel på uddannet arbejdskraft. Dette forhold har ikke forbigået Siumut¿s opmærksomhed, og man vil have bemærket, at vi i vores indlæg på baggrund af landsstyreformandens åbningstale påpegede netop dette problem.

 

Vi kan ikke erklære os enige med forslagsstilleren, når det siges at man ikke skal påregne yderligere økonomiske udgifter i forbindelse med udarbejdelse af en årlig redegørelse. Vi har i Siumut regnet på de følgeudgifter, der vil være ved at udarbejde en årlig redegørelse om børn og unges vilkår og kan se, at det uden tvivl vil medføre meromkostninger.

 

Vi skal endvidere påpege, at enhver lov eller forordning, som indeholder økonomiske konsekvenser for kommunerne, før det kommer på landstingets bord for enhver pris må sendes ud til høring i kommunerne forinden.

 

 

Da vi imidlertid er enige i grundtanken bag forslaget om at vi ikke kan undvære faktiske oplysninger om børns og unges vilkår i vores politiske arbejde, vil vi benytte lejligheden til at opfordre landsstyret til at undersøge mulighederne for at udarbejde redegørelser om børns og unges vilkår i fremtiden.

 

Vi skal fra Siumut erindre om, at landsstyret for tre år siden etablerede en videnbank om børn og unge kaldet MiPi. Vi betragter det derfor af væsentlig betydning, at man søger at forbedre MiPi, og det glæder os at erfare at landsstyret i finanslovsforslaget har indføjet en forhøjelse af de midler, der ydes til dette projekt.

 

Endvidere fremgår det af landsstyrets planer, at der arbejdes på muligheder for at forøge antallet af socialarbejdere, hvilket vi kun kan udtrykke vores glæde over, ligesom kurser og videreuddannelser planlægges at stige i antal og omfang.

 

Vi skal på baggrund af ovenstående og i forbindelse med forbedring af de redskaber, vi har brug for i vort politiske opfordre landsstyret til at søge en ændring af forordningen realiseret, således at vi kan nå frem til udarbejdelse af en grundlæggende og deltaljeret redegørelse om børns og unges vilkår. Da et sådant udredningsarbejde må forventes at blive af stort omfang vil vi fra Siumut betragte det for mere realistisk at udarbejde en redegørelse hvert 3. år.

 

Disse bemærkninger på Siumut-gruppens vegne udgør således vort indlæg til beslutningsforslaget fra landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex. Jeg skal på baggrund af spørgsmålets betydning henvise til vores udmeldinger i indlægget, og eftersom det er væsentligt, at der bliver opnået forståelse mellem landsstyret og KANUKOKA skal jeg afslutningsvis fremkomme med en anbefaling om, at forslaget forkastes i sin nuværende form.

 

Tommy Marø

SIUMUT

22 februar 2006                                                                                                          UKIU 2006/60-1

 

 

Meeqqanik Inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 1, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokratit)

 

 

Siullermeernera:

Inatsisartuni ilaasortap Astrid Fleischer Rex-p aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa kiisalu Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaaseqaataat Siumup Inatsisartuni gruppianiit nalilersorluareerlugit imaattumik isummerfigaarput.

 

Siunnersuuteqartup, meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 1 ulloq 15. april 2003-meersumi, Naalakkersuisut Meeqqat Inuusuttullu atugaat pillugit Nalunaarusiortalernissamik peqqussummut allassimasoqalernissaanik siunnersuuteqarnera paasilluarparput. Tassanimi siunnersuuteqartup politikkikkut sulinermi meeqqat inuusuttullu atugarisaat tamakkiinerusumik nalunaarusiorfiginerisigut malinnaatinneqarnissaq kiisalu iliuuseqarnissanut sakkussatut pingaarutilittut taasariaqarmat.

 

Ullumikkut nunatsinni kommunini namminerni kiisalu nuna tamakkerlugu meeqqat inuusuttuaqqallu angerlarsimaffiup avataanut inissiisarnerit eqqarsaatigalugit kiisalu inissinneqarnissamik utaqqisunut kisitsisit eqqoqqissaartut piginngilagut, tassani kommunini Ilaqutariinnermullu pisortaqarfimmi sulisunik susassaqarfimmut immikkut ilinniarluarsimasunik amigaateqarnermik aallaaveqartumik. Taamatullu killiffeqarnitsinni nunatsinni ilaqutariit ikiorseqarnissamik qanorlu ikiorsiinissamik pisariaqartitsisunut iliuusiusinnaasut politikkikkut killilimmik piginerinut aallaaviusutut taasariaqarmata.

 

Siumumiit siunnersuuteqartoq tunngaviatigut isumaqatigaarput. Siumumiilli piviusorsiortutut isigisinnaanngilarput ukiut tamarluinnaasa nalunaarusiortalernissamik inatsisitigut piumasaqassalluta, tassanimi Naalakkersuisut erseqqissaasutigaat siunnersuuteqartumut, ullumikkorpiaq nunatsinni inunnik isumaginninnerup iluani kommunit arlalissuit sulisussanik ilinniarluarsimasunik annertuumik amigaateqarnerat tikkuarlugu. Soorluttaaq Siumumiit tamanna arajutsisimanagu Naalakkersuisut siulittaasuata ammaanermi oqalugiaataanut atasumik Siumumiit oqaaseqarnitsinni ajornartorsiut tikkuarsimagipput.

 

Siumumiit siunnersuuteqartoq isumaqatiginngilarput ukiumoortumik tamakkiisumik nalunaarusiortalernissap immikkut aningaasartuutaasussaannginneranik takorluuinerat. Siumumiimmi nalilersorsimavarput annertuumik meeqqat inuusuttuaqqallu atugarisaat pillugit sukumiisumik nalunaarusiortalernissaq immikkut aningaasatigut malitseqartariaqarnissaa avaqqunneqarsinnaasanngimmat.

 

Kiisalu oqaatigissavarput sunaluunniit Inatsit peqqussutissarluunniit aningaasatigut kommuninullu attuisussaatillugu Inatsisartuni suliarilersinnagu akuersissutigitinnagulu tusarniutigeqaartarnissaa pingaartilluinnaratsigu.

 

Siumumiilli Siunnersuutip aallaavia tunngaviatigut isumaqatigigatsigu politikkimimi Meeqqat inuusuttuaqqallu atugarisaat pillugit suliniarnitsinni nalunaarusiortarnerit pingitsoorneqarsinnaanngimmata, taamaattumik Naalakkersuisut kaammattussavagut, Meeqqat Inuusuttuaqqallu atugarisaat pillugit nalunaarusiortalernissaq misissoqqullugu.

 

Siumumiit eqqaasitsissutigissavarput ukiut pingasunngortut matuma siornatigut Naalakkersuisut pilersimmassuk Meeqqanut inuusuttuaqqanullu paasissutissanik katersuivik MiPi. Taamaattumik Siumumiit pingaarutilittut isigaarput MiPi-p nukittorsarnissaata aqqutissiuunnissaa, soorluttaaq Naalakkersuisut aningaasanut Inatsisissakkut aningaasaliissutissat qaffanniarnerisigut ersersikkaat.

 

Naalakkersuisuttaaq pilersaarutaanni takusinnaavarput inulerinermik sulisussanik annertusaaniarlutik pilersaarutaat isumalluarnissamut tunngavisseeqqataasut, pikkorissaanerillu annertusisamik ingerlanniarneqartut.

 

Taamaattumik Siumumiit Naalakkersuisunut kaamattuutigissavarput sakkussat pigineqalerpata Meeqqat Inuusuttuaqqallu atugarisaat pillugit tamakkiisumik nalunaarusiortalernissap peqqussu-titigut allannguinikkut piviusunngorteqqullugu, suliarli annertuujusartussaammat ukiut pingasukkaarlugit saqqummiussisarnissaq Siumumiit piviusorsiortutut isigaarput.

 

Taamatut Siumup Inatsisartut gruppia sinnerlugu oqaaseqarlunga Astrid Fleischer Rex-p aalia-ngiiffigisassatut siunnersuutaa oqaaseqarfigaarput, suliassaq pingaartuummat siuliini oqaaserisagut innersuussutigalugit, ilaatigut KANUKOKA-p Naalakkersuisullu paaseqatigiinnissaat pisariaqarmat, maannakkut siunnersuutip matuma akuerineqarnissaa Siumumiit innersuussutiginngilarput

 

 

 

Tommy Marø

Siumut