Samling

20120913 09:26:16
Kandidatforbundets parti

Første behandling af forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge.

 

Med hensyn til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 1 af den 15. april 2003 om hjælp til børn og unge fra Demokraterne og Landsstyrets svarnotat, har jeg på Kattusseqatigiit partiats vegne følgende bemærkninger:

 

Indledningsvis skal jeg understrege, at nogle af Kattusseqatigiit partiats vigtige mærkesager og målsætninger er, at være med til at arbejde for, at børn og unge på alle måder skal have de bedst mulige vilkår.

 

Vi er alle klar over, at det sikkert er sådan, at der i disse år er nogle forældre, for at drage omsorg med deres børn og unger, eller måske rettere sagt, i bestræbelserne derpå, at de på grund af, at de har så meget om ørerne, at omsorg for nogle børn og unge ikke i tilstrækkelig grad ikke kan gives af nogen forældre.

 

Så længe forholdene er sådan, må vi alle samarbejde, i stedet for, at Hjemmestyret slynger ansvar og forpligtelser til kommunerne, eller omvendt at kommunerne slynger disse tilbage til Hjemmestyret.

 

Derfor har Hjemmestyret pligt til at koordinere som tilsynsførende med kommunerne, og at skulle følge med i, hvilken tendens problemerne går i retning af.

 

Kommunerne skal arbejde i henhold til deres forpligtelser, og man kunne tilføje til forpligtelserne, at kommunerne skal have pligt til at videreformidle informationer om, de børn og unge, der har behov for hjælp.

 

På den måde kunne Landsstyret få værktøjer til at lave love og forordninger til hjælp for børn og unge, således at det har bedre grundlag, der matcher bedre med de faktiske forhold.

 

Derfor er det ikke nær så vigtigt for Kattusseqatigiit partiat, at diskutere med Landsstyret om, hvorvidt der kan laves rapporter eller at pålægge direktoraterne mere arbejde, idet det vigtigste må være, at kommunerne indsamler oplysningerne.

 

Man skal ikke længere behandle informationer fra kommunerne som tabu-emner, men skal bruges til at løse problemerne! På den måde kan Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA finde løsninger og Landsstyret får således informationer lige til afbenyttelse.

 

Som bekendt blev kommunerne opfordret til at få en kommunalpolitik vedrørende servicering af børn og unge. Ifølge de tilgængelige informationer har de fleste kommuner ikke effektueret denne opfordring.

 

Er det mon ikke på tide at sætte spørgsmålstegn ved, om ikke de tilsynsførende har forsømt deres arbejde?

 

Landsstyret mener, at det ikke er tiden til at ændre Landstingets forordning om hjælp til børn og unge og Landsstyret mener endvidere, at det vil være naturligt, at man tænker over at komme med mere klare vurderinger om, hvorvidt der er behov og muligheder for at begynde med at lave en årlig redegørelse?

 

Derfor vil jeg på Kattusseqatigiit partiats vegne anbefale, at man inden anden behandling af forslaget laver en høring til kommunerne. Arbejdet er jo påbegyndt, og der er heller ikke behov for at tænke over det først. Spekulationerne verserer allerede, og derfor skal vi udsætte anden behandling til forårssamlingen - så kan høringerne også blive udført.

 

Med disse bemærkninger støtter jeg forslaget, og anbefale, at sagen behandles i relevante instanser inden anden behandling, og henstiller til, at sagen derefter overdrages til Landstingets udvalg for sociale anliggender.

Kattusseqatigiit partiiat

Meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaannut nr. 1 ulloq 15. april 2003-meersumut allannguutissatut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip siullermeerneqarnera.

 

Meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 1, 15. april 2003-imeersup allanngortinneqarnissaa pillugu demokratit siunnersuutaat naalakkersuisullu akissuteqaataat Kattusseqatigiit partiat sinnerlugu imaattumik oqaaseqarfigissuakka:

 

Siullermik erseqqissaassutigissuara; Kattusseqatigiit partiani anguniakkatta pingaartut ilangimmassuk; meeqqat inusuttullu  sapinngisamik sutigut tamatigut pitsaasunik atungassaqartinneqarnissaat anguniarlugu suleqataassalluta.

 

Tamatta nalunngilarput, ukiuni makkunani meeqqat inuusuttullu ilaat qularnanngitsumik angajoqqaat ilaasa meeqqaminnik naammattumik isumaginninnginnerannik, immaqaluunniit eqqornerusumik oqaatigalugu; isumaginninniaraluarlutik angummannialipoorneq aamma pissutigalugu meeqqat inuusuttullu ilaannut isumaginninneq naammattoq angajoqqaat ilaannit tunniunneqarneq ajortoq.

 

Taamaattumik pissutsit taamaatsillugit tamatta suleqatigiittariaqarpugut, akisussaaffiit pisussaaffiillu Naamminersornerullutik Oqartussaniit kommune-nut imaluunniit kommune-niit Namminersornerullutik Oqartussanut milorujuttaqattaaginnarnagit.

 

Taamaammat Namminersornerullutik Oqartussat kommune-nut nakkutilliisutut ataqatigiissaarisutullu pisussaaffeqarput; ajornartorsiutit suulluunniit qanoq iliartorneri malinnaaffigeqqissaassallugit.

 

Kommune-t pisussaaffitik malillugit sulissapput aamma meeqqat inuusuttullu ikiorserneqartariaqartut pillugit paasissutissaataasa Namminersornerullutik Oqartussanut ingerlateqqinneqartarnissaat pisussaaffinnut ilanngunneqarsinnaapput.

 

Taamaaliornikkut Nalakkersuisut inatsisiliassanut peqqussusiassanullu aamma meeqqat inuusuttullu ikiorserneqartarnerat pillugu sakkussat pissutsinut piviusunut naapertuunnerusut pissarsiarineqarsinnaalissaput.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiit partianut pingaarnerunngilaq nalunaarusiorsinnaaneq assortuussutigissallugu Naalakkersuisunut imaluunniit pisortaqarfinnut suliassaqartitsinerulissanersoq, tassami paasissutissat kommune-niit katersorneqarnissaat pingaarnerpaajusussaassangunarmat. Paasissutissat kommune-ni ataasiakkaani pigineqartut paquminartutut isigiunnaarlugit, ajornartorsiutinik aninguiniarnermi atorneqarniarlik ! Taamaliorsinnaanermullu Naalakkersuisut KANUKOKA suleqatigalugu aqqutissiuisoqarsinnaalissooq aamma imaallaat Naalakkeruisut paasissutissanik tiguinnarissanik peqalissapput.

 

Naluneqanngitsutut siorna kommune-t kaammattorneqarput meeqqanut inuusuttunullu sullissineq pillugu kommune-t politik-keqalernissaat pillugu. Ilisimasat naapertorlugit tamanna suli kommune-nit amerlanernit naammassineqanngilaq.

 

Taamaammat apeqqusertariaqalinnginnerluni nakkutilliisut ilumut suliassaminnik sumiginnaasimannginnersut ?

 

Naalakkersuisut isumaqarput meeqaanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allangortinneqarnissaanut suli piffissanngunngitsoq aamma Naalakkersuisut isumaqarput pissusissamisuussasoq taamatut ukiumoortumik nassuiaateqartalernissamut periarfissat erseqqinnerusumik misissuiffigineqarnissaat nalilersorneqarnissaallu siunertaralugu suliamik aallartitsisoqarnissaa isumaliutigineqassappat ?

 

Taamaattumik Kattusseqatigiit partiat sinnerlugu inassutigissuara siunnersuutip  aappassaanneerneqannginnerani kommune-t tusarniarneqassasut. Tassami suliaq aallartinneqareerpoq, isumaliutigineqaqqaarnissaalu pissusissumisuussanngilaq. Isumaliutersuutit aallartinneqareerput, suliassap aappassaanneerneqarnissaa upernaamut kinguartinneqarniarli - tusarniaaneq ingerlanneqarniassooq.

 

 

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut ilalerlugu suliap aappassaanneerneqannginnermini susassaqartunut tusarniutigineqarnissaa, tamatumalu kingorna Inatsisartut isumaginninnermut ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa inatsuutingaara.