Samling

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

Med henvisning til det fremsatte ændringsforslag fra Landstingsmedlem Astrid Fl. Rex omkring Landstingets bekendtgørelse nr. 1 af 14. april 2003 om hjælp til børn og unge, har vi følgende bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg skal indledningsvis på vegne af Inuit Ataqatigiit præcisere, at vi altid har prioriteret spørgsmål omkring forbedring af børn og unges vilkår, hvilket kan dokumenteres gennem de mange forslag omkring emnet, vi i tidens løb har fremsat.

 

Desuden har Landsstyret igangsat initiativerne med henblik på at forbedre vilkårene omkring børns rettigheder.

 

Andre rapporter såsom rapporten vedr. bygge- og anlægssektoren, udenrigspolitisk redegørelse mv. er udarbejdet målrettet ift. emnet. Disse bliver udarbejdet med henblik på at fastslå tingenes tilstand og hvordan man kan komme videre udfra bedst mulige hensyn. Rapporter og redegørelser udarbejdes udfra vigtigheden af de politiske målsætninger.

 

Derfor har vi fra Inuit Ataqatigiits side forståelse for Landstingsmedlem Astrid Fl. Rex-s forslag. Hvis vi har brug for at vide børn og unges vilkår, har vi brug for at få udarbejdet en redegørelse.

 

Vi har her i Grønland brug for en institution som MIPI. Dette er et organ som MIPI der er en videnscenter for børn og unge, dvs. et sted hvor forskellige informationer omkring børn og unges vilkår m.v. bliver opsamlet. Indsamling af viden i relation til børn og unges vilkår, f.eks. i forhold til deres familiemæssige vilkår, sundhedstilstand, forhold i deres hverdag på skolen, bliver indsamlet hos MIPI.

 

MIPI er en institution under opbygning og bliver bedre og bedre til at fremlægge sin viden i forhold til den indsamlede materialegrundlag. Derfor bakker vi fra Inuit Ataqatigiits side op omkring ansættelsen af en ekstra person i videnscenteret.

 

Landsstyret har i sit svarnotat præciseret, at der i Landstingets bekendtgørelse nr. 1 af 15. april 2003, § 4 står, at kommunalbestyrelserne er det organ, der har det daglige ansvar ift. børn og unges vilkår. Dette forhold ønsker vi fra Inuit Ataqatigiits side ikke at ændre på.

 

Såfremt den planlagte redegørelse vedrørende børn og unges vilkår kun bliver udarbejdet som et venstrehåndsarbejde i Familiedirektoratet, bliver resultatet måske også derefter.

 

Da Landsstyret ifm. strukturarbejdet omkring evt. kommunesamlægninger, er åbne overfor at diskutere evt. reorganisering af området, er vi fra Inuit Ataqatigiits side enige med dem i den betragtning.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi også henvise til en alternativ mulighed. Kommunerne kan udfra deres børne- og ungdomspolitiske målsætninger, efterfølgende udarbejde redegørelser omkring børn og unges vilkår i kommunen. Det står nemlig klart, at når alle kommuner har udarbejdet deres børne og ungdomspolitiske målsætninger, vil de også automatisk udarbejde årlige redegørelser.

 

Kommunerne er også dem, der har kendskabet til befolkningens daglige vilkår, og derfor også er dem der kan tage de nødvendige skridt.

 

Vi kan i den forbindelse heller ikke komme udenom KANUKOKA, kommunernes sammenslutning, som også kan opsamle viden fra de forskellige kommuner, og som derigennem kan pege på behovet omkring forskellige initiativer.

 

Med disse ord vil vi indstille til, at forslaget viderebehandles i Landstingets Familieudvalg.

Meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaannut nr. 1 ulloq 15. april 2003-meersumut allannguutissatut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

(Siullermeerneqarnera)

 

 

Meeqqanut inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussautaata nr.1, 14.april 2003-meersup allanngortineratigut, Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fl.Rex, Demokraatineersup, Naalakkersuisut meeqqat inuusuttuaqqallu atugarisaat pillugit, nalunaarusiortalernissaasa  siunnersuutaanut Inuit Ataqatigiit imatut oqaaseqassaagut.

 

Siullermik oqaatigissavara Inuit Ataqatigiit meeqqat inuusuttuaqqallu atugarisaat pingaartitarilluinnaratsigit, sutigullu tamatigut pitsaasumik atugassaqartinneqarnissaat angorusuttarigatsigu, soorluni siunnersuutigisartakkatta tamanna takutittaraat.

 

Soorlumi meeqqat pisinnaatsitaaffitsigut illersugaanerat nunatsinni suli pitsaanerusariaqarnerat siunertaralugu, Naalakkersuisooqatigiit iliuusissanik suliniuteqarniartut.

 

Nalunaarusiat allanut tunngasut  assigiingitsut, assersuutigalugu sanaartugassanut nalunaarusiat, nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsineq pillugu nalunaarusiat nassuiaatilluuniit, siunertarisaat eqqarsaatigalugit, pissutsit assigiinngitsut qanoq innerannut, sumut killinnerannut, qanorlu iliorluni suleriaqqinnissamut atorneqartarput, ingammik sulianut pingaartitanut.

 

Taamaattumik Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fl. Rex-p siunnersuutaata siunertaa Inuit Ataqatigiiniit paasilluarparput. Meeqqat inuusuttuaqqallu atugarisaannik ilisimasatta killiffii ilisimaniarutsigit, nalunaarusiamik peqartariaqarpugut.

 

Nunatsinnilu ullumikkut pigisaqarpugut MIPI-mik taagukkatsinnik. MIPI-p  Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu atugarisaannik uppernarsaatinik katersiffiuvoq aaqqissuisuullunilu. Meeraq aallaavigalugu paasissutissanik katersuinissaq, soorlu ilaqutariissutsikkut, inuiaqatigiissutsikkut, peqqinnissakkut, atuarfimmi ineqarnermullu tunngasut pineqarput.

 

MIPI aatsaat ineriartorluni aallarteruttortumik, suliaminilli ilisimaarinnilluni saqqumertarluni. MIPI-milu sulisup aappernissaa Inuit Ataqatigiiniit tapersersoratsigu oqaatigissavarput.

 

Naalakkersuisut akissuteqaammini erseqqissarpaat Inatsisatut Peqqussutaanni nr. 1, 15.april 2003-meersumi  §4-ni allaqqammat,  kommunalbestyrelset tassaasut meeqqat inuusuttuaqqallu atugarisaannik nakkutilliiisuullutik akisussaasuusut. Tamannalumi assortussallugu Inuit Ataqatigiiniit peqqutissaqanngilagut.

 

Nalunaarusiaq naammaginartumik pitsaassuseqassappat, qularnanngilaq aatsaat taammaattoqarsinnaassasoq Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfimmiit ullumikkut suliassanut saniatigooriinnarlugu suliarineqassappat.

 

Qujanartumillu Naalakkersuisut kommunit kattussuunneqarsinnaanissaannut aaqqisuuseqqinnermut ilusiliilernermi, siunnersuut nalilersoqqinnissaanut ammaammata. Inuit Ataqatigiinniit tamanna aqutsisissaasinnaasoraarput.

 

Inuit Ataqatigiiniit periarfissaq alla aamma eqqarsaatigequssavarput. Kommunit meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkimik suliaqarnerminnut atatillugu, ukiumoortumik nalunnarusiornissaq ilanngussinnaavaat. Qularutissaanngimmat  kommunit tamarmik meeqqanut inussuttuaqqanullu politikkiliorunik, siunertamik anguniarnerannut ukiumoortumik nalunaarusiortarnissaq pisariaqartittalissammassuk.

 

Kommunit taassaapput innuttarisaminnut qanimut ilisimaarinnittut, pisussaaffeqartullu pisariaqartunik iliuuseqarnissamik.

 

Pineqartumi uani KANUKOKA eqqaanngitsoorsinnaanngilarput, kommunit kattuffiat, kommuneqarfinnit tamanit ilisimasanik katersuinissamik periarfissaqartoq, qanoq ililluni suleqataanniissamik tikkuusseqataasinnaasoq.

 

Taammatut oqaaseqarluta Ilaqutariinnermut ataatsimiititaliami sukumiisumik eqqartorneqarnissaa innersuussutigaarput.