Samling

9. januar 2006                                                                                                             VM 2006/60

 

Forslag til landstingslov nr. xx af xx- xxx om ændring af landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex,) 

 

Forelæggelsesnotat.

 

1. Behandling.

 

På Demokraternes vegne skal jeg herved fremlægge ændringsforslag til landstingslov hjælp til børn og unge.

 

Ændringsforslaget har et hovedformål.

 

At Landsstyret forpligtes ved forordningsforslaget til at afgive en redegørelse om børn og unges vilkår en gang årligt, det vil sige senest til Landstingets efterårssamling.

 

Forslaget har således til formål, at nærværende forordningsforslag giver Landstinget og borgerne indsigt i børn og unges vilkår og i de politiske tiltag, Landsstyret har igangsat for at forbedre disses vilkår.

 

Formålet hermed er primært at sætte Landstinget i stand til løbende at vurdere og debattere Landsstyrets indsats og prioriteringer indenfor børne- og ungeområdet på et faktuelt og opdateret grundlag. Lignende årlige redegørelser fra Landsstyret kendes fra andre indsatsområder, der nyder særlig politisk bevågenhed, f.eks. Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse og politisk-økonomiske beretning. Nogle landsstyreområder afgiver desuden årlige beretninger over hele eller dele af deres virksomhed, uden i øvrigt at være forpligtet hertil, f.eks. kan nævnes landsstyreområdet for sundheds årlige beretninger gennem de senere år.

 

Landsstyreområdet for Familier afgiver på hvert forårssamling "Døgninstitutionernes Årsberetning" til Landstinget. Denne beretning er lovpligtig ifølge handicapforordningen, men omfatter også døgninstitutioner for børn og unge. Denne beretning er imidlertid i høj grad driftsorienteret og vedrører kun en delaspekt af Landsstyrets ansvar i forhold til børn og unge.

 

Demokraterne lægger således op til, at en redegørelse en gang årligt vil give indsigt i børn og unges vilkår og i de politiske tiltag.

 

Jeg henviser i øvrigt til forslagets lovbemærkninger.

 

Demokraterne håber, at reglen kan gennemføres med tilslutning fra et bredt flertal blandt Landstingets partier.

 

Med disse bemærkninger overgiver jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.

9. januar 2006 UKIU 2006/60

 

Meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaannut nr. 1 ulloq 15. april 2003-meersumut allannguutissatut Inatsisartut inatsisaattut nr. xx ulloq xx- xxx-eersumut siunnersuut

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

Saqqummiussissut.

Siullermeerneqarnera.

 

Meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut inatsisissaannut allannguutissatut siunnersuut Demokraatit sinnerlugit saqqummiutissavara.

 

Allannguutissatut siunnersuut pingaarnertut siunertaqarpoq.

 

Peqqussutitut siunnersuut aqqutigalugu meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat pillugit ukiumut ataasiartumik nassuiaateqartarnissaannik Naalakkersuisut pisussaaffilerneqassapput, tassalu kingusinnerpaamik Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiinnginnerini.

 

Siunnersuutittaaq siunertaraa peqqussutissatut siunnersuutip uuma meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat pillugit politikkikkut suliniutinik taakku atugaannik pitsanngorsaaniarluni Naalakkersuisut aallartissimasaannik Inatsisartut innuttaasullu paasitinnissaat.

 

Tamatumani pingaarnertut siunertaavoq meeqqat inuusuttuaqqallu sullinnerini piviusunik nutartikkanillu tunngaveqarluni Naalakkersuisut suliniutaat pingaarnersiuinerilu Inatsisartut ingerlaavartumik nalilersorsinnaallugillu oqallisigisinnaammatigit. Naalakkersuisut ukiumoortumik suliniutinit allanit nassuiaataat assingusut ilisimaneqarput politikkikkut immikkut eqqumaffiginiarneqartartut, soorlu Naalakkersuisut nunanut allanut politikkeqarnermi nassuiaataat kiisalu aningaasarsiornermi politikkikkut nalunaarut. Naalakkersuisoqarfiit ilaat suliatik tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pillugit ukiumoortumik nalunaarusiortarput, taama pisussaaffilerneqarsimanngikkaluarlutik, assersuutigalugu taaneqarsinnaavoq peqqissutsimut naalakkersuisoqarfik ukiuni kingullerni nalunaarusiortarnera.

 

Ilaqutariinnermut naalakkersuisoqarfik upernaanerani ataatsimiinnerit tamaasa "Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinnit ukiumoortumik nalunaarut"-mik Inatsisartunut saqqummiussisarpoq. Innarluutillit pillugit peqqussut naapertorlugu taama nalunaarusiornissaq inatsisitigut pisussaaffiligaavoq, aammali meeqqanik inuusuttuaqqanillu ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit ilanngunneqartarlutik. Nalunaarulli taanna ingerlatsinermut sammineruvoq Naalakkersuisullu meeqqat inuusuttuaqqallu tungaasigut akisussaaffiisa ilaannaannut tunngasarluni.

 

Taamaammat Demokraatit siunniuppaat ukiumoortumik nassuiaateqarnermi meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat kiisalu politikkikkut suliniutit pillugit paasissutissiisoqartassasoq.

 

Taakku saniatigut siunnersuummi inatsisissanut oqaaseqaat innersuussutigaakka.

 

Demokraatit neriuutigaat malittarisassat taakku Inatsisartut partiivisa akornanni amerlanerussuteqartunit tapersersorneqarlutik akuerineqarumaartut.

 

Taama oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartuni ilalerneqarluni suliarineqarnissaanut ingerlatippara