Samling

Bemærkninger til forordningsforslaget 

Almindelige bemærkninger

1. Forslagets formål og indhold:

Landsstyret forpligtes ved forordningsforslaget til at afgive en redegørelse om børn og unges vilkår en gang årligt, det vil sige senest til Landstingets efterårssamling.

Nærværende forordningsforslag giver dermed Landstinget og borgerne indsigt i børn og unges vilkår og i de politiske tiltag, Landsstyret har igangsat for at forbedre disses vilkår.

Formålet hermed er primært at sætte Landstinget i stand til løbende at vurdere og debattere Landsstyrets indsats og prioriteringer indenfor børne- og ungeområdet på et faktuelt og opdateret grundlag. Lignende årlige redegørelser fra Landsstyret kendes fra andre indsatsområder, der nyder særlig politisk bevågenhed, f.eks. Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse og politisk-økonomiske beretning. Nogle landsstyreområder afgiver desuden årlige beretninger over hele eller dele af deres virksomhed, uden i øvrigt at være forpligtet hertil, f.eks. kan nævnes landsstyreområdet for sundheds årlige beretninger gennem de senere år.

Landsstyreområdet for Familier afgiver på hvert forårssamling "Døgninstitutionernes Årsberetning" til Landstinget. Denne beretning er lovpligtig ifølge handicapforordningen, men omfatter også døgninstitutioner for børn og unge. Denne beretning er imidlertid i høj grad driftsorienteret og vedrører kun en delaspekt af Landsstyrets ansvar i forhold til børn og unge. Den er derfor ikke egnet til at give et samlet indtryk af Landsstyrets indsats og prioriteringer i forhold til børn, unge og deres familier.

2. Forslagets administrative og økonomiske konsekvenser:

Forordningsforslaget forpligter alene Landsstyret til at redegøre for sin virksomhed på børn og ungeområdet, hvilket kun forventes at medføre en meget begrænset administrativ merbelastning. Redegørelsespligten hænger naturligt sammen med landsstyreområdets eksisterende opgaver som ressortansvarlig myndighed, hvorfor eventuelle omkostninger forventes afholdt indenfor Familiedirektoratets sædvanlige bevilling til administration.

3. Høring:

Forslaget har ikke været udsendt i høring forud for fremsættelsen.  Da forslaget er meget begrænset og alene vedrører forholdet mellem Landstinget og Landsstyret, skønnes det ikke påkrævet med en offentlig høring.

Peqqussutissatut siunnersuummut oqaaseqaatit

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

1. Siunnersuutip siunertai imarisaalu:

Peqqussutitut siunnersuut aqqutigalugu meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat pillugit ukiumut ataasiartumik nassuiaateqartarnissaannik Naalakkersuisut pisussaaffilerneqassapput, tassalu kingusinnerpaamik Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiinnginnerini.

Peqqussutissatut siunnersuutip matuma meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat pillugit politikkikkut suliniutinik taakku atugaannik pitsanngorsaaniarluni Naalakkersuisut aallartissimasaannik Inatsisartut innuttaasullu paasitinneqartassapput.

Tamatumani pingaarnertut siunertaavoq meeqqat inuusuttuaqqallu sullinnerini piviusunik nutartikkanillu tunngaveqarluni Naalakkersuisut suliniutaat pingaarnersiuinerilu Inatsisartut ingerlaavartumik nalilersorsinnaallugillu oqallisigisinnaammatigit. Naalakkersuisut ukiumoortumik suliniutinit allanit nassuiaataat assingusut ilisimaneqarput politikkikkut immikkut eqqumaffiginiarneqartartut, soorlu Naalakkersuisut nunanut allanut politikkeqarnermi nassuiaataat kiisalu aningaasarsiornermi politikkikkut nalunaarut. Naalakkersuisoqarfiit ilaat suliatik tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pillugit ukiumoortumik nalunaarusiortarput, taama pisussaaffilerneqarsimanngikkaluarlutik, assersuutigalugu taaneqarsinnaavoq peqqissutsimut naalakkersuisoqarfik ukiuni kingullerni nalunaarusiortarnera.

Ilaqutariinnermut naalakkersuisoqarfik upernaanerani ataatsimiinnerit tamaasa "Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinnit ukiumoortumik nalunaarut"-mik Inatsisartunut saqqummiussisarpoq. Innarluutillit pillugit peqqussut naapertorlugu taama nalunaarusiornissaq inatsisitigut pisussaaffiligaavoq, aammali meeqqanik inuusuttuaqqanillu ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit ilanngunneqartarlutik. Nalunaarulli taanna ingerlatsinermut sammineruvoq Naalakkersuisullu meeqqat inuusuttuaqqallu tungaasigut akisussaaffiisa ilaannaannut tunngasarluni. Taamaattumik Naalakkersuisut meeqqat, inuusuttuaqqat ilaqutaallu pillugit suliniutaannik tulleriaarinerinillu tamakkiisumik paasisaqarnissamut tulluartuunani.

2. Siunnersuutip allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu kingunissai:

Peqqussutissatut siunnersuutip taamaallaat Naalakkersuisut meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit suliaannut tunngassaaq, taamaattumillu allaffissornikkut qaavatigut suliakkiineq killeqartorujussuussalluni. Nalunaarusiortussaatitaaneq naalakkersuisoqarfiup akisussaaffittut suliaanut pioreersunut pissusissamisut attuumassuteqareerpoq, taamaattumik aningaasartuuteqartoqassappat Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup allaffissornikkut aningaasaliiffigineqarnerata iluinit akilerneqarsinnaallutik.

3. Tusarniaaneq:

Siunnersuutip saqqummiunneqarnera sioqqullugu tusarniaassutigineqarsimanngilaq. Siunnersuut killeqartorujussuummat kiisalu Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni pissutsinut taamaallaat tunngasuummat tamat tusarniaaffiginissaat pisariaqartutut nalilerneqanngilaq.