Samling

10. marts 2006                                                                                                           VM 2006/8

 

BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Lovudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om

vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret

(Pensionsordning i form af ratepension eller livslang pension samt udbetalings­-

mulighed for pensionsbidrag på grund af høj alder. Pensionsbidrag til

landstingssuppleanter. Landstingsmedlemmers indkvartering)

 

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem  Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit (formand)

Landstingsmedlem  Vittus Mikaelsen, Siumut

Landstingsmedlem  Agnethe Davidsen, Siumut

Landstingsmedlem  Godmand Rasmussen, Atassut

Landstingsmedlem  Jens B. Frederiksen, Demokraterne

Landstingsmedlem  Otto Jeremiassen, Siumut (suppleant)

Landstingsmedlem  Kristian Jeremiassen, Atassut (suppleant)

 

 

Landstingets Lovudvalg har på baggrund af forslagets 1. behandling foretaget en gennemgang af lovforslaget samt bemærkningerne til forslaget.

 

 

Udvalgets overvejelser.

 

_________________ VM 2006/8 J.nr. 01.25.01/06VM-LABU-00008

Lovforslaget forfølger følgende formål:

1)      Tekniske rettelser og præciseringer

2)      Oprettelse af en boligpulje

3)      Længere varsel for opsigelsen af landstingssuppleanters bolig

4)      Udbetalingsmulighed for pensionsbidrag på grund af alder

5)      Pensionsbidrag til landstingssuppleanter

 

 

Ad 1) Tekniske rettelser og præciseringer.

For så vidt angår de foreslåede tekniske rettelser og præciseringer vurderer Lovudvalget disse som uproblematiske. Ændringerne medfører, at lovteksten fremover nævner de korrekte forhandlingsberettigede organisationer samt henviser til standardpensionsprodukter m.v. Der sker samtidig en vis lempelse af teksten, således at f.eks. ugifte medlemmer ikke ved lov er forpligtet til at anvende pensionsmidler på en pensionsordning, der sikrer ægtefæller. Disse justeringer støttes af Lovudvalget.

 

 

Ad 2) Oprettelse af en boligpulje.

Bestemmelserne vedrørende oprettelse af en boligpulje har efter Lovudvalgets opfattelse ligeledes mest teknisk karakter. Udvalget hæfter sig ved,

·        at den nu foreskrevne ordning med adgang til hjemmestyrets chefboligpulje i praksis ikke kan gennemføres som forudsat,

·        at den nu foreslåede ordning hverken tilsigter en forbedring eller forringelse af landstingsmedlemmers boligstandard, betalingsvilkår eller mulighed for at tage bolig i Nuuk,

·        at den foreslåede ændring er udgiftsneutral for landskassen,

·        samt at den foreslåede ordning er udformet så fleksibelt, at man i videst muligt omfang undgår tomme boliger og dermed spild af en vigtig samfundsressource.

 

Under disse vilkår har Lovudvalget ingen indsigelser mod den nye ordning.

 

Under forslagets 1. behandling har Demokraternes ordfører efterlyst lige boligforhold for lands­tingsmedlemmer såvel som landsstyremedlemmer, herunder ensartede betalingsvilkår på grundlag af de satser, der opkræves af A/S INI.

 

Lovudvalget skal desangående bemærke, at landsstyremedlemmer har pligt til at tage fast bopæl i Nuuk for at varetage deres hverv. Landsstyremedlemmer belastes således med betydelige omkostninger til flytning samt evt. dobbelt husførelse eller omlægning af familiens tilværelse. I sammenligning hermed kan medlemmerne af Landstinget vælge frit, om de ønsker at tage fast bopæl i Nuuk eller i stedet bevare en eksisterende bopæl på kysten og få godtgjort de heraf følgende rejseudgifter.

 

Landsstyremedlemmer skal endvidere bebo en bolig af en bestemt standard, der er egnet til repræsentative formål. Hvis et landsstyremedlem i forvejen bor i Nuuk og ønsker at forblive boende i egen bolig, kan dette kun ske efter en konkret vurdering og med tilladelse fra Landsstyret.

 

Det har været lovgiverens vurdering, at de beskrevne vilkår for landsstyremedlemmer i det væsentlige kan sidestilles med de vilkår, der gælder for tjenestemænd med pligt til at bebo en tjenestebolig. Betalingsreglerne for landsstyremedlemmers boliger følger derfor de regler, der er fastsat for sådanne tjenesteboliger.

 

Et flertal i Lovudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut finder på ovennævnte baggrund, at de eksisterende regler for landsstyremedlemmers boliger forekommer velbe­grun­det. Flertallet ser derfor ikke et behov for at nyregulere spørgsmålet om landsstyremedlemmers boligvilkår i forbindelse med behandlingen af det foreliggende lov­forslag.

 

Et mindretal i Lovudvalget bestående af Demokraternes repræsentant udtaler: Medlemmerne af Landstinget og Landsstyret bør i videst muligt omfang være undergivet samme vilkår for leje af boliger som befolkningen i almindelighed. Landsstyreformanden har under EM 2004/22 redegjort for de besparelser, Landsstyremedlemmerne opnår gennem anvendelsen af de meget fordelagtige betalingsvilkår, der gælder for tjenesteboliger. Demokraterne finder disse fordelagtige vilkår ikke retfærdiggjort.

 

Navnlig henvisningen til reglerne for tjenesteboliger med beboelsespligt kan ikke forklare landsstyremedlemmernes fortrinsstilling, da medlemmerne i praksis kan blive fritaget for beboelsespligten efter behov. Også hvad angår omkostningerne til flytning og evt. dobbelt husførelse bør landsstyremedlemmer kunne leve med de vilkår, der gælder for den arbejdende befolkning i almindelighed. Demokraterne kan følgelig ikke støtte en ændring af boligreglerne i vederlagsloven, såfremt der ikke samtidig gøres op med landsstyremedlemmernes nuværende fortrinsstilling.

 

 

Ad 3) Længere varsel for opsigelsen af landstingssuppleanters bolig.

Der foreslås et længere varsel for opsigelsen af landstingssuppleanters bolig, således at landstingssuppleanter, der har taget bolig i Nuuk, i lighed med øvrige landstingsmedlemmer vil have mindst 3 måneders opsigelsesvarsel. Lovudvalget skal bemærke, at de nuværende regler, hvorefter suppleanter i princippet kan fratages deres bolig uden varsel, må betegnes som åbenlyst urimelige. I praksis har der da heller ikke været situationer, hvor man har administreret med en sådan strenghed overfor landstingssuppleanter og deres familier.

 

Den foreslåede regel skaber klare, rimelige og realistiske vilkår på dette område. Da ændringen endvidere medfører ingen eller kun ubetydelige ressourcemæssige konsekvenser, giver udvalget sin fulde tilslutning til ændringen.

 

 

Ad 4) Udbetalingsmulighed for pensionsbidrag på grund af alder.

Den foreslåede udbetalingsmulighed for pensionsbidrag på grund af alder tilsigter mere fleksible muligheder for pensionsopsparing for de medlemmer af Landstinget og Landsstyret, der er fyldt 50 år. Dermed tilgodeses blandt andet et rent praktisk behov, da de i loven forudsatte standard-pensionsprodukter (ratepension og livslang pension) ikke udbydes til personer, der har nået bestemte aldersgrænser. Således kan medlemmer, der er fyldt 60 år, i dag ikke tegne nogen af de pensionsordninger, der er forudsat i loven. Som en følge heraf henstår en del midler, der er afsat til pensionsbidrag, uvirksom henne, hvilket ikke er en holdbar situation.

 

Medlemmer, der er fyldt 55 år, har kun adgang til at tegne en livslang pension. Dette opfattes undertiden som en uhensigtsmæssig løsning, da de administrative omkostninger er ret betydelige sammenlignet med de senere pensionsudbetalinger. Omkostningsproblemet kan til en vis grad også gøre sig gældende for personer, der endnu ikke er fyldt 55 år. Lovudvalget erklærer sig derfor enig med forslagsstilleren i, at det er påkrævet med en adgang til at udbetale af pensionsbidraget  til de relevante medlemmer.

 

Et flertal i Lovudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, kan give sin tilslutning til den foreslåede løsning. 50-års-reglen tilgodeser de særlige hensyn, der gør sig gældende for medlemmer af Landstinget og Landsstyret, der nærmer sig pensionsalderen. Samtidig fastholder forslaget den nuværende pligt til pensionsopsparing som lovens udgangspunkt. Forslaget afvejer dermed det konstaterede ændringsbehov på den ene side med ønsket om at fastholde medlemmernes grundlæggende pligt til pensionsopsparing på den anden side.

 

I den forbindelse ønsker flertallet minde om, at en passende pensionsopsparing ikke kun skal ses som en økonomisk sikring af den enkelte person, men tillige som en vigtig del af hele samfundets velfærdssikring for nuværende og kommende generationer. Landspolitikerne skal derfor vise et godt eksempel til efterfølgelse i det omfang, det er praktisk muligt og i overensstemmelse med de vilkår, der gælder for politiske hverv.

 

Et mindretal i Lovudvalget bestående af Demokraternes repræsentant finder, at udbetalingsreglerne bør udformes mere fleksible, end hvad der er lagt op til af forslagsstillerne. Dette kan ske ved at fjerne 50-års-grænsen og dermed give alle medlemmer uanset alder mulighed for udbetaling af pensionsbidraget.. En sådan ændring ville give større valgfrihed og lige forhold for alle medlemmer. 

 

Mindretallet finder således, at lovforslaget i sin nuværende form fastholder en opsparingstvang vedrørende midler, der rettelig tilkommer det enkelte medlem og bedst kan forvaltes af denne efter individuelle ønsker og behov. Lovforslagets 50-års-regel er herudover udtryk for en unødvendig forskelsbehandling med grundlag i alder. På denne baggrund stemmer mindretallet imod forslaget.

 

 

Ad 5) Pensionsbidrag til landstingssuppleanter.

Hvad endeligt angår indførelsen af pensionsbidrag til landstingssuppleanter skal det indledningsvis konstateres, at denne del af lovforslaget er forbundet med omkostninger i en størrelsesorden på op til 200.000,- kr. årligt. Under forslagets 1. behandling har disse omkostninger givet anledning til bemærkninger fra Kattusseqatigiit Partiiat.

 

Et enigt Lovudvalg finder anledning til at understrege, at tiden ikke er inde til at overveje vilkårlige forbedringer af landstingsmedlemmers vilkår. I stedet skal den økonomiske prioritering i disse år tilgodese en række betydelige investeringer i samfundets fremtid.

 

Lovudvalget finder imidlertid også anledning til at konstatere, at den forslåede ændring af landstingssuppleanternes pensionsvilkår ikke udgør en vilkårlig forbedring. De nuværende regler indebærer en indiskutabel og usaglig forskelsbehandling mellem de landstingsmedlemmer, der indtræder i hvervet umiddelbart på valgdagen, og den gruppe, der tiltræder på et senere tidspunkt, f.eks. for at udfylde pladsen efter et medlem, der indtræder i Grønlands Landsstyre.

 

Resultatet af de nuværende regler er i praksis, at der sker en forskellig vederlæggelse for samme stykke arbejde, idet landstingssuppleanter utvivlsomt yder samme indsats som de øvrige landstingsmedlemmer. Lovudvalget ser imidlertid ikke en tilfredsstillende begrundelse for at yde landstingssuppleanterne en forringet adgang til vederlæggelse og alderdomssikring, og de nuværende vilkår må følgelig betragtes som uhensigtsmæssig og utilsigtet. Derfor støtter Lovudvalget forslagsstillernes ønske om at ligestille landstingssuppleanter med hensyn til ret til pensionsbidrag.

 

 

Lovudvalgets indstilling.

 

Et flertal i Landstingets Lovudvalg bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller på den ovenfor beskrevne baggrund, at Landstinget under sin 2. behandling vedtager det fremsatte lovforslag i sin foreliggende form.

 

Et mindretal i Lovudvalget bestående af Demokraterne indstiller forslaget til forkastelse i den nuværende form.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Lovudvalg overgive forslaget til Lands­­tingets 2. behandling.

 

 

 

	Johan Lund Olsen Formand
Vittus Mikaelsen		Kristian Jeremiassen
Agnethe Davidsen		Jens B. Frederiksen

 

10. marts 2006                                                                                                          UKIU 2006/8

 

 

 

Inatsisartunut Naalakkersuisunullu ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaattut siunnersuut

(Soraarnerussutisiatut naafferartumik tunniussassatut imaluunniit inuuneq naallugu soraarnerussutisiatut ilusilerlugit soraarnerussutisiaqartitsinermik aaqqissuussineq kiisalu ukioqqortuneq pissutigalugu soraarnerussutisiassanut akiliutinik tunniussinissamut periarfissaq. Inatsisartunut ilaasortanut sinniisussat soraarnerussutisianut akiliutaat. Inatsisartunut ilaasortat ineqarnerat)

 

pillugu

 

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

 

 

Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit (siulittaasoq)

Inatsisartunut ilaasortaq Vittus Mikaelsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Agnethe Davidsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, Demokraatit

Inatsisartunut ilaasortaq Otto Jeremiassen, Siumut (sinniisussaq)

Inatsisartunut ilaasortaq Kristian Jeremiassen, Atassut (sinniisussaq)

 

 

Siunnersuutip siullermeerneqarnerata tunngavigalugu  siunnersuut nassuiaatitai ilanngullugit Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap misissuataarpaa.

 

 

Ataatsimiititaliap isumaliutersuutai.

 

Inatsisissatut siunnersuut imaattunik siunertaqarpoq:

1)      Teknikikkut iluarsisassat erseqqissaatissallu

2)      Inissianik atugassanngortitassanik pilersitsinissaq

3)      Inatsisartunut sinniisussat inaasa atorunnaarneqartarnerinut sivisunerusumik piffissaliinissaq

4)      Ukiorisat tunngavigalugit soraarnerussutisianut akiliutinik tunniussinissamut periarfissaq

5)      Inatsisartunut sinniisussanut soraarnerussutisianut akiliutit

 

 

1-imut atatillugu) Teknikikkut iluarsisassat erseqqissaatissallu.

Teknkikkut iluarsisassatut erseqqissaatissatullu siunnersuutigineqartut pillugit Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq naliliivoq taakku ajornartorsiutaasussaanngitsut.  Allannguutit kattuffiit isumaqatigiinniarsinnaatitaasut eqqortut inatsisip oqaasertaani taaneqarsimasarnissaat kiisalu soraarnerussutisiatut tunisassiat tamanut atuuttut il.il. innersuussutigineqartarnissaat kingunerissavaat. Tamatuma peqatigisaanik oqaasertaliussat pisariinnerulersinneqarput assersuutigalugit ilaasortat katissimanngitsut soraarnerussutianik aaqqissuussinermik aapparisamik qulakkeerinnitsitsisuusumik soraarnerussutisianit aningaasanik atuinissamut inatsisikkut pisussaatinneqassanatik. Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap iluarsiinerit taakku taperserpai.

 

 

2-mut) Inissianik atugassanngortitassanik pilersitsinissaq.

Inissianik atugassanngortitassanik pilersitsinissaq pillugu aalajangersakkat Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap paasinninnera malillugu aammattaaq teknikikkut aaqqiinertut pissuseqarnerupput. Ataatsimiititaliap malugaa

·        Namminersornerullutik Oqartussat sulisut pisortaannut ininik atugassiissutinik pissarsisinnaanermik aaqqissuussineq maannakkut atoqqusaasoq naatsorsuutigisatut pisinnaanngitsoq,

·        Aaqqissuussinissatut maannakkut siunnersuut Inatsisartunut ilaasortat ineqartitaanerannik, akiliinermi tunngavissanik Nuummiluunniit ineqalernissamut pitsanngoriaataananiluunniit ajorseriaataassanngitsoq siunertaasoq,

·        Allannguutissatut siunnersuut landskarsimut aningaasartuutaassanngitsoq,

·        Kiisalu allannguutissatut siunnersuut atorneqarnissamigut ima eqaatsigisumik ilusiligaasoq inissat inoqanngitsut sapinngisamik annertunerpaamik pinaveersaarneqassasut, taamaalillunilu inuiaqatigiinnit iluaqutissatut atugassat pingaartut maannaannartinneqassanngitsut.

 

Piumasaqaatit taakku atorlugit nutaamik aaqqissuussinissamut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq akerliliissutissaqanngilaq.

 

Inatsisartunut ilaasortat taamatullu Naalakkersuisunut ilaasortat ineqarnikkut assigiimmik pineqarnissaat, tassungalu ilanngullugu A/S INI-mit akiliutigitinneqartartut atorlugit akiliinermut piumasaqaatit assigiiaat atorneqarnissaat siullermeerinermi Demokraatit oqaaseqartuannit ujartorneqarpoq.

 

Naalakkersuisunut ilaasortat atorfimminnik isumaginnissinnaajumallutik aalajangersimasumik Nuummi najugaqarnissamut pisussaatitaammata tassunga tunngatillugu Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap oqaatigissavaa. Taamaalillutik Naalakkersuisunut ilaasortat nuunnermut atatillugu annertoorujussuarnik aningaasartuuteqartussaapput kiisalu angerlarsimaffiit marluk aningaasartuuteqarfigisariaqarsinnaallugit, ilaqutariilluunniit inuunerat allan-ngortittariaqassallugu. Tamatumunnga assersuullugu Inatsisartunut ilaasortat Nuummi najugaqarumanerlutik nammineerlutik naqisimaneqaratik aalajangigassaraat, sinerissamiluunniit najugaqarfigeriigartik pigiinnarlugu, tamatumalu kinguneratut angalanermut aningaasartuutit utertitsissutigalugit.

 

Naalakkersuisunuttaaq ilaasortat inigisamik ilasseqatigiinnertut siunertanut naleqquttutut aalajangersimasumik pitsaassusilimmik ineqartussaapput. Naalakkersuisunut ilaasortaq Nuummi najugaqartooreersimappat namminerlu najukkaminiiginnarnissani kissaatigippagu aalajangersumik nalileereernikkut Naalakkersuisut akuersitillugit tamanna pisinnaavoq.

 

Naalakkersuisunut ilaasortanut atugassarititaasutut nassuiaatigineqartut atorfillit (tjenestemandit) atorfimmut atasumik najugaqarnissamut pisussaatitaanerannut atugassarititaasunut pingaarnertut isigalugu sanilliunneqarsinnaasut inatsisiliortup nalilerneqarsimavoq. Atorfimmut atasumik ineqarnermi akiliutinut maleruagassat Naalakkersuisunut ilaasortat ineqarnerannut taamaalillutik atuupput.

 

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami amerlanerussutillit Siumup, Inuit Ataqatigiit Atassutillu ilaasortaatitaat qulaani oqaatigineqartut tunngavigalugit isumaqarput Naalakkersuisunut ilaasortat ineqarnerannut maleruagassatut atuuttut tunngavissaqarluartutut isigisariaqartut. Taamaammat inatsisissatut siunnersuutip matumani saqqummiunneqartup suliarineqarneranut atatillugu Naalakkersuisut ineqartitaanerannut atugassarititaasut pillugit apeqqut nutaamik iluarsisarialittut amerlanerussuteqartut isiginngilaat.

 

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami ikinnerussutillip Demokraatit ilaasortaatitaata oqaatigaa: Innuttat nalinginnaasumik ininik attartorneranni atugassarititat assinginik Inatsisartunut Naalakkersuisunullu ilaasortat sapinngisamik annertunerpaamik atugaqartariaqartut. Atorfillit inaannut akiliuteqarnermut pitsaaqutitalerujussuarmik atugassarititaasut atorneqarnerisigut Naalakkersuisunut ilaasortat iluaqutissarsisarnerisigut sipaarutigineqartartut Naalakkersuisut Siulittaasuata UKA 2004/22-imi nassuiaatigai. Taamatut iluaqutissartalinnik atugaqartitaaneq eqqortuliornerunngitsoq Demokraatit isumaqarput.

 

Minnerunngitsumik atorfillit inigisaanni najugaqartussaatitaanermik maleruagassanik innersuussineq Naalakkersuisut salliutinneqarnerannut nassuiaataasinnaanngilaq, ilaasortammi pisariaqartitsineq malillugu najugaqartussaatitaanermik malinnittussaajunnaarsinneqarsinnaammata. Nunnermuttaaq aningaasartuutinut tunngatillugu angerlarsimaffinnullu marlunnut aningaasartuuteqarsinnaaneq eqqarsaatigalugit Naalakkersuisunut ilaasortat innuttat sulisuusut nalinginnaasumik atugarisaattut ittunik atuinissaq akuerisinnaasariaqarpaat. Taamaammat Naalakkersuisunut ilaasortat salliutinneqarnerat tamatuma peqatigisaanik aaqqiivigineqanngippat aningaasarsiaqarneq pillugu inatsimmi ineqarnermut maleruagassat allanngortinneqarnissaat Demokraatit tapersersinnaanngilaat.

 

 

3-mut) Inatsisartunut sinniisussat inaasa atorunnaarneqartarnerinut sivisunerusumik piffissaliinissaq.

Siunnersuutigineqarpoq  Nuummi najugaqalersimasutut Inatsisartunut sinniisussat inaasa qimanneqarnissaannut piffissaliineq sivisunerussasoq, Inatsisartunut ilaasortat sinneri assigalugit inigisamik qimatsinermi sivikinnerpaamik qaammatinik pingasunik piffissaqartinneqartussat. Sinniisussat tunngaviusumik isigalugu ilimasaarneqaqqaarnatik inigisaminnik arsaarneqarsinnaanerat ersittumik maleruagassat maannakkut atuuttut eqqunngitsuliorfiginninnertut oqaatigineqartariaqartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq oqarumavoq. Pisartunimi ima pisoqartarsimanngilaq Inatsisartunut sinniisussat taakkulu ilaqutaat taamak sakkortutigisumik pineqartarlutik.

 

Tassani piumasaqaatit erseqqissut, pissusissamisoortut piviusorsiortullu maleruagassatut siunnersuutigineqartup pilersippai. Allannguullu sulisoqarnikkut sunniuteqaraniluunniit annikitsuinnarmik sunniuteqartussaammat allannguutissaq ataatsimiititaliap tamakkiisumik tapersiivigaa.

 

 

4-mut) Ukiorisat tunngavigalugit soraarnerussutisianut akiliutinik tunniussinissamut periarfissaq.

Ukioqqortuneq pissutigalugu soraarnerussutisiassanut akiliutinik tunniussinissamut periarfissatut siunnersuut Inatsisartunut Naalakkersuisunullu ilaasortanut 50-inik ukioqalersimasunut soraarnerussutisianik katersinissamut periarfissanik eqaannerusunik atuinissamik siunertaqarpoq. Taamaliornikkut ilaatigut pisartunut tunngatillugu pisariaqartitat isumagineqassapput, inatsimmimi soraarnerussutisiatut tunisassiat nalinginnaasut (soraarnerussutisiat naafferartumik tunniussassat inuunerlu naallugu soraarnerussutisiat) inunnut ukiutigut killissarititanik aalajangersimasunik ukioqalersimasunut neqeroorutigineqarneq ajormata. Ilaasortat 60-inik ukioqalersimasut inatsimmit naatsorsuutigineqartutut soraarnerussutisianik aaqqissuussinernik taamaalillutik pilersitsisinnaanngillat. Tamatuma malitsigisaatut aningaasat soraarnerussutisianut akiliutitut immikkoorsinneqarsimasut ilaat iluaqutigineqaratik uninngaannartarput, tamannalu illersorneqarsinnaanngilaq. Taamaammat soraarnerussutisianut akiliutinik arlaatigut tunniussisinnaatitaanissaq pisariaqarluinnartutut isikkoqarpoq.

 

Ilaasortat 55-inik ukioqalersimasut inuuneq naallugu soraarnerussutisianik taamaallaat pilersitsisinnaapput. Tamanna ilaatigooriarluni pissusissamisuunngitsumik aaqqiinertut paasineqartarpoq, allaffissornermummi aningaasartuutit piffissami kingusinnerusukkut soraarnerussutisianik tunniussisarnermut sanilliullugit annertungaatsiarmata. Inunnuttaaq suli 55-iliisimanngitsunut aningaasartuuteqarnermut ajornartorsiut arlaannut killilimmik aammattaaq atuussinnaavoq. Taamaammat ilaasortanut pineqartunut soraarnerussutissianik akiliutinik tunniussisinnaanerup pisariaqassusianik siunnersuuteqartup oqarnera Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isumaqatigigini nalunaassavaa.

 

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami amerlanerussutillit Siumup, Inuit Ataqatigiit Atassutillu ilaasortaatitaat aaqqiissutissatut siunnersuutigineqartoq tapersersinnaavaat. Inatsisartunut Naalakkersuisunullu ilaasortanut soraarninngungajalersunut 50-inik ukiulinnut maleruagassaq immikkut eqqarsaatiginnittuuvoq. Tamatuma peqatigisaanik inatsisip aallaaviatut soraarninngornissamut sipaagaqarnissamut maannakkut pisussaaneq siunnersuutip aalajangiusimavaa. Taamaalilluni siunnersuutip illua tungaatigut allannguuteqartitsinissatut paasisaq illua tungaatigullu ilaasortat soraarninngornissamut tunngaviusumik sipgaaqarnissannik pisussaaffiup aalajangiusimaneqarnissaanik kissaateqarneq oqimaaqatigissinniarpai.

 

Soraarnerussutisiassanik naleqquttumik sipaagaqarnissaq inummut ataatsimut aningaasatigut isumannaarinerinnartut isigineqassanngitsoq, aammali maannakkut siunissamilu kinguaariinnut inuiaqatigiit atugarissaqartitsiit atugarissaarnissaannik qulakkeerinnissutit pingaartut ilaatuttaaq isigineqartariaqartoq tassunga atatillugu amerlanerussutillit eqqaasitsissutigerusuppaat. Ajornartinnagu aammalua naalakkersuinikkut atuuffinnut atugassarititaasunut naapertuuttumik nuna tamakkerlugu qinikkaat taamaalillutik maligassiuisuusariaqarput.

 

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami ikinnerussutilik aningaasanik tunniussisarnermut maleruagassat siunnersuuteqartut saqqummiussaannit eqqaannerusumik ilusilerneqartariaqartut Demokraatit ilaasortaatitaat isumaqarpoq. Tamanna 50-inik ukioqarnermut killiliinerup peerneqarneratigut pisinnaavoq, taamaalillunilu ilaasortat tamaasa soraarnerussutinut akiliummik tunineqarnissaannut ukiui apeqqutaatinnagit periarfissiisoqarluni. Taamatut allannguineq toqqaanissamut nammineersinnaanermik annertusisitsissaaq ilaasortallu tamaasa assigiimmik atugassaqartillugit.

 

Inatsisissatut siunnersuut maannakkut ilusiligaanermisut ilaasortamit ataatsimit ilumut ani-ngaasanik pisassarineqartunut tunngatillugu pinngitsoorani sipaagaqarnissamik aalajangiusimannissasoq, inuillu ataasiakkaat kissaataat pisariaqartitaallu aallaavigalugit pitsaanerpaamik atorneqassasoq ikinnerussuteqartoq taamaalilluni isumaqarpoq. Taamaammat 50-inik ukioqarnermut maleruagassaq ukiorisat tunngavigalugit pisariaqanngitsumik assigiinngisitsinertut isigineqartariaqarpoq. Tamanna tunngavigalugu ikinnerussuteqartut siunnersuut akerliullutik taasissutigissavaat.

 

Siunnersuuteqartunit isummerfigeqquneqartumit, assersuutigalugu 50-inik ukioqarnermut killiliinerup peerneqarneratigut, ukiut apeqqutaatinnagit ilaasortat tamarmik soraarnerussutisianut akiliummik tunniussivigineqarnissaannut  tunniussisarnermut maleruagassat eqaannerusunngortinneqartariaqarnerat Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap oqaluuserisimavaa. Oqallinneq pivoq siunnersuutip siullermeerneqarnerani Demokraatit oqaaseqartuata saqqummiussaa tunngavigalugu, tassuuna ujartorneqarmata ilaasortat tamarmik toqqaasinnaanerisa annertunerunissaa assigiimmillu atugaqarnissaat. Aaqqissuussinertut siunnersuutigineqartup aningaasat ilaasortamut ataatsimut pissusissamisoortumik pisassarititaasut pillugit sipaakkanik katersuinermut pinngitsaaliissummik aaqqissuussinissaq isuma tamanna tunngavigalugu aalajangiusimaneqarpoq, tamatumalu saniatigut aaqqissuussineq ukiorisat pissutigalugit assigiinngisitsinertut isigineqartariaqarluni.

 

 

5-imut) Inatsisartunut sinniisussanut soraarnerussutisianut akiliutit.

Inatsisartunut sinniisussanut soraarnerussutisianut akiliutinik atuutilersitsinissaq eqqarsaatigalugu aallarniutigalugulu oqaatigineqassaaq inatsisissatut siunnersuutip ilaa taanna aningaasartuutinik ukiumut 200.000,- kr. pallillugit angissusilinnik aningaasartuutaasussaasoq. Siunnersuutip siullermeerneqarnerani aningaasartuutit taakku Kattusseqatigiit Partiiata oqaaseqarfigai.

 

Inatsisartunut ilaasortanut atugassarititaasut nalinginnarmik pitsanngorsaavigineqarnissaannik isumaliuteqarnissamut piffissaq nallersimanngitsoq Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq pissutissaqarluni erseqqissaavoq. Taarsiullugu ukiuni makkunani aningaasaqarnikkut tulleriiaarinermi pingaartinneqassapput inuiaqatigiit siunissaannut annertuunik aningaasaliissuteqaatissat arlallit.

 

Inatsisartunulli sinniisussat soraarnerussutisiaqarnikkut atugarisaasa allanngortinneqarnissaannik siunnersuut nalinginnarmik pitsanngorsaataanngimmat Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap pissuteqarluni maluginiaqqussavaa. Maleruagassat maannakkut atuuttut Inatsisartunut ilaasortat qinersinerup kinguninngua ivertinneqartut aamma ilaasortat nunatsinni Naalakkersuisunut ilannguttut kingusinnerusukkut taarserlugit inuit ivertinneqartut akornanni assigiinngisitsinermik oqallisigineqartariaqanngitsumik suliamullu naleqqutinngitsumik nassataqartussaapput.

 

Maleruagassat maannakkut atuuttut kingunerissavaat suliat assigiit assiinngitsumik aningaasarsissutaasussaanerat, inatsisartunummi sinniisussat Inatsisartunut ilaasortatut allatulli qularutissaanngitsumik assinganik sulisussaammata. Inatsisartunulli sinniisussat aningaasarsiaqarnissamut utoqqalinissaminnullu qulakkeerunneqarnissamut ajornerusumik piginnaatitaanissaat naammaginartumik tunngavissaqartutut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isigisinnaanngilaa, taamaammallu maannakkut atugassarititaasut pissusissamisooratillu taamaattussaanngitsutut isigisariaqarlutik. Taamaammat soraarnerussutisianut akiliutinut tunngatillugu Inatsisartunut sinniisussat naligiimmik pineqarnissaannik siunnersuuteqartut kissaatigisaat Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap tapersiivigaa.

 

 

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap inassuteqaataa.

 

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami amerlanerussutillit Siumup, Inuit Ataqatigiit Atassutillu ilaasortaatitaasa inatsisissatut siunnersuut saqqummiunneqarnermisut ilusilik Inatsisartut aappassaaneerinerminni akuersissutigissagaat inassutigaat.

 

Inatsisit Atortinneqarneranni Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartup Demokraatit ilaasortitaata siunnersuut saqqummiunneqarnermisut ilusilik itigartitsissutigineqassasoq inassutigaa.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap siunnersuut Inatsisartunut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

	Johan Lund Olsen Siulittaasoq
Vittus Mikaelsen		Kristian Jeremiassen
Agnethe Davidsen		Jens B. Frederiksen