Samling

BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Familieudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til ændring af landstingsforordning om orlov m.v.

og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

(VM 2006/19)

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

Landstingets Familieudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem  Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit (formand)

Landstingsmedlem  Thomas Kristensen, Atassut

Landstingsmedlem  Agnethe Davidsen, Siumut

Landstingsmedlem  Tommy Marø, Siumut

Landstingsmedlem  Esmar Bergstrøm, Demokraterne

 

Landstingets Familieudvalg har på baggrund af forslagets 1. behandling foretaget en gennemgang af forordningsforslaget samt bemærkningerne til forslaget.

 

Udvalgets overvejelser.

Forordningsforslaget lægger op til en forlængelse af barselsorloven med 11 uger. Initiativet blev under 1. behandlingen budt velkommen fra samtlige partiers ordførere. Der er tale om en velfærdsforbedring, som vil bringe børnefamiliernes vilkår ved graviditet, barsel og adoption tættere på niveauet i de nordiske lande, vi i denne sammenhæng ønsker at sammenligne os med. Udvalget er enig om vigtigheden af trygge rammer for vordende mødre og unge familier, da familien udgør en bærende søjle for en sund og stabil samfundsudvikling.

 

I betragtning af den brede tilslutning, som forordningsforslaget nød under Landstingets 1. behandling, vil Familieudvalget indskrænke sig til at kommentere enkelte problemstillinger, der har påkaldt sig særlig opmærksomhed under tingets debat.

 

1)  Ligestillingsaspektet.

Det blev under Landstingets debat påpeget fra flere sider, at en forlængelse af barselsorloven ikke alene berører familie- og arbejdsmarkedspolitikken, men i høj grad også ligestillingspolitikken. Dette skyldes, at den forlængede orlovsperiode giver nye og forbedrede muligheder for at inddrage fædrene i barnets pasning, ligesom forslaget har konsekvenser for yngre kvinders stilling på arbejdsmarkedet. Udvalget finder det derfor beklageligt, at Ligestillingsrådet ikke har fået lejlighed til at udtale sig under høringsrunden. Dette skal fremtidigt ske.

 

Familieudvalget noterer sig imidlertid med tilfredshed, at forordningsforslaget er udformet således, at den forlængede orlovsperiode kan komme såvel faderen som moderen til gode.

 

Der er en lang række overvejelser, forældrene bør gør, inden de beslutter sig for fordelingen af orlovsperioden. Herunder hører blandt andet spørgsmålet om barnets eventuelle amning og forholdene på arbejdet samt overvejelser omkring familiens økonomi. Herudover spiller også familietraditioner og kendte kønsrollemønstre ind i beslutningen. Familieudvalget deler på denne baggrund den bekymring, der har været udtrykt under forslagets 1. behandling, at nogle fædre måske uden eftertanke vil overlade orlovsperioden til moderen alene. Dermed ville de pågældende fædre tage for let på deres forældreansvar, men værst af alt, de ville snyde sig selv og barnet for en vigtig og berigende oplevelse.

 

Familieudvalget vil derfor opfordre til, at der ved fremtidige forbedringer af orlovsreglerne overvejes at udforme en del af orlovsperioden som egentlig faderorlov, forstået som en orlovsperiode, der alene stilles til rådighed for manden, og som forfalder, hvis den ikke anvendes sammen med eller i umiddelbar forlængelse af moderens orlov eller forældreorloven.

 

Familieudvalget vil endvidere opfordre til, at Landsstyreområdet for Familier i forbindelse med sin borgeroplysning om de nye barselsregler, herunder grundig information om de økonomiske forhold forbundet med barsel, benytter lejligheden til en målrettet holdningsbearbejdning overfor befolkningen. Det ville således være naturligt, om der ved udarbejdelsen af informationspjecer og eventuelle radio- eller tv-spots lægges vægt på en moderne faderrolle samt de forbedrede muligheder for en ligelig ansvarsfordeling forældre imellem. Forordningens implementering rummer dermed en vigtig chance til at påvirke holdninger, ikke alene hos vordende fædre, men lige så vigtigt hos arbejdsgivere og i den ældre generation.

 

2)  Forordningens ikrafttrædelsesregel.

Under forslagets 1. behandling blev det påpeget af Siumuts ordfører, at bemærkningerne til forordningsforslagets § 2 rummer en usikkerhed vedrørende bestemmelsens ikrafttræden. Ikrafttrædelsesbestemmelsens ordlyd i forslaget fastslår dog klart, at kriteriet for lovens anvendelse skal være, om barnet er født inden ikrafttrædelsesdagen den 1. juli 2006 eller senere. Bemærkningerne til lovforslaget i den grønlandsksprogede version af forslaget kan derimod efterlade det indtryk, at det foruden fødselstidspunktet tillige kan have betydning, om der allerede er påbegyndt en orlovsperiode efter de hidtil gældende regler eller ej.

I forbindelse med møde med Landsstyremedlemmet for Familie erfarede Familieudvalget, at Landsstyremedlemmet agtede at præcisere lovforslagets bemærkninger desangående, således at bemærkningerne ikke levner anledning til tvivl.

Familieudvalget finder, at det er forordningens ordlyd, der må være afgørende for retstilstanden. Udvalget finder endvidere, at tidspunktet for barnets fødsel er et egnet og tilstrækkeligt kriterium for at fastslå, om det er de gamle eller de nye orlovsregler, der skal finde anvendelse.

 

3)  Spørgsmålet om oprettelse af en barselsfond.

I forbindelse med forslagets 1. behandling blev der fra Atassuts ordfører fremlagt bemærkninger om oprettelse af en orlovsfond til dækning af relevante udgifter.

Familieudvalget bemærker dertil, at man ved fremtidige ønsker om at styrke barselsreglerne bør gøre sig overvejelser om muligheden for at oprette en barselsfond. Familieudvalget henstiller til, at Landsstyret snarest påbegynder en nærmere undersøgelse af muligheden for at oprette en barselsfond.

 

Familieudvalgets indstilling.

Et enigt Familieudvalg indstiller på baggrund de foranstående bemærkninger, at Landstinget under sin 2. behandling vedtager det fremsatte forordningsforslag i sin foreliggende form.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Familieudvalg overgive forslaget til Lands­­tingets 2. behandling.

	Agathe Fontain Formand
Thomas Kristensen		Agnethe Davidsen

4. marts 2006                                                                  UKIU 2006/19

 

 

 

Naartunermi, erninermi kiisalu meerarsiartaarnermi sulinngiffeqartarneq

ullormusiaqartitaasarnerlu pillugit inatsisartut peqqussutaata

allanngortinneqarnissaanut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

siunnersuutip aapaassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

  

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain , IA (siulittaasoq)

Inatsisartunut ilaasortaq Thomas Kristensen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Agnethe Davidsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Tommy Marø, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Esmar Bergstrøm, Demokraatit

 

Siunnersuutip siullermeerneqarnera toqqammavigalugu peqqussutissatut siunnersuut kiisalu siunnersuummut oqaaseqaatit Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaata misissuataarpai.

 

Ataatsimiititaliap isumaliutersuutai

Ernereernermi sulinngiffeqartarnerup sap. ak. 11-nut sivitsorneqarnissaa Peqqussutissatut siunnersuummi siunnerfigineqarpoq. Suliniut siullermeerinninnermi partiit oqaaseqartitaasa tamakkerlutik ilassilluarpaat. Ilaqutariit meerartallit naartunermi, erninermi kiisalu meerarsiartaarnermi atugarisaasa nunallu avannarliit qaffasissusaanut qanillattornissaanut atasumik uagutsinnut assersuussassaqarsinnaanissarput kissaatigalugu inuulluarnerunissamut pitsanngorsaataasussaavoq. Inuiaqatigiit peqqissumik patajaatsumillu ineriartortinneqassappata ilaqutariiussuseq toqqammaviliisuusarmat anaananngortussanut ilaqutariinnullu inuusunnerusunut toqqissisimasumik atugassaqartitsinissaq pingaartuusoq Ataatsimiititaliap isumaqatigaa.

 

Peqqussutissatut siunnersuutip inatsisartut siullermeerinninneranni tapersersorneqarluarnera eqqarsaatigalugu, inatsisartut oqallinneranni immikkut maluginiarneqarsimasut eqqarsaatigalugit ajornartorsiutit ataasiakkaat Ataatsimiititaliap oqaaseqarfigissallugit aaliangerpaa.

 

1)  Naligiissitanissamik isiginninneq.

Ernereernermi sulinngiffeqartarnerup sivitsorneqarnerani inatsisip ilaqutariinnut suliffissaqartitsiniarnermilu politikki  kisimik attorneqarneq ajorput naligiissitaanissamilli politikki aammattaaq minnerunngitsumik attorneqartartoq inatsisartut oqallinneranni arlalinnit tikkuarneqarpoq. Tamatumunnga patsisaavoq sulinngiffeqartarnerup sivitsorneqarnerata ataataasut meeqqap paaqqutarinissaanut nutaanik pitsanngoriaatinillu periarfissiisussaammat taamatuttaarlu arnat inuusunnerusut suliffissaqartitsiniarnermi inissisimanerannut kinguneqartussamik malitseqartussaammat. Taamaattumik Naligiissitaanermut Ataatsimiititaliap tusarniaanermi oqaaseqarnissaa periarfissinneqarsimanngimmat Ataatsimiititaliamit ajuusaarnartutut isigineqarpoq. Tamanna siunissami pisalissaaq.

 

Peqqussutissatut siunnersuummi ilusiliinermi sulinngiffeqartarnerup sivitsorneqarnerata ataataasumut anaanaasumullu pitsaanerulersitsisussaanera Ataatsimiititaliap iluarisamaarlugu ilaatigut maluginiarpaa.

 

Sulinngiffeqarnermi piffissap agguataarneqarnissaa sioqqullugu angajoqqaat assigiinngitsunik arlalissuarnik aaliangiussinnginnernerminni eqqarsaasersuuteqartariaqarput. Meeqqap milutsinneqartarnissaannut tunngasut sulifimmilu pissutsit kiisalu ilaqutariit aningaasaqarniarnerat pillugu eqqarsaatersuutit uani apeqqummi aamma ilaapput. Aaliangiinermissaaq ilaqutariiussutsitigut ileqqut suiaassutsikkullu pissutsit ilisimaneqartut nalilersueqataasussaapput. Tamanna tunngavigalugu siunnersuutip siullermeerneqarnerani oqaatigineqartut, ataataasut ilaasa ilaatigut eqqarssatigilluagaanngitsumik sulinngiffeqarnissap anaanaasumut tunniussinnaammassuk aarleqqutigineqartoq Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliamit isumaqatigineqarpoq. Taamaalillutik taakku ataataasut angajoqqaatut akisussaassuseqarnertik suusupagilertussaavaat, ajornerpaarli tassaavoq namminneq meeqqamillu pingaarutilinnik pissarsiffiulluartunillu misigisaqarnissartik pinngitsoortissinnaagamikku.

 

Taamaattumik siunissami sulinngiffeqartarnermi inatsisit pitsanngorsarneqassatillugit sulinngiffeqartarnerup sivisussusaata ilaa ataataasup sulinngiffeqartarninngorlugu ilusilerneqarnissaa eqqarsaatigineqartariaqartoq Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutigissavaa, ima paasillugu sulinngiffeqartarnerup sivisussusaa uisumut taamaallaat atuutsinneqartassasoq anaasaasup imaluunniit angajoqqaajusut sulinngiffeqarnerata sivitsorneqarneranut atatillugu atorneqanngippat atorunnaarsinneqarsinnaalluni.

 

Naartunermut maleruagassat nutaat pillugit Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfiup innuttanut paasisitsiniaanerminut atatillugu, tassungalu ilanngullugu innutani isummertarnerup anguniagaqarfiusumik suliaralugu naartunermut atasumik aningaasaqarniarnerup sukumiisumik paasissutiissutiginissaa Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap ilanngullugu kaammattuutigissavaa. Taamaalilluni paasissutissanik mappersagaaqqanik suliaqarnermi kiisalu radiokkut imaluunniit tv-kkut ilanngutilaakkani ataataasoq nutaaliaasoq pingaartillugu suliaqarnissaq kiisalu angajoqqaat akornanni assigiimmik akisussaaffiup agguataarneqarnissaanut pitsanngorsaaniarneq periarfissinneqassappat pissusissamisuuginnassaaq. Taamaalilluni peqqussutip atuutsilerneqarnera isummeriaatariaatsit sunnerneqarnissaannut pingaarutilimmik, ataatanngorlaanuinnaanngitsoq taamatulli sulisitsisunut utoqqartatsinnullu periarfissiissaaq.

 

2)  Peqqussutip atuutilernerani malittarisasaat.

Siunnersuutip siullermeerneqarnerani Siumup oqaaseqartartartuaniit uparuarneqarpoq peqqussutissatut siunnersuummi § 2-mut oqaaseqaatit aalajangersakkap atuutilernissaanut tunngasoq qularnartoqartoq. Taamaattoq atuutilersitsinissamut aalajangersakkap oqaasertaasa ersarissumik aaliangersarpaat inatsisip atortinneqarnerani piumasaqaatitut tunngavissaq tassaasoq, ulloq 1. juli 2006-imi atortuulersitsineq sioqqullugu kingusinnerusukkulluunniit meeraq inuusimassasoq siunnersuummi ersarissumik naqissuserneqarpoq. Paarlattuanik inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatini maluruagassat atuuttut atuutinngitsulluunniit malillugit sulinngiffeqarneq aallartereersimagaluarpalluunniit saniatigut piffissaq erniffiusoq sunniivigineqarsinnasoq siunnersuutip kalaallisoortaaniittunit ilimartoqartinneqarpoq.

Inatsisissatut siunnersuummi oqaaseqaatit pillugit Naalakkersuisunut ilaasortaq ersarissaalersaartoq Naalakkersuisunut ilaasortamik ataatsimeeqateqarnermi Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap paasivaa, taamaalilluni oqaaseqaatit nalornisoornissamik kinguneqartitsissanngimmata.

Peqqussutip oqaasertaata inatsisitigut inissisimanera aalajangiisuusariaqartoq Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Aammattaaq erninnermi malittarisassat nutaanngitsut nutaalluunniit atorneqassanersut piffissami meeqqap inunngornerami aalajangiunneqarnissaannut naleqquttuunersut piumasaqaatitullu naammaginarnersut aalajangerneqartariaqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.

 

3) Erninermi aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq pillugu apeqqut.

Siunnersuutip siullermeerneqarneranut atatillugu erninermi aningaasartuutinut attuumassuteqartunut matussutissiiffiusussamik aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq Atassutip oqaaseqartartuanit saqqummiunneqarpoq.

Tamatumunnga atatillugu erninermi aningaasaateqarfimmik pilersitsinissamut periarfissap erninermi malittarisassat siunissami patajaallisarneqarnissaannik kissaateqarneq matumani eqqarsaatersuutigineqartariaqartoq Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq. Erninermi aningaasateqarfimmik pilersitsinissaq periarfissaqarnersoq Naalakkersuisut piaarnerpaamik misissorlugu aallartissagaat Ilaqutariinnermut Ataatsimiititalimit kaamattuutigineqarpoq.

 

Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaataa.

Siuliani oqaaseqaaseqaatit tunngavigalugit aappassaaneerinninnermi peqqussutissatut siunnersuut saqqummiunneqartoq ilusimisut iluseqartoq Inatsisartut akuersissutigissagaat ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

	Agathe Fontain Siulittaasoq
Thomas Kristensen		Agnethe Davidsen
Tommy Marø		Esmar Bergstrøm