Samling

Pkt. 19:

Forslag til landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

 

( 1. behandling)

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side glade for, at Landsstyret har fremsat et forslag til forlængelse af barselsorloven med 11 uger. Dvs. barselsperioden bliver udvidet fra 24 til 35 uger. Til nybagte forældre til tvillinger eller flere fødte bliver forhøjelsen udvidet fra 32 til 43 uger.

 

Forslaget indebærer en merudgift på driftsudgiftssiden på 18,5 mio. kr. på årsbasis. Det betyder også, at Landskassens udgifter til barsel og adoption bliver på i alt 35,2 mio. kr.

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiit glade for, at Landsstyret i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven og driftsudgifterne, har fundet de nødvendige midler til forbedring af familiegenerationernes fortsatte videreførelse samt beståen. Det er glædeligt, at det sker fordi man har diskuteret behovet i en lang årrække.

 

Nutidens familier, såfremt vi skal se på forholdene indenfor de seneste 10 år, har gennemgået radikale ændringer i deres dagligdag. Unge der stifter familie, prioriterer helt anderledes end hidtil, har helt ændrede ønsker omkring deres børns opdragelse og endvidere har man mange steder oplevet ændrede ansvarsfordelinger indenfor familiens rammer.

 

Landsstyret lægger med deres forslag ikke op til, at der skal udbetales større barselsdagpenge i forbindelse med barsel.

 

I forslaget fremgår det også, at forlængelsen af barselsorloven efter ønske fra forældre, kan bruges således, at barselsperioden kan overdrages til faderen.

 

Nutildags må vi dog konstatere, at selvom det er muligt for faderen at gå på barsel, så er det så godt som altid moderen, der tager hele barselsperioden.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi af den holdning, at forældrene må deles om ansvaret og at en del af barselsperioden derfor også må tages af ægtefællen.

 

Én af konsekvenser omkring en bedre fordeling af barselsperioden betyder også, at fædre der går på barsel, også siden tager en større del af den daglige opdragelsesmæssige indsats. Familieånden bliver på denne måde også mere fordragelig.

 

Jeg skal dog med det samme understrege, at vi ved at der findes fædre, der er bevidste omkring deres medansvar. Disse ægtefæller eller samlevere er der dog stadig for få af. Der er således stadig for mange, der skubber ansvaret for den daglige opdragelse videre til moderen. Derfor må man med henvisningen til herværende forslag til forlængelse af barselsorloven,  opnås enighed om, at disse skævheder og forhold drøftes indgående af Landstingets Familieudvalg. Målsætningen omkring fædrenes større deltagelse, må diskuteres indgående i forbindelse med forbedrede barselsforhold.

 

Vi vil bede udvalget om at se på og diskutere følgende forhold:

 

1.      Hvad vil konsekvensen være, såfremt der kommer en bestemmelse om, at fædre skal tage en del af barselsorloven?

2.      En trinvis overgang, således moderen nedtrapper sin barselsorlov og overdrager orloven løbende til faderen.

3.      At såfremt moderen er uddannelsessøgende, og ikke bør afbryde sin uddannelse pga. barsel, om hvorvidt dagpengeretten kan overdrages til faderen?

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt at opnå stærke og robuste familier. Dette kan kun opnås gennem reproduktion af og videreførsel af familierne, og nu til dags kan dette kun realiseres gennem moderens, faderens, barnets eller børnenes aktive deltagelse i det daglige liv.

 

Vi kan ikke stiltiende undlade at konstatere, at der fortsat er en stor lønkløft mellem kvinder og mænd. Når kendsgerningerne fortsat er sådan, at kvinderne påtager sig større del af pligter og ansvar ifm. barsel og adoption, er resultatet også derefter. Derfor må en forlængelse af barselsperioden ikke primært pålægges til moderen.

 

Omkring det offentliges forøgede byrder i forbindelse med gennemsnitlige 875 fødsler og med en dagpengesats på 71,69 kr. i timen, vil vi bede Landsstyret om at forklare nærmere, hvad de mener med "dog afpasset de enkelte faggruppers konkrete indtægtsforhold mv.".

 

Det er en kendt sag, at kvinder i forbindelse med jobsøgning nogle gange bliver konfronteret med spørgsmål om, hvorvidt de agter at få børn eller om de agter at adoptere børn  Disse er kendsgerninger der viser, at nogle arbejdspladser tillader sig at kønsopdele via sådanne spørgsmål.

 

Vi finder det uheldigt, at man i forbindelse med høringsrunden, ikke har forhørt sig hos ligestillingsrådet, da forslaget i høj grad ellers går på ligestilling.

 

Ved høringsrunden har Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, Grønlands Arbejdsgiverforening, har vi fra Inuit Ataqatigiit bemærket os, at foreningen har udtrykt sin modstand for en forlængelse.

 

Vi er ikke enige med deres begrundelser, som bl.a. går på: at Grønlands Arbejdsgiverforening mener, at såfremt forslaget til Landstingets bekendtgørelse omkring forlængelse af barselsorloven bliver realiseret, at dette ikke stemmer overens med ønsket om en opkvalificeringstiltag og i forhold til større produktivitet for arbejdsstyrken, og at det dermed vil være at gå i den modsatte retning ift. ønsket om større økonomisk oppebårenthed.

 

At forslaget vil medføre større import af arbejdskraft. At en forlængelse vil have negativ indflydelse på ønsket omkring øget uddannelsesindsats mv. og vil virke bremsende for udviklingen.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi af den holdning, at såfremt et barn fra starten får gode og trygge opvækstvilkår, vil denne også senere i sit liv stå bedre rustet til at påtage sig forskellige opgaver for samfundet.

 

F.eks. vil en forlængelse af barselsorloven betyde, at frafald ved barns sygdom vil kunne blive færre.

 

Når man tager i betragtning, at Grønlands Arbejdsgiverforening har været et af de organisationer, der har råbt højst omkring omsorgssvigt for børn, kan man ikke rigtig forstå deres holdning til herværende forslag, som om de hermed imødegår tidligere intentioner.

 

Med disse ord skal vi med henvisning til vore bemærkninger, bringe sagen til Landstingets Familieudvalg til viderebehandling.

Imm. 19:

Naartunermi, erninermi meeravissiartaarnermilu sulinngiffeqartarneq il.il. ullormusiaqartarnerlu pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoq)

 

(Siullermeernera )

 

 

Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput, Naalakkersuisut  naartunermi, erninnermi qitornavissiartaarnermilu ullormusiaqarnernut sapaatip akunnerik 11-nik sivitsuillutik, tassa katillugu sap. akun. 24-niit 35-nut, marlulisunut ameralanerusunilluuniit meeqqisunut  sap. akun. 32-43-nut. Siunnersuulup ingerlatsinermut aningaasartuutinik 18,5 mio kr-nik ukiumut amerlissutaasaaq, tassa katillugu erninermi meeravissiartaarnermilu sulinngiffeqartarneq ukiumut nunatta karsianiit 35,2 aningaasalersorneqartalissaaq.

 

Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput, ingerlatsinermut aningaasartuutissanut , tulleriiutaarinermi,  Naalakkersuisut siunnersuummik ilaqutariit pilersinneqartarnerannut iluaqutaasumik saqqumiussisinnaalersimanerat. Ukiorpassuarngortunimmi taaneqarsinnaasunik anguniagaq tamanna  anguniarneqarsimammat.

 

Ullutsinni  ilaqutariit nutaat, ukiut 10-t ukiualunnguanik taasagutsigit, suliassanik agguataarisarnerat allaanngoriartorsimavoq.  Inuusuttut ilaqutariittut aallartisartut pingaartitaat allaaneruartorsimapput, meeqqamik perorsarnissaannut allaanersumik isummeriaaseqalersimapput, akisussaaffimmik tigummiamik agguataarinerat piffiit ilaanni naligiineruartuaarsimasoq maluginiagassat ilagilluinnarpaat.

 

Naalakkersuisut siunnertaanni  suliffeqarfiit sulisumik sulinngiffeqarnerisa  sivitsornissaanni ullormusianut aningaasartuuteqarnerunavianngitsut.

 

Siunnersuummi  nalinnginaasumik oqaaseqaatini oqaatigineqarpoq sap. akun. 11 sivitsuinerni  angajoqqaat nammineerlutik akunnerminni avissinnaagaat.

 

Ullumikkut nalinnginaanerujussuuvoq avitsisinnaanerup iluani , amerlanerpaatigut anaanaasup sulinggiffeqarneranut tunniunneqartarnera.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut angajoqqaatut akisussaassuseq anaanaasup ataataasullu akornanni agguataarneqarnerusariaqartoq, aamma ernereernerup kingorna sulinngiffeqarneq eqqarsaatigalugu.

 

Paasisat kingulliit ilagaat , angutit ernereernerup kingorna sulinngiffeqarsimatillutik, meeqqap perorsarneqarneranut peqataanerusartut, suliassanut peqataanerusartut, ilaqutariillu ilaqutariittut anersaaqarnerusartut.

 

Ingerlaannaq oqaatigissavara, nalunnginnatsigu anguteqarmat ullumikkut taammatut akisussaaffimmik ilisimaarinniluutik, aapaassunik peqarmat, ikippallaartunilli. Sulimi amerlavallaaqaat akisussaaffimminnik anaanaasumut tunniussiinnartartunik.

Taamaattumik  Naartunermi, erninermi meeravissiartaarnermilu sulinngiffeqartarneq il.il. ullormusiaqartarnerlu pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, aappassaaneertinnagu ilaqutaqutariinnermik ataatsimiititaliamut oqaluuserineqarluartariaqartoq,  ilumut ataataasut peqataanerunissaannut periarfissaqartitsinerunissaq isumaliutigineqarsinnaanginnersoq.

 

Ataatsimiititaliamut makku isummersuutigeqqussavavut.

 

1. Aappariit sulinngiffeqarfigissinnaasaata ilaa ataataasumut pinngitsoorani atortinneqassappat suna kingunerissavaa.
2. Piffissap ilaa annaanaasumut ullup affaanik sivikilliartortinneqassappat, affaa ataataasumut tunniunneqarsinnaava
3. Anaanaasoq iliniagaqartuuppat, ilinniakkaminik unitistinnginnissaa anguniarlugu, ullormusiaqartitsineq ataataasumut tunniunneqarsinnaassava

 

Inuit Ataqatigiit pingaartippaat ilaqutariit sanngisuut, tamanna aqqutissiuuneqarsinnaavoq ilaqutariinnguit aatsaat pilersinneqalernerisigut, anaanaq, ataataq meerartaaq/meerataalluuniit tamarmiullutik peqatigiinnissaannut  aqqutissiuutissallugu.

 

Isiginngitsuusaaginnarsinnaanngilarputtaaq, arnat  angutillu aningaasarsiatigut naligiinngittuarnerat. Erninermi meeravissiartaarnermilu sulinngiffeqartarneq arnaanerusumut tutsinneqartarnera, naligiinngissutaasunut ilaavoq. Taamaattumik sivitsuineq arnaannaanerusumut tutsinneqartariaqanngilaq.

 

Pisortanut aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisinnaassaanut oqaaseqaatit nalinginnaasut nassuiaattaani  ernenerit 875 ¿uinissannut ullormusiallu tiimimut 71,69-kr-niunissaat, kingorna allassimanera "taammaattorli pisinnaatitaassut assigiingissut isertitaqarnerinut il.il. pissutsinut neleqqusarlugu"-mik allaqqasoq nassuialaaqqussarvarput.

Ilisimaneqarmammi suliffissarsiornermi ilaatigut arnat meerartaarnissamik, meerartaaqqinnissaannillunnit ilaatigut apersorneqartarsimasut. Tamassuma takutippaa atorfinitsitiniarnermi suliffeqarfiit ilaat  suiaassutsimik assigiinngissitsisartut.

 

Tusarniaanermi Naligiissitaanissamut siunnersuisooqatigiit tusarniarneqarsimannginneri isornartoqartipparput, naak siunnersuut angutit arnallu akornanni pisunut sammigaluartoq.

 

Tusarniaanermilu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, Grønlands Arbejdsgiverforening, akissuteqaammini  sivitsuinisssamik akerliusimanerat Inuit Ataqatigiit maluginiarparput.

 

Tunngavilersuutaalli isumaqatiginngilagut. Ilaatigut oqaasertallit: Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiifiat, Grønlands Arbejdsgiverforening isumaqarpoq  Naartunermi, erninermi meeravissiartaarnermilu sulinngiffeqartarneq il.il. ullormusiaqartarnerlu pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut akuerineqarpat, innuttaasut piginnaanngorsaqqinnissannut produktivitet-qarnissaannullu, imminut aningaasatigut napatinnissamut tulluanngitsoq.

 

Tikisitanik amerlanerusunik tikisitsisoqartariaqalissasoq.

Ilinniartitaanikkut ingerlatsinermi suliniutinut pisariaqartunut aallartinneqareersimasunut aallartinneqartussanullu kinguarsaanerussasut.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut, meeraq inuunermik toqqissisimasumik aallartisinneratigut, tunngaviit pitsaasuuppata , sinissami inuiaqatigiinnut sullissinissaminut piukkunnarsarneqarnerussasoq.

 

Assersuutigiinnarlugu. Sivisunerusumik sulinngiffeqarnerup meeqqanik napparsimasoortaqartaartarnissaraluit aamma pinngitsoortissinnaasvaat.

 

Siusinnerusukkut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, Grønlands Arbejdsgiverforening isummersortarneranut, tassa meeqqat isumagineqarnerunissaannik suaaruteqartarsimanera eqqarsaaatigalugu, massakkut  siunnersuummut akerliunerat, isummersornerat imminnut akerliusutut nalilerpagut.

 

Taamatut oqaaseqarluta isummerfigeqqusagut ilanngullugit Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa innersuussutigaarput.