Samling
Forslag til landstingsfinanslov for 2006
2. behandling
Det er ikke alle her i salen, der har børn. Men mon ikke de fleste alligevel kender historierne om Peter Plys?
Peter Plys er som bekendt meget glad for søde sager, og en dag, hvor han var til teselskab - eller jeg skulle måske sige kaffemik - hos sin gode ven, kaninen Ninka Ninus, gik det galt! Peter Plys åd så meget, at han sad uhjælpeligt fast, da han bagefter skulle ud af kanin hullet. Først efter flere dages faste slap plysbjørnen fri.
Jeg nævner dette, fordi Hjemmestyret måske har mere til fælles med Peter Plys, end godt er. Er det ikke på høje tid at ordinere en økonomisk slankekur?
Det var i hvert fald - frit oversat - Selvstyrekommissionens anbefaling. Alligevel ser vi i år et finanslovsforslag, der nu efter landsstyrets fremsatte ændringsforslag, opererer med et underskud på 51 mio. kr.
At udarbejde en finanslov er et spørgsmål om prioritering - om at foretage valg og fravalg! Kunsten er at fordele de midler, der er til rådighed, bedst muligt. At bruge flere penge, end man tjener, er ingen kunst!
Hvis en familie bruger alle sine penge de første dage efter lønudbetalingen, hvorfra skal den så skaffe penge til mad sidst på måneden? Det forholder sig på samme måde med samfundets økonomi. Landskassens indtægter er ikke lige store hvert år. Hvis man ikke lægger til side i de gode år, så bliver det vanskeligt at klare sig igennem de dårlige.
Det kan være svært at afslå en bevilling, når man kan se at behovet er til stede - vi kender vel alle til fristelsen for at give los. Men det kan være nødvendigt at sige nej. Hvis man giver af de midler, som er gemt til de dårlige tider, vil prisen for at mildne de vanskeligheder, vi står overfor i dag blive langt højere i fremtiden. De borgere, som har valgt os til at forvalte samfundet har foretaget deres valg i håbet om en bedre fremtid. Vi skylder vore medborgere at handle ansvarligt og leve op til den tillid, som er blevet os vist. Vi skylder vore medborgere at tænke på morgendagen.
Indrømmet: vi ved det alle - at prioritere er en utaknemmelig opgave. Besværlig - men nødvendig. Med fremlæggelsen af et finanslovsforslag til 1. behandlingen, der opererede med et underskud på 72 mio. kr. har Landsstyret ikke løftet denne opgave. Landsstyret har efterfølgende fremlagt ændringsforslag der i år bringer underskuddet ned på 51 mio. kr., men som stiger tilsvarende til næste år.
De interne politiske realiteter i koalitionen har bevirket, at der ikke har kunnet skabes enighed om prioriteringerne. Alle har ønsket at profilere deres mærkesager. Derfor ser finanslovsforslaget ud som det gør. I stedet for at prioritere, har man for fredens og sammenholdets skyld valgt at begrænse vores fremtidige økonomiske råderum - med de konsekvenser det måtte indebære. Vil man alt - vil man i virkeligheden intet.
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt fremkom i Sermitsiaq med en artikel, hvori han mente at Demokraterne var velkomne til at fremsætte forslag til mulige besparelser. Demokraterne fandt det positivt og glædeligt at Landsstyremedlemmet med denne replik tilsyneladende signalerede en åbenhed over for forslag fra oppositionens side.
Som et ansvarligt parti agtede Demokraterne naturligvis at handle på denne tilskyndelse fra Landsstyremedlemmets side. I samme anledning håbede vi, at Landsstyret ville finde anledning til at genoptage tanken om forhandlingsrunder med partierne om finansloven, som desværre kuldsejlede i 2005.
Imidlertid har det desværre vist sig, at det har skortet på viljen fra koalitionen med hensyn til at gå i realitetsforhandlinger med Demokraterne.
Koalitionens finansordførere har ikke vist tegn på at ville drøfte sparekataloget. Demokraterne har udarbejdet 17 konkrete spareforslag, med en samlet besparelse er på 71.085.000,00 kroner. Spareforslagene har været altid været tænkt som et forhandlingsoplæg.
For så vidt angår de spareforslag, der vedrører Hovedkonto 01. som hører under Landstingets Formandskab, så blev spareforslagene afleveret den 10. marts 2006, og Demokraterne konstaterer, at Formandskabet ikke forholdt sig til Demokraternes spareforslag.
Besparelserne er fundet ud fra devisen om, at de skulle være så nænsomme over for borgerne som muligt. Demokraterne mener at sparekataloget i vid udstrækning kom denne målsætning i møde.
Besparelser bliver aldrig populære. Vi håber dog, at offentligheden vil bemærke, at vi lægger op til, at Landstinget og Landsstyret selv går forrest, og viser vilje til at sætte tæring efter næring.
Demokraterne er enige i, at der på sigt er behov for en udbygning af Landstingets fysiske rammer. Men i en situation, hvor vi står overfor et underskud på finansloven, må vi i Landstinget vise tilbageholdenhed og lade vore behov vige. Derfor foreslår vi en udskydelse af dette projekt.
Landsstyreformandens repræsentation og Landsstyrets fællesrepræsentation er i perioden fra 1995 til 2006 steget fra tilsammen 500.000 kr. til 1. 150.000 kr. Dette udgør en stigning på 130%. Den samlede inflation har i perioden udgjort ca. 20%. Hånden på hjertet, det må virke ret generøst for den almene borger.
Blandt de besparelser Demokraterne foreslår på finansloven indgår derfor en beskæring af repræsentationskontoen med en halv million. I en situation, hvor Hjemmestyret står overfor et budgetunderskud på mere end 51 mio. kr., må der udvises mådehold. I den forbindelse beder jeg Landsstyret bemærke, at Demokraterne ikke skåner sig selv. Vi foreslår, at de afsatte midler til oppositionens repræsentation helt fjernes.
Jeg vil ikke her omtale samtlige spareforslag, men blot henvise til det sparekatalog, Demokraterne har udarbejdet.
Med Demokraternes forslag har vi rakt hånden frem til dialog. Vi har vist, at vi er villige til at påtage os et medansvar, også på områder, hvor det kan koste i popularitet.
Demokraterne vil som en ansvarlig opposition, naturligvis også tilkende Landsstyret den ros det fortjener. Vi finder det glædeligt og positivt, at Landsstyret ønsker at forlænge barselsorloven. Det er godt skridt Landsstyret har taget her, og dette vil blive imødeset med glæde hos mange vordende forældre.
Ligeledes finder Demokraterne, det som en rigtig og god prioritering at Landsstyret har forøget bevillingen til Grønlands Statistik, med det formål, at der kan udarbejdes et produktionsbaseret nationalregnskab. Vi har brug for disse tal i den økonomiske planlægning.
Demokraterne støtter ligeledes Landsstyrets satsning på uddannelsesområdet. Der er hårdt brug for at flere kommer i gang med og gennemfører en uddannelse.
Afslutningsvis vil jeg komme ind på portostøtten. Portostøtten er at regne for pebernødder i det store regnskab. Alligevel ønsker Landsstyret at afvikle denne. Den gives ikke direkte til aviserne - men til distributionen af disse.
Demokraterne mener, at en veloplyst offentlighed er vigtig. Er veloplyste borgere ikke én af byggestenene i demokratiets hus? Det får vi kun, hvis vi forsat ønsker at støtte op om den trykte presse - og den offentlighed som den skaber.
Det er indiskutabelt at en gradvis fjernelse af portostøtten, som Landsstyret lægger op til, vil skade, det i forvejen smalle og sårbare mediebillede vi har. Demokratiet bygger på samtale mellem medier, befolkningen og politikerne. Lad os forsat give denne samtale gode betingelser. Derfor har Demokraterne fremsat et ændringsforslag med det formål at bevare portostøtten - ikke kun i år men også i overslagsårene.
Demokraterne ønsker med disse ord fortsat at række hånden frem til samarbejde og tage vores del af ansvaret med henblik på en bæredygtig og ansvarlig forvaltning af samfundets midler.
Tak.
Lene Knüppel
Demokraatit/Demokraterne
2006-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut
2. behandling
Inimi maani isersimasut tamakkerlutik meeraqanngillat. Taamaattorli amerlanerpaat Peter Plysimik oqaluttualiat tusarsimannginnerlutigik?
Peter Plys naluneqanngitsutut mamakujuttunngersorujussuuvoq, ullullu ilaanni ikinngussuarmini kaniinami Ninka Ninusimi tiitoriartortilluni - immaqaluunniit oqassanerpunga kaffisoriartortilluni - ajutoorpoq! Peter Plys ima neritigaaq kaniinap sulluliaanit aneriaraluarami nikissinnaajunnaarluni. Aatsaallu ullut arlallit qaangiuttut anisinnaanngorluni.
Tamanna taavara, pissutigalugu Namminersornerullutik Oqartussat Peter Plysimnaut assingusinnaasunik ileqqoqariartorpallaarsoinalermat. Piffissanngunnginnerluni Aqutsisut aningaasartornerujussuakkut tunuarsimaarneruleqqunissaat?
Tassami - nutserluaannarlugu - Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutaat taamaappoq. Taamaattorli aningaasanut inatsisissatut siunnersuut ukioq manna takuarput Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat malillugu 51 mio. kr.-inik amigartooruteqarfiusoq.
Aningaasanut inatsit suliarissagaanni tamatumani pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissaq apeqqutaavoq - toqqaassalluni taamaatitsissalluniluunniit! Aningaasaliissutit atorneqarsinnaasut sapinngisamik pitsaanerpaamik agguataarnissaat pikkoriffissaavoq. Aningaasat pissarsiarineqartut amerlanerusut atussagaanni tamanna pikkorissuliornerunngilaq!
Ilaqutariit ullup aningaasarsiffiup kingornagut ulluni siullerni aningaasaatitik tamaasa atorunikkik, qaammatip naalernissaanut nerisassarsiutissatik suminngaanniit pissavaat? Tamatumani aamma inuiaqatigiit aningaasatigut ileqqaarnissaat taamaappoq. Nunatta Karsiata isertitai ukiut tamaasa assigiiaartumik amerlassuseqarneq ajorput. Ukiuni atugarissaarfiusuni aningaasanik toqqorsinngikkaanni taava ukiuni atugarissaarfiunngitsuni ingerlaniarnissaq ajornartorsiutaalissaaq.
Pisariaqartitsineq takusinnaagaanni aningaasaliissutissanik itigartitsinissaq ajornakusoorsinnaavoq - ussernartorsiornerup ajugaasarnera tamatta nalugunanngilarput. Pisariaqarsinnaavorli naaggaarsinnaanissaq. Aningaasaliissutit ukiunut atugarissaarfiunngitsunut toqqortat tunniukkaanni ajornartorsiutinut ullumikkut atukkatsinnut akiliutissavut siunissami annertunerujussuanngortussaapput.
Innuttaasut inuiaqatigiinni aqutsisussanik uatsinnik qinersisimasut qinersisimapput pitsaanerusumik siunissaqarnissartik neriuutigalugu. Innuttaaqativut akisussaassuseqartumik iliuuseqarnissamik aammalu tatiginninnermik uatsinnik takutitsinerannut qutsavissaraavut. Innuttaaqativut aqagussamik eqqarsarfigissallugit pisussaavugut.
Nassuerutigalugu: Pingaarnersiuilluni tulleriiaarineq suliassaammat ilungersornartoq tamatta nalunngilarput. Ajornakusoortoq - pisariaqartorli. Aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip 72 mio. kr.-inik amigartooruteqarfiusup siullermeerlugu oqaluuserineqarnissaanut saqqummiussinikkut Naalakkersuisut suliassaq tamanna pitsanngorsarsimanngilaat. Naalakkersuisut tamatuma kingornagut allannguutissatut siunnersuut sqqummiuppaat ukioq manna 51 mio. kr.-inik, kisiannili ukiup tulliani taamatut amerlatigisunik annertunerulersussaq, saqqummiuppaat.
Naalakkersuisooqatigiinnermi politikkikkut piviusorsiornerit kinguneraat pingaarnersiuilluni tulleriiaarinerit pillugit isumaqatigiittoqarsinnaasimannginnera. Kikkut tamarmik pingaartillugit anguniakkamik malunnartinniarnissaaat kissaatigisimavaat. Tamanna pillugu aningaasanut inatsisissatut siunnersuut taamatut isikkoqarnermisut isikkoqarpoq. Tulleriiaarilluni pingaarnersiuinermut taarsiullugu eqqissisimanissaq ataatsimooqatigiinnissarlu piinnarlugit siunissami aningaasaqarnikkut periarfissavut killilersorniarlugit aalajangertoqarsimavoq - kingunerisassai sunniuteqaataasussat ilanngullugit. Qanorluunniit iliorniaraluaraanni - pissusiviatigut qanoq iliortoqarsinnaanngilaq.
Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq Josef Motzfeldt Sermitsiami allaaserisamik saqqummiussaqarpoq, tassanilu isumaqarluni Demokraatit ileqqaarutaasinnaasunik siunnersuutinik saqqummiussinissaminnut tikilluaqqusaasut. Demokraatit tamanna pitsaasumik siunertaqartutut qujanartutullu isumaqarfigaat Naalakkersuisunut ilaasortap taamatut oqaaseqarnermigut naalakkersuinermi illuatungiliuttunit siunnersuuteqarnissaq ammaffiginnguatsiarlugu kalerriummagu.
Partiitut akisussaassuseqartutut soorunalimi Demokraatit Naalakkersuisumit taamatut kajumissaarneqarneq iliuuseqarfiginiarpaat. Tassunga atatillugu neriuutigaarput Naalakkersuisut aningaasanut inatsit ajoraluartumik 2005-imi ajutoortoq pillugu isumaqatigiinniarnissamik isuma suliassanngorteqqissallugu pissutissaqartoq paasiumaaraat.
Ajoraluartumilli paasinarsivoq tamatumani naalakkersuisooqatigiinnermi piumassuseqarneq amigaataasoq Demokraatinik piviusorsiortumik isumaqatigiinniarnissat eqqarsaatigissagaanni.
Naalakkersuisooqatigiinni aningaasaqarnermut oqaaseqartartut ileqqaarniuteqarnissamik pilersaarutip oqaluuserineqarnissaanik nalunaaruteqanngillat. Demokraatit ileqqaaruteqarnissamut siunnersuutit aalajangersimasut 17-it suliaraat, katillugit 71.085.000,00 kr.-inik ileqqaarutaasussat. Ileeqqaaruteqarnissamut siunnersuutit tamatigut isumaqatiginninniarnissamut oqallisissiatut eqqarsaataasimapput.
Ileqqaaruteqarnissamut siunnersuutit konto pingaarnermut 01-imut tunngasut aammalu Inatsisartut Siulittaasoqarfiata ataaniittunut tunngasut eqqarsaatigissagaani, ileqqaaruteqarnissamut siunnersuutit 10. marts 2006-imi tunniunneqarput, Demokraatillu paasivaat Siulittaasoqarfiup Demokraatit ileqqaaruteqarnissamut siunnersuutaat tunaartariniarsimanngikkaat.
Ileqqaaruteqarnissat oqariartaaseq una tunngavigalugu nassaarineqarput, tassalu taakkua innuttaasunut sapinngisamik qajassuussisuussasut. Demokraatit isumaqarput ileqqaarniuteqarnissamik pilersaarutip taamatut anguniakkatut siunertaqarneq annertuumik qanillattoraa.
Ileqqaaruteqarnerit nuannarineqalinngisaannarput. Taamaattorli neriuutigaarput Inatsisartut Naalakkersuisullu namminneerlutik siuttuunissaat aammalu pissarsianut naapertuuttumik atuinissamut piumassutsiminnik takutitsinissaat kikkulluunniit maluginiarumaaraat.
Naalakkersuisut siunissami ungasinnerusumi pisinnaatitaaffiinut killiliussat annertusineqarnissaat Demokraatit isumaqatigaat. Pisunili taamaattuni aningaasanut inatsimmi amigartooruteqartussanngornermi Inatsisartuni tunuarsimaarnissaq takutittariaqarparput pisariaqartitavullu illuartillugit. Taamaattumik suliassatut pilersaarutip taassuma kinguartinneqarnissaa siunnersuutigissavarput.
Naalakkersuisut siulittaasuata aamma Naalakkersuisut ilassinnittarnerat ukiuni 1995-imiit 2006-imut katillugit 500.000 kr.-iniit 1.150.000 kr.-inut qaffariarsimavoq. Tamanna 130%-inik qaffariarneruvoq. Ukiuni taakkunani aningaasat naleerukkiartornerat 20%-it missaanniippoq. Ilumoortumik akissagaanni, tamanna innuttaasunut nalinginnaasunut tukkuallaarnertut isikkoqarsinnaavoq.
Ileqqaarutissani aningaasanut inatsimmi Demokraatit siunnersuutaasa ilaanni taamaattumik ilassinninnermut kontup millionit qeqqinik ikililerivigineqarnissaa ilanngunneqarpoq. Pisuni Namminersornerullutik Oqartussat missingersuusiatigut 51 mio. kr.-init amerlanerusunik amigartooruteqartussanngorneranni ingasaassinaveersaartoqartariaqarpoq. Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisunut malugeqquara Demokraatit imminnut asattuutinngimmata. Siunnersuutigaarput illuatungiliuttut ilassinnittarnerannut aningaasaliissutit peerneqarluinnassasut.
Matumani ileqqaaruteqarnissamut siunnersuutit tamakkerlugit eqqartornianngilakka, taamaallaalli ileqqaaruteqarnissamut pilersaarutit Demokraatinit suliarineqartut innersuutiinnassallugit.
Demokraatit siunnersuutaasigut assak oqaloqatiginninnissamut isaapparput. Takutipparput akisussaaqataanissap isumaginissaa piumassuseqarfigigatsigu, aammattaaq suliassaqarfinni nuannarineqarnermik akeqarsinnaasuni.
Demokraatinit illuatungiliuttutut akisussaaffeqartutut soorunami aamma Naalakkersuisunik pissutissaqarlutik nersualaarinninniarput. Naartunermi erninermilu sulinngiffeqarnerup sivitsorneqarnissaa Naalakkersuisut kissaatigimmassuk tamanna pitsaasumik siunertaqartutut qujanartutullu isumaqarfigaarput. Sulinissamut aallariarneq pitsaasoq Naalakkersuisut maanna aallartippaat, tamannalu angajoqqaanngortussat amerlaqisut qujarullugu ilassiumaarpaat.
Aammattaaq Demokraatit isumaqarput tulleriiaarinermi eqqortuussasoq pitsaasuullunilu Naalakkersuisut Naatsorsueqqissaartarfimmut aningaasaliissutitik amerlisimmatigik, nunamut tamarmut naatsorsuutit tunisassiornermik tunngaveqartut suliarineqarnissaannik siunertaqartut. Aningaasat taakkua aningaasarsiornikkut pilersaarusiornermi atorfissaqartippavut.
Demokraatit aammattaaq Naalakkersuisut tapersersorpaat ilinniartitaaneq pingaartillugu anguniarmassuk. Inuit amerlanerusut ilinniartitaanermik aallartitsisarnissaat naammassisaqarnissaallu assorsuaq atorfissaqartinneqarpoq.
Naggataatigut aviisit nassiunneqartarnerannut tapiissutit eqqaaniarpakka. Aviisit nassiunneqartarnerannut tapiissutit naatsorsuutini annertoorsuarni annikitsuinnartut naatsorsuussassaapput. Taamaattorli tamatuma atorunnaarsinneqarnissaa Naalakkersuisut kissaatigaat. Tamanna aviisinut toqqaannartumik tunniunneqarneq ajorpoq - taakkuali siammartittarnerannut tunniunneqartarluni.
Demokraatit isumaqarput kikkut tamarmik pitsaasumik paasitinneqartarnissaat pingaaruteqartoq. Innuttaasut pitsaasumik paasissutissinneqartartut tamat oqartussaaffittut illuanni pingaaruteqartutut inissisimannginnamik? Tamanna aatsaat angusinnaavarput tusagassiuutit naqitat - taakkualu kikkunnut tamanut paasissutissiissutaanerisa tapiiffigineqartarnissaat suli kissaatigigutsigu.
Aviisit nassiunneqartarnerannut tapiissutit peeriartuaarneqarnissaasa Naalakersuisunit pilersaarutigineqartut oqaluuserisariaqanngitsulluunniit tusagassiuutinut qanoq paasinnittarnerput annikereeqisoq mianernareeqisorlu ajoqusissavaat. Tamat oqartussaaqataanerat tusagassiuutit, innuttaasut naalakkersuinermillu suliaqartut akornanni oqaloqatigiinnermik tunngaveqarpoq. Taamatut oqaloqatigiittarneq pitsaasunik atugassaqartittuarniartigu. Taamaattumik aviisit nassiunneqartarnerannut tapiissutit pigiinnarnissaat anguniarlugu Demokraatit allannguutissatut siunnersuut saqqummiuppaat - taamaallat ukiumut matumunngaannaanngitsoq aammattaarli ukiuni missingersuuteqarfiusuni.
Demokraatit taamatut oqaaseqarlutik suleqatigiinnissamut qilanaarlutik assatik isaateqqissavaat aammalu inuiaqatigiinnut aningaasaliissutit imminut napatittumik akisussaassuseqartumillu aqunneqarnissaat siunertaralugu peqataajumallutik.
Qujanaq.
Lene Knüppel
Demokraatit/Demokraterne