Samling
Landsstyrets Forslag til Landstingsfinanslov for 2006
( Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
Indledning
Landsstyrets har fremlagt forslag til Landstingsfinanslov for 2006, som indeholder større nye initiativer samt opfølgning af eksisterende initiativer.
Vi har fra Siumut med interesse grundigt gennemgået forslaget og vil komme med følgende bemærkninger.
Fra Siumut er vi tilfredse med at Landsstyret fremlægger nye og øgede initiativer som sikre den fremtidige udvikling. Fra Siumut ønsker vi til sikring af initiativer for den fremtidige udvikling at involverede parter sikres tæt deltagelse i arbejdet. Her tænker vi specifikt på; nedbringelse af ventelistepatienter for operationer, arbejdet med forbedring af forholdene for omsorgssvigtede børn og ikke mindst initiativerne omkring større og bedre uddannelsesindsat.
Landsstyret har i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget meldt at vor lands økonomi er stabil, dette er vi tilfredse med fra Siumut side. Men skal fremhæve påpasselighed omkring landets negative handelsbalance. Vor lands negative handelsbalance som er opstået de sidste par år forbedres ganske langsomt, derfor vil vi fra Siumut påpege påpasselige omkring denne udvikling. Dette har Landsstyret ligeledes i deres almindelige bemærkninger til finanslovsforslaget fremhævet.
Ligeledes vil vi fra Siumut anbefale Landsstyret, at arbejde for en væsentlig styrkelse af vort lands udenrigshandel, idet det primært kun er eksporten af rejer som påvirker udenrigshandelen. Hvis salgspriserne for rejer skulle falde yderligere vil dette ramme landets økonomi hårdt, dette har Landsstyret ligeledes nævnt i deres almindelige bemærkninger til finanslovsforslaget. Det er selvfølgelig tilfredsstillende med en fremgang i eksporten af råstoffer, dette vil formodentlig forøges i de kommende år. Verdensmarkedspriserne for råstoffer er svær at påvirke her fra landet, hvis der sker et kraftigt fald i verdensmarkedspriserne vil dette have meget negativ indvirkning på vor økonomi, dette bør vi også være forberedt på.
Med disse grundlæggende bemærkninger vil vi over for Landsstyret kræve at den grundlæggende levestandard sikres mod forringelse. Har tænker vi blandt andet på afhjælpning af de negative virkningerne af ensprisreformen på el, vand og varme, det er nu klart at den kraftige stigning på olieprisen har haft en meget kraftig virkning for forbrugerne end det har været tilsigtet med reformen.
Økonomi
Fra Siumut er vi tilfredse med Landsstyrets fremlæggelse af forslag med initiativer til styrkelse af økonomien. Med en bedre og sammenhængende planlægning af anlægsudgifterne sikres en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer, samtidig sikres en bedre udnyttelse af de fremtidige bevillinger. Vi er er tilfredse med Landsstyrets initiativer på dette område hvor et underskud på anlægs- og driftsudgifterne vil blive vendt til et overskud.
Vi er fra Siumut tilfredse med Landsstyrets forslag til nedbringelse af ubrugte midler i anlægs- og renoveringsfonden med 50 mio. kr. årlig i perioden 2006 til 2009, men fra Siumut kræver vi at opførelsesperioden for anlægsopgaver tilpasses de skiftende årstider. I de sidste mange år sker projekteringen af anlægsopgaver som i GTO's tid. Hvis den økonomiske målsætning skal sikre en god økonomi må planlægning og projektering af anlægsopgaver også tilpasses.
Fra Siumut vil vi over for Landsstyrets forslag til nedbringelse af tilskudsordningerne i fiskeri- og fangererhvervet kræve forsigtighed. Her tænker vi på negative virkninger på levestandarden for erhvervene som følge af nedbringelserne af tilskudsordningerne, vi kræver fra Siumut grundige evalueringer inden initiativerne iværksættes. Samtidig vil vi fremhæve vigtigheden af en sammenhængende og grundig planlægning i fornyelsen af tilskudsordningerne.
For at nå Landsstyrets og Landstingets målsætning om en mere selvbærende økonomi kan vi ikke komme udenom forøgelsen af selvforsyningen. Derfor er Siumut tilfreds med opstarten af initiativer i samarbejde med flere brancheskoler med en forøgelse af selvforsyningen.
Børn, unge og familieområdet.
Det sidste år er der her i landet, ligeledes udenfor landet og ikke mindst blandt befolkningen været en ikke uventet livlig debat og meningsdannelse omkring omsorgssvigtede børn.
Siumut arbejder for at vore børn kan vokse op i trygge omgivelser hos deres forældre. Trods dette er der her i landet blandt os, forældre som ikke drager omsorg for deres børns opdragelse. Fra Siumut skal vi oplyse, at vi vil iværksætte initiativer for de forældre der er nået til dette punkt, hvor vi vil tage hånd om disse forældre, således at de kan komme videre i deres tilværelse, det er det eneste vi kan se som vil sikre nedbringelse af antallet af børn, der anbringes udenfor hjemmet.
Fra Siumut er vi tilfredse med Landsstyrets finanslovsforslag for 2006, hvor der afsættes bevillinger til forskellige initiativer for børn og unge og ikke mindst til arbejdet med forældrene, samt at initiativerne sikres med bevillinger i overslags årene.
Fra Siumut er vi tilfredse og glade for Landsstyrekoalitionen iværksætter initiativer til igangsætning af en børneopsparingsordning.
Fra Siumut skal vi oplyse at vi finder det vigtigt med forøgelse af bevillingen til videnscentret om børn og unge (MiPi), og er tilfredse med prioriteringen fra Landsstyret med forøget bevilling i finanslovsforslaget.
Landsstyrets forslag med forlængelsen af barselsorloven ved fødsel og adoption med 11 uger fra 24 uger til 35 uger med ikrafttrædelse den 1. juli og deraf forhøjelsen af bevillingen til formålet, støtter Siumut forslaget fuldt ud. Vi er i Siumut tilfredse med vort lovforslag fra foråret i 2002 og som vi genfremsatte sidste år nu bliver til virkelighed.
Erhvervspolitik
Hvis økonomien skal være god er det nødvendigt med en velfungerende erhvervspolitik - sagt på en anden måde, erhvervspolitik og økonomien hænger sammen, derfor er det nødvendigt at gennemføre med en samlet planlægning.
Siumut er tilfreds med Landsstyrets initiativer til fornyelse af erhvervsstrukturen. Det er tilfredsstillende med målsætningen, at iværksættere ikke fremover skal gennem et bureaukrati for at få en rådgivning. I Siumut er vi ikke i tvivl om at initiativet vil hjælpe kommende nye erhvervsdrivende i deres etablering.
Siumut vil indstille overfor Landsstyret at være opmærksom på personer med mod på etablering af egen virksomhed og støtte dem heri.
Som det er nævnt i Landsstyrets koalitionsaftale udviklingen af "et selvbærende erhvervsliv" skal udvikles her i landet støttes af Siumut. Derfor kræver Siumut at landets befolkning med vilje og ønsker om at etablere sig som erhvervsdrivende på havet, til lands, med levende ressourcer eller ikke levende ressourcer støttes fuldt ud med respekt for deres mod. Hvis vi skal styrke omsætningen inden for landet er vejen til begrænsning af import og udførsel af økonomiske midler af landet, dette er et af nøglerne til en selvbærende økonomi.
I de sidste flere år er turisme forestillet som én de vigtige pæle i erhvervslivet. Dette er Siumut helt enig i, derfor vil Siumut overfor Landsstyret kræve, at udviklingen af turisme som et erhverv tilføres uddannelsesmuligheder i lighed med andre erhverv, samt arbejde for en løbende udvikling af arbejdspladser inden for erhvervet.
Råstoffer
I Siumut er vi bekendt med at Landsstyret og regeringen i Danmark har indgået en ny aftale om ny metoder i efterforskningen af olie og gas. Den nye metode har til formål at efterforske de nuværende efterforskede områder, med høj potentiale skal prioriteres, det drejer sig om havområdet i midten af vestkysten og på længere sigt havområdet mellem Diskobugten og Nuussuaq halvøen.
Guldminen ved Nalunaq i Sydgrønland blev åbne i 2004. I 2005 blev Olivin minen ved Seqi ved Maniitsoq åbent. Med åbningen af guld- og olivinminen blev der til de internationale mineselskaber sendt et signal om gode muligheder for minedrift i vort land.
Siumut er enig i Landsstyrets målsætning med udvinding af råstoffer igen kommer ind som et bærende erhverv i landets erhvervsliv. Der er ikke tvivl om, at der findes mineraler, gas og olie i landet. I forbindelse med dette yder det offentlige løbende bevillinger til efterforskning af potentielle mineralforekomster i landet, samt for at samle viden om størrelsen for mulige forekomster, ligeledes for at fremme interessen for private selskaber med etablering af minedrift i landet. For at samle den viden om undergrundens ressourcer undersøges hav- og landområdet løbende.
Fra Siumut skal vi melde at vi støtter op omkring Landsstyrets initiativer på dette område.
Fiskeri
Tilpasning og udvikling af fiskerierhvervet som gennemføres af Landsstyret har Siumut deltaget i med stor interesse. Fra Siumut vil vi arbejde for en modernisering af lånefinansieringen for erhvervet, således de tilpasses de nuværende krav. Siumut kræver overfor Landsstyret at en nyordning af ESU hurtigst muligt gennemføres, begrundelse herfor at den nuværende ordning er meget tidskrævende og utidssvarende. Ved udlån fra landskassen skal vi sikre og være interesseret i at lånene tilbagebetales til landskassen. Desværre ved vi at dette ikke altid sker, og vi ved at dette har flere årsager. Derfor skal en nyordning med tilbagebetaling også omfatte de nuværende låneordninger, hvis de udlånte midler fra landskassen ikke skal tabes. Vi ved i Siumut at der kan være flere årsager med svingende tilbagebetalinger af lån. Desværre er der i fiskeriflåde både som har fejl allerede fra de er nye, ligeledes er der både der gennem flere reparationer ikke rigtig kan komme tilbage til fiskeri og må opgive. Siumut mener at man i samarbejde med berørte parter, finder frem til mere smidige løsninger i sagsbehandlingen af sådanne sager. Siumut mener at der for låntagere som er kommet i restance findes smidigere afdragsordninger til landskassen. Da vi i Siumut ved at tvangsauktion af både kun kan være tab for landskassen. Ved tvangsauktion sælges både til langt under deres oprindelige værdi. Dette føre til tab for landskassen.
Siumut skal melde tilfredshed med Landsstyrets forslag til bevilling i 2006 og 2007 med 20,5 mio. kr. i hvert år til strukturændringer indenfor det kystnære fiskeri. Trods dette forslag opfordrer Siumut Landsstyret til at lovgrundlaget for strukturændringerne udarbejdes tidligere end til dette års efterårssamling. Fra Siumut ønsker vi at lovgrundlaget fremlægges til færdigbehandling på forårssamlingen, da vi mener at bevillingen ikke vil blive udnyttet fuldt ud ved manglende lovgrundlag, selvom fiskerierhvervet allerede nu venter på strukturændringer for at kommer videre.
Fangst
Fangsterhvervet har været det bærende erhverv i vort samfund og er en vigtig til af erhvervslivet for at vi kan komme videre. I vor tids globalisering sker der løbende mange ændringer, som desværre har negativ indflydelse på fangererhvervet.
Derfor kræver Siumut over for Landsstyret, at der sættes handling bag løfterne om bedre økonomiske rammer og udvikling af produktion af fangsten, samt udbudet af produktionen til handel i samfundet.
Uddannelse
Det siges at den bedste sikring for fremtiden er uddannelse, dette er det bedste våben i vor stigende medvirken i omverdenen og i forbedringen af vor konkurrenceevne. Derfor støtter Siumut fuldt ud Landsstyrets initiativer med forbedringer på uddannelsesområdet og på efteruddannelsesområdet.
Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender som på vegne af Landsstyret fremlagde forslaget kunne oplyse at 2/3 del af arbejdsstyrken er ufaglært, dette er alt for højt i forhold til Danmark, dette er et stort hæmsko for vor udvikling. Derfor skal vi fra Siumut råde unge og andre uden uddannelse at gribe chancen for at få en uddannelse. Uddannelse er at sikre sig et arbejde. Ligeledes skal Siumut råde Landsstyret til at følge op på uddannelsesinitiativerne med at etablere arbejdspladser for de uddannelser der gennemføres her i landet. Begrundelsen i for lidt erfaring for grønlandske uddannede unge ved udvælgelsen i ansættelser må ophøre, når vi opfordre til uddannelse må vi også sikre dem arbejde.
Siumut er glad for at kommunerne deltager i initiativerne til uddannelsesindsatsen. Ved dette viser kommunerne at de er med i en god udvikling og udviser medansvar for initiativet.
Bolig
Siumut er glad for Landsstyrets planlægning af finansieringsmuligheder for etablering af 1000 nye boliger i løbet af de kommende 3 år. Anlæggelsen
er fordel som det første med tilskudsordning til kommunernes etablering af udlejningsboliger, som det andet til etablering af boliger i bygder og yderdistrikter, og som det tredje tilskudsordning til privates etablering af boliger. Siumut forventer meget af denne ordning. Vi er enige i Landsstyrets udmelding om at komme boligmanglen og renovering af nedslidte boliger til livs i de næste kommende år er højt prioriteret.
Udbygning af boliger i landet til de trængende boligsøgende bør gennemføres uden forsinkelser, ikke mindst når man tænker på borgere med eget indskud eller medbyggende borgere, derfor kan vi over for Landsstyret indstille, at arbejde for at forbedre mulighederne på boligområdet.
Fra Siumut skal vi ligeledes nævne, at vi er enige i bindende aftaler mellem Landsstyret og kommunerne om opstart af kommende
anlægsopgaver.
Trafik
For landet muligheder for en mere selvbærende økonomi, samt forøgelse af uddannelsesindsatsen i samfundet er der indført en ny trafikstruktur fra 1. januar 2006. Den nye trafikstruktur betyder i hverdagen, at der fra de offentlige kun ydes tilskud til den ene af 2 trafikformer. Tidligere har det offentlige ydet tilskud til flere trafikformer, selv om der sker en indbydes konkurrence. I fremtiden vil det for de enkelte steder være således at der ydes tilskud til en trafikform, tilskuddet vil tilfalde den trafikform der er billigst og har den bedste service.
Dette tilslutter vi fra Siumut, ligeledes har vi tidligere meldt fra denne talerstol at vi støtter ændringen i trafikstrukturen.
Vi ved at ny ordninger har opstartsvanskeligheder og løber ind i forskellige problemstillinger. Derfor forstår vi Landsstyrets ønske om en bevilling på 8 mio. kr. i finanslovsforlaget til imødegåelse af uforudsete og uhensigtsmæssige følger af den nye struktur. (Vi kan allerede i dag se flere uhensigtsmæssige følger på ændringerne. Eksempelvis kan nævnes bygden Kangerluk i Qeqertarsuaq kommune, Arsuk, vintersejlads i Sydgrønland, luftpudebåden i Uummannaq, manglende skibsforbindelse til Upernavik, indstilling af beflyvningen i sommermånederne til Qeqertarsuaq og Qasigiannguit. I Siumut har vi viljen til at arbejde for overgangsordninger de nævnte problemområder)
I 2005 blev en arbejdsgruppe nedsat med Nuuk og Ilulissat kommune og Grønlands Hjemmestyre som skulle afdække hvordan de fremtidige atlantflyvninger skulle se ud. Som det vigtigste skulle arbejdsgruppen afdække, hvilke ordninger der skulle gennemføres for at få det bedste ud af de set med samfundsøkonomiske øjne. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde samt de anbefalinger der vil komme vil Siumut afvente.
Vi er ligeledes bekendt med at Landsstyremedlemmet for området i løbet af foråret har planer om etablering af en lignede arbejdsgruppe for trafikforholdene i Sydgrønland. Siumut støtter dette, idet vi mener at samfundet har behov for ordninger der peger i flere retninger. Indtil nu har vi i flere år drøftet dette uden at føre det ud i livet - vi har behov for at sætte det i værk. Landet må videre, vi vil have bedre muligheder og hurtigere forbindelser til at komme i kontakt med vor omverden, ikke mindst når man tænker på de samhandelsmuligheder der ligger i det.
Havne
Landstyrets planer om udbygning af havne i samarbejdsgrupper med kommunerne i forskellige regioner, samt placering af nye havne og lufthavne forventer Siumut meget af. Fra Siumut skal vi præcisere at vigtigt at mulighederne for fremmed finansiering af større havneanlæg skal stå åbne, eksempelvis kan dette gennemføres ved etablering af større havneanlæg i Nuuk.
Fra Siumut vil vi afvente Landsstyrets planer om placering af nye havneanlæg og vil på det tidspunkt fremkomme med vore synpunkter.
Socialområdet
Landsstyrets mange forslag til forbedringer på det sociale område er vi enige i og vil på nuværende tidspunkt ikke uddybe disse, men vil komme med følgende bemærkninger:
Fra Siumut prioriterer vi forbedringer og tilpasning af pensionsområdet, og vil i den kommende tid deltage i dette arbejde, dette er også meldt ud af vor ordfører under åbningsdebatten i løbet af formiddagen.
I Siumut mener vi det er vigtigt at der arbejdes med tilpasning af pensionsordningen for ældre, disse har ikke haft forbedringer gennem mange år og Siumut vil arbejde for disse forbedringer.
Vilkår for handicappede samt deres muligheder er der behov for forbedringer i samarbejde med kommunerne, ligeledes støtter vi Landsstyrets arbejde til forbedring af leveforhold og de økonomiske forhold for de handicappede.
Sport / fritid
Arbejdet for forbedring for udøvende sportsfolk skal støttes. Sportsaktiviteter er en af de bedste og vigtigste forebyggelsesmetoder. Sport er vejen til et bedre helbred ligeledes til forebyggelse.
Fra Siumut har vi bemærket at tilskud til Grønlands Idrætsforbund er mindsket, dette strider mod Siumuts politiske målsætning, derfor skal vi fra Siumut anmode Landsstyret om at trække deres forslag om nedsættelse af tilskuddet til Idrætsforbundet tilbage. Vi har erfaret at nedsættelsen af tilskuddet vil blive dækket af tipsmidlerne dette mener vi ikke er korrekt. Vort land bliver ved mange lejligheder præsenteret udadtil af vore sportsfolk og de er gode repræsentanter, derfor kan vi ikke acceptere nedsættelsen af tilskuddet til dette formål. Tipsmidler bør være mulighed for støtteordninger ved siden af bevilling fra Landskassen, og skal ikke være den eneste støtte-mulighed for sportsfolk.
Ligeledes kræver Siumut overfor Landsstyret at der ikke skæres i bevillingerne til aktiviteter for børn og unge organisationernes arbejde. Vi ved at ligeledes disse organisationer arbejder med meget forebyggelse for børn og unge.
Ligeledes skal Siumut indstille over for Landsstyret, at Landsstyret sikrer gode og trygge forhold i arbejdet med kulturen, eksempelvis teater, sangkor, arbejdet indenfor musikken.
Med disse bemærkning skal vi ønske Finansudvalget god arbejdslyst med finanslovsforslag indtil 2. behandlingen af forslaget, ligeledes glæder vi os i Siumut i dette arbejde.
Jens Lars Fleischer, Siumut
17. februar 2006 UKIU 2006/16
2006-mut naalakkersuisut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaat.
(Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Aallaqqaasineq
Naalakkersuisut ukioq 2006-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaat suliniutinik nutaanik annertuunik ingerlaqqittunillu imaqartoq saqqummiunneqarpoq.
Siumumiit pisarnertut soqutigalugu sukumiisumik misissuataarsimavarput, imatullu oqaaseqarfigissallugu.
Siumumiit iluarisimaarparput suliniutit siunissamut qulakkeerinninnermik siunnerfeqartut naalakkersuisut annertusillugit maanna saqqummiummatigit. Siumumiit kissaatigaarput suliniutit siunis-samut qulakkeerinnittut suliarineqarnerini susassaqartut qanimut suleqatigineqarnissaat. Matumani eqqarsaatigalugit; peqqinnissaqarfimmi suliaritinniarlutik utaqqisut ikilisarneqarnissaat, meeqat angujoqqaaminnit sumiginnarneqartut suliniarfingineqarneranni pitsanngorsaanissaq kiisalu minnerunngitsumik ilinniartitaanerup annertusarneqarluni pitsanngorsaaffigineqarnerani suliniutit.
Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissap saqqummiunneqarnerani ilanngullugu saqqummiuppaat nunatta aningaasaqarnera ajunngitsumik ingerlasoq, tamanna Siumumiit iluarisimaarparput. Kisiannili erseqqissaassutigissallugu nunanut allanut niuvernerup amigartoorutaasumik ingerlanera mianersuutigisariaqartoq. Nunatta avataanit nioqqutissanik eqqussuineq ukiuni kingullernit pilersimasoq suli maannamut annikikkaluamik annertusiartortoq malunnarmat, taamaattumik Siumumiit tamanna mianersorfissatut tikkuarparput. Soorluttaaq tamanna naalakkersuisut nammineerlutik aningaasanut inatsisissami nalinginnaasumik nassuiaatiminni erseqqissaatigigaat.
Aammataaq Siumumiit naalakkersuisunut kaammattuutingissavarput nunatta avammut niuvernerata nukittorsarneqarnissaa patajaattumik sulissutigeqqullugu, tassami ullumikkut raajat akiisa annertuumik aningaasarsiornerput sunniuteqarfigaa. Raajat akii maannarmornit suli apasinneruleqqissagaluarpata annertuumik avammut niuvernerput eqqornerloriaannaagaa, soorlu naalakkersuisut nalinginnaasumik nassuiaammi ilanngullugu eqqaagaat. Soorunami aatsitassaqarnikkut niiverneq siuariarfiusimammat tamanna iluarisimaarnarpoq, sulilu ukiuni annertusiartornissaat ilamingineqarluni. Nunarsuarmilu aatsitassat akia nunatsinnit sunniuteqarfigiuminaattoq appariataassagaluarpat ajorluinnartumik aningaasaqarnikkut kinguneqarsinnaanera aamma sillimaffigineqartariaqassammat.
Taamatut tunngaviusumik oqaaseqareerluta naalakkersuisunut piumasarissuarput inuuniarnikkut atungassarititaasut oqimaannerulinnginnissaat qulakkeerniassagaat. Tamatumani ilaatigut eqqarsaatigaarput innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akit assigiikkunnaarnerisa kingunerisaanik eqqornerlunneqartut oqilisaaffiginissaat sulissutigeqqullugu, tassami paasinarsimmat olie-p akingata qaffariarujussuarnerata kingunerisaanik qaffariarneq siunniunneqartumit annerusumik atuisunut eqquisimasoq.
Aningaasaqarneq
Siumumiit iluarisimaarparput naalakkersuisut aningaasaqarnerup nukittorsarneqarnissaanik siunertalimmik pilersaarutinik saqqummiussaqarnerat. Tamatumani sanaartornikkut aningaasaliissutaasartut ataqatigiisaagaanerusumik pilersaarusiorneqaneratigut aningaasaliisutinik atuilluarnerunerup kingunerisaanik aningaasaliissutit siunissami aningaasaqarnikkut iluaqutaanerulernissaat qularnaarniarneqarmat. Ingerlatsinermi sanaartornermilu aningaasartuutitigut amigartooruteqartarnerup sinneqartoorfinngornissaa taamaasiornikkut anguneqassasoq naalakkersuisut saqqummiussaat iluarisimaarparput.
Sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasaateqarfimmi aningaasat uninngasasut atorneqanngittutut ukiuni 2006-mit 2009-mut ukiumut 50 mill. Kr-nik appartinneqartarnissaanik naalakkersuisut siunniussaqarnerat Siumumiit iluaraarput, taamaattorli sanaartugassanut pilersaarusiortarnerup nunatsinni ukiut nikerarfiinut naleqqusarlugu suliarineqartarnissaa Siumumiit piumarissuarput. Ukiuni maanna arlaqalersuni sanaartugassanik pilersaarusioriaaseq allanngorani GTO-p nalaanitulli ingerlarusaarmat. Aningaasaqarnermut siunnerfiusutut aningaasaqarnermut sunniuteqarluassappat pilersaarusiorneq aamma malinnaasariaqarpoq.
Siumumiit naalakkersuisut aalisarnikkut piniarnikkullu tapiissuteqartarnikkut sipaarniuteqarnissamik siunniussimasaat mianersortumik ingerlanneqarnissaat piumasaraarput. Tamatumani tapiissutinik apparsaaniarnermi inuuniarnikkut artornarnerusumik atugaqalinnginnissaq pingaartillugu, sukumiisumik nalilersueqqaarnissaq ingerlanneqassasoq, Siumumiit piumasaraarput. Tapeeriaatsip nutarterinerullu ataqatigiissumik pilersaarusiornissaa pingaaruteqarmat.
Aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaaneruneq naalakkersuisut inatsisartullumi siunniussimasaat anguneqassappat avaqqunneqarsinnaanngilaq nunatta imminut pilersornerata annertusaaffingineqarnissaa. Taamaattumik Siumumiit ilinniarfiit arlariit peqatigalugit imminut pilersornerulernissaq siunniullugu suliniutit maanna aallartinneqarnerat iluarisimaarparput.
Meeqqat Inuusuttuaqqat Ilaqutariillu.
Ukiuni kingullerni nunatsinni kiisalu nunatta avataanit tusagassiuutitigut minnerunngitsumillu inuiaqatigiit akornatsinni annertuumik meerartatta angajoqqaanit sumiginnagaasimanerat tupinnanngitsumik oqallissutaallunilu isummersorfigineqarsimavoq.
Siumup pingaartitaraa anguniartuarlugulu meerartatta toqqissillutik angajoqqaaminnit qimagutinneqaratik peroriartornissaat. Taamaattorli inuiaqatigiinni akornatsinni ilaqarpugut angajoqqaanik meeqqaminnik akisussaassusilimmik perorsaanissaminnik naammassinnissinnaanngitsunik. Siumumiit angajoqqaat taamatut killiffeqarsimasut siumut aallaqqinnissaat qulakkeerniarlugu iliuuseqarnissamut timitaliiniaratta oqaatigissavarput, aatsaammi taamaasiornitsigut meerartatta angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartartut ikilisikkiartuaarnissaat qulakkeersinnaassagatsigu.
Taamaattumik Siumumiit iluarisimaarparput Naalakkersuisooqqatigiit 2006-mi aningaasanut inatsisissamut Meeqqat Inuusuttuaqqallu kiisalu angajoqqaat eqqarsaatigalugit iliuusissanut assigiinngitsunut ukiunilu tulliuttuni aningaasaliinissat qulakkeerniarsimammatigit, tamannalu siumumiit iluarisimaarlugu oqaatigissavarput..
Siumumiit naammagisimaarlugu nuannaarutigaarput Naalakkersuisooqqatigiit siunniummassuk meerartatsinnut aningaasanik ileqqaartitsisalernissaq siunertaralugu aaqqissuusinissap pilersinnissaa piviusunngortussanngortutut naqissusermassuk.
Aammattaaq Siumumiit pingaartillugu oqaatigissavarput Meeqqanut Inuusuttuaqqanut kiisalu Innarluutilinnut tunngasunik ilisimasanik katersuivimmut (MiPi-mut) aningaasaliissutit qaffanneqarnissaat aningaasanut inatsisissamut Naalakkersuisooqqatigiinnit pingaartinneqarluni qulakkeerniarneqarmat.
Erninermi meeravissiartaartarnermilu angajoqqaanngortunut sulinngiffeqartarnerup sapaatit akunnerinik aqqanilinnik taamaasilluni sapaatit akunneri 24-niit sapaatit akunnerinut 35-nut sivitsorneqarnissaanik Naalakkersuisut 1. juli aallarnerfigalugu aningaasaliissutissat qaffanneqarnissaannik siunnersuutaat tamakkiisumik Siumumiit taperserparput. Inatsisissap allanngortinnissaa 2002 upernaakkulli Siumumiit siullermik siunnersuutitut qaqinneqarsimasoq ukiorlu kingulleq siunnersuutigineqaqqittoq piviusunngortussanngormat naammagisimaarparput.
Inuussutissarsiorneq
Aningaasaqarneq pitsaasuussappat inuussutissarsiornerup ingerlalluarnissaa pisariaqarluinnarpoq - allatut oqaatingalugu inuussutissarsiorneq aningaasaqarnerlu imminnut ataqatigiisilluinnarlugit pilersaarusiorneq ingerlanneqassaaq.
Siumumiit iluarisimaarparput naalakkersuisut inuussutissarsiornerup ineriartoqqinnissaannut pilersaaruteqarnerat. Sorpassuit aqqusaaqqaanngikkaluarlutik inuussutissarsiummik pilersitsiniartunut siunnersuisarnerup pisariillisaaffingineqarnissaanik siunnerfeqarneq pitsaasuuvoq, Siumumiillu qularinngilarput siunissami namminneerlutik inuussutissarsiummik ingerlatsilerniartunut periuseq pisariillisaataajumaartoq.
Siumumiit naalakkersuisunut kaammattuutingissuarput inuit pilersitsinissamut sapiissuseqartut eqqumaffingilluaqullugit ikorfartorluaqqullugillu.
Soorluttaaq naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaani allassimasoq "inuussutissarsiorneq im-minut napatittoq" nunatsinni ineriartortinneqassaaq, tamanna Siumumiit iluarisimaarparput. Taamaattumik Siumumiit piumasarissuarput, imaatigut, nunamiluunniit inussuutissarsiorneruppat, uummassusilinnik uumaatsunillunniit inuussutissarsiorneruppat nunatsinni innuttaasut piumassuseqartut tatigalugit tapersersortuttuaqqullugit. Nunatsinni aningaasanik kaaviiaartitsinerput nukittorsassangutsigu avammullu aningaasanik annissuinerput annikkillisarneqassappat taman-naavoq aqqutissarput, tamannaavorlu imminut napatinnerulernissatsinnut matuersaatit ilaat.
Takornariaqarneq maanna ukiorpanngortuni inuussutissarsiornikkut sukat pingaarnerit ilagilissagaat taakkartorneqartarpoq. Tamannalumi Siumumit isumaqatigilluinnarparput, taamaatumik naalakkersuisut Siumumiit piumaffigissavavut takornariaqarnermik inuussutissarsiutitut inerisarneqarnerani ilinniartitaaneq inuusutissarsiutinut allatulli ilinniarfissatut suliffissatullu annertusarnissaanut ingerlaavartumik sulissutigeqqulugu.
Aatsitassat
Siumumiit ilisimavarput nunatsinni Danmarkillu naalakkersuisuisa akornanni uuliamik gas-imillu ujarlernermi nutaamik periusissamik isumaqatigiissusiortoqarsimasoq. Periusissatut nutaap siuner-taraa maannamut ujarlerfiusimasut, tutsuiginarneri aallaavigalugit, salliutinneqartassasut, imaappoq siullermik nunatta kitaata qeqqata imartaa ungasinnerulaartorlu isigalugu nuna imarlu Qeqertarsuup Tunuata Nuussuullu akornanniittoq.
2004-mi gultisiorfik Nalunaq kujataani ammarneqarpoq. 2005-mi Olivin-imik piiaavissaq Seqi Maniitsup eqqaanni ammarneqarpoq. Gultisiorfiup Olivin-imillu piiaaviup ammarneqarneri nunarsuarmi tamakkuninnga suliaqartunut erseqqissumik oqariartuuteqarpoq nunatsinni aatsitassanik piiaaffinnik ingerlatsinissaq periarfissaalluartoq.
Siumumiit isumaqatigaarputtaaq naalakkersuisut anguniagarimmassuk aatsitassarsiorneq siunissami nunatsinni inuutissarsiornermi pingaarutillit ilaattut inissisimaqqilissasoq. Nunarpummi aatsitassanik, uuliamik gas-imillu peqartoq qularutissaanngilaq. Tamatumunnga atatillugu pisortat ataavartumik aningaasaliinerit ingerlappaat nunatta aatsitassatigut qanoq peqartiginera annertunerujartuinnartumik ilisimasaqarfigilerumallugu, taamatullu suliffeqarfiit namminersortut nunatsinni aatsitassanik piiaarusulersinnaanerat siuarsarniarlugu. Tamanna anguniarlugu ilaatigut immap naqqata nunattalu sananeqaatai ataavartumik misissorneqarput.
Siumumiit naalakkersuisut taamak periuseqarnerat neriulluarfigalugulu tapersersorluinnaratsigu oqaatigissavarput.
Aalisarneq
Aalisarnikkut naleqqussaalluni iluarsaaqqinnissamik naalakkersuisut siunnerfeqarlutik ingerlatsiniarnerat Siumumiit soqutigilluinnarlugu peqataaffigaarput. Siumumiittaaq suleqataaffigissuarput aningaasanik attartortitseriaatsip ullutsinnut naleqqunnerusumik iluarsartuussiffingineqarnialernera. ESU-p nutaanik aaqqissuusiffigineqarlernera piaartumik naammasseqqullugu Siumumiit naalakkersuinut piumasarissavarput, taamatut piumasaqarnermut peqqutigivarput ullutsinni suleriuseq atorneqartoq pisariusuuvoq piffissamik annertuumik atuiffiusartoq. Nunatta karsianit aningaasanik attartortitsinermi aamma suqutingilluinnartariaqarparput aningaasat attartortinneqartut uterlutik nunatta karsianut uterteqqinneqartarnissaat. Ajoraluartumik tamatigut tamanna pinneq ajortoq ilisimavarput, tamannalu arlariinnik peqquteqartoq aamma ilisimavarput. Taamaattumik taarsersueriaatsip maanna akiitsuusunut iluarsaanneqarnissaa aammattaaq iluarsineqartariaqarpoq. Aningaasat nunatta karsianut utertussat annaaneqaannassanngippata. Siumumiit ilisimavarput assigiinngitsunik peqquteqarluni attartukkanik akilersuiniartarneq akimmisaartinneqartartoq. Ajoraluartumik angallatit ilaqarput nutaanerminit akornuteqartunik ilaallu iluarsaassereernerup kingunerisaanik akornuteqalersimanertik peqqutigalugu tamakkiisumik aalisarnermik ingerlatsisinnaajunnaarsimasunik. Siumumiit isumaqarpugut tamakku peqqutaatillugit eqaanerusumik periuseqarluni sullissisinnaaneq anguniarneqatariaqartoq. Peqquteqavillutik akiitsoqalersimasut eqaannerusumik akilersueriaaseqarnerup aaqqiivigineratigut aningaasanik nunatta karsianut uterartitsisinnaanerat periarfissaqartariartoq Siumumiit isumaqarpugut. Amerlasuutigut angallammik arsaarinniinnartarneq nunatta karsianut annaasaqarnermik kinguneqartartoq ilisimaarilluaratsigu. Ajoraluartumillu angallatit ilarpassui tuneqqinneqaraagamik angallatip nalinganit appasinnerujussuarmik tunineqartarlutik. Taamaallillunilu nunatta karsia annaasaqaateqartarluni.
Siumumiit iluarisimaarlugu oqaatigissavarput naalakkersuisut sinerissap qanittuani aalisarnikkut iluarsartuussinissamut aningaasanik 2006-mi 2007-milu ukiuni pineqartuni tamani 20,5 mio-nik aningaasaliissuteqarniarnerat. Taamaattorli Siumumiit naalakkersuisunut piumasarissavarput aalisarnerup ineriartortinneranut sillimatit atuutsinneqalernissaannut malittarissassaliornissaq ukiaq mannamut ataatsimiinnissamut utaqqinnagu sapinngisamik piareerniaqqullugu. Siumumiit kissaatigissavarput upernaakkut ataatsimiinnermi malittarisassat naammassiniaqqullugit, taamaattoqanngippat aningaasaliissutit tamakkiisumik atorneqarsinnaanerat qularnarsissammat, naak aalisartut nutarterinermi alloriarnissaminnut aningaasat atorfissaqartitatik utaqqiinnaraat.
Piniarneq
Piniarnermik inuutissarsiuteqarnerup nunatsinni inuuniarnikkut annertuumik toqqammaviusimanera maanna ingerlaqqissinnaanitsinnut pingaarluinnartuuvoq. Nunarsuatsinni allanngorarfioqisumi piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq ajoraluartumik ilaatigut pitsaanngitsumik sunnerneqartarpoq.
Taamaattumik Siumumiit naalakkersuisunut piumasarissuarput piniartut aningaasarsiornerannut tamatigoortumik iluaqutaasumik ineriartorfiusumillu piniakkat tunisassiarineqartarnerisa nioqqutissiarineqartarnerisalu oqallisaatiinnarnagit piuviusunngortinneqarnissaat isumageqqullugu.
Ilinniartitaaneq
Siunissamut qularnaarinerit pitsaanersaattut oqaatigisariaqarunarpoq ilinniartitaaneq, tamannami nunarsuarmioqatigiittut peqataanerujartornitsinni unammillersinnaassuseqarnerullu qaffasarneqarnissaanni sakkussat pingaarnersaraat. Taamaattumik naalakkersuisut ilinniartitaanerup ilinniaqqinnissamullu periarfissanik annertusaataasunik suliniuteqarnerat Siumumiit tamakkiilluinnartumik tapersersorparput.
Aningaasanut nunanullu allanut naalakkersuisup naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiussinermi nunatsinni sulisinnaasut 2/3-sa ilinniarsimasuunnginnerat saqqummiuppaa tamannalu Qallunaat-Nunaannut sanilliullugu qaffasippoq, taamaattumillu ineriartornitsinni sanngiiffitta annertuut ilagivaat. Taamaattumik inuusuttavut ilinniarsimanngitsullu allat Siumumiit kaammattussavagut periarfissaq tamanna atorluarniaqqullugu. Ilinniarsimassuseq suliffeqarnissamut sakkussaavoq pitsaasoq. Kiisalu aamma naalakkersuisut Siumumiit piumaffigissavagut, ilinniarnissamik periarfissiinerup malitsigisariaqaraa nammineq nunami suliffissaqarnissaq. Misilittagakinnermik peqquteqarluni kalaallinik ilinniarsimasunik atuinngitsoortarneq tamaannga killittariaqalerpoq, ilinniaqqusagut ilinniareerpata aamma sulisorisariaqarpavut.
Kiisalu aamma Siumumiit iluarisimaarparput kommunit ilinniartitaanerup qaffassarneqarnissaani peqataanerat. Kommuunit taamaasiornermikkut siunnerfimmut pitsaasumik kinguneqartussamut akisussaaqataanertik ersersippaat.
Ineqarneq
Siumumiit nuannaarutigaarput naalakkersuisut ukiut pingasut tulliuttut ingerlaneranni inissianik nutaanik 1000-nik sanaartornissamut aningaasalersuinissamut pilersaarusiorsimammata. Sanaartugassat agguataarneqarsimapput siullertut kommuunit tapertillutik attartortitassanik illuliorneranut, aappaattut nunaqarfinni isorliunerusunilu illuliornernut pingajuattullu tapertillutik namminerisamik (privat) illuliornernut. Siumumiit taamak pilersaaruteqarneq assut isumalluarfigigatsigu oqaatigissavarput. Naalakkersuisummi isumaqatigaavut oqariartuuteqarmata illussaaleqineq illunillu aserfallassimaqisunik nutarterineq ukiuni tulliuttuni iliuuseqarfigisassat pingaarnerit qitiulluinnartullu ilagigaat - Oqaq amigavippoq, assaat sulissapput.
Nunatsinni inissianik sanaartorneq ineqarnikkut pisariaqartitsiviusuni kinguarsaanertaqanngitsumik ingerlanneqartariaqarpoq, minnerunngitsumik innuttaasut namminneerlutik aningaasalersukkaminnik sanaqataaffigisaminnilluunniit illutaarniartut eqqarsaatigalugit, taamaattumik matumuuna Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput tamatuma piaartumik periarfissaris-saarnerulernissaa anguniarlugu suliniutit annertusaqqullugit.
Siumumiit ilanngullugu oqatigissavarput Naalakkersuisut kommunillu akornerminni sanaartugassat pillugit aningaasalersuisinnaanermut immikkut pituttoqatigiiffiusumik isumaqatigiissuteqarnermikkut suliassanik aallartitsisalersinnaanerat Naalakkersuisunit piviusunngortinniarneqartoq assut iluarisimaaratigu.
Angallanneq
Nunatta aningaasarsiornikkut imminut napatinnerulernissaa inuiaqatigiinnilu ilinniartitaanerup malunnaatilimmik qaffariaateqartinneqarnissaa anguniarlugu januaarip aallaqqaataat 2006 aallarnerfigalugu nutaamik angallannikkut aaqqissuusisoqarpoq. Aaqqissuuseqqinnermi anguniagaq qitiulluinnartoq tassaavoq, siunissami angallaseriaatsinut marlunnut pisortat tapiisannginnissaat. Siornatigut pisortat angallasseriaatsit arlallit ataatsikkut tapiissuteqarfigisarsimavaat, naak imminnut unammilliutigalutik ingerlatsisut. Siunissami imaalissaaq sumiiffinni ataasiakkaani taa-maallaat angallasseriaaseq ataaseq pisortanit taperneqartasssasoq, taperneqartartussarlu tassaa-sasoq aningaasartuutikinnarnerpaaq atugassiissutillu aallaavigalugit ajunnginnerpaamik sullissisinnaasoq.
Tamanna Siumumiit isumaqatigaarput, soorlu aamma maani oqaluttarfimmiit siusinnerusukkut allannguinissaq tamanit tapersersorneqarsimasoq.
Nalunngilarpulli sunaluunniit aaqqissuusineq nutaaq aallartisarnermini ajornartorsiutinik naammattoorsiffiusartoq. Taamaattumik paasilluarparput naalakkersuisut kissaateqarmata aningaasanut inatsimmi 8 milliuunkoruuninik immikkoortitsisoqassasoq aaqqissuusseqqinnerup malitsigisaanik equngassutinik eqqoriarneqarsinnaassimanngitsunik imaluunniiit takkorliorneqarsimasunik aaq-qiissuteqarsinnaaqqullugu. (Massakkummi equngassutsit takusinnaasavut arlaqalereerput. Assersuutigalugu makkununnga angallannikkut eqquinerlunnerit eqqaassavakka, Kangerluk Qeqertarsuup kommuniani nunaqarfik, Arsummut nunatta kujataani ukiuunerani angallassineq, Uummannami qaatsiartaammik angallassinissamut pilersaarusiornerlunnerup kingunerisaanik pissusiulersut, Upernaviup umiarsuarmik ilaasortaammik tikinneqassaarnera, Qeqertarsuup Qasigiannguillu aasaanerani timmisartuussigivineqartarunnaarnerat. Tamakku aaqqiissuteqar-figineqarnissaat Siumumiit suleqataaffigissuarput.
2005-mimi Nuup Ilulissallu kommuuniisa Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni suleqatigiissitaliortoqarpoq paasiniarlugu atlantikoq qulaallugu illoqarfinnut pineqartunut siunissami timmisartuussisarsinnaanerit qanoq aaqqissuunneqarsinnaaneri pillugit. Suleqatigiissitami qulaajarneqartussatut qitiutinneqarpoq inuiaqatigiinni aningaasarsiorneq ataatsimut isigalugu qanoq aaqqiissuteqartoqarpat ajunnginnerussanersoq. Suleqatigiissitap inaarutaasumik innersuussutigisassaai Siumumiit qilanaaraavut malinnaaffigissallugillu.
Ilisimavarputtaaq angallannermut naalakkersuisoq pilersaaruteqartoq assinganik kujataanut tunngasumik upernaap ingerlanerani suleqatigiissitaliortoqarnissaanik. Tamanna Siumumiit tapersersorparput, isumaqarpugummi inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit aaqqiissutissat ajunnginnerusussat siunnerfigilernissaat pisariaqarluinnalersimasoq. Maannami ukiut amerlasuut tunngaviusumik iliuuseqarata oqallissimavugut - timitaliissoqarnissaali pisariaqalivippoq. Nunarput ingerlaqqittariaqarpoq akornitsinni silarsuarmioqatitsinnullu pisariinerusumik ornigussinnaanitta piorsarneqarneratigut, minnerunngitsumik niuernikkut periarfissatta allisarneqarnissaat eqqarsaatigalugu.
Umiarsualiviit
Umiarsualiviit piorsaaffigineqarnissaannut Naalakkersuisut isumaliutersuutaat Nunap immikkoortuini kommuunit peqatigalugit suleqatigiissitaliornertigut umiarsualiveqarnikkut mittarfeqarnikkullu nutaaliornerit inissinneqartarnissaat Siumumiit isumalluarfigigatsigit oqaatigissavarput, Siumumiilli erseqqissassavarput Talittarfinnik annertuunik pilersitsiniarnermi avataaniit aningaasalersueqataasinnaasut ammaffigineqarnissaat pingaartikkatsigu, soorlu Nuummi taamaaliortoqarsinnaasoq.
Talittarfiit sumi sanaartorneqarnissaat kingusinnerusukkut Naalakkersuisunit saqqummiunneqarpata annertunerusumik sammiumaaratsigit Siumumiit oqaatigissavarput.
Isumaginninneq
Isumaginninnikkut arlalippassuartigut pitsanngorsaataasussatut Naalakkersuisut saqqummiussaat isumaqataaffigisavut massakkut annertunerusumik oqaaseqarfiginagit, makku taasaqarfigissavavut:
Utoqqalernersiutitigut naleqqussaanissaq Siumumiit immikkut pingaartillugu piffissami aggersumi suleqataaffigissagatigu oqaatigissavarput soorluttaaq tamanna ullaap tungaa ammaanermi oqallinnermi Naalakkersuinikkut oqaaseqartartutta ilanngullugu taasaqarfigigaa.
Kisianni tassa Siumumiit pingaartilluinnarparput utoqqartatta utoqqalinersiuteqarnikkut massakkut ukiorpaalunngortuni aaqqiivigineqarsimanngitsut naleqquttumik pineqarnissaat aqqutissiuusse-qataaffigissagatigu.
Innorluutillit Innarluuteqalersimasullu atugarisaasa periarfissaasalu pitsanngorsarnissaat Kommuu-nit suleqatigalugit piviusunngortittarnissaat pisariaqarpoq aammalu inuunermikkut aningaasa-qarnikkullu periarfissarisaasa pitsaanerulernissaannik Naalakkersuisut ingerlaavartumik pilersaarusiorluagaasumillu suliniuteqarnerat suleqataaffigissuarput.
Timersorneq / sunngiffik
Timersornermik ingerlataqartut suliniarfigineqarnerat pitsanngorsarneqartariaqarpoq. Timersorneq tassaavoq pinaveersaartitsinermi suliniutit pitsaanerpaat ilaat. Timersornermi tassaavoq peqqinnarnerusumik inuuneqarnissamut aqqutit pitsaanersaat taamatuttaaq pinaveersaartitsinermi.
Siumumiit maluginiarparput timersoqatigiit kattuffiannut aningaasaliissutit apparniarneqartut, tamanna Siumumi politikkitsinnut naleqqutinngilaq, taamaattumik Siumumiit naalakkersut piumaffigissavavut timersoqatigiit kattuffiannut aningaasaliissutinik appaaniarneq tunuarteqqullugu. Paasivarput aningaasaliissutinik appartitsiniarneq aningaasanoornermi pissarsissutaasartunit (tipsmidler) matuniarneqartoq aamma tamanna Siumumiit naleqquttuusoringilarput.
Nunatta timersortartui amerlasuutigut avammut saqqummertarnitsinni kusanartumik sinniisorisarpavut, taamaattumik aamma aningaasatigut annikillisaaffingineqarnissaat Siumuniit akuersaarnartinngilarput. Aningaasanoornermi iluanaarutit isumalluusiullugit aaqqiiniarneq kattuffimmik ingerlatsiniartunut nalorninernik annertuumik pilersitsisussaavoq siumoortumik aningaasatigut pilersaarusiorsinnaanermut. Aningaasanoornermi pissarsissutaasartut tassaasariaqarput Nunatta Karsianit aningaasaliissutaasut saniatigut periarfissaasut.
Taamatutaaq meeqqanut inuusuttunullu suliaqatigiiffinnut aningaasaliissutit appartinneqannginnissaat Siumumiit naalakkersuisunut piumasarissavarput. Aammattaaq taakku annertuumik pinaveersaartitsinermut sammisunik suliniuteqartarnerat ilisimavarput. Timersortartulli nammineq piumassutimmik tunngaveqarlutik annertuumik pinaveersaatitsinermut sammisunik suliniuteqartarput.
Siumumiittaaq naalakkersuisunut kaammattuutingissuarput kulturikkut suliaqartut allat soorlu isinnginnartitsinermik, erinarsornermik, nipilersornermillu suliaqartut sullinneqarnerisa pitsaasumik toqqammaveqarlutik ingerlanissaannut qularnaareqqullugit.
Taamannak oqaaseqarlunga Inatsisissap aappassaaneerneqarnissaanut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq sulilluarnissaanik kissaappara, Siumumiillu suleqataanissarput qilanaaraarput.
Jens Lars Fleischer, Siumut.