Samling
Første behandling af Finanslovsforslag for 2006.
I forbindelse med første behandling af forslag til Landstingets finanslov for 2006, har jeg på Partiet Kattusseqatigiit følgende bemærkninger:
For det første har jeg på Kattusseqatigiits vegne lagt mærke til og som jeg vil gøre opmærksom på til medlemmerne; de sager, som de enkelte landstingsmedlemmer har foreslået og fået igennem her i salen som deres mærkesager, og som man ikke kan undlade at berøre i debatterne, og det er Grønlands økonomi, som jeg hermed kommer ind på, idet man ikke kan undgå dette emne.
Når man gennemgår medlemmernes forslag, kan man deraf se, at de fleste forslag fra medlemmerne vedrører familieforhold. Derfor kan man deraf bevise, at behovet i samfundet heldigvis også har stor bevågenhed fra landstingsmedlemmernes forslag.
Vi må jo indrømme, at de mindre bemidlede i samfundet, og de, der ellers ikke kan siges at være mindrebemidlede til tider kan få behov for at få hjælp. Vi er vel vidende om, at nogle børn og unge, der har stort behov for hjælp, bare venter, fordi de ikke kan få hjælp.
Det er ellers i orden, at lave papirarbejder og statistikker, men i flere tilfælde er det nødvendigt, at man ordner sådanne sager ud fra faktiske forhold.
Finanslovsforslaget skal jo behandles over tre gange, og ind imellem skal udvalgene arbejde og holde møder, vil jeg på Kattusseqatigiit Partiets vegne opfordre til, at man finder en eller anden ordning, der i det mindste kan mærkes lidt at nogle befolkningsgrupper, der har behov, og at man tænker grundigt over, at der afsættes midler til nogle af de stillede forslag.
De ældre, handicappede og førtidspensionister:
Jeg vil inderligt på partiet Kattusseqatigiits vegne opfordre til, at Økonomiudvalget inden anden behandling af forslaget, seriøst overvejer og vurderer, at de penge, som de ældre, handicappede og førtidspensionister får, skal reguleres i takt med de almindelige prisstigninger.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at der med hensyn til kommunernes "større nærhed" og bedre samarbejde samt sammenlægninger, at det ikke er naturligt, at der i forbindelse med socialpædagogisk rådgivning m.m. har lukket afdelingerne I Nordgrønland og Sydgrønland. Der ytres allerede nu fra socialarbejdere, at det har fået meget dårlige konsekvenser.
Såfremt et bedre socialarbejde og med bedre virkning for borgerne, man arbejder for, skal opnås end hidtil, opfordrer vi fra Kattusseqatigiit partiat, at man skal væk fra den centrale styring, også af hensyn spredning af kommunernes ansvarsområder og forpligtelser ved en eventuel sammenlægning.
Man kan ud fra finanslovsforslag, også fra tal fra Grønlands Statistik se, hvor meget Grønland har underskud ved eksport, hvor der I 2004 var et underskud på 994 mio. kr. ¿ hvor det endda blandt andet nævnes I finanslovsforslaget, at indtægterne er stagneret. Man kan endnu ikke se det totale regnskab for 2005, men det er meget sandsynligt, at underskuddet for det første kvartal vil nærme sig en milliard.
Hvis Grønlands økonomi skal styres endnu bedre og hvis Grønlands eksport skal blive bedre, skal vi fra partiet Kattusseqatigiit stærkt opfordre til, at vi skal følge meget nøje med forholdene.
Erhvervslivet:
Vi er alle klar over, at fiskeriet er Grønlands hovederhverv, og derfor er det meget vigtigt, at vi sikrer os, at det private fiskerierhverv driver sit erhverv uden konkurrence fra det offentlige.
Partiet Kattusseqatigiit anser det for meget vigtigt, at fiskeren får lov til at indhandle sin fangst til fabrikkerne så vidt muligt kontinuerligt og uden al for megen restriktioner. Kort sagt; fiskeren skal have lov til at fiske, fiskefabrikken skal producere. Det er nemlig meget åbenlyst, at fiskerne de senere år har fået en meget dårlig konkurrence fra fiskefabrikkerne. Koncernen Royal Greenland konkurrerer så meget med fiskerne, at nogle fiskere ikke længere selvstændigt kan få lov til at købe redskaber i udlandet.
I disse år snakker vi meget om vores selvstyre, men for nogle fiskere bliver hindret I deres produktion og andre tiltag, at det mildt sagt bliver hundset rundt fra koncernen, og efter sigende, hvor de blandt andet ikke bare får lave priser, men også får meget dårlig vurdering af deres fangst. Sådanne forhold er ikke I overensstemmelse med bestemmelserne, og det siges endda, at forholdene til tider er så skandaløse, at afhængighed og styring, begrænsninger ved indhandling, at det ikke er meget bedre end fra kolonitiden.
Vi er klar over, at ESU de senere år er ved at blive afskaffet, og det har fået dårlige konsekvenser for enkelte fiskere, hvor nogle fiskere ikke længere kan følge med deres afdrag til ESU på grund af motorhavari eller andre udstyr, og på den måde får konfiskeret deres ejendele, selv om de gennem rådgivning eller lidt hjælp på anden vis, kunne få mulighed for at fortsætte, men bliver tvunget til at stoppe deres erhverv.
Der endda en fisker, der har fortalt mig, at en båd på 27 fod, var blevet solgt af ESU til en anden fisker for sølle 5.000,00 kr., selv om den forrige ejer kunne have fået mulighed for at fortsætte sit erhverv, hvis han havde fået lidt hjælp på en eller anden måde.
Der er allerede blevet holdt mange seminarer om fiskeriet, som uden tvivl har kostet samfundet en hel masse penge, men hidtil er man ikke blevet færdig med en fiskerireform eller struktur. Der blev I 2003 holdt et seminar I Ilulissat om det kystnære fiskeri, og dengang blev der blandt andet sagt; renovering af den eksisterende flåde ved kystnært fiskeri og kondemnering af andre fartøjer ville koste 200 mio. kr. Nu er der forslag om, at man bevilger 20,6 mio. kr. til planlægning af udvikling af fiskeriet. Nu bliver der sagt, at konsulentvirksomhed for fiskere og fanger fra 2008, skal betales af fiskere og fangere.
Tidligere har landsstyret talt om den danske fiskerifond, der kaldes "fiskeri-bank", men hidtil har vi intet hørt noget fra landsstyret, hvilke resultater, der er kommet ud af det, men vi har hørt noget om, at denne enten er ophørt eller skal ophøre?
Når vi kigger på de faktiske forhold, er der så ingen grund til bekymring, eller hvor langt er landsstyret nået med deres arbejde? Hvilke ordninger har sat som målsætning?
Vi er fra partiet Kattusseqatigiit helt enig i, at det er værd at støtte, at erhverv skal drives mere rentabelt og bør gøre det, men vi skal dog ikke glemme iværksættelser, renoveringer og drift også koster penge.
Om det kan kaldes for ESU, hvis man kan give et lille lån til udvikling af fiskeriet, og som partiet Kattusseqatigiit vil bakke op om, og at lånet kan tilbagebetales med en vis procentdel af fangsten fra fiskeriet, som så kan trækkes fra ved indhandlingen. Det vil erstatte den halv- eller helårlige enorme regning for tilbagebetaling.
Sælskind
Der er forslag om, at støtten til sælskind i år skal løbe op i 30 mio. kr., men fra næste år og i overslagsårene, er der forslag om, at den årlige støtte skal reduceres med 5 mio. kr. årligt. Mon dette tiltag ikke blot er endnu et bevis på, at man vil fortsætte med at give dårligere priser til de grønlandske fangere? Det skal jo ikke gå ud over vore egne fangere, fordi man ellers besluttede at importere sælskind fra Canada, og på den anden side, ville det ellers resultere i, at levevilkårene ville blive bedre for vore fanger. Derfor vil vi fra partiet Kattusseqatigiit kræve, at støtten til sælskind ikke skal nedsættes.
Uddannelse:
En af partiet Kattusseqatigiits mærkesager er, at vi skal opnå, at uddannelsen udvikles i højere grad og hurtigere, hvorfor vi fuldt ud støtter den foreslåede bevilling.
Under bemærkninger til de foreslåede bevillinger, er der planer om at forhøje bevillingerne til år 2009, men i tabellen kan man se, at bevillingerne i 2009 skal være på 182 mio. i stedet for 284 mio. Hvorfor er det sådan?
Det ville være interessant at se landsstyret mere klare planer for, hvorledes man vil tilrettelægge tiltag for overslagsårende, idet vi allerede ved, at der i forbindelse med afskaffelse af 11. klasserne i 2008, vil mange unge forlade folkeskolen. Det er korrekt, at der vil være større søgning til efterskoler. Naturligvis vil alle disse få tilbudt videreuddannelse i nogle erhverv.
Børn og unge:
Vi vil fra partiet Kattusseqatigiit med glæde understrege, at der er mange forældre, der er meget omsorgsfulde for deres børn og er gode til at opdrage dem. Disse er på alle måder gode ressourcer for samfundet i fremtiden. Der er dog desværre alt for mange forældre, der ikke opfylder deres forpligtelser over for deres børn.
I finanslovsforslaget er der forlag om at bruge i alt 4,5 mio. i år og i alt 7 mio. for 2007 til oplysningskampagner og for tiltag. Jeg har bemærket, at bevillinger for 2008 og 2009 skal reduceres til 5 mio. kr. Derfor vil vi opfordre til, at bevillingerne ikke skæres ned, så længe behovet er så stort som det er.
Forlængelse af orlov ved barsel og fødsel og adoption:
Jeg er på partiet Kattusseqatigiits vegne glad for, at der afsat bevillinger til forlængelse af orlov ved barsel og ved fødsel og adoption med 11 uger. Jeg har på baggrund af henvendelser fra koner til fiskere, fremsendt en forespørgsel til denne samling, hvorfor ægtefæller eller samlevere til fiskere ikke skal behandles som alle andre kvinder i forbindelse med barsel og fødsel. Jeg har nu modtaget besvarelsen, og ifølge besvarelsen, skal ægtefæller eller samlevere til fiskere behandles på lige fod med andre. Jeg er glad for besvarelsen.
Vedrørende ventelister til behandling i sundhedsvæsenet:
En af partiet Kattusseqatigiits mærkesager og målsætninger er, at patienter, der ventetiden til behandling i sundhedsvæsenet, skal blive så kort som muligt. Derfor vil vi opfordre til, at der på alle områder skal ske effektiviseringer, og hvor der er mulighed for det i regionerne, tilkaldes speciallæger i højere grad, således at behandlingerne kan udføres så tidligt som muligt og hurtigere.
Vandkraft:
Partiet Kattusseqatigiit bakker fuldt ud op om anlæggelse af vandkraftværker. Derfor vil vi fra partiet Kattusseqatigiit opfordre til, at landsstyret søger eksterne investorer, således vi kan starte med at bygge flere vandkraftværker.
Byggemodning:
Der er i kraft af aftale med Grønlandske kommuners Sammenslutning blevet enige om at hensætte 15 mio. kr. årligt. Det er nærliggende at tro, at 15 mio. ikke er tilstrækkelige af hensyn til blandt andet vækstkommunerne. Derfor er det nødvendigt at have øje for, at man ud fra faktiske forhold kan genforhandle med disse, også tage hensyn til, at nogle kommuner har udsat deres anlægsopgaver, og som har behov for byggemodning, selv om private og familier ellers har stor vilje til at bygge egen bolig.
Derfor vil vi opfordre til, at der i særlige tilfælde kan foretage særlige foranstaltninger på en eller anden måde, så man sikrer at byggerier ikke går i stå.
Lufthavne til fastvingede fly:
Man har gennem mange trafikredegørelser her i salen mere end én gang kommet med beviser for, at forlængelse af de rentable landingsbaner i Ilulissat og Nuuk, også vil være til stor gavn for samfundet på forskellige måder. Derfor vil det være meget naturligt, at der bevilges midler til det indledende arbejde til forlængelse af de nævnte landingsbaner.
Landstinget har allerede godkendt anlæggelse af en lufthavn i Paamiut. Opgaverne vil koste mange penge, og derfor vil vi fra partiet Kattusseqatigiit igen opfordre til, at man finder eksterne medinvestorer i forbindelse anlæggelse af lufthavne, idet man på den måde kan sikre at få mere råd til vore forpligtelser på det sociale område.
Centralisering af skatteområdet:
Man regner med at indlede omlægningen i 2007, som kommer til at koste Landskassen i alt 25 mio. kr., og i forbindelse med fremlæggelsen af sagen, blev det nævnt, om det vil give besparelser for kommunerne? Og at man i forbindelse med inkassovirksomhed vil få cirka 15 mio. kr. i overskud om året.
Strukturudvalget fremlægger blandt andet, at kommunerne kommer til at betale for at henvende sig til skattedirektoratet, idet kommunerne bliver frataget deres selvstændighed med budgettering af kommende skatteindtægter, til trods for, at strukturudvalget har anbefalet, at primære kompetencer, forpligtelser og ansvar skulle flyttes til kommunerne.
Derfor vil vi fra partiet Kattusseqatigiit forlange, at hvis kommunerne skal sammenlægges, at skatteforholdene ikke skal centraliseres, men til gengæld få en ordning med regionale centre i nord, midt- og sydregionerne, hvor kommunerne selv kan samles om, i stedet for en central styring på skatteområdet.
Med disse bemærkninger, vil jeg anbefale, at sagen går videre til vurdering i Økonomiudvalget inden anden behandling.
2006-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip siullermeerneqarnera.
2006-imut inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutip siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit partiat sinnerlugu imaattumik oqaaseqaateqassuunga.
Siullermik Kattusseqatigiit partia sinnerlugu malunginiartariaqarluinnartoq saneqqutiinnarneqarsinnaanngitsorlu imaattoq ilaasortanut malunginiaqquara; tassa inatsisartunut ilaasortat ataasiakkaat aamma malunginiarlugu pingaartillugulu maanga inimut siunnersuuteqarnermikkut anngussimasaat, nunatta aningaasaqarnera pillugu oqallinnermi attorneqanngitsoorsinnaanngitsutut oqaatigineqartariaqarmat matumuuna ilannguppara.
Ilaasortat siunnersuutaat misissoraanni taakkunani takuneqarsinnaapput; suliassat ilaqutariinnut tunngasuteqartut ilaasortanit saqqummiunneqartut amerlanerpaajusut. Taamaammat Inuiaqatigiinni pisariaqartitsineq aamma inatsisartunut ilaasortat ataasiakkaat qujanartumik eqqumalluarnerisigut siunnersuutit ilaasa sunut tunngasuuneri taamaalilluni uppernarsarneqartoq takuneqarsinnaavoq.
Ilami nassuerutigalugu oqaatigineqartariaqarpoq; inuiaqatigiinni pissakinnerit, aamma ilaat pissakinnertut taaneqarsinnaanngikkaluartulluunniit allaat ikiorserneqarnissaminnik pisariaqartitsilertarmata. Nalunngilluinnarparput meeqqat inuusuttullu ilaat ikiorserneqarluinartariaqartut ilaatigut ikiorserneqarsinnaanatik utaqqisinneqartut.
Pappilissat kisitsisillu suliaralugit ajunngikkaluarpormi, kisianni aamma amerlasuutigut suliat taamaattut pissutsinut piviusunut naapertuuttuunissaat isumannaassallugu pisariaqarpoq.
Taamaammat aningaasanut inatsisissatut siunnersuut pingasoriarluni suliarineqartussaammat aammalu taakku akornisigut ilaatigut ataatsimiititaliat sulisussaammata, Kattusseqatigiit partiat sinnerlugu kaammattuutingaara; innuttaasunut ilaatigut pisariaqartitseqisunut arlaatigut malunnaataalaarsinnaasumik aaqqiissuteqartoqarnissaa, siunnersuutigineqartut ilaasa aningaasartalernerisigut piviusunngortitsisoqarsinnaanera eqqarsaatigilluaqqullugu.
Utoqqaat,innarluutillit, sulisinnaajunnaarnersiutillillu
Utoqqaat, innarluutillit sulisinnaajunnaarnersiutillillu tigusartangaasa, nalinginnaasumik akit qaffakkiartortarnerannut malinnaasunngorlugit iluarsineqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami suliap aappassaanneerneqarnissaanut ilanngullugu naliliiffigineqartariaqartoq Kattusseqatigiit partianiit ilungersortumik kaammattuutingaarput.
Ilanngullugu erseqqissaatigisariaqarpoq; kommune-t imminnut ¿qaninnerulernissaat¿ suleqatigiinnerulernissaallu aammalumi kattussuutsinneqarsinnaanerat eqqarsaatigalugu, pissusissamisuunngimmat; inunninnik isumaginninnermi sullissinermut tunngatillugu siunnersuisarnerit il.il. eqqarsaatigalugit Avannaani Kujataanilu immikkoortortaqarfiit atorunnaarsinneqarsimanerat. Tamannami maannamut inunnik isumaginninnermik suliaqartunut assut sunniuteqarnerlulereersimasoq oqaatigineqartalereerpoq.
Taamaattumik inunnik isumaginninneq pitsaanerusoq sullitanullu ajunnginnerusumik sunniuteqartoq anguneqassappat; qeqqaniit aqutsineq qimakkiartorneqartariaqartoq Kattusseqatigiit partianiit kaammattuutingaarput aamma kommunet kattussuussinnaanerat eqqarsaatigalugu akisussaaffiit pisussaaffiillu siammarterneqarnissaat eqqarsaatigalugu.
Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi aammalumi naatsorsueqqissaartarfiup allattugaataani takuneqarsinnaapput; nunatta avammut niuernermini aningaasanik qanoq amerlatigisunik amingartooruteqartarnera, tassa 2004-imi Nunarput 994 mio-inik amingartooruteqarpoq - allaat aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi oqaatigineqarpoq; isertitat unittooqqasut. 2005-imut naatsorsuutit tamakkiisut suli takuneqarsinnaanngillat, kisianni qaammatini pingasuni siullerni amingartoorutit aamma milliard-inut qaninnerusussaaneri ilimanarluinnarpoq. Taamaattumik nunatta aningaasaqarniarnera suli pitsaanerusumik ingerlanneqassappat aamma Nunatta avammut niuernerani pissutsit qanimut malinnaavigineqarnissaat arajutsinaveersaarneqartariaqartoq Kattusseqatigiit partianiit sakkortuumik kaammattuutingaarput.
Inuussutissarsiorneq:
Tamatta nalunngilarput nunatsinni aalisarneq inuussutissarsiutit pingaarnersaringaat , taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq, aalisarnermik inuussutissarsiutillit pisortaniit unammillerneqaratik inuussutissarsiutiminnik ingerlatsinissaat qulakkeerinniffigissallugu. Kattusseqatigiit partiani pingaartilluinnarparput, aalisartup sapinngisamik ataavartumik killilersorneqarpallaanngitsumillu pisaminik suliffissuarnut tulaassuinissaa. Naatsumik oqaatigalugu; aalisartoq aalisassooq, suliffissuaq tunisassiussooq. Tassami ukiuni kingulliunerusunik ajorluinnartumik aalisartut suliffissuarmiit sakkortuumik unammillerneqaleraluttuinnarnerat takussaanerujartuinnarpoq. Allaammi suliffeqarfissuup Royal Greenland-ip aalisartut ima annertutigisumik unammillerpai allaat aalisartut ilaasa nunanut allanut atortussarsiniartarnerat nammineersinnaassuseerullugu.
Ukiuni makkunani nammineernerulernissarput annertuumik eqqartorparput, kisianni aalisartortatta ilaasa tunisiniarnerminni akimmisaartinneqartarnerat allatigullu suliffeqarfissuarmiit sakkukitsumik oqaatigalugu naalakkisaartinneqartarnerat, ilaatigut akiluttorfigineqaannaratik aamma pisaminnik nalilersuinerluffigineqartarnerat tusarsaajuarpoq. Pissutsit taamaattut inuit tamat oqartussaaqataanerannut aalajangersakkanut naapertuutinngillat, ilami allaat pissutsit ilaatigut ima kusananngitsigisartut oqaatigineqartarput; allaat naalakkisaartitsinerit aqutsiniarnerit, tunisiniartarnermi killilersuinerit, nunasiaateqarnerulluunniit nalaani pisartunit pitsaaneruneq ajortut oqaatigineqartarlutik.
Ilisimavarput ESU ukiuni kingullerni atorunnaarsikkiartuaarneqarsimasoq aammalu tamanna aalisartunut ataasiakkaanut aamma pitsaanngitsumik sunniuteqapilussimasoq, ilaatigut aalisartut ilaasa motor-imik allamilluunniit ajutooruteqarnertik pissutigalugu ESU-mut akiligassanik malinnaasinnaajunnaarnertik pissutigalugu pigisaminnik arsaarneqaatigisarpaat, naak siunnersorneqarnikkut allatigulluunniit ikiorserneqalaarnikkut ingerlariaqqinnissamut periarfissaqartaraluartut, unittoortiinnarneqartarput. Allaat aalisartut ilaanniit ilisimatinneqarpunga aalisariut 27 fod-itut angitigisoq 5000,00 -kr-iliinnarlugu allamut ESU-miit tunineqarsimasoq, uffa naak piginnittuusimasoq arlaatigut annikittunnguungaluartumik ikiorserneqarneratigut inuussutissarsiummik ingerlatitseqqissinnaaneq periarfissaqaraluartoq.
Aalisarneq pillugu isumasioqatigiittarnerpassuit aamma qularnanngitsumik inuiaqatigiinnut aningaasarpassuarnik nalillit ingerlanneqartareerput, kisiannili maannamut aalisarneq pillugu aaqqissuusseqqinnerit suli naammassineqanngillat. 2003-mioqqooqaat Ilulissani sinerissamut qanuttumi aalisarneq pillugu isumasioqatigiisitsisoqarmat, taamanikkut ilaatigut oqaatigineqarpoq; sinerissamut qanittumi aalisariutit atorneqartut iluarsaanneqarnissaat ilaasalu taarsersorneqarnissaat 200 mio-kr-inik naleqassasoq. Maanna aalisarnerup ineriartortinneqarneranik aaqqissuussinissamut 20,6 mio-it aningaasaliissutigineqartussasut siunnersuutigineqarput. 2008-imiillu aalisartununut piniartunullu siunnersorteqarneq aalisartunut piniartunullu akiligassanngortinneqartalissasoq oqaatigineqarluni.
Siusinnerusukku danskit aalisarneq pillugu aningaasaateqarfiat "fiskeri-bank"imik taaneqartartoq naalakkersuisut eqqaasaraluarpaammi, kisianni maannamut tamatuma qanoq kinguneqarsimanera naalakkersuisutigoortumik tusaamanngilarput, taamaallaat inioqqatitigoorlugu tusartarparput aamma taanna atorunnaareersimanngikkuni atorunnaartussaasoq ?
Ilumut pissutsit pivisusut qiviarutsigit ernumanissamut pissutissaqannginnerluta, imaluunniit naalakkersuisut suliartik sumut killippaat ? aamma aaqqiissutissat qanoq ittut siunniunneqarpat ?
Kattusseqatigiit partianiit isumaqataalluinnarpugut; inuussutissarsiutit imminut napatinnerunikkut ingerlanneqartariaqarnerannut aamma taama ingerlasoqarnissaa tapersersornaqaaq, kisianni poojortariaqanngilarput, aallarnisaanerit, nutarterinerit ingerlatsinerillu aamma akeqarmata.
ESU-immi taaneqarsinnaassanersoq, aalisarnermik ineriartortitsinissamut aningaasaliissutimininnguit atukkiunneqassappata Kattusseqatigiit partianiit assut kaammattuutigissuarput; atukkanik akilersuititsineq aalisarnermi pisarineqartartunit isertitat %-iat aalajangersimasoq tunisinermiit ilanngaatigineqartassasoq. Ukiup affakkaarlugit imaluunniit ukiumut ataasiarluni regning-erujussuarmik nassiussuisarnermut taarsiullugu.
Puisit amii
Puisit amiinut tapiissutit ukioq manna 30 mio-inut siunnersuutigineqarput, kisianni aappaagumiit ukiunilu missingersuusiorfiusuni 5 mio-inik ukiut tamaasa appartinneqartassasut siunnersuutigineqarpoq. Taamatut pissusilersornerup uppernarsisiinnannginnerlugu Nunatsinni piniartortatsinnut akiluttortitsineq matumuuna uppernarsarniarneqartoq ? Tassami Candana-miit amminik pisiortorunnaarnermik aalajangernerungaluaq piniartortatsinnut tutsinneqartariaqanngimmat, illuatungaatingulli piniartortatsinnut atungarissaarnerulernermik kinguneqartussaangaluarluni. Taamaattumik kattusseqatigiit partianiit piumasaraarput amminut tapiissutit appartinneqassanngitsut.
Ilinniartitaaneq
Kattusseqatigiit partiani aamma anguniakkatta pingaartut ilangaat; ilinniartitaanerup suli annerusumik sukkanerusumillu siuarsarneqarnissaa, taamaattumik aningaasaliissutissanut siunnersuutit tamakkiisumik tapersersorpavut. Aningaasaliissutissatut siunnersuutit allaaserineqarneranni 2009 tikillugu aningaasaliissutissat qaffakkiartortussaapput, kisianni immikkut nalunaarsukkami (tabel) takuneqarsinnaavoq 2009-imi aningaasaliussassat 284 mio-iniunatik 182 mio-iusut. Sooq taamaappa ?
Aamma assut soqutiginarpoq Naalakkersuisut ukiunut aningaasaliiffiusunut pilersaarutaat ersarinnerusut qanoq aaqqissuunneqarsimanersut takussallugit, tassami ilisimaneqalereersutut 2008-imi 11. klasse-it atorunnaarpata, inuusuttuararpassuit atuarfinniit anisussaapput. Aap efterskoler-titsisarneq annertusineqartussaavoq. Tamakku tamarmik soorunami inuussutissarsiutit arlaannut ilinniaqqinnissaminnut neqeroorfigineqartussaassapput.
Meeqqanut inuusuttunullu tunngasut
Kattusseqatigiit partianiit nuannaarutigalugu erseqqissaatigissuarput; angajoqqaarpassuaqarmat meeqqaminnik isumaginnilluartunik perorsaalluartunillu. Taakkua inuiaqatigiinni siunissamut sutigut tamatigut isumalluutaapput annertuumik. Aammali ajoraluartumik amerlavallaarput angajoqqaat meeqqaminnut pisussaaffimminnik tamakkiisumik eqqortitsinngitsut. Inuit taamaattut annertuumik qaammarsaavigineqartariaqarput aammalu meerartanngui inuusuttortaalu pisuussuteqanngitsut annaanniartariaqarput. Aningaasanullu inatsisissatut siunnersuummi ukioq manna katillugit 4,5 mio-.it 2007-millu paasititsiniaanermut suliniarnermullu katillugit 7 mio-it atorneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq. Maluginiarpara 2008-imi 2009-imilu 5 mio-inut apparneqassasut. Taamaammat pisariaqartitsineq taama annertutigitillugu aningaasaliissutit appartinneqanngikkallarnissaat kaammattuutingaarput.
Naartunermi inerninermi, qitornavissiartaarnermilu sulinngiffeqartarnerup sivitsorneqarnera
Kattusseqatigiit partiat sinnerlugut nuannaarutingaara; naartunermi erninermi qitornavissiartaarnermilu sulinngiffeqartarnerup sapaatit akunnerinik 11-inik sivittorneqartussanngornera matumuuna aningaasaliiffigineqarnissaa ilanngunneqarmat. Aamma ataatsimiinnermi matumani aalisartut nuliaasa ilaasa saaffiginninnerat tunngavigalugu; sooq aalisartut nuliaat aappaalluunniit ilaatigut erninermut atatillugu arnatut allatuulli pineqarsinnaannginnersut. Maanna akissut tigusimalereerpara, taannalu malillugu aalisartumut katissimasut aalisartumilluunniit inooqateqartut allatuulli pineqartussaasut. Akissummut qujavunga.
Peqqinnissamut tunngasuni suliaritinnissamut utaqqisut
Peqqinnissaqarfimmi suliaritinniarlutik utaqqisut sapinngisamik piaarnerusumik suliaritittalernissaat Kattusseqatigiit partiani soqutigisatta pingaartitattalu ilangilluinnarpaat, taamaattumik sutigut tamatigut pisariillisaajuarnissaq aamma nunap immikkoortoqarfiini periarfissalinni nakorsanik immikkut ilinniarsimasunik tikisitsinerulernikkut suliassat naammassilertorneqarsinnaanerat kaammattuutingaarput.
Erngup nukinga
Erngup nukinganik innaallagissiorfiliortiternerit Kattusseqatigiit partianiit tamakkiisumik tapersersorpavut. Taamaattumillu suliat suli siuarsarneqarnissaat anguniarlugu Naalakkersuisut erngup nukinganik innaallagissiuutit amerlanerusut aallartinneqarsinnaanerinut avataaniit aningaasaliisussarsiorsinnaanerat kattusseqatigiit partianiit kaammattuutingaarput.
Sanaartorfigissaaneq
Kommune-qarfiit kattuffiat isumaqatigiissuteqarfigalugu ukiumut 15 mio-kr-it immikkoortinneqarsimapput. Kommuneqarfiit ilaatigut annertuumik ineriartortitsiffiusut eqqarsaatigalugit 15 mio-it amerlagisassaanngitsutut isumaqarfiginarput, taamaattumik taakkua isumaqatiginniutigineqaqqinnissaannut pissutsit piviusut aamma kommune-t ataasiakkaat pilersaarutaat tamakkiisut isiginiaqqunaqaat, tassami kommune-t ilaat sanaartorfigissaanissamik pisariaqartitsisut ilaatigut uninngatinneqarmata, naak namminersortut ilaqutariillu ataasiakkaat sanaartornissaminnut piumassuseqarluaraluartut. Taamaattumik sanaartorfigissaaneq eqqarsaatigalugu immikkut ittumik pisariaqartitsisoqartillugu - sanaartornerup unittuunnginnissaa qulakkeerniarlugu arlaatigut aaqqiisoqartarnissaa kaammattuutiginarpoq.
Timmisartunut suluusalinnut mittarfiit
Ilulissani Nuummilu mittarfiit tallineqarnissaat, angallanneq pillugu nassuiaaterpassuanngulersuni maani inimi suliarineqartartunik ataasiaannarani uppernarsarneqartareerpoq mittarfiit piniqartut imminut akilersinnaasumik ingerlasut aammalu mittarfiit tallineqarnissaat inuiaqatigiinnut annertuumik assigiinngitsutigut iluanaarutissartaqartut. Taamaattumik mittarfiit tallineqarnissaannut suliat aallartisarneqarnissaannut aningaasaliissutit pissusissamisoorluinnarput.
Paamiuni mittarfiliorneq aamma inatsisartunit akuersaarneqareerpoq. Suliassat aningaasarpassuarnik naleqartussaapput, taamaammat mittarfiliortiternernut atatillugu nunani allaniit aningaasalersueqataasinnaasunik pissarsiortoqarnissaa Kattusseqatigiit partianiit kaammattuutigeqqipparput, taamaaliornikkut inunnik isumaginninnikkut pisussaaffiit tamakkiinerusumik akissaqartinniarneqarnissaat qulakkeerneqaqqullugu.
Akileraartutigut suliassat qitiusumut nuunneqarnissaat:
Nuussinissaq naatsorsuutigineqarpoq 2007-imi aallartinneqassasoq katillugillu 25 mio-kr-inik nunatta karsianut akeqassalluni aammalu suliap saqqummiunneqarnerani oqaatigineqarpoq; nuussineq kommune-nut sipaarutaassasoq? aamma akiliisitsiniartarnermi ukiumut 15 mio-it missai iluanaarutaasassasut
Aaqqissuussaanermut isumalioqatigiisitat ilaatigut saqqummiuppaat; kommune-t akileraartarnermut pisortaqarfissamut saaffiginninnernut akilersuitinneqartalissasut, tassa kommune-t akileraarutitigut isertikkumaakkatik pillugit nammineersinnaatitaanerat atorunnaartussaavoq, naak aaqqissuussaanermut isumalioqatigiissitat innersuussuteqaraluartut; oqartussaaffiit, pisussaaffiit akisussaaffiillu annertunerusut kommune-nut nuussorneqassasut.
Taamaattumik kommune-t kattussuutsinneqassappata aamma akileraarutitigut aqutsinerat qeqqanut nuunneqassanngitsoq Kattusseqatigiit partianiit piumasaqaatingaarput, illua-tungaatigulli avannaani kujataani qeqqanilu akileraartarnikkut ataatsimoorfigineqarsinnaasunik kommune-t nammineerlutik qeqqaniit aqunneqaratik pilersitsinissaminnik periarfissinneqartariaqartut.
Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaanneerneqannginnerani Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami nalilersuilluartoqarnissaa inassutingaara.