Samling

VM 2006/16.1

17.02. 2006

Johan Lund Olsen

Forslag til Finanslov for 2006

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

1.      Indledende bemærkninger

 

Vejen mod en selvbærende økonomi

 

Større brug af de menneskelige ressourcer, omsorgen for vore børn og unge, uddannelse og kompetenceudvikling, større udnyttelse af Grønlands i forvejen store energipotentialer samt fortsat erhvervsfremme- og udvikling udgør hovedlinierne i dette Finanslovsforslag som fremsættes af Landsstyrekoalitionen.

 

Inuit Ataqatigiit vil ikke ligge skjul på, at vi er fuldstændig på højde med Landsstyret heri og det er med særlig glæde at vi kan konstatere at de målsætninger og ønsker for den økonomiske politik vi allerede før valget til Landstinget i efteråret 2005 fremsatte (som vi i øvrigt havde hovedansvaret for), for hovedpartens vedkommende også optræder i forslaget.

 

Det er også ganske nødvendigt i finanspolitikken. Verden bliver stedse mindre og mindre og Grønland befinder sig ikke længere i periferien og i udkanten i den globale verdenshandel. I en stadig hårdere international konkurrence er det vores eget ansvar at skabe et godt vækstklima og de rette rammebetingelser, således at vi kan være bedst klædt på til at møde de mange udfordringer som globaliseringen  påfører os.

Hvis man overordnet skal give en karakter til Landsstyret for deres Finanslovsforslag, er den ikke så ringe endda og det skal de have ros for, da man med forslaget viser at vi allerede er gået i gang med at betræde vejen mod en større selvbærende økonomi. Inuit Ataqatigiit betragter samlet set Landsstyrets forslag som værende god da elementerne heri også kan give os bedre instrumenter og virkemidler, således at vi kan træde meget bedre forberedt ind i den stedse mere og mere globaliserede verden.

 

Med disse indledende bemærkninger vil jeg nu gå over til, at fremhæve de temaer og emner i forslaget som Inuit Ataqatigiit ligger vægt på og som vi ønsker, at Finansudvalget særligt retter sin opmærksomhed på i det fortsatte arbejde henimod den endelige vedtagelse:

 

2.      Særlige ønsker

 

Uddannelse og kompetenceudviklingen

 

Uddannelse, vidensopbygning og fortsat kompetenceudvikling er den mest farbare vej for Grønland - der er ingen andre valgmuligheder ! Vi skal i langt højere grad rette fokus mod den menneskelige ressource som vi desværre ikke udnytter fuldt ud i dag endnu. Kræfterne og indsatsen bør koncentrere sig om den del af arbejdsstyrken som allerede er i arbejde og den del som står udenfor og står i fare for at blive marginaliserede. Vi ved jo alle sammen al for godt, at netop jobskabelse og dermed bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer, fortsat kompetenceudvikling samt aktivering af de marginaliserede og udstødte grupper fra arbejdsmarkedet vil være den bedste investering. Derved vil de sociale overførselsindkomster blive mærkbart sparet samtidig med, at en tiltrængt indtægt vil komme ind via indkomstskatterne.   Vi mener derfor, at følgende initiativer - som også indeholdes i det vi kan kalde for en "livslang uddannelse" - bør styrkes yderligere:

·        Revalideringsindsatsen skal opprioriteres og mærkbart styrkes. Personer under offentlig hjælp ordningen, førtidspensionister eller de personer som i dag figurerer som ansøgere til førtidspension skal have en reel mulighed for genindtræden på arbejdsmarkedet. Det er med særlig glæde, at vi hér konstaterer at Landsstyret er særlig opmærksomme på denne gruppe - og i øvrigt sammen med kommunerne - agter at afsætte flere midler og iværksætte forskellige initiativer. Vi vil imidlertid henlede opmærksomheden på, at vi ikke bør glemme de medarbejdere som skal vejlede og rådgive denne gruppe, såfremt indsatsen skal lykkes. Kommunernes sagsbehandlere på dette felt skal sikres en mulighed for kontinuerlig efteruddannelse.

·        Der skal særligt fokuseres på den ufaglærte del af den hjemmehørende arbejdsstyrke hvad den konkrete indsats og midler angår. Den særlige indsats bør være særlig rettet mod de sektorer i samfundet, som allerede nu og i de kommende år kommer til at bære væksten i økonomien. Sektorerne er: turisme, råstofområdet, sundhed, social forsorg, uddannelse og bygge- og anlægsbranchen. Det er hér at der skal være flere hjemmehørende i arbejde.

·        Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne og en fortsat udvikling i den retning bør nyde større fremme. Mange af landets borgere kan langt mere, end de har papir og eksamensbevis på. Denne kunnen bør samfundet og virksomhederne værdsætte endnu mere og anerkende - uanset om den er erhvervet på jobbet, en højskole, gennem frivilligt foreningsarbejde eller på anden vis, for derved vil man kunne styrke de mange, der forhindres i at få arbejde, skifte job eller avancere, fordi de ikke kan dokumentere, hvad de reelt kan.

·        For at styrke opkvalificeringen og uddannelsen af den lokale arbejdsstyrke i de eksisterende virksomheder og for at sikre denne gruppes fastere tilknytning til arbejdsmarkedet bør den særlige uddannelsesindsats målrettes og der bør lanceres yderligere tiltag. Bl.a. derfor bør aktiviteterne og målgruppen  i Royal Greenland Academy også kunne udvides til også at omfatte samtlige fiskeindustriarbejdere i Grønland og ikke kun for ansatte i Royal Greenland.

·        For den del af befolkningen som i dagens Grønland har særlige sprogmæssige problemer, eksempelvis for de rent grønlandsktalende og for ordblinde i Grønland bør der iværksættes særlige initiativer. Vi skal derfor henstille til, at man er særligt opmærksomme på denne gruppe hvad midlerne til undervisningsmaterialer angår.

·        Gruppen af vidtgående handicappede, eksempelvis de døves muligheder indenfor uddannel-sessystemet synes også at være et område som vi bør være særlig opmærksomme på. Denne gruppes uddannelsesmuligheder bør styrkes.

·        Endelig bør vi kigge nærmere på den gældende uddannelsesstøtteordning. En revision af rægelsættet synes påtrængende, særligt for så vidt angår den del af de unge uddannelsessøgende som er udeboende.

 

Vedvarende- og milørigtig energiforsyning.

De stigende oliepriser har indtil nu med al tydelighed vist os hvor sårbart det grønlandske samfund er overfor ændringerne i verdensmarkedsprisen på råolie. Det land- og søbaserede erhvervsliv og alle os almindelige forbrugere er jo allerede og op til flere gange blevet berørt af prisstigningerne på olie. I vores hverdag mærker vi det med stigende priser på elektricitet og varme. Vi kan endnu ikke øve nogen indflydelse på olieprisudviklingen på verdensmarkedet, men ét står lysende klart - vi kan ikke længere sætte vort lid til at opleve faldende priser. Tværtimod er der stor risiko for fortsatte olieprisstigninger ! Vi kan ikke længere vende denne udvikling ryggen. Derfor er det også på høje tid at vi gør os mere uafhængige af importeret dyrt brændsel og gør dette stålfast. Derved vil vi kunne sikre, at den negative påvirkning på det lokale og globale miljø kan minimeres, samtidig med at vi får en mere selvbåren økonomi. Vi vil herudover ikke mindst kunne sikre en endnu større grad af selvforsyning hvad energi angår. Som følge af Grønlands tilslutning til Kyoto-protokollen har vi jo også i forvejen en forpligtelse til at medvirke til at udledningen af forurenende drivhusgasser minimeres. Det skal vi endelig ikke glemme.

 

Til trods for Grønlands placering på verdenskortet i højarktisk, er der ikke desto mindre store energipotentialer hvad vedvarende energikilder angår. Vi er faktisk enorm rige på dette område og derfor er det også helt oplagt at vi i større omfang end det er tilfældet udnytter egen indenlandske vedvarende energikilder. Vi har i forvejen vandkraften, solenergien, geotermisk energi/jordvarme, mulighed for brint-produktion o.s.v. - så det er bare med at sætte turbo på.

Grønland har store uudnyttede vandkraftpotentialer til rådighed og der er indtil videre lokaliseret 16 store bynære vandkraftpotentialer, som formodes at kunne yde i alt 13.000 GWh årligt. Vores nuværende forbrug af energi - dels fra vandkraften og den oliebasere el- og varmeforsyning er totalt ca. 2.500 GWh. Vi har således i forvejen rigeligt til eget forbrug og kan derfor også blive nettoeksportør af energi i fremtiden. Derfor er det også kun naturligt at disse store rigdomme vi i forvejen har, bliver udnyttet i større grad samt at vi poster mange midler hertil og samtidig sikrer mulighed for forsøgs- og udviklingsprojekter indenfor vedvarende energiforsyning. Vi vil være godt dumme dersom vi intet gør.

Inuit Ataqatigiit er derfor også fuldstændig enig med Landsstyret i, at vi skal afsætte yderligere midler af til vandkraftværker og til forsøgs- og udviklingsprojekter indenfor andre vedvarende energiformer. Et nyt vandkraftværk i Sisimiut og installering af en 3. turbine i Nuuk ved Buksefjordsværket nyder derfor også IA's fulde støtte.

 

Det ses imidlertid også af det fremsatte forslag til Finansloven at der skal afsættes 55 mio. kr. af til en udskiftning af den nedslidte oliebaserede el-værk i Paamiut. Denne disposition kan umiddelbart være noget betænkelig. IA skal derfor anmode om, at Finansudvalget særligt beskæftiger sig med den del af forslaget. Særligt ønsker vi det vurderet om det er det klogeste i det lange løb og om det overhovedet er fornuftigt henset til vores forpligtelser i medfør af Kyoto-processen. Vi skal  jo ikke heller i helt glemme, at der ikke synes at være udsigter til billigere olie fremover. Herudover bør muligheden for brint-produktion gennem vandkraft også iagttages.

 

Erhvervsfremmeindsatsen samt fiskeriudviklingsreserven.

Hvad angår den nye erhvervsfremmestruktur, som IA havde hovedansvaret for blev indført sidste år med virkning fra  1. januar 2005, ses også at skulle fortsætte og styrkes. Det er vi glade for og vi hæfter os særligt ved, at der nu skal tilføres yderligere kapital til det tidligere Sulisa A/S, nuværende Greenland Venture A/S - med et beløb op til 66 mio. kr. Det lagde vi også op til i efteråret, hvorfor dette er særdeles positivt. Dette kan læses i tekstanmærkningen til hovedkonto 10.13. Derved vil skabelsen af et stærkere grønlandsk erhvervsliv, hvis kendetegn bliver kreativitet, øget dynamik og vækst få bedre udviklingsmuligheder og bedre rammebetingelser. Hensigten med den nye erhvervsfremmestruktur vil dermed på et langt bedre grundlag kunne bidrage til:

• En flerstrenget erhvervsstruktur som kommer til at hvile på flere ben.
• En yderligere styrkelse af den regionale og kommunale erhvervsfremmeindsats.
• Forøgelse af antallet af virksomheder, der er eksportorienterede.
• Stimulering af grønlandske virksomheder, der kan tage konkurrencen op om hjemmemarkedet.
• Støtte til mere produktudvikling og styrket indsats omkring innovationsmiljøer.
• Lettere adgang for iværksættere og virksomheder til relevant rådgivning og information, samt
• Etableringer af videnscentre i et nærmere samarbejde med vore eksisterende brancheskoler samt Danmarks Tekniske Universitet - alt sammen til fremtidig gavn for stedse mere erhvervsudvikling i Grønland.

Hvad angår fiskerierhvervet er der imidlertid grund til bekymrende øjenbryn. Grunden hertil skal ses i lyset af, at de påtænkte midler som skal bruges i forbindelse med fartøjsudskiftningerne i det kystnære rejefiskeri samt i hellefiskefiskeriet  - sandsynligvis først henimod slutningen af 2006 og endda først i starten af 2007 vil kunne komme til udbetaling. Det nødvendige lovgrundlag og de nærmere regelsæt er jo nemlig først annonceret til, at skulle foreligges for Landstinget til efterårssamlingen. Vi skal fra IA derfor henstille til at denne problematik tages særskilt op  af Finansudvalget, samt at Landsstyret i et nærmere samarbejde med udvalget finder frem til en smidigere måde at gøre disse midler mere operationelle. Dette synes nødvendiggjort af, at det da ville være ærgerligt dersom de afsatte midler slet ikke kan komme til anvendelse i løbet af indeværende år. Vi ønsker derfor at det afklares nærmere om nogle af midlerne alligevel kan udbetales - naturligvis i overensstemmelse med formålsbestemmelserne og til gavn for de mest lovende fiskeriprojekter eller fiskere.

 

Byggeriet af almennyttige udlejningsboliger.

Det ses ligeledes af det fremsatte finanslovsforslag at der ligges op til nedrivning af boligblokkene Q, R og S i Nuuk og at de efter nedrivning herefter skal genopføres som andelsboliger. Det ses også at følgende byer: Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat ikke længere vil kunne påregne hjemmestyrestøtte til opførelse af almennyttige udlejningsboliger. Med særlig tanke på de laveste indkomstgrupper i Grønland, mener IA at dette er betænkeligt - eftersom det er almindelig kendt at netop disse grupper hverken har råd til andelsboliger eller ejerboliger efter 10/40/50-ordningen. Vi ønsker derfor at netop denne del af forslaget bliver genstand for en nøje vurdering. Bolig til alle uanset indkomstforhold er jo som bekendt en menneskerettighed som vi altid bør værne særligt om.

 

Ny trafikstruktur

I forbindelse med den nye trafikstruktur foreslås endvidere at der skal afsættes 8 mio. kr. til en overgangsordning og til imødegåelse af utilsigtede virkninger i den forbindelse. Vi ønsker fra IA, at Finansudvalget også medtager dette i sit videre arbejde og giver sit bud på om de foreslåede midler er tilstrækkelige og hvilke nærmere regler der gælder omkring udmøntningen af midlerne.

 

3. Afsluttende bemærkninger

 

Jeg indledte min ordførertale med at sige, at IA vurderer at Landsstyrets forslag til Finanslov ikke er så ringe endda. Det er ikke for sjov at vi netop giver dette skudsmål, hvilket jeg vil bruge nogle få ord på i forbindelse med vores afsluttende bemærkninger. I forslaget optræder jo også andre mange udmærkede tiltag og forslag. Forslag som IA  gennem det parlamentariske arbejde i Landstinget og i de perioder vi har siddet med regeringsansvaret de senere år særligt har haft fokus på og forfulgt. Det omhandler bl.a. følgende områder:

·        Flere positive tiltag på børne- og ungeområdet

·        Barselsorlovsforlængelse

·        Indførelse af skolemad i folkeskolen

·        En særlig indsats i forhold til omsorgssvigt af børn og unge

·        Forhøjelse af børnetilskudet

·        Forbedring af pensionsforhold

·        Nedbringelse af ventelisterne til behandlinger i sundhedsvæsenet, o.s.v., o.s.v¿

 

Uden nødvendigvis at gå yderligere ind i mange af disse gode og udmærkede initiativer kan man - for at opsummere - om forslaget til Finansloven også give dette skudsmål: Det skal være trygt og godt at være barn i Grønland. Det være sig for barnet og familien. Ingen sultne børn i Grønland. Børn skal hilses velkomment til livet og skal stedse bibringes dette. Børn skal opleve kærligheden, respekteres og bør behandles med værdighed. De skal vokse op med respekt om deres rettigheder, have særlig omsorg og skal have tilbud om og har rettigheder til undervisning og vejledning. Stærke familier udgør rygraden i et samfund i stadig forandring og det er samfundets ansvar, at sikre forældrene så gode vilkår at de til hver en tid kan leve op til dette ansvar.

 

Det er også vort eget ansvar at skabe så gode vækstbetingelser, således at vi stedse kan være bedst klædt på til at møde de mange udfordringer som følger af globaliseringen. Dette Finanslovsforslag peger i den sammenhæng i den rigtige retning. Den bør derfor også ses som et skridt mod det bedre, nemlig vejen mod en selvbærende økonomi. Erhvervsudvikling - og erhvervsfremme er derfor også et meget væsentligt tema for os, for uden erhvervsudvikling - ingen velfærdsudvikling og vi ville ikke have råd til mange af vore velfærdsønsker. Det er erhvervsudviklingen og erhvervslivet, som skal tjene pengene til at betale for velfærden i vort land. Her adskiller Grønland sig ikke fra andre lande - det må vi altid have i baghovedet !

 

Med disse bemærkninger glæder Inuit Ataqatigiit sig til den videre behandling i Finansudvalget. Det er vort håb at samtlige partier i sidste ende vil stemme for forslaget, når vi til den tid når så langt

 

Tak for ordet.

UKI 2006/16

17.02.2006

Johan Lund Olsen

 

2006-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuut

 

1. Aallaqqaasiut

 

Imminut napatittumik aningaasarsiulernissamut aqqut

 

Inunnik isumalluutitsinnik atorluaanerulernissarput, meeqqat inuusuttuaqqallu isumassorneqartuartariaqarnerat, ilinniartitaaneq piginnaanngoorsartuartariaqarnerpullu, nukimmik sippulissuarmik nukissiuutigineqarsinnaasunik Nunatsinni peqareernerput,  inuussutissarsiutitigut siuarsaajuartaria-qarneq tassaapput Naalakkersuisut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuusiaanni pingaarnertut sammineqartut.

 

Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut tamatumani isumaqatigilluinnarpavut, nuannaarutigivarpullu 2005-imi ukiakkut Inatsisartunut qinersinngitsiarneq sioqqulluguli (ilisimaneqartutut taamani aamma toqqaannartumik akisussaaqataaffigisatsinnik) aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi anguniarusullugit  timitalersuiffigerusullugillu Inuit Ataqatigiinnit saqqummiuttariikkavut amerlanersaat taamaalillutik maanna ingerlateqqinneqarsinnaasimammata.

 

Taamatummi aningaasaqarnikkut politikkeqartariaqarneq allaqquttussaanngilaq. Nunarsuaq qumariartuinnavippoq nunarpullu niueqatigiinnermi nunarsuup isorpiaaniikkunnaarnikuuvoq. Nunat assigiinngitsut akornanni unammillernerit sakkortusiartortillugit, taamaattumik uagut nammineq akisussaaffigaarput ineriartornissamut pitsaasunik periarfissaqartitsinissaq nunarsuarmioqataanitsinnilu unamminartorpassuarnut piareersimajuarnissarput.

Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuut ataatsimut naliliiffigissagaanni Naalakkersuisuvut nersualaartariaqarsorivagut siunnersuutigisamikkut takutimmasuk imminut napatittumik aningaa-sarsiulernissamut aqqut aamma ingerlaarfigilereersimagipput. Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut Naalakkersuisuvut ataatsimut isigalugu ajoriinnagassaanngitsumik siunnersuusiorsimasut nunar-suup sinneranut piareersimanerulluta anillakaannissatsinnut aamma atorluarsinnaasatsinnik.

 

Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuut taamatut tamakkiinerusumik aallaqqaasiuteqarfigereerlugu Inuit Ataqatigiit pingaartitaat, inatsisissatut siunnersuutip naammassivinnissaanut immikkut aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami  alaatsinaaqqusavut - makku tikkuassavagut:

 

2. Immikkut pingaartitat

 

Ilinniartitaaneq piginnaanngorsaaqqiinerlu.

Ilinniartitaaneq, ilimasaqassuseq piginaanngorsartuartariaqarnerlu aqqutissarivarput - allamik qinigassaqanngilavut ! Inunnik isumalluutitsinnik atorluaanerusariaqarpugut nukiillu suliffeqarfinneereersunut suliffissaaleqisunullu annertunerusumik sammiveqartinneqartariaqarput. Inuimmi atorluanngisatta suliffissaqartilernerisigut, piginnaanngorsarnerisigut tamakkiisumillu sulisinnaajunnaarsimagaluartut sulilerseqqinnerisigut nalunngilarput isumaginninnermut aningaasartuutit annikillisinneqarujussuarsinnaasut akileraarutitigullu isertitassat pisariaqartinneqaqisut aamma amerlisinneqarsinnaasut. Suliniutit, eqikkarlugu inuuneq naallugu ilinniarnermik qulequtserne-qarsinnaasut aallunnerusariaqarpavut. Ilaatigut makkuupput:

 

·        Piginnaanngorsaqqinnermi (revalidering) suliniutit malunnaatilimmik nukittorsarneqartariaqarput. Inoqativut pisortanit ikiorserneqartareersut, siusinaarlutik pensioniasiaqartut imaluunniit siusinaartumik pensionisiaqartussatut qinnuteqartartut  annerusumik sammineqartariaqarput. Nuannaarutigaarput Naalakkersuisut taakku immikkut eqqumaffiginiarlugit - kommunit aamma peqataaffigisaannik - iliuusissanik aningaasaliissutissanillu maannangaaq piareersimasuuteqarmata. Eqqaamaqqussavarpulli inuit taakkuninnga sullissisussat puigorneqassanngimmata iliuusissat pitsaasumik aamma kinguneqassappata. Taamaattumik kommuuneni inulerisut pikkorissartinneqartuartaqariaqarnerat immikkut alaatsinaattariaqarsorivarput.

·        Ilinniagaqanngitsunut suliniutit sakkortusineqartariaqavipput iliuusissat aningaasaliissutissallu eqqarsaatigalugit. Iliuusissat siunnerfilerneqartariaqarput sulisorineqartartussat inuussutissarsiutinut annertusaaffiusunut aningaasarsiornikkullu ineriartortitsisuusunut ilinniagaqalersinnaanissaat qulakkeerniarumallugu. Qitiutinneqartariaqarput takornariartitsinermi, aatsitassarsiornermi, peqqinnissaqarfimmi, inunnik isumassuinermi, ilinniartitaanermi kiisalu sanaartornermi annerusumik sulisorineqalersinnaasut nunaqavissut.

·        Misilittagaqarnikkut piginnaalikkat (realkompetencer) akuersissutigineqartalernissaat aqqutissiuunneqartariaqarpoq ineriartortitsiuartoqartariaqarporlu. Inuppassuaqarpormi "pap-piaqqamik uppernarsaammik" peqanngikkaluarlutik suliffigeriikkaminnit, højskoler-simanerminnit, peqatigiiffilerinermit allatigulluunniit immikkut piginnaasaqalersimasunik. Piginnaasaq  tamanna ataqqineqarnerullunilu suliffinnit akuersissutigineqarsinnaasariaqarpoq, taamaaliornikkummi "pappiaraqanngikkaluit" suliffissaaleqinermit suliffittaarnissamut, allamik suliffeqalernissamut, qaffasinnerusumik atorfeqalernissamut il.il. periarfissagissaarnerulissapput.

·        Nunaqavissut suliffeqarfinni silisorineqareersut piginnaasa qaffassarneqarnissaat taamatullu inuit suliffeqarnermut patajaannerusumik atassuteqarnerulernissaat qulakkeerniarlugu iliuusissat annertusarneqartariaqarput. Taamaattumik Royal Greenland Academy Nunatsinni aalisakkerinermik sulialinnut tamanut, tassalu Royal Greenland-imi sulisunuinnaanngitsunut - aamma ammatinneqartariaqarpoq.

·        Nunatsinni oqaatsinik atuiniarnermikkut ajornartorsiuteqartunut, assersuutigalugu kalaal-lisuinnaq oqaasilinnut kiisalu naqinnernik ilisarinnissinnaanngitsunut ilinniartitaanikkut immikkut aaqqissuussisoqartariaqarpoq. Taamaattumik tamatumani immikkut ilinniusiornissamut aningaasaliisoqartariaqarnera aamma eqqumaffigeqqussavarput.

·        Annertuumik innarluutilittut nalunaarsorneqarsimasut, soorlu tusilartut ilinniartitaanikkut periarfissaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat eqqumaffiginiassallugu aamma pissutissaqarsorinarpoq, kiisalu

·        Ilinniartunut angajoqqaat angerlarsimaffiisa avataanni najugaqartunut ilinniagaqarnersiuteqartitsisarneq iluarsiivigineqartariaqarpoq inuusuttut akornanni atukkatigut assigiinngisitsisoqaqqunagu.

 

Nukissiuutit ataavartut.

Uuliap akiisa qaffasissut takutippaat nunarsuarmi uuliap akiata allanngortarnerinut inuiaqatigiit kalaallit qanoq eqqoruminartigisut. Nunami imaanilu inuussutissarsiortut taamatullu tamatta angerlarsimaffitsinni uuliap akiata qaffariartorneranit kalluarneqartalereerpugut ulluinnarni innaallagissamut kiassarnermullu aningaasartuutitta qaffakkiartornerannik kinguneqartumik. Nunarsuarmi uuliap akia sunniuteqarfigisinnaanngulersimanngilarput qularnanngitsorli tassaavoq uulia eqqussortariaqagarput akikillinavianngimmat. Paarlattuanik suli qaffaqqittuarsinnaanera ilimanaateqarneruvoq.  Ineriartorneq tamanna isiginngitsuusaaginnarsinnaanngilarput piffissanngorporlu ikummatissap Nunatta avataanit akisoqisumik eqqussortariaqagatta malunnaatilimmik millisikkiartortariaqarneranut. Taamaaliorutta najugaqarfinni tamani nunarsuarmilu avatangiisinut sunniutipiluit annikillilersinnaavagut kiisalu Nunatta aningaasatigut imminut napatikkiartulernissaa, minnerunngitsumillu Nunatta nukimmik imminut pilersulersinnaanera aqqutissiuussinnaanngussavarput. Eqqaamassavarpormi Nunarput Kyoto-mi isumaqatigiissummut aamma ilaalereermat pisussaaffeqarpugullu silaannaap mingummik aniatitsivigineqannginnissaanut iliuuseqarnissamut.

 

Nunarput issittorsuarmiittoq nukissiuutigineqarsinnaasut ataavartut eqqarsaatigalugit pisoorsooreerpoq, pissusissamisoorluinnarporlu nukissiuutinik ataavartunik iluaquteqarnerulernissarput. Erngup nukinga, seqernup qinngornera, qaarsup ataanit kiak (geotermisk energi), brint-imik nukissiuuteqalersinnaaneq il.il. pigereerpavut  atorluartariaqarpavullu.

Nunarput erngup nukinganik annerusumik nukissiuuteqalernissaminut periarfissagissaarpoq. Erngup nukinganik innaallagissiorfiusinnaasut angisuut 16-it illoqarfinnut qanittut nalunaarsuiffigineqareerput, katillugu ukiumut innaallagissamik 13.000 GWh-imik pilersitsiviusinnaareersut. Ullumikkut ikummatissatut nukik nammineq atorfissaqartitarput  - erngup nukinganeersoq aammalu uuliamik aallaaveqartoq, katillugulu 2.500 GWh missaanniippoq. Tassa; sippulissuarmik nukimmik peqareerpugut - aamma allaat nunanut allanut siunissami tuniniarsinnaasatsinnik. Nukissiuutit ataavartut Nunatta pigeriigai annertoreeqisut ineriartortitsivigissallugit aningaasaliiffigissallugillu taamaammat pissusissamisoorluinnarpoq. Sianiillisimassaqaavut pigeriikkavut tamakku iluaqutiginiassanngikkutsigit.

Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut isumaqatigalugit taamaattumik isumaqarpugut erngup nukingata iluaqutigineqarnerunissaannut, nukissiuutigineqarsinnaasullu allat ineriartortitsivigineqarsinnaanerinut aningaasaliissuteqartariaqartugut. Sisimiuni erngup nukinganik nukissiuuteqalernissaq Nuummilu Utoqqarmiut Kangerluarsunnguani turbine-t pingatserneqarnissaat  taamaammat tamakkiisumik aamma tapersorsorparput aningaasalersorneqarnissaallu illersusallugu.

 

Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummi takuneqarsinnaavortaaq Paamiuni innaallagissiorfik pisoqalitsersimasoq uuliamilli ingerlateqartoq 55 mio. kr-it atorlugit aningaasaliiffiginiarneqartoq. Tamanna eqqarsarnartortaqarsinnaavoq. Taamaammat Inuit Ataqatigiinniit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut sukumiisumik nalilersuiffigeqquarput siunissaq ungasinnerusoq isigalugu tamanna, Nunattalu Kyoto-mi isumaqatigiissummi pisussaaffeqareernitsinnut sanilliullugu isumatusaarnerunersoq, tassami oqaatigineqareersutut uuliap akiata appariartulernissaa ilimanaateqanngilluinnarpoq aammalu erngup nukinganik siunissami brint-iliorsinnaaneq sillimmartaarfige-reertariaqaratsigu.

 

Inuussutissarsiutitigut siuarsaaneq aalisariuteqarnikkullu nutarterinissaq

Inuussutissarsiutitigut siuarsaaniarluni aaqqissuusseqqinneq Inuit Ataqatigiit toqqaannartumik akisussaaffigalugu siorna 1. januar 2005-imit atuutilersumik ilusilersuiffigisarput, nuannaaruti-gaarput Naalakkersuisut nangittumik ingerlateqqimmassuk. Maluginiarparput siornatigulli aningaasaliiffigeqqissallugu siunnerfigereersimasarput, tassalu SULISA A/S-iusimasumut - maanna Greenland Venture A/S-imut aningaasaliisoqaqqittussanngormat 66 mio. kr-it angullugit. Tamanna siunnersuummi konto pingaarneq 10.13-imut oqaasertaliussassatut siunnersuummi (tekstanmærkning) takuneqarsinnaavoq.  Inuit Ataqatigiit tamanna iluarisimaarparput taama iliornitsigummi Nunatsinni inuussutissarsiorneq uummaarinnerusoq, isumassarsiullaqqinnerusoq nukit-tunerulersussarlu ineriartortissinnaanngussavarput. Aaqqissuusseqqinnerup taamaalilluni maannamit aamma kimeqarnerusumik siunniussat makku ikorfartorsinnaanngulissavai:

 

·        Inussutissarsiorneq arlariiaanik tunngaveqartup/arlalinnik sukaqartup pilersilertorneqar-sinnaanera.

·        Nunap immikkoortuini kommuuninilu inuussutissarsiornikkut siuarsaanermi suliniutinik patajaallisaanerusinnaaneq.

·        Suliffeqarfiit avammut nioqqutissiortut amerlisarneqarnerusinnaanerat.

·        Nunatta iluani suliffeqarfinnik unammillersinnaanerusunik pilersitsinissaq.

·        Tunisassiassanik nutaanik ineriartortitsinerunissamut tapersersuinerunissaq aammalu nutaaliornermik isumassarsiullaqqinnermillu aallutalinnut ikorfartuinerusinnaalerneq.

·        Suliffeqarfinnik aallarnisaaniartunut suliffeqarfinnullu pioreersunut pitsaanerusumik siunnersuisalernissaq, kiisalu

·        Inuussutissarsiutitigut ilinniarfiutigisavut pioreersut aammalu Danmarks Tekniske Universitet suleqatigalugit ilisimasat eqiteruffiinik pilersitsisinnaanerit Nunatsinni inuussutissarsiutitigut ineriartortitsiuarnissatsinnut iluaqutaasussamik.

 

Aalisarnerli eqqarsaatigalugu ernumanissamut pissutissaqarsorinarpoq, tassami sinerissap qanittuani raajarniutit qaleralinniutillu nutarternissaannut aningaasaliissutissatut siunnersuutigineqartut immaqa 2006-ip naalivinnerani 2007-illu upernarialernerani aatsaat atorneqarsinnaanngussapput. Tamatumunnga pissutaavoq inatsisitigut allatigullu najuqqutassiarisassat aatsaat ukiamut Inatsisartunut akuerisassanngorlugit saqqummiunneqalersaarmata. Inuit Ataqatigiit taamaattumik tamanna Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami immikkut sammineqassasoq kaammattuu-tigissavarput, neriuutigaarpullu Naalakkersuisut qanimut suleqatigalugit aaqqiissutissamik eqaan-nerusumik nassaarsinnaajumaassasugut. Tamanna pisariaqarpoq uggornassaqaarmi aningaasat atorneqanngitsuuvissappata, uffali aningaasat ilai ukiup ingerlanerani siunertamut naapertuuttumik aalisartunullu pisariaqartitsivissortunut atorneqarsinnasutsiarsuugaluit.

 

Attartortittakkanik inissialiortitsineq

Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi takuneqarsinnaasunut aamma ilaavoq Nuummi inissiarsuit blok-it Q, R kiisalu S-p ingutserneqassasut, piiarneqareerpata piginneqatigiilluni inissianngortinniarneqartussat. Aamma siunnersuummi maluginiagassaavoq nalinginnaasumik attartortittagassanik illoqarfinni ukunani: Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut Ilulisanilu Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqarfigisaanik inissialiortitsisoqarunnaassasoq. Inuit Ataqatigiit Nunatsinni isertitakinnerpaat eqqarsaatigalugit, taamatullu piginneqatigiilluni initaarniarnissamut imaluunniit 10/40/50 naapertorlugu namminerisamik illutaarniarnissamut periarfissaqanngitsunut  tamanna eqqarsarnartoqartippaat. Taamaattumik kissaatigaarput apeqqut tamanna aamma sukumiisumik nalilersuiffigineqassasoq kikkummi tamat illussaqartinneqarnissaat pisinnaatitaaffiuvoq illersorniartuagassarput.

 

Angallannikkut aaqqissuusseqqinneq

Angallannikkut aaqqissuusseqinnermi ikaarsaarnermilu nalimmassaatissat 8 mio. kr-it immikkoortinneqassasut aamma siunnersuutigineqarpoq. Inuit Ataqatigiit kissaatigaarput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq aningaasaliissutiginiarneqartut taakku naammassanersut qanorlu atorniarneqalersaarneqarnersut pillugu sukumiisumik aamma nalilersuissasut.

 

3. Naggasiineq

 

Aallarniininni oqaatigivara Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaattut siunnersuutaat ajoriinnagassaanngitsoq. Taamatut oqarneq asuliinnaanngilaq naggasiinialernermilu taamaammat tamanna sammitsiassavara. Siunnersuummimi iluarisimaakkatsinnik pingaarutilittut ilaalluinnarput suliniutit makku ukiuni arlaqalersuni Inuit Ataqatigiit Inatsisartut aqqutigalugit Naalakkersuisooqataasarsimanitsigullu ilungersuutigiuartarsimasavut:

 

·        meeqqanut inuusuttuaqqanullu immikkut suliniuteqalernissaq

·        naartunermi erninermilu sulinngiffeqartarnerup sivitsuiffigineqarnissaa

·        meeqqat atuarfiini nerisitsisalernissaq

·        meeqqat inuusuttuaqqallu sumiginnagaasartut pillugit immikkorluinnaq iliuusissat

·        meeqqanut tapit qaffanneqarnissaat

·        utoqqalinermi ajunngitsorsiassat pitsaanerit

·        peqqinnissaqarfimmi suliaritinnissamut utaqqisut ikilisarneqarnissaat il.il.

 

Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummi matumani pitsaasumik siunnerfillit tamaasa taagunngikkaluarlugit naggasiilluni eqikkaassagaanni Aningaasanut Inatsisissaq pillugu aamma ima oqartoqarsinnaavoq:  Nunarput meeraaffigalugu nuannersuussaaq, meeqqanut ilaqutariinnullu tamanut. Nunatsinni meeqqanik kaattoqassanngilaq. Meeraq inuunermut tikilluaqqusaasutut misigisimatinneqassaaq. Asaneqarluni, ataqqineqarluni innimigineqarlunilu pisinnaatitaffeqarluni peroriartussaaq. Aamma meeraq paarilluarneqarnissamik, ineriartornissamik ilinniartitaanissamillu pisinaatitaaffeqarluni peroriartussaaq. Ilaqutariit sanngisuut kinaassuseqarluartullu inuiaqatigiinni allanngoriartortuni patajaallisaaqataassapput angajoqqaatullu akisussaaffiup pitsaasumik naam-massineqarsinnaanissaa inuiaqatigiit eqqanaarniartussaavarput.

 

Uagut nammineq akisussaaffigaarput ineriartornissamut pitsaasunik periarfissaqartitsinissaq nunarsuarmioqataanitsinni unamminartorpassuarnut appakaannissatsinnut piareersimassagutta. Aningaasanut inatsisissatut siunnersuut manna tamatuminnga tunaartaqarpoq. Imminut napatittumik aningaasarsiulernissamut aqqutissatsinni ilorraap tungaanut alloriarnertut isigisassaavoq.

Taamaattuminguna aamma pingaarteqigipput inuussutissarsiornikkut ineriartortitsiuarnissaq siuarsaajuarnissarlu, taama iliunngikkuttami atugarissaarnissamik kissaaterpassuavut akissaqartilerniavianngilavut. Inuussutissarsiornikkut aningaasat isertittakkavut isertikkumaagassavullu tamattaalluta atugarissaarnerulernissatsinnut akiliutigineqartussaapput. Tassuunakkut Nunarput nunanit allanit allaanerungaanngilaq - tamanna aamma eqqaamaniartigu !

 

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit qilanaarpugut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami suliap ingerlateqqinneqarnerani suleqataanissatsinnut. Neriuppugut naggaterpiaatigut partiit tamarmiulluta Aningaasanut Inatsisissaq manna aamma katersuuffigisinnaajumaaripput.

 

Qujanaq