Samling
VM 2006/16
Forslag til landstingsfinanslovsforslag 2006
1. Behandling
Fra Demokraternes side har vi følgende kommentar til forslag til Finanslov for 2006:
Indledningsvis vil jeg gerne nævne, at Finansudvalget har stillet en lang række spørgsmål til Landsstyret vedrørende Finanslovsforslaget, som først vil blive besvaret inden 2. behandlingen af nærværende forslag. Derfor vil jeg vente med at kommentere de enkelte områder og konti til 2. behandlingen. I stedet for vil jeg bruge taletiden til at fremkomme med nogle overordnede betragtninger om Finanslovsforslaget.
Først og fremmest springer det budgetterede underskud på finansloven i øjnene. Både i 2006 og i 2007 budgetterer Landsstyret med store underskud - helt konkret 72,2 og 82,8 millioner kroner. Et samlet beløb på 155 mill. kroner.
Når man nærlæser de almindelige bemærkninger til forslag til Finanslov- for 2006, bør de røde advarselslamper tændes. På grundlag af Landsstyrets egne forventninger til landets fremtidige økonomi, vil Demokraterne på det kraftigste opfordre Landstinget til, at der bliver foretaget en reduktion af ovennævnte underskud.
Selvom landets økonomi umiddelbart er inde i en god gænge, så dækker fremgangen ikke over en sund udvikling. Fremgangen er i høj grad forårsaget af en kraftig indenlandsk efterspørgsel, herunder ikke mindst et stigende salg af forbrugsvarer. Derudover er det en efterspørgsel, som delvis er blevet finansieret med lånte penge. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvilke dønninger økonomien vil få, hvis en af forudsætningerne ændrer sig: Eksempelvis en højere rente eller stigende oliepriser. Umiddelbart vil det medføre en lavere økonomisk aktivitet i samfundet, som vil give særligt store problemer for den gruppe af personer, der har baseret deres forbrug på lån. På den måde vil det nuværende opsving hurtigt ændre sig til det modsatte - nemlig: En økonomi i krise.
For at eksemplificere problemet med det øgede forbrug vil jeg henvise til handelsbalancens nøgletal. De taler deres eget tydelige sprog. Fra 2002 til 2004 er handelsunderskuddet steget fra 668 millioner kr. til en lille milliard, eller helt præcis 994 millioner kroner. En stigning på over 300 millioner kroner. Hvis forøgelsen af handelsunderskuddet var et resultat af en lang række investeringer, der ville give afkast på sigt, var det ikke isoleret set et problem. Men en del tyder på, at hovedparten af merforbruget skyldes det private forbrug.
Udover en delvis kunstig økonomisk fremgang kan man læse ud af de almindelige bemærkninger, at vores absolutte største eksportartikel, rejerne, er faldet i salgspris. Selvom vi eksporterede flere rejer i 2004 end i de forgangne år, er det samlede nettobeløb, vi modtager fra salget af rejer, mindre end tidligere. Og der er ikke noget, der tyder på, at prisudviklingen på det røde guld vil vende. Vi kan ligeså godt indstille os på, at det nuværende prisniveau på rejer bliver på det nævnte niveau i nogle år endnu. Kort fortalt: Færre midler til at finansiere de nødvendige velfærdsydelser.
Og når de andre kilder til indtjening heller ikke kaster de store beløb af sig endnu, skal vi være yderst påpasselige med at budgettere med et forholdsvis stort underskud. Under de almindelige bemærkninger skriver Landsstyret følgende: (og jeg citerer)
"Tværtimod er det tvivlsomt, om produktiviteten og indtjeningen i de gamle erhverv kan forbedres uden væsentlige omstruktureringer og forbedringer i erhvervenes konkurrenceevne." (Citat slut)
Med andre ord kan vi ikke i de kommende år forvente, at de traditionelle erhverv vil øge deres indtjening eller vækst, hvis ikke de bliver i stand til at ændre de nuværende strukturer. Umiddelbart må den logiske løsning være at få ændret strukturerne til fordel for en mere konkurrencedygtig struktur, men, som Landsstyret selv nævner, er de ikke blevet ændret de sidste 10-20 år.
Derfor vil jeg gerne spørge Landsstyret, hvad de har tænkt sig - udover hvad der tidligere er blevet nævnt - at gøre ved det? Skyldes de manglende ændringer af strukturerne, at der er nogle barrierer for at få gennemført de relevante strukturændringer? Hvis ja, hvilke barrierer?
Endvidere påpeger Landsstyret, at de nye indtægtsområder som råstoffer og turisme kun marginalt vil forbedre indtægterne. Et synspunkt, som Demokraterne deler. Ydermere konstaterer Landsstyret, at turismeerhvervet er præget af smådrift. Demokraterne opfatter smådrift på den måde, at der i dag er for mange byer, der deles om det beskedne antal turister, der ankommer til vores land. Målet er, at der skal satses på færre byer, men større turist-enheder.
Hvad vil Landsstyret igangsætte af initiativer for at få indfriet dette mål - målet om - som sagt - at have færre turistmål mod en forhåbentligt større indtjening og lønsomhed? Hvilke nuværende turistbyer forestiller Landsstyret sig skal skrue ned for blusset til fordel for en udbygning af turisterhvervet i et bestemt antal byer.
Samlet set må man sige, at den grønlandske økonomi i øjeblikket grundlæggende ikke hviler på et sundt grundlag. Og så har Demokraterne ikke en gang nævnt de store udgifter, vi kan forvente i fremtiden, når de store ældreårgange indtræffer, som vil betyde øget pension, flere plejehjemspladser, flere ældreboliger, flere alderdomshjem og flere indlæggelser på sygehusene etc. Vi kan forvente en del forøgede udgifter - ikke mindst lovpligtige udgifter, som bliver særdeles vanskeligt at indfri, hvis vi ikke nu med rettidig omhu får ændret strukturerne - både i virksomhederne og i samfundet. De nævnte områder vil kun yderligere forværre den - i forvejen - anstrengte økonomiske situation.
Fra Demokraternes side undrer vi os over, at Landsstyret fremfører et tvetydigt billede af den fremtidige økonomi, og samtidigt budgetterer med underskud - både i 2006 og 2007.
Derfor vil Demokraterne gerne foreslå Landsstyret, at de inden 2. behandlingen af FFL06 fremkommer med et sparekatalog på 144,4 millioner kroner - altså det dobbelte beløb, så Landstinget har nogle valgmuligheder, når besparelserne på 72,2 millioner kroner skal findes. Umiddelbart et stort beløb, men det er ud af et milliardstort budget, så det skulle nok kunne lade sig gøre. På den måde kan Finansudvalget i samarbejde med deres partigrupper undersøge, hvilke eventuelle besparelser der eventuelt skal gennemføres med udgangspunkt i, hvad der medfører de mindste gener for befolkningen. Som en start vil Demokraterne gerne foreslå, at man udsætter udbygningen af Landstinget, indtil samfundet har råd til det. En udbygning er ikke tvingende nødvendigt i forhold til samfundets øvrige udfordringer.
Dernæst er Demokraterne tilhængere af at få indført omsættelige rejekvoter i tidsbegrænsede perioder via en form for auktionssystem, således at den der byder højst for en del af en given rejekvote, får den i en bestemt tidsperiode. På den måde vil samfundet få tilvejebragt en del midler, som kan være en medvirkende kraft til at finansiere Hjemmestyrets mangeartede udgifter. Det er et forslag, der er i god forlængelse af den uvildige rapport, som er udkommet om "Omsættelige kvoter og andre metoder til regulering af rejefiskeriet".
Flere penge til uddannelse
Demokraterne er enig med Landsstyret i , at der skal investeres store beløb i uddannelse i år og i de kommende år. Det er den eneste farbare vej frem. Men hvordan vil Landsstyret sikre sig, at de store beløb faktisk bliver anvendt på en måde, så der er flere personer, der gennemgår en uddannelse.
Vil Landsstyret løbende føre tilsyn med om uddannelsesinstitutionerne nu også får uddannet flere unge og ufaglærte, der ønsker at gennemgå en kompetencegivende uddannelse? Hvis ja, hvordan vil det komme til at foregå?
For at sikre folkeskolens faglige niveau, er det en god ide, at det løbende blive testet, så vi sikrer os, at kvaliteten er i top. Hvis det modsatte viser sig, er det vigtigt, at vi kan lave eventuelle forbedringer hurtigst muligt. Har Landsstyrets planer om at evaluere folkeskolen jævnligt samt at offentliggøre resultaterne? Demokraterne er positive overfor løbende evalueringer fra centralt hold af samtlige skoler i Grønland. Og vi er meget positive overfor, at vi også får lavet evaluering af den faglige standard i folkeskolen af et eksternt evalueringsinstitut. På den måde kan vi sammenligne vores egne resultater med folkeskoler fra lande, som vi normalt sammenligner os med.
Udenlandske erfaringer viser, at tilsyn og evalueringer er vigtige redskaber i kampen mod ressourcespild. Demokraterne vil ikke sidde den type anbefalinger overhørige.
Til sidst inden for uddannelsesområdet vil Demokraterne gerne opfordre Landsstyret til i højere grad at målrette de ekstra uddannelsesmidler til folkeskolen og uddannelse af de ufaglærte.
Vedrørende den berømte børnecheck fra Siumut, ønsker Demokraterne at målrette det afsatte beløb til initiativer til folkeskolen eller de omsorgssvigtede børn. Der er behov for konstruktive forslag, der løser de konkrete problemer, og ikke forslag, hvor den eventuelle gevinst for samfundet - og ikke mindst for børnene - blafrer i vinden!
Slagkraftige bestyrelser
I bestræbelserne på at få de hjemmestyreejede virksomheder til at yde det maksimale - til gavn for samfundet, er det vigtigt med slagkraftige bestyrelser, der matcher direktionerne fuldt ud. I den sammenhæng er det værd at nævne, at det tidligere Landsstyre selv fremkom med retningslinier for, hvordan bestyrelsesudpegningen skal foregå. En fremgangsmåde, som Demokraterne fuldt ud kan tilslutte sig.
Derfor har vi svært ved at se, hvordan de nævnte regler skulle være fulgt i forbindelse med udpegningen af bestyrelsesmedlemmer til KNI. Særligt to tidligere folkevalgte falder Demokraterne for brystet. Hvilke faglige kvalifikationer er de i besiddelse af, som gør dem særligt egnet til bestride bestyrelsesposter i Grønlands suverænt største import- og handelsvirksomhed. Og den ene er endda valgt som formand på trods af, at han gentagne gange af Landstinget er blevet gået som landsstyremedlem - endda på baggrund af økonomisk rod.
Hvad skal vi med fornuftige retningslinier, hvis ikke de bliver efterlevet?
Problemet bliver ikke mindre relevant, når det drejer sig om KNI. Særligt KNI har brug for en bestyrelse, som kan være med til at være sparringspartner, rådgiver samt kontrollere direktionen. Ikke mindst i en tid, hvor der sker så mange forandringer i den store virksomhed.
Når man igen og igen oplever den type udpegninger, tvivler man på, om Landsstyret overhovedet har modet og viljen til at få foretaget de - for alvor - store forandringer af landets økonomiske strukturer. Når Landsstyret - som meget tyder på - ikke en gang har modet til at udpege en professionel bestyrelse i ordets egentlige betydning. Hvordan skal man så forvente, at Landsstyret vil have modet, når de store og skelsættende beslutninger skal træffes? Det er måske en af forklaringerne på, at der er ikke sket en forandring af strukturerne de sidste 10-20 år! En forandringsangst, der sikkert har kostet samfundet milliarder af kroner i tabte indtægter.
På det grundlag vil Demokraterne gerne opfordre Landstinget og Landsstyret til at være med til at nedbringe det store underskud, som Landsstyret budgetterer med i år og det kommende år.
Afslutningsvis vil Demokraterne gerne takke Landsstyret særligt for, at de har været villige til at realisere et forslag fra Demokraterne - nemlig en forlængelse af barselsorloven med 11 uger for forældre. Ikke helt tilstrækkeligt - men det er en god begyndelse.
Det var Demokraternes kommentarer til 1. behandlingen af FFL06.
Lene Knüppel
Demokraatit/Demokraterne
2006-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuummut siunnersuut
Siullermeerneqarnera
Demokraatiniit 2006-imut aningaasanut inatsisissaata siunnersuutaanut imaattunik oqaaseqaateqarusuppugut:
Aalaqqaataasumik oqaatigerusuppara, Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliat Aningaasanut inatsisissamut siunnersuummut Naalakkersuisunut arlalinnik apeqquteqarsimammata, siunnersuutillu pineqartup akineqarnissaa aatsaat pisussaalluni aappassaanik oqaluuserinissaa sioqqullugu. Taamaattumik oqaaseqarsinnaanera Aningaasanut inatsisissap siunnersuutaanut pingaartutut isigisakku pingaarnersiuillunga oqaaseqarusuppunga.
Siulliullugu oqaatigissavara aningaasanut inatsisissap missingersorneqarsimanera amigartooruteqartussanngorlugu erseqqimmat. Ukiuni 2006-mi ukiumilu 2007-mi Naalakkersuisut missingersuusiorsimapput annertuumik amigartoorfiusussamik - taalluaannarlugu 72,2 aamma 82,8 milliuunit koruuninik. Aningaasat katillugit 155 milliuunit koruunit.
2006-imut Aningaasanut inatsisissap siunnersuutaani nassuiaatit nalinginnaasut atuaqqissaaraanni, annilaangasoqartariaqarpoq. Nunatta siunissami aningaasaqarneranut Naalakkersuisut namminneq isumalluutaat tunngavigalugit, Demokraatit Naalakkersuisunut sakkortuumik inassutigerusuppaat, qulaani taaneqartumut amigartoorummut millilerisoqaqqullugu.
Nunatta aningaasaqarnera massakkorpiaq ajunngitsumik ingerlagaluartoq, siuariarnerup peqqissumik ineriartorneq matussusersinnaanngilaa. Siuariarnerummi annertuumik peqqutigaa nunatta iluani piserusussuseqarneq, minnerunngitsumik annerujartortumik atuisunut pisiassat tunisaaneri pissutaallutik. Tamassuma saniatigut piserusussuseqarneruvoq, aningaasanik atorluni akiliinikkut aamma pisartoq. Takorlooruminarpoq aningaasaqarnerup qanoq malissiulersinnaanera, tunngavigisat arlaannik allanngortoqaraluarpat: Soorlu erniat annerulerneri imaluunniit ikummatissat akiisa qullariarneri. Erniinnaasumik inuiaqatigiinni aningaasakinnerulernermik kinguneqartussaavoq, inuit ilaannut atuinerup aningaasanik atorniarluni atuineq tunnngaviuppat taakkununnga annertuumik ajornartorsiorfiusussaavoq. Taamaalilluni siuariarneq massakkut nalaatarput erniinnaq killormut saassinnaavoq - tassalu: Aningaasarliorneq.
Atuinerulernerup ajornartorsiutitaa assersuusiussagutsigu, tunisat pisiallu oqimaaqatigiinnerata kisitsisit paasinnissutissartai assersuutigerusuppakka. Taakkumi erseqqipput. 2002-miit 2004-mut niuernerup amigartoorutai annertusisimapput 668 milliuunit koruuniniit milliartit tikingajallugit, imaluunniit oqaatigilluaannarlugu 994 milliuunit koruuninut. Annertusinerata 300 milliuunit koruunit sinnerpai. Niuernerup amingartoornerata annertusinerata pissutigippagu aningaasaliinerit arlalissuit, piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu iluanaarfiusussaammata, ajornartorsiutitut tamannarpiaq isigineqassanngilaq. Kisianni erseqqissinnaavoq, atuinerulernerup annersaa nammineq atugassanut pisiortornermik peqquteqartoq.
Ilaatigut aningaasaqarnerup siuariartuusaarnerata saniatigut nassuiaatini nalinginnaasuni atuarneqarsinnaavoq, avammut tunisinitsinni niuerutiginerpaasarput, raaja, akimigut apparsimasoq. Avammut tunisimasagut 2004-imi raajat amerlanerusimagaluartut ukiumut siulianut naleqqiullugu, aningaasartuutit peereerlugit iluanaaruterput katillugu, raajat tunisaanerannut isertitarput siornamut naleqqiullugu minneruvoq. Takusinnaanngilarpullu gultip aappalaartup akiata annerujartulernissaa. Piareersimaffigiinnartariaqarparput, suli ukiuni arlalinni raajanut akiusup taamaaginnarallarnissaa. Naatsumik oqaatigalugu: Aningaasat atugarissaarnermut tapertaasussat pisariaqartitaagaluartut ikilinerat.
Aningaasarsiuutaasinnaasut allat aamma suli isertitsiffiulluarsimanngimmata, amigartoorfiusumik angingaasanut missingersuusiornissaq mianersuuttariaqarparput. Nassuiaatini nalinginnaasuni Naalakkersuisut imma allapput: (issuaavunga)
"Akerliani qularnarpoq, tunisassiornerup aningaasarsiornerullu inuussutissarsiutitoqqap iluani ingerlaneq ajunnginnerulersinnaanersoq sannaanik pingaarnernik allannguinani inuussutissarsiutillu unammillersinnaanerata iluani pitsanngorsaanani." (Issuaaneq naavoq)
Allatut oqaatigalugu ukiuni tulliuttuni ilimagissanngilarput, inuussutissarsiutitoqqap iluani iluanaarutip imaluunniit siuariartornerup annerulernissaa, ilusiliinerit massakkut atuuttut allanngortinneqarsinnaanngippata. Massakkorpiaq tamassuma inernera pitsaanerpaajusinnaavoq, unammilleriaaseq pitsaanerusoq anguneqassappat tassa ilusinik allannguinerit, kisianni tassa soorlu Naalakkersuisut namminneq oqaatigigaat, ukiuni kingullerni 10-20-ni allannguisoqarsimanngitsoq.
Taamaattumik Naalakkersuisut apererusuppakka, qanoq eqqarsarsimanersut - siuliani oqaaserisat eqqarsaatigissanngikkaanni - qanoq iliornissaminnik? Tunngavigisanik allannguisimannginneq pissuteqarpa akimmiffinnik ilusiliinernik allannguinissamut ajoqutaasunik? Angertoqarpat, taava suut akimmiffiit?
Aammattaaq Naalakkersuisut uparuarpaat aningaasanik isertitsiffiusinnaasut nutaat soorlu atortussiassat takornariaqarnerlu tungaat immaaraannannguaq isertitsiviusinnaasut. Isumaq Demokraatit isumaqatigisaat. Aammattaaq Naalakkersuisut paasivaat takornariaqarnerup inuutissarsiutigineqarnera annikitsukkaanik ingerlanneqartoq. Demokraatit annikitsukkaanik ingerlatsineq imatut paasivaat, illoqarfinnut amerlavallaanut ullumikkut takornariat ikitsunnguit nunatsinnut tikittartut agguarsimammata.
Naalakkersuisut qanoq suliniuteqarlersaarpat anguniakkamik iluatsitsiniarnissamut - anguniagaq takornariartarfinnik ikinnerusunik peqarnissaq akerlianili neriuutaalluni iluanaarutip annerusup akissarsiaqarfiunerusullu pinissaa. Massakkut illoqarfiit takornarianit ornigarneqartartut sorliit Naalakkersuisunit annikillisarneqassappat takornariaqarnermi inuutissarsiornerup Ilulissani, Nuummi Tasiilamilu annertusarnissaasa iluaqutigisinnaasaanik.
Nunatta aningaasaqarnera tunngavimmigut massakkorpiaq peqqissumik tunngaveqanngitsoq oqarsinnaavugut. Suliluunnit Demokraatit aningaasartuutaasussat annertuut oqaatiginngilaat siunissami piumaartussat, utoqqalisussarpassuit ataatsikkut pilerpata, utoqqalinersiaqartut amerlippata, ikiortariaqartut utoqqaat amerlanerit paaqqinnittarfeqalerpata, utoqqaat sapinnginnerusut angerlarsimaffeqalerpata, utoqqaat angermaffii amerlanerulerpata napparsimmavimmilu uninngasut amerlippata allallu piulerpata. Aningaasartuutit amerlanerulernissai ilimagisariaqarpagut - minnerunngitsumik aningaasartuutit inatsisinik tunngaveqartut akissaqartinnissai ajornakusoortitsisussaapput, massakkut piffissaatillugu ilusinik allanngortitsinngikkutta - suliffeqarfinni inuiaqatigiinnilu. Taakkartukkat aningaasaqarniarneq ilungersunareeqisoq ajornerulersissinnaavaat.
Demokraatiniit tupigusuutigaarput, Naalakkersuisut siunissami aningaasaqarniarnissap marloqiusatut isikkuliisimanerat, ukiunullu 2006-imut 2007-mullu amigartootutilimmik saniatigut missingersuusiorlutik.
Taamaattumik Demokraatit Naalakkersuisut siunnersorusuppaat, 2006-mut Aningaasanut inatsisissamut siunnersuutip aappassaaneerlugu oqaluuserinnginnerani 144,4 milliuunit koruuninik amerlatigisunik sipaarniuteqassasut - tassa aningaasat marloriaataat, Inatsisartut periarfissaqarniassammata sipaarutissat 72,2 milliuunit koruunit nassaarinissaannut. Aningaasarpassuartut isikkoqarsinnaagaluarlutik missingersuutinut milliartiusunut angissusilinnut ilaannaapput, taamaattumik ajornarnavianngilaq. Taamaaliornikkut Aningaasanut ataatsimiitsitalip parteeqarfini suleqatigalugit misissorsinnaavaa, sipaarutit sorliit ingerlanneqassanersut, inuiaqatigiinnut minnerpaamik ajoqutaasinnaasut. Demokraatit aallaqqaasiutassatut siunnersuutigerusuppaat Inatsisartut ataatsimiittarfiata allinissaata kinguartinnissaa, inuiaqatigiinni akissaqalernissap tungaanut. Allilerinermi pisariaqarujussuartutut taaneqarsinnaanngilaq inuiaqatigiinni sorsutassanut allanut naleqqiullugu.
Tulliullugu Demokraatit piffissap aalajangersimasup iluani raajat pisassarititat akitsorterinikkut tunissaasinnaanerisa eqqunneqarnissaannut isumaqataaffigaat, taamaalilluni akileerusunnerpaap raajat pisassarititat aalajangersimasut piffissami aalajangersimasumi pissinnaassallugit. Taamaaliornerup inuiaqatigiit aningaasanik isertitaqassagaluarput, Namminersornerullutik Oqartussat akiliutissarpassuinut ikorfartuutaasinnaasunik. Siunnersuutaavoq tusarliussap nakerisarsiornani, saqqummereersup ateqarluni "Pisassarititat tunisaasinnaanerat aammalu suleriaatsit raajanik aalisarnermut naleqqussaanerit allat" pillugu allaaserisap uiguutitassaa.
Ilinniartitaanermut aningaasat amerlanerusut
Demokraatit Naalakkersuisunik isumaqataapput, ukioq mannamut ukiunullu tulliuttunut annertuumik ilinnartitaanermut aningaasaliinissaannut. Siumummi aqqutissatuaammat. Aningaasarpassuit ilumut iluamik atorneqarnissaat soorlu amerlasuut ilinniakkamik naammassisaqarneraannik kingunilimmik pisoqarsinnaanera Naalakkersuisut qanoq ilillutik qulakkiissavaat.
Naalakkersuisut ilinniarfinni amerlanerusunik inuusuttunik ilinniarsimanngitsunillu, ilinniagaqarsimanermi piginnaalertitsinermik angusaqarlutik kissaatilinnik ilinniartitsinissaq nalinginnaasumik nakkutigerususssavaat? Angertoqarpat, taava qanoq tamanna ingerlanneqassava?
Meeqqat atuarfiata ilinniagaasunut nalingata qulakkeernissaa anguniarlugu, isumatusaarneruvoq, nalinginnaasumik misilittaasarnissat pisarnissaat, qulakkeerniarlugu pitsaassutsip annerpaajunissaa. Akerlianilli pisoqaraluarpat, pingaartuuvoq, iluarsaassinernik erniinnaq atulersussanik peqarnissarput. Naalakkersuisut pilersaaruteqarpat meeqqat atuarfiata akuttunngitsumik nalilersortarnissaanut tamakkulu inernerisa tamanut saqqummiunnissaanut? Nunatsinni atuarfiit tamarmik qeqqaninngaaniit nalinginnaasumik nalilersorneqartarnissaannut Demokraatiniit iluarinnipput. Iluarisorujussuuvarput meeqqat atuarfiata ilinniagassaasunut nalingata naliliisartuninngaaniit allaneersunit naliliiffigisarnissaa pisalissappat. Taamaalilluta uagut nammineq naammassisagut nunani allani meeqqat atuarfiinut, uagutsinnut assersuuttakkatsinnut, assersuussinnaalissagaluarpagut.
Nunanit allanit paasisat takutippaat, nakkutilliineq naliliinerlu isumallutinik maangaannartitsinermik akiuiniarnermut sakkutut qanoq pingaaruteqartigineri. Unnersuussutit taamaattut Demokraatit tusaanngitsuusaarusunngilaat.
Ilinniartitaanerup iluani pisut pillugit Demokraatit Naalakkersuisut inakkusuppaat ilinniartitaanermut aningaasat saniatigut atugassat annerusumik meeqqat atuarfiinut ilinniagaqarsimanngitsullu inniagaqalernissaannut sammivisseqqullugit.
Siumup meeqqanut checki tunniunniagaa tusaamasaaqisoq pillugu, Demokraatit kissaatigaat aningaasat immikkoortitat meeqqat atuarfiini imaluunniit meeqqat sumiginnakkat suliniutiginerannut sammivileqqullugit. Ajornartorsiutinut piviusunut iluaqutaasinnaasunik siunnersuutinik sammivillinnik atorfissaqartitsineqarmat, siunnersuutilli terfalaannartut inuiaqatigiinnut iluaqutaasinnaanngitsut atorfissaqartinneqanngillat - minnerunngitsumik meeqqat pillugit.
Siulersuisut sunniineqqortuut
Namminersornerullutik Oqartussanik pigineqartut suliffissuit annerpaamik tunisisinnaanerat inuiaqatigiinni iluaqutaasussaq anguniartillugu, pisariaqarpoq sunniineqqortuunik siulersuisoqarnissaq, qullersanut naleqqulluartunik. Tassunga atatillugu eqqaassallugu pingaaruteqarpoq, Naalakkersuisut siuliisa tassunga atatillugu suleriaasissanik namminneq suliaqarsimammata, siulersuisunngortussanik aalajangernerup qanoq ingerlanissaanik. Periuseq, Demokraatinit isumaqatineqarsinnaalluartoq.
Taamaattumik takujuminaatsipparput, malittarisassat uani taaneqartut qanoq atorneqarsimanersut KNI-mi siulersuinunik ilaasortassanik taasinermi. Ingasammik siornatigut qinigaasarsimasut marluk Demokraatiniit tupigusuutigineqarput. Suut piginnaassutsit ilinniagaasimasut pissaaneqarfigivaat, Nunatsinni nioqqutissanik eqqussinermi niuernermilu suliffiit annersanni siulersuisutut sulisinnaanerminni immikkut ittumik tulluassutigalugu. Aappaata siulittaasunngortitap Inatsisartuni arlaleriarluni suliani allaat Naalakkersuisutut qimattarsimavai - soorlu aningaasanik torersumik sulisinnaannginnini peqqutigalugu.
Silassorissumik periutsit sumut atussagatsigit, malittarineqanngippata?
Ajornartorsiutip naleqquttuunera minnerulinngilaq, KNI pineqartillugu. Ingasammik KNI-p siulersuisut atorfissaqartipai qullersanik siunersiueqataasinaasut, siunnersuisinnaasut nakkutiginnissinnaasullu. Minnerunngitsumik massakkut suliffissuup allanngorsarnerani annertuunik pisoqarfiusumi.
Toqqaasarnerit taamaattut takussaajuartillugit, qularnarpoq, ilumut Naalakkersuisut - ilungersornikkut - Nunatta aningaasatigut ilusaanik annertuumik allannguinissaminnut ersissuteqaratillu piumassuseqarnersut. Naalakkersuisut - tamannami erseqqippoq - pikkorissunik siulersuisunik, taamak oqarluaannarta, toqqaanissaminnut piumassuseqanngippata, qanoq ililluta ilimagissavarput, Naalakkersuisut sapiitsuliornissaat, aalajangernerit annertuut allannguutaasussallu aalajangiunneqalersillugit? Immaqa nassuiaataasinnaasut ilagivaat, ukiuni kingullerni 10-20-ni ilusinik allannguisoqarsimannginnera! Allannguinissamut ersineq, isertitassaagaluartunik annaasanik inuiaqatigiinnut milliartit koruuninik naleqarluarsinnasoq.
Tamanna tunngavigalugu Demokraatiniit Inatsisartut Naalakkersuisullu inassuteqarfigiumavagut amigartoorutip annertuup, Naalakkersuisunit missingersuusiap ukiumut uunga ukiumullu tullermut attuuttussap, millisarnissaanut ilaaqqullugit
Naggasiullugu Demokraatit Naalakkersuisut immikkut ittumik qutsavigerusuppaat, Demokraatit siunnersuutaannut - tassalu angajoqqaat meerartaarnerup nalaani sulinngiffeqartarnerata sapaatip akunnerinik 11-nik tallineqarnerata iluatsinnissaanut piumassuseqarsimammata. Naammagisassaanngikkaluarluni - allaqqaasiutaavoq ajunngitsoq.
Tassalu Demokraatit 2006-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuummut oqaaseriumasaat.
Lene Knüppel
Demokraatit/Demokraterne