Samling

BETÆNKNING

 

afgivet af

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingslov om ændring af

 landstingslov om lotteriafgift

 

(Præcisering af hæftelsesforhold for betaling af afgift samt

 indførelse af selvskyldnerhæftelse for bestyrelsesmedlemmer)

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut, formand

Landstingsmedlem Agnethe Davidsen, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Lars-Emil Johansen, Siumut

Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne

Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut - Suppleant

 

Skatte- og Afgiftsudvalget har efter 1. behandlingen under VM2006 gennemgået nærværende lovforslag med be­mærkninger.

 

Forslaget blev oprindelig fremsat af det tidligere Landsstyre til behandling på EM05 (EM05/51). Forslaget bortfaldt med udskrivelsen af Landstingsvalget 15. november 2005. Det nye Landsstyre har valgt at genfremsætte forslaget i stort set uændret form.

 

Forslagets indhold

Landstingets Ombudsmand har sin beretning for 2004 (49-1) opfordret til, at det gældende regelsæt vedr. lotteriafgift revideres. Ombudsmanden har særligt ønsket, at der skabes lovmæssig klarhed over hvilke retssubjekter, afgiftspligten påhviler. 

 

Landsstyret ønsker med nærværende forslag at fastslå, at foreninger m.v., der afholder lotteri, hæfter principalt for betalingen af skyldige lotteriafgift.

 

Medlemmerne af bestyrelsen i de foreninger m.v., der afholder lotteri, foreslås at hæfte subsidiært for skyldige lotteriafgifter. Denne hæftelse bliver aktuel, så snart den forening m.v., der afholder lotteri, ikke har indbetalt afgiften rettidigt. Den almindelige inddrivelsesprocedure foreskriver imidlertid, at inddrivelsesmyndigheden ikke søger skyldige afgifter inddraget, før foreningen, der afholder lotteri, har modtaget rykkere for de skyldige afgifter.

 

Høringssvar

Forslaget blev sendt til høring af det tidligere Landsstyre 5. april 2005 med høringsfrist 6. maj 2005. Da forslaget ikke er ændret i nævneværdigt omfang, har det nye Landsstyre ikke fundet behov for en fornyet høring.

 

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af forslaget indhentet kopi af de afgivne høringssvar. Høringssvarene har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Forslagets økonomiske virkninger

Da forslagets formål primært er en tydeliggørelse af de allerede eksisterende regler, forventer Landsstyret ikke, at forslaget vil have særlige økonomiske konsekvenser.

 

Hæftelse

Skatte- og Afgiftsudvalget har under udvalgsarbejdet særligt hæftet sig ved spørgsmålet om forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmernes hæftelse. Landsstyret har i skrivelse af 24. februar 2006 desangående oplyst følgende:

 

              "- af forslagets nr. 2 fremgår [det], at Hæftelsen bliver aktuel, så snart den forening m.v., der afholder lotteri, ikke har indbetalt afgiften rettidigt."

 

              I bemærkningerne til forslaget anføres bl.a., at "Bestyrelsesmedlemmernes subsidiære hæftelse vil derfor kun blive aktuel i de tilfælde, hvor den, der afholder lotteri, gentagne gange ikke har indberettet og indbetalt afgift på trods af inddrivelses-myndighedens anmodning herom.".

 

              Demokraterne har på den baggrund spurgt, hvor mange gange er gentagne gange? Og hvad betyder straks i virkelighedens verden?

 

              Jeg kan hertil oplyse, at udtrykket så snart i lovteksten medfører, at bestyrelses-medlemmerne hæfter for afgiften fra det tidspunkt, hvor fristen for sidste rettidige indbetaling af afgiften overskrides af den forening m.v., der har afholdt lotteriet. Der henvises i den forbindelse til 1. afsnit til nr. 2 i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

 

Udtrykket gentagne gange anvendes i 2. afsnit til nr. 2 i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. Dette afsnit indeholder en gennemgang af almindelige inddrivelsesprocedurer, dvs. praksis for, hvornår en restance vedrørende lotteriafgift faktisk søges inddrevet hos de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

 

              Forholdet er herefter det, at hæftelsen indtræder så snart fristen for sidste rettidige indbetaling er overskredet, men sædvanligvis vil restancen først blive søgt inddrevet hos bestyrelsesmedlemmerne, efter den forgæves har været søgt inddrevet hos den afgiftspligtige forening m.v.

 

Det kan dog ikke udelukkes, at restancen i visse tilfælde vil blive søgt inddrevet hos bestyrelsesmedlemmerne på et tidligere tidspunkt. Dette kan eksempelvis blive tilfældet, hvis der er tale om en forening m.v., som har betydelige restancer til det offentlige, eller der af andre grunde må antages at foreligge en betydelig kredit-risiko¿.¿

 

Skatte- og Afgiftsudvalget tager umiddelbart Landsstyrets besvarelse til efterretning.

 

Skatte- og Afgiftsudvalgets indstillinger

Skatte- og Afgiftsudvalget konstaterer, at der jf. Skattedirektoratets restanceoversigt pr. ultimo 2004 udstår over 2 mio. kr. i ikke-betalte lotteriafgifter. Udvalget finder, at dette er et urimelig højt beløb. Udvalget skal på denne baggrund henstille til Landsstyret, at det offentlige tilsyn på dette område skærpes og underlægges mere rigoristiske principper, end der hidtil har været gældende m.h.p. at forebygge yderligere restanceopbygning. Udvalget finder, at nærværende forslag er et egnet tiltag i denne retning. Udvalget skal derfor også opfordre Landsstyret til at udvise særlige bestræbelser for at udbrede kendskabet til den ændrede og skærpede lovgivning.

                       

 

Et enigt Skatte- og Afgiftsudvalg indstiller lovforslaget til vedtagelse.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

 

 

 

 

	Augusta Salling,  Formand
Agnethe Davidsen		Agathe Fontain
Lars-Emil Johansen		Lene Knüppel

 

 

 

Eqquiniaasitsinermi akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata

allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

 

(Akileraarutinik akiliinissamut akisussaasuunermik erseqqissaaneq kiisalu siulersuisuni ilaasortat akiliussisussamaataasarnissaannik atuutilersitsinissaq)

 

pillugu

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Augusta Salling, Atassut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Agnethe Davidsen, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit

Inatsisartunut ilaasortaq Lars Emil Johansen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Lene Knüppel, Demokraatit

Inatsisartunut ilaasortaq Jens Lars Fleischer, Siumut - Sinniisussaq

 

 

Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap UKIU 2006-imi siullermeerinerup kingorna inatsisissatut siunnersut matumani pineqartoq nassuiaatitaalu misissorpai.

 

Siunnersuut UKA 05-imi (UKA 05/51) taamani Naalakkersuisuusunit saqqummiunneqaqqaarpoq. Inatsisartunut 15. november 2005-imi qinersinissap nalunaarutigineqarneratigut siunnersuut atorunnaarpoq. Siunnersuutip annertunerusumik allannguuteqartinnagu saqqummiuteqqinneqarnissaa Naalakkersuisunngortut toqqarsimavaat.

 

Siunnersuutip imarisai

2004-mut nalunaarummini (49-1) eqquiniaasitsinermut akileraarutit pillugit maleruagassat atuuttut nutarterneqarnissaat Inatsisartut Ombudsmandiata kaammattuutigaa. Inatsit malillugu akileraarutinik kikkut akiliisussaatitaanerat inatsisikkut erseqqissarneqassasoq Ombudsmandip immikkut kissaatigisimavaa.

 

Peqatigiiffiit il.il. eqquiniaasitsisut eqquiniaasitsinermi akileraarutit akilerneqarnissaannut akisussaanerat siunnersuutikkut matumuuna naqissuserneqassasoq Naalakkersuisut kissaatigaat.

 

Peqatigiiffiit il.il. eqquiniaasitsisut siulersuisuini ilaasortat eqquiniaasitsinermi akileraarutinik akiliingitsoortoqarnerani tulliullutik akiliisussanngortinneqartarnissaat siunnersuutigineqarpoq. Peqatigiiffiit il.il. eqquiniaasitsisut akileraarutinik piffissaq eqqorlugu akiliinngitsoorneranni taamatut akiliisussanngorneq atuutilertassaaq. Nalinginnaasumilli akiliisitsiniartarnermi periusaasup aallaavigaa peqatigiiffiup eqquiniaasitsisimasup akileraarutinit akilinngitsuugaanut akileeqqusissummik allakkamik tigusaqartoqarsimatinnagu akileraarutit akilinngitsuukkat akiliisitsiniartartumit akilersinniarneqarsinnaanngitsut.

 

Tusarniaanermit akissutisiat

Siunnersuut 5. april 2005-imi 6. maj 2005-imi tusarniaanermut akissuteqarnissamik piffissalerlugu taamani Naalakkersuisuusunit tusarniaassutigalugu nassiunneqarpoq. Siunnersuut taasariaqartunik allannguuteqanngimmat tusarniaaqqinnissaq Naalakkersuisunngortut pisariaqartutut isigisimanngilaat.

 

Tusarniaanermi akissutisiat nuutinneri siunnersuutip ataatsimiititaliamit suliarineqarnerani atugassatut ataatsimiititaliap pissarsiarai. Tusarniaanermi akissutisiat oqaaseqarnissamik pisariaqalersitsinngillat.

 

Siunnersuutip aningaasatigut kinguneqaatissai

Siunnersuutip siunertaa pingaarneq tassaammat maleruagassanik atuuttunik erseqqissaanissaq siunnersuutip aningaasatigut immikkut kinguneqaateqarnissaa Naalakkersuisut naatsorsuutiginngilaat.

 

Akisussaasuuneq

Siulersuisunut ilaasortat akisussaasuunerannut tunngaviusutut apeqqut Akitsuusiisarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimiititaliatut sulinermini immikkut maluginiarsimavaa. Ulloq 24. februar 2006 tamanna pillugu allakkaminni Naalakkersuisut imaattunik ilisimatitsissuteqarput:

 

 siunnersuutip nr. 2-ani ima allassimasoq takuneqarsinnaavoq - "Akisussaasuuneq atuutilissaaq piffissaq peqatigiiffiup il.il. eqquiniaasitsisup eqquiniaasitsinermi akileraarutinik piffissaagallartillugu akiliiffissaa qaangiunniariarpat.".

 

Siunnersuummut oqaaseqaatini ilaatigut oqaatigineqarpoq -Taamaammat siulersu­isunut ilaasortat sinniisuullutik akiliussisussamaataanerat aatsaat atuutilersussaavoq, eqquiniaasitsisup akiliisitsiniartartutut oqartussaasut akileraarutinik nalunaarutiginneqqulluni akileeqqullunilu qinnuiginninnerat arlaleriarluni sumiginnarsimappagu.

 

Tamanna tunngavigalugu Demokratit aperipput, arlaleriarluni-mik oqarneq qanoq paasisariaqarpa? Aamma qaangiunniariarpat qanorpiaq isumaqarami?

 

Tassunga tunngatillugu oqaatigisinnaavara inatsisip oqaasertaani allassimasoq qaangiunniariarpat isumaqarmat siulersuisuni ilaasortat akileraarutip akilerneqarnissaanut akisussaasuulissasut, peqatigiiffiup il.il. eqquiniaasitsisup piffissaq akileraarutinik piffissaagallartillugu akiliiffissani kingusinnerpaaq qimmuppagu. Tassu­nga tunngatillugu innersuussutigineqarpoq inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatini nr. 2-mi immikkoortoq 1.

 

Oqaaseq arlaleriarluni inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatini nr. 2-mi immikkoortoq 2-mi atorneqarpoq. Immikkoortumi tas­sani eqqartorneqarput akiliisitsiniartarnermik periutsit nalinginnaasut, tassa imaappoq eqquiniaasitsinermi akileraarutit akiligassanngorsimasut qanoq innikkut siulersuisunut ilaasortanut ataasiakkaanut akilersinniarneqartarnerannik periuseq.

 

Taamaalilluni imaalerpoq akisussaasuuneq piffissaagallartillugu akiliiffissaq kingulleq qimmunneqarniariarpat atuutilissasoq, akiligassalli nalinginnaasumik periuseq malillugu aatsaat siulersuisunut ilaasortanut akilersinniarneqassapput peqatigiiffim­mut il.il. akileraarutinik akiliisussaatitaasumut akilersinniaraluarlugit iluatsitsisoqan­ngippat.

 

Imaanngilarli akiligassat siulersuisunut ilaasortanut pisut ilaanni siusinnerusukkut akilersinniarneqartarsinnaanngitsut. Taamaaliortoqarsinnaavoq assersuutigalugu peqatigiiffik il.il. pineqartoq pisortanut annertuunik akiligassaqarpat, imaluunniit akiligassallip annertuunik annaasaqarfigineqarnissaa ilimanarsorinarpat

 

Naalakkersuisut akissuteqaataat Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap tusaatissatut tiguaa.

 

Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap inassuteqaataa

Akiitsunut akilerneqanngitsunut 2004-ip naanerani Akileraartarnermut Pisortaqarfiup takussutissiaa naapertorlugu eqquiniaasitsinermut akileraarutit akilerneqanngitsut 2 mio. kr. sinnerlugit angissuseqartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap takusinnaavaa. Aningaasat taakku pissusissamisuunngitsumik amerlavallaartut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Tamanna tunngavigalugu ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut inassutigissavaa akiitsut akilinngitsuukkaat amerliartuinnarnissaat pinaveersimatinniarlugu tamassuma pisortanit nakkutilliivigineqarnera sakkortusineqassasoq sakkortunerusumillu tunngavilimmik periuseqarfigineqassasoq. Taamatut sammivilimmik iliuuseqarnissamut siunnersuut matumani pineqartoq atorneqarluarsinnaasoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Taamaammat inatsiseqarnerup allannguteqarnerata sakkortusineqarneratalu ilisimaneqarnera siammarsarumallugu immikkut iliuuseqarnermik takutitsissasut ataatsimiititaliap ilanngullugu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaa.

 

Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuutip akuersisutigineqarnissaa inassutigaa.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

	Augusta Salling,  Siulittaasoq
Agnethe Davidsen		Agathe Fontain
Lars-Emil Johansen		Lene Knüppel