Samling

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

 

1. Lovforslagets baggrund og indhold:

 

Lovforslaget har til formål at præcisere, at den forening m.v., der afholder lotteri, hæfter principalt for betalingen af skyldige afgifter. Dette fremgår på nuværende tidspunkt ikke eksplicit af loven. Med dette lovforslag er eventuelle uklarheder omkring dette hæftelsesforhold afklaret.

 

Lovforslaget har sin baggrund i et ønske fra Ombudsmandens side om at få præciseret hæftelsesforholdene mellem den, der afholder lotteri og bestyrelsen.  

 

Lovforslaget klargør ligeledes, at hæftelsen ikke er alternativ i forhold til bestyrelses-medlemmerne, idet bestyrelsesmedlemmernes hæftelse præciseres som subsidiær.

 

Reglen omkring bestyrelsesmedlemmernes hæftelse for skyldige afgifter har eksisteret siden landstingslovens ikrafttrædelse den 31. oktober 1987. Baggrunden for bestyrelses-medlemmernes hæftelse tager sit udgangspunkt i, at afgiften skal indbetales til landskassen. Det er således det offentliges penge, som den, der afholder lotteri, skal indeholde og indbetale. Det skal understreges, at krav på afgiftsrestancer kun undtagelsesvist gøres gældende mod foreningens bestyrelsesmedlemmer. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre ved denne praksis, hvorfor det må forventes, at bestyrelsesmedlemmernes hæftelse kun i ganske få tilfælde bliver aktuel.

 

Efter almindelige grundsætninger aktualiseres en subsidiær hæftelse først, når en restance forgæves er søgt inddrevet hos det retssubjekt, der hæfter principalt. Lovforslaget indeholder en afvigelse fra dette udgangspunkt, idet en subsidiær hæftelse aktualiseres, når det retssubjekt, der hæfter principalt, ikke indbetaler skyldig afgift rettidigt.

 

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:

 

Præciseringen af den principale hæftelse for den, der afholder lotteri, indeholder ikke en ændring af den nuværende praksis, hvorfor der ikke forventes økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige vedrørende dette punkt.

 

Det forventes, at indførelse af selvskyldnerhæftelse for bestyrelsesmedlemmer vil effektivisere inddrivelsesprocessen, hvilket alt andet lige vil medføre en administrativ lettelse af sagsbehandlingen og åbne for muligheden for forøgede indtægter. Dog forventes denne administrative lettelse af sagsbehandlingen og de mulige forøgede indtægter at være af så begrænset omfang, at dette ikke forventes at medføre økonomiske besparelser for det offentlige.

 

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:

 

Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.

 

4. Miljø- og naturmæssige konsekvenser:

 

Forslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

 

5. Administrative konsekvenser for borgerne:

 

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

 

6. Forholdet til rigsfællesskab og selvstyre:

 

Forslaget har ikke rigsfællesskabs- eller selvstyreaspekter.

 

7. Høring:

 

Forslaget har været sendt til høring i KANUKOKA, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Økono­mi­direk­toratet.

 

Økonomidirektoratet har i sit høringssvar foreslået en uddybning af den subsidiære hæftelses økonomiske betydning.

 

Der er ikke fremkommet yderligere bemærkninger.

 

Høringssvarene er indarbejdet i forslaget.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Til nr. 1

I forslagets nr. 1 foreslås det præciseret, at den, der afholder lotteri, hæfter for betaling af afgiften. Hæftelsen er principal, og de almindelige inddrivelsesregler, herunder konkursinstituttet, er anvendelige over for det retssubjekt, der afholder lotteri. Der kan således foretages tvangsinddrivelse efter retsplejelovens og inddrivelseslovens regler.

 

Til nr. 2

Det foreslås endvidere, at bestyrelsesmedlemmer i den forening m.v., der afholder lotteri, hæfter subsidiært for afgiftsrestancer. Hæftelsen aktualiseres i det øjeblik, den forening m.v., der afholder lotteri, ikke indbetaler lotteriafgift rettidigt. Det er derfor ikke en betingelse for bestyrelsesmedlemmernes hæftelse, at foreningens misligholdelse er konstateret ved dom, anmeldt konkurs eller lignende. Bestyrelsesmedlemmernes hæftelse fungerer derfor som udgangspunkt på samme måde som en kaution i relation til en selvskyldnerkaution.

 

Almindelig inddrivelsesprocedure foreskriver imidlertid, at inddrivelsesmyndigheden ikke søger skyldige lotteriafgifter inddraget hos bestyrelsesmedlemmerne, før den forening m.v., der afholder lotteri, har modtaget rykkere. Foreningen m.v. orienteres ligeledes om retsfølgen af manglende indbetaling af afgiftsrestance. Bestyrelsesmedlemmernes subsidiære hæftelse vil derfor kun blive aktuel i de tilfælde, hvor den, der afholder lotteri, gentagne gange ikke har indberettet og indbetalt afgift på trods af inddrivelsesmyndighedens anmodning herom.

 

Både den, der afholder lotteri, og bestyrelsesmedlemmernes hæftelse er objektiv. Hæftelsen kan derfor gøres gældende, uanset om der er noget at bebrejde et enkelt medlem, og uanset om den manglende indbetaling af afgift har været et medlem ubevidst. Hæftelsen bortfalder derfor ikke, såfremt et bestyrelsesmedlem ikke har været til stede under ét eller flere bestyrelsesmøder. Fravær på grund af sygdom eller lignende medfører derfor ikke hæftelsesbortfald. 

 

Ifølge den foreslåede regel hæfter et bestyrelsesmedlem for skyldige afgifter opstået i den periode, vedkommende er medlem af bestyrelsen. Hæftelsen for skyldige afgifter opstået i den nævnte periode består, selv om bestyrelsesmedlemmet er trådt ud af bestyrelsen.

 

Bestyrelsesmedlemmerne hæfter solidarisk. Dette medfører, at inddrivelsesmyndigheden kan vælge at søge den samlede skyldige afgift inddækket hos alle eller hos et eller flere bestyrelsesmedlemmer. Et eller flere bestyrelsesmedlemmer, der på denne måde har betalt afgiften, kan rejse regreskrav over for de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

 

Suppleanter for bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke for skyldige afgifter.

 

Til § 2

 

Det foreslås, at landstingsloven træder i kraft den 1. april 2006. Forslaget finder kun anvendelse på lotterier afholdt fra og med denne dato.

Inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatit

 

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

 

 

1. Inatsisissatut siunnersuutip tunngavia imarisaalu:

 

Inatsisissatut siunnersuutip siunertaraa peqatigiiffiup il.il. eqquiniaasitsisup akileraarutit akiligas­sanngorsimasut akilerneqarnissaannut akisussaasuunerpaajuneranik erseqqissaanissaq. Tamanna inatsimmi maannakkorpiaq erseqqilluinnartumik allassimanngilaq. Akisussaasuuneq taanna pillugu nalornissutaasinnaasut inatsisissatut siunnersuummi matumani erseqqissarneqarput.

 

Inatsisissatut siunnersuut, eqquiniaasitsisup siulersuisullu akornanni akisussaasuunerup ersarinnerunissaanik Ombudsmandip piumasaqaateqarneranik tunngaveqarpoq.

 

Aamma inatsisissatut siunnersuutikkut erseqqissarneqarpoq akisussaasuunerup siulersuisunut ilaa­sortanut piumasaannarmik inissinneqarsinnaannginnera, siulersuisunummi ilaasortat akisussaasuu­nerat sinniisutut akiliussisussamaataanerusoq erseqqissarneqarpoq.

 

Siulersuisunut ilaasortat, akileraarutit akilerneqanngitsut akilerneqarnissaannut akisussaasuunerannut malittarisassaq Inatsisartut inatsisaata atuutilersinneqarnerani ulloq 31. oktober 1987-imili atuuppoq. Siulersuisunut ilaasortat akisussaasuunerat, akileraarutip landskarsimut akiligassaaneranik tunngaveqarpoq. Tassa taakku pisortat aningaasaatigaat eqquiniaasitsisullu unerartillugillu akiliutigisassavaat. Erseqqissaatigineqassaaq akileraarutinut akiitsut qaqutiguinnaq siulersuisunut ilaasortanut akileqquneqartarmata. Inatsisissatut siunnersuutip siunertarinngilaa ileqqorineqartup taassuma allanngortinneqarnissaa, taamaattumik naatsorsuutigineqartariaqarpoq siulersuisunut ilaasor-tat akisussaasunngortinneqartarnerat pisuni arlaqanngitsuinnarni pisassasoq. 

 

Sinniisuulluni akiliussisussamaataaneq najoqqutassat nalinginnaasut malillugit aatsaat atuutilersus­saavoq, akiligassat inatsisit naapertorlugit akiliinissamut akisussaasuunerpaamut akilersinniaraluar­lugit iluatsitsisoqanngippat. Inatsisissatut siunnersuut tunngavimmit tassannga allaassuteqarpoq, tassami sinniisuulluni akiliussisussamaataaneq atuutilersinneqassammat inatsisit naapertorlugit aki­liinissamut akisussaanerpaasoq akileraarutinik akiligassanngorsimasunik piffissaagallartillugu aki­liinngippat. 

 

2. Pisortanut aningaasatigut allaffissornikkullu sunniutissai.

 

Eqquiniaasitsisup akisussaasuunerpaajuneranik erseqqissaaneq maannakkut inatsisaasumik allan­nguinermik imaqanngilaq, taamaammallu pisortat tassunga atatillugu aningaasatigut allaffissornik­kulluunniit sunniuteqarfigineqarnissaat naatsorsuutigineqanngilaq.

 

Siulersuisunut ilaasortat akiliussisussamaataasarnissaannik atuutilersitsinerup akiliisitsiniartarner­mik suliaqartarnermut pitsannguutaanissaa naatsorsuutigineqarpoq, taamaatuttaaq allaffissornikkut sullissinermik oqilisaassisoqassaaq isertitallu qaffatsinneqarsinnaanerannut aqqutissiuussisoqarluni. Allaffissornikkulli sullissinernit oqilisaassinerit pineqartut isertitaqaataanerulernissaat ima killeqar­tigisussatut nalilerneqarpoq, pisortanut sipaarutaasinnaanerat ilimagineqarani.

 

3. Inuussutissarsiutinik ingerlataqartunut aningaasatigut allaffissornikkullu sunniutissai:

 

Siunnersuut inuussutissarsiutinik ingerlataqartut aningaasarsiornerannut imaluunniit inuussutissarsi­utinik ingerlataqartut allaffissornerannut sunniuteqartussaanngilaq.

 

4. Avatangiisinut pinngortitamullu sunniutissai:

 

Siunnersuut avatangiisinut pinngortitamulluunniit sunniuteqartussaanngilaq.

 

5. Innuttaasunut allaffissornikkut sunniutissai:

 

Siunnersuutip innuttaasunut allaffissornikkut sunniuteqarnissaa ilimagineqanngilaq.

 

6. Naalagaaffeqatigiinnermut namminersornermullu tunngasut:

 

Siunnersuut naalagaaffeqatigiinnermut namminersornermulluunniit tunngasunik imaqanngilaq.

 

7. Tusarniaaneq:

 

Siunnersuut KANUKOKA-mut, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilagee­qarnermullu Pisortaqarfimmut aamma Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut tusarniaassutigineqar­simavoq.

 

Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik tusarniaanermi akissutimini siunnersuuteqarpoq sinniisuulluni akiliussisussamaataanerup aningaasatigut sunniutissaa sukumiinerusumik nassuiaatigineqassasoq.

 

Oqaaseqaatinik allanik takkuttoqarsimanngilaq.

 

Tusarniaanermi akissuteqaatit siunnersuummut ilanngunneqarput. 

 

Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

 

§ 1-imut

Nr. 1-imut

Siunnersuummi nr. 1-imi siunnersuutigineqarpoq erseqqissarneqassasoq, eqquiniaasitsisup akileraarutit akilerneqarnissaannut akisussaasuunera. Pineqarpoq pingaarnertut akisussaasuuneq, aamma akiliisitsiniartarnermi maleruagassat nalinginnaasut, matumani aamma ilanngullugit akiliisinnaajun­naartarnermut tunngasut, inatsisit malillugit akiliinissamut akisussaatitaasumut eqquiniaasitsisumut sakkugineqarsinnaapput. Taamaalilluni eqqartuussisarnermik inatsimmi aammalu akiitsut akilersin­niarneqartarnerannut pisoqalisoortarneranullu inatsimmi maleruagassat naapertorlugit pinngitsaa­liissummik akiliisitsiniartoqarsinnaavoq.

 

Nr. 2-mut

Aammattaaq siunnersuutigineqarpoq, peqatigiiffimmi il.il. eqquiniaasitsisumi siulersuisunut ilaasor­tat akileraarutinut akiligassat akilerneqarnissaannut sinniisuullutik akisussaasuusut. Akisussaasuu­neq atuutilissaq piffissaq peqatigiiffiup il.il. eqquiniaasitsisup eqquiniaasitsinermi akileraarutinik piffissaagallartillugu akiliiffissaa qaangiunniariarpat. Taamaammat peqatigiiffiup pisussaaffimmi­nik sumiginnaanerata eqqartuussutikkut, akiliisinnaajunnaarnermik nalunaarutiginnittoqarneratigut assigisaatigulluunniit paasineqarnera siulersuisunut ilaasortat akisussaasuunissaannut aalajangii­suunngilaq. Tassa imaappoq siulersuisunut ilaasortat akisussaasuunerat akiliussisussamaatitut qular­naveeqqusiisutut tunngavimmigut nammineq akiitsulittut qularnaveqqusiisutut pissuseqarpoq.

 

Kisianni akiliisitsiniartarnermik suleriaatsini nalinginnaasuni peqqussutaavoq akiliisitsiniartartutut oqartussaasut eqquiniaasitsinermi akileraarutinik akiligassanngorsimasunik, peqatigiiffik il.il. eqqu­iniaasitsisuusoq nukingisaarilluni allakkanik tigusaqareersimatinnagu, siulersuisunut ilaasortanut akiliisitsiniarsinnaanngitsut. Taamatuttaaq akileraarutinut akiligassanik akiliinngitsoornerup inatsi­sitigut kingunissai peqatigiiffimmut il.il. ilisimatitsissutigineqassapput. Taamaammat siulersuisunut ilaasortat sinniisuullutik akiliussisussamaataanerat aatsaat atuutilersussaavoq, eqquiniaasitsisup aki­liisitsiniartartutut oqartussaasut akileraarutinik nalunaarutiginneqqulluni akileeqqullunilu qinnuigin­ninnerat arlaleriarluni sumiginnarsimappagu.

 

Eqquiniaasitsisup taamatullu aamma siulersuisunut ilaasortat akisussaasuunerat tamanut atuuppoq. Tassa imaappoq akisussaasuuneq atuutsinneqarsinnaavoq ilaasortap ataasiinnaviup isornartorsiu­gas­saanera apeqqutaatinnagu aamma akileraarutinik akiliisimannginnerup ilaasortat arlaannit ilisima­neqarsimanngin­nera apeqqutaatinnagu. Taamaammat akisussaasuuneq siulersuisunut ilaasortap siu­lersuisut ataatsi­miinneranni ataatsimi arlaqartuniluunniit najuussimannginnera pissutigalugu atorun­naassanngilaq. Taamaattumik napparsimaneq assigisaaluunniit pissutigalugit najuussimannginneq akisussaasuune­rup atorunnaarnissaanik kinguneqassanngilaq. 

 

Maleruagassatut siunnersuutigineqartoq naapertorlugu siulersuisunut ilaasortaq akileraarutit, pine­qartup piffissa­mi siulersuisunut ilaasortaaffigisaani akiligassanngorsimasut akilerneqarnissaannut akisussaasuuvoq. Akileraarutit piffissami taaneqartumi akiligassanngorsimasut akilerneqarnissaan­nut akisussaaneq atuutiinnassaaq, siulersuisunut ilaasortaq siulersuisunut ilaasortaajunnaaraluarpal­luunniit.

 

Siulersuisunut ilaasortat assigiimmik pisussaaffeqarput. Tamanna isumaqarpoq akiliisitsiniartartutut oqartussaasut akileraarutit akiligassanngorsimasut tamarmiusut siulersuisunut ilaasortanut tamanut imaluunniit ataasiinnarmut arlalinnulluunniit akilersinniarsinnaagaat. Siulersuisunut ilaasortap ataatsip arlallilluunniit akiliisinneqarsimasup/-sut taamaalillutik siulersuisunut ilaasortaqatitik aki­likkamik ilaannik utertitseqqullugit piumasaqarfigisinnaavaat.

 

Siulersuisunut ilaasortat sinniisussaat akileraarutit akiligassanngorsimasut akilerneqarnissaannut akisussaasuunngillat.

 

 

§ 2-mut

 

 

Inatsisartut inatsisaata ullormit 1. april 2006-imiit atortuulernissaa siunnersuutigineqarpoq. Siunner­suut eqquiniaasitsinernut ulloq taanna taassumalu kingorna ingerlanneqartunut taamaallaat atuup­poq.