Samling

BETÆNKNING

 

afgivet af

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg

 

vedrørende

 

 

Forslag til Landstingslov om ændring af

 Landstingslov om havne- og krydstogtpassagerafgift

 

(Forhøjelse af passagerafgift for krydstogtskibe samt pakkerejseafgift)

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut, formand

Landstingsmedlem Agnethe Davidsen, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Lars Emil Johansen, Siumut

Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne

Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut - Suppleant

 

Skatte- og Afgiftsudvalget har efter 1. behandlingen under VM2006 gennemgået nærværende lovforslag med be­mærkninger.

 

Forslagets indhold

Landsstyret ønsker med nærværende forslag at hæve afgiften for passagerer fra krydstogtskibe, der anløber havne i Grønland, ligger på red eller ilandsætter passagerer på kysten. Det foreslås, at afgiften hæves fra 300 kr. pr. passager til 450 kr. pr. passager.

 

Det foreslås endvidere, at der indføres en ny afgift på 450 kr. pr. passager på passagerskibe, der sejler i kombinationssejlads, når passagererne deltager i kombinerede rejsearrangementer, som udgår fra Danmark, Færøerne eller udlandet.

 

Det foreslås endeligt, at adgangen til at indgå aftaler med Skattedirektoratet om afregning af afgiften udvides til at omfatte passagerskibe, der sejler i kombinationssejlads.

 

Høringssvar

Skatte- og Afgiftsudvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af de afgivne høringssvar. Forslaget blev sendt i høring den 17. december 2005 med svarfrist den 21. december 2005. Høringssvarene har i sig selv ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Udvalget har dog bemærket sig, at flere af høringsparterne giver udtryk for, at høringsfristen har været meget kort. Idet Skatte- og Afgiftsudvalget anerkender, at Landsstyret grundet nyvalg til Landstinget kun har haft kort tid til det lovforberedende arbejde, finder Udvalget det uheldigt, at høringsfristen ikke har været længere. Udvalget henstiller til Landsstyret, at der generelt fastsættes høringsfrister, der er udmålt således, at høringsparterne har rimelig lejlighed til at sætte sig ind i høringsmaterialet, da formålet med høringsrunden ellers forspildes.

 

Det blev i den forbindelse overvejet under 1. behandlingen af forslaget i Landstingssalen, hvorvidt kredsen af høringsparter har været fyldestgørende. På baggrund af 1. behandlingen i Landstingssalen af nærværende forslag har Landsstyret anmodet Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), arbejdsgiverforeningen ILIK og Arctic Umiaq Line/ATG om at fremføre eventuelle kommentarer til lovforslaget. Efter anmodning fra Skatte- og Afgiftsudvalget er tilsvarende anmodninger fremsendt til SIK og APK. De modtagne kommentarer og tilkendegivelser har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger under udvalgsbehandlingen.

 

Benchmarkingudvalgets anbefalinger

Det er påpeget flere gange af såvel Benchmarkingudvalget som af det tidligere Landsstyre, at skatter og afgifter som udgangspunkt kun bør pålægges befolkning og erhvervsliv, når de øvrige økonomiske politikker ikke kan finansiere sig selv.

 

Dette blev bl.a. fremhævet i Landstingssalen af Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender under behandlingen af Redegørelse om en skatte- og afgiftsreform (EM 2003/15). Landsstyremedlemmet udtalte ved denne lejlighed:

 

"Landsstyret vil i den sammenhæng have som udgangspunkt, at stigninger i den samlede udskrivning af skatter og afgifter er sidste udvej, når besparelser og andre indtægtsmuligheder er udtømt."

 

Udvalget konstaterer, at der hidtil har været bred politisk enighed om, at turismen i Grønland skal være et hovedelement i en fremtidig selvbærende økonomi. Udvalget finder på denne baggrund, at afgiftsforhøjelser, der risikerer at begrænse turismen i Grønland, kun bør gennemføres med den allerstørste forsigtighed.

 

Udvalget konstaterer imidlertid også, at Greenland Tourism (GT) har været involveret i udarbejdelsen af forslaget. Udvalget må forstå dette således, at GT efter grundige analyser og undersøgelser i samarbejde med en bred vifte af turistoperatører over hele Grønland har beregnet, at forslaget ikke vil have skadelige virkninger for turismen i Grønland. Udvalget tager dette til efterretning. 

 

Forslagets økonomiske virkninger

Landsstyret forventer, at forslaget vil indbringe et merprovenu til Landskassen på 4,3 mio. kr. årligt fra og med 2006. Såfremt Landstinget også vedtager Landsstyrets forslag om ændring af Landstingslov om indkomstskat (VM06/10), som forventes et give et årligt samlet provenutab på 5 mio. kr. for de offentlige kasser, må der samlet i alt forventes et årligt provenutab for de offentlige kasser under et på 700.000 kr.

 

Denne beregning er baseret på en forventning om, at der vil komme omkring 20.000 krydstogtspassagerer samt ca. 3.000 passagerer, som deltager i pakkerejser, til Grønland i 2006. Der var ca. 15.600 krydstogtspassagerer i Grønland i 2004.

 

Skatte- og Afgiftsudvalgets indstilling

 

Et flertal i udvalget bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller forslaget til vedtagelse.

 

Et mindretal i Udvalget bestående af repræsentanten for Demokraterne indstiller forslaget til forkastelse med denne begrundelse:

Demokraterne anser det ikke for hensigtsmæssigt at pålægge kombinationsrejser en afgift på 450 kr., da niveauet for afgiften efter Demokraternes opfattelse er sat for højt, og derfor vil kunne virke som en barriere for en fortsat vækst i turismeerhvervet her i landet.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

 

	Augusta Salling,  Formand
Agnethe Davidsen		Agathe Fontain
Lars-Emil Johansen		Lene Knüppel

 

 

Umiarsualivimmiinnermut aamma umiarsuit takornarianik angallassissutit

ilaasunik angallassinerannut akileraarutit pillugit

Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik

Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

(Umiarsuit takornarianik angallassissutit ilaasunik angallassinerannut akileraarummik qaffaa­neq kiisalu angalanerit ataatsimut aaqqissuuteriikkat akileraarutaat)

 

pillugu

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusisarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Augusta Salling, Atassut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Agnethe Davidsen, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit

Inatsisartunut ilaasortaq Lars Emil Johansen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Lene Knüppel, Demokraatit

Inatsisartunut ilaasortaq Jens Lars Fleischer, Siumut - Sinniisussaq

 

 

UKIU 2006-imi siullermeerinerup kingorna inatsisissatut siunnersuut matumani pineqartoq nassuiaatitai ilanngullugit Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap misissuataarpaa.

 

Siunersuutip imarisaa

Umiarsuit takornarianik angallassissutit Kalaallit Nunaanni umiarsualivimmut nunalittut, pif­fimmilu umiarsualiviup avataani kisartut imaluunniit ilaasunik sinerissamut nunnigussisut ilaasuinut akileraarusiineq qaffanneqassasoq siunnersuutikkut matumuuna Naalakkersuisut kissaatigaat.

 

Akileraarusiineq ilaasumut ataatsimut 300 kr.-iniit ilaasumut ataatsimut 450 kr.-inut qaffanneqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Danmarkimit, Savalimmiunit nunanilluunniit al­la­nit umiarsuarnut ilaasartaatinut ilaasunut ataqatigiissaakkamik angalanernut ataqatigiissaakkanut ilaasunut ilaasumut ataatsimut 450 kr.-inik akileraarusiinermik nutaamik atuutilersitsinissaq aammattaaq siunnersuutigineqarpoq.

 

Akileraarusiinerup Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut akilerneqartarnissaanik isumaqatigiissuteqarsinnaaneq umiarsuarnik ilaasartaatinik ataqatigiissaakkamik ingerlaartunik ilallugu annertusineqassasoq naggataagut siunnersuutigineqarpoq.

 

Tusarniaanermit akissutit

Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaq siunnersuutip matumani pineqartup suliarineqarnissaanut atugassatut tusarniaanermit akissutit nuutinneqarnerinik pissarsiniarsimavoq. Siunnersuut ulloq 17. december 2005, ulloq 21. december 2005 akissuteqarfigineqartussatut tusarniaassutitut nassiunneqarpoq.Tusarniaanermit akissutit namminneq oqaaseqarfiginninnissamik pisariaqalersitsisimanngillat.

 

Tusarniaavigineqarsimasulli arlallit piffissaq tusarniaavigineqartoq sivikippallaarsimanerarsimammassuk ataatsimiititaliap maluginiarpaa. Inatsisartunik nutaamik qinersisoqarnera pissutigalugu inatsisissamik piareersaallutik sulinissamut Naalakkersuisut piffissakippallaarsimasut Akileraartarnermut Akitsuusisarnermullu Ataatsimiititaliap paasisinnaagamiuk piffissaq tusarniaaviusoq sivisunerusinnaasimanngimmat ataatsimiititaliap pitsaanngitsutut isigaa. Tusarniaavigineqartut tusarniaanermi atortunik misissuinissamut naammaginartumik piffissaqartillugit tusarniaanermut piffissaliussat ataatsimut isigalugit sivisussusilerneqartassasut ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut inassutigissavaa., taamaattoqanngikkaluarpammi tusarniaanissap siunertaa atorneqanngitsuussammat.

 

Tassunga atatillugu Inatsisartut ataatsimiittarfianni siunnersuutip siullermeerneqarnerani tusarniaavigineqartut amerlassusiat naammannersoq isumaliutigineqarsimavoq. Siunnersuutip matumani pineqartup Inatsisartut ataatsimiittarfianni siullermeerneqarnerata tunngavigalugu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat (GA), sulisitsisut peqatigiiffiat ILIK aamma Arctic Umiaq Line/ATG Naalakkersuisunit qinnuigineqarput inatsisisissatut siunnersuummut oqaaseriumasinnaasaminnik saqqummeeqqullugit. Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamit saaffiginninneq tunngavigalugu taakku assinginik saaffiginnissutit SIK-mut APK-mullu nassiunneqarsimapput. Oqaaseqarfiginninnertut pissarsiarineqartut ataatsimiititaliami suliarinninnerup nalaani annertuumik oqaaseqarfiginninnissamut pissutissaqartitsisimanngillat.

 

Nunani tamalaani aaqqissuussinernut sanilliussinermut ataatsimiititaliap kaammattuutai

Aningaasaqarniarnikkut anguniakkat allat imminnut aningaasalersorsinnaatinnagit aatsaat aallaavittut isigalugu innuttat inuussutissarsiortullu akileraarusiivigineqarlutillu akitsuusiivigineqartarnissaat  nunani tamalaani aaqqissuussinernut sanilliusinermut ataatsimiititaliamit siusinnerusukkullu naalakkersuisuusunit arlaleriarlugu taakkartorneqartarsimavoq.

 

Tamanna Akileraarutinik akitsuutinillu aaqqissuusseqqinnissamik nalunaarusiaq (UKA 2003/15) ilaatigut Inatsisartut Ataatsimiittarfianni suliarineqarmat Aningaasaqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisumit erseqqissaatigineqarpoq. Naalakkersuisunut ilaasortaq tassani oqarpoq:

 

¿Tassunga atatillugu Naalakkersuisut aallaaviginiarpaat akileraarusiissutit akitsuusiissutillu tamakkiisunik qaffaanerit kingullerpaajutinneqartariaqartut, tassalu aatsaat sipaarniarfigineqarsinnaasueruppat aammalu allanik isertitsiffiusinnaasunik periarfissaarutivippat.¿

 

Kalaallit Nunaata siunissami imminut napatilluni aningaasaqarnerani takornariaqarneq toqqammaviit pingaarnerit ilagissagaat naalakkersuinikkut siamasissumik maannamut isumaqatigiissutaasimammat ataatsimiititaliap oqaatigissavaa. Akileraarusiinermik qaffaanikkut Kalaallit Nunaanni takornariaqarnerup killiliivigineqarnissaa aarleqqutigineqarsinnaasoq tamannalu tunngavigalugu mianersorluinnarluni taamaallaat piviusunngortinniarneqartariaqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.

 

Greenland Tourismili (GT) siunnersuutip suliarineqarnerani peqataasimasoq ataatsimiititaliap ilanngullugu paasivaa. Tamanna ataatsimiititaliap ima paasisariaqarpaa Kalaallit Nunaanni tamarmi takornariaqarnikkut sullissisorpassuarnik suleqateqarluni misissuilluareerluni misissuereerlunilu naatsorsuisimasoq Kalaallit Nunaanni takornariaqarnermut siunnersuut ajoqutaasunik sunniuteqassanngitsoq. Taamanna ataatsimiititaliap tusaatissatut tiguaa.

 

Siunnersuutip aningaasaqarnikkut kingunerisassai

Siunnersuut 2006-imiit Landskarsip iluanaarutaanik ukiumut 4,3 mio. kr.-inik anginerulersitsissasoq   Naalakkersuisut naatsorsuutigaat. Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allannguutissaatut Naalakkersuisut siunnersuutaat (UKIU06/10), pisortat karsiinut ukiumut katillugit iluanaarutinit annaasanik 5 mio. kr.-inik aningaasartalik Inatsisartut akuersissutigissappassuk pisortat karsii ukiumut katillugit ataatsimut 700.000 kr.-inik iluanarutinit annaasaqassasut naatsorsuutigineqartariaqarpoq.

 

Taamatut naatsorsuineq tunngaveqartinneqarpoq umiarsuarnut ilaasartaatinut ilaasut 20.000 missaannik amerlassusillit kiisalu ilaasut 3.000 2006-imi nunatsinnut tikissasut naatsorsuutigineqarmat. 2004-imi umiarsuarnut ilaasartaatinut ilaasut Kalaallit Nunaanni 15.600 missaannik amerlassuseqarsimapput.

 

 

Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap inassuteqaataa.

 

Siunnersuut akuersissutigineqassasoq ataatsimiititaliami amerlanerussutillit Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinnersup Atassummeersullu  inassutigaat.

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussutillip Demokraatineersup siunnersuut imatut tunngavilimmik itigartinneqassasoq inassutigaa:

 

Ataqatigiissaakkamik angalasunut 450 kr.-inik akitsuusiinissaq naapertuutinngitsoq Demokraatit isumaqarput, Demokraatit paasinninnerat malillugu akitsuutip annertussusaa qaffasinaagaammat taamaammallu nunatsinni takornariaqarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ineriartortinneqarnissaanut suli aporfiusussatut sunniuteqarsinnaallu.

 

Taamatut oqaaseqarluni Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu
Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

	Augusta Salling,  Siulittaasoq
Agnethe Davidsen		Agathe Fontain
Lars-Emil Johansen		Lene Knüppel