Samling

Første behandling af forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at igangsætte arbejdet for at sikre, at pensionsordninger vedrørende ældre, handicappede og førtidspensionister for fremtiden bliver pristalsreguleret. Pkt. 45 af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Katt.

 

og

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre § 20, stk. 3 i landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension således, at der er samme regler for biindtægter uanset ægteskabelig status. Pkt. 57 af Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

 

samt

 

Forslag til forespørgselsdebat om forbedring samt regulering af offentlige pensioner og førtidspensioner. Pkt. 93 af Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut

 

Jeg har omhyggeligt gennemgået forslagene fra landstingsmedlem Anthon Frederiksen og landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex samt Landstingsmedlem Ruth Heilmann på Kattusseqatigiit Partiat vegne, og har følgende bemærkninger for alle.

 

Som vi ved, er vilkårene gennem mange år for de ældre, handicappede og førtidspensioner, ikke tidssvarende, og deres pension har heller ikke fulgt med.

 

Det bliver der ikke mærkeligt klaget meget over, gennem pressen og gennem breve, men som til dags dato ikke har gjort noget videre ud af. Det blev tydeligt fremhævet ved den sidste valgkamp, hvor det blev nævnt, at de ældre kun er valgflæsk, og lige så snart de folkevalgte satte sig på taburetten, blev løfterne glemt.

 

Når vi kigger på status i dag, er det meget nødvendigt, at der snarest bliver besluttet noget med de faktiske forhold som udgangspunkt.

 

Det er vores pligt at komme med løsninger, når der er utilfredsstillende forhold blandt vilkårene i befolkningen, ikke mindst, når vi kigger på vilkårene for de ældre. Der er gået mange år, hvor man starter Landstingssamlingerne, sidder de ældre tålmodigt og håber forgæves.

 

Derfor vil Kattusseqatigiit Partiat indtrængende gøre Landsstyret opmærksom på pensionerne, der ikke er blevet ændret i snart mange år.

 

Selv om livsnødvendige fornødenheder er blevet dyrere op til flere gange.

 

Ikke mindst prisen på olie, el og forsikringer, der ikke kan undværes til bolig og indbo, også priserne i dag på sundt grønlandsk mad, som man ikke kan undvære.

 

Jeg vil ikke undlade at nævne de mange, der har anskaffet sig eget hus, som de har tænkt sig at blive gamle i fred, også de, der har anskaffet sig en bolig, som de gerne vil bo i resten af deres liv, inden de blev ramt af uforudsete sygdomme.

 

Når man tager disse eksempler, kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved de penge som de ældre og førtidspensionister får, ikke er tidssvarende.

 

Vi støtter forslaget i pkt. 57, hvor det klart siges, at med udgangspunkt i fremgangsmåden i dag, at man først kan få sin pension, ud fra en beregning om, hvor meget ægtefællen eller samleveren har haft af indtægter.

 

Det er frustrerende for den berørte, idet den person, der holder om med at arbejde for sit land og som har været med til at skabe et velfærdsamfund, føler at der ikke længere er brug for ham, og endda føler, at han er blevet frataget sin identitet, og det er ikke tidssvarende og ikke kan accepteres.

 

Hvorfor skal den ældre, der har været med til Grønlands udvikling, og som har arbejdet opofrende for sit land, behandles sådan, når han forlader arbejdsmarkedet, hvorfor vi opfordrer til, at denne ordning fjernes snarest.

 

Kattusseqatigiit partiat støtter også forslaget i pkt. 93, hvor det foreslås, at pensionister og førtidspensionister, at man fjerner indtægtsgrænsen for enlige på 28.000 kr. og 42.000 kr.. for ægtepar om året.

 

Med disse begrundelser, at det er uforståeligt, hvor det kun er de ældre og førtidspensionister, der skal rammes, hvorimod andre, der har biindtægter foruden deres arbejde, får ikke besked om, at de bliver trukket i løn, såfremt de overskrider de og de beløb, og på den anden side, bliver de ældre også bliver trukket i skat, når de har biindtægter.

 

Med denne ordning, bliver vedkommende udelukket fra at være til lidt gavn for samfundet endnu, og som gerne vil hjælpe til i samfundet på en eller anden måde ud fra sinde kvalifikationer.

 

De går også i stå som mennesker på grund af de mange begrænsninger, som loven giver, og ikke mindst at stole på sig selv med sit selvværd, hvor de desværre bliver frataget rettigheder, selv om de stadig har store kvalifikationer, som samfundet ellers kunne gøre brug af.

 

Til tider føler pensionisterne, at de nu ellers har fået tid til at arbejde for samfundet i mindre grad, ud fra deres erfaringer.

 

Sådan en følelse burde få en helbredende og styrkende virkning på sjæl og krop for en, der har arbejdet i mange år, men resulterer i en svækkelse, og endda resulterer i en passivitet, som rammer alle på sjæl og krop.

 

Vore ledere postulerer, at vi mangler de ældre i dag, og at vi skal udnytte dem bedre, ud fra deres viden og erfaringer.

 

Jeg vil heller ikke undlade at nævne, at sådanne forhold i dag giver kommunerne meget ekstra arbejde med bureaukrati, beregninger, henvendelser, hvor ægtefællens mindre biindtægt afstedkommer henvendelser.

 

Alle disse forhold koster også en del udgifter, og er meget tidskrævende for socialarbejderne, selv om de ville bruge tiden til andet arbejde, som de gerne vil færdiggøre, som de bruger til henvendelser, og på den måde laver unødig dobbeltarbejde.

 

Til slut har jeg på Kattusseqatigiit Partiat vegne bemærkninger om, at samtlige partier, der har vurderet Landsstyreformandens åbningstale, hvor han har fortrøstningsfulde udmeldelser om de ældres vilkår, som jeg har store forhåbninger om, at man endelig efter mange år nu vil bane vej for den debat, som vi har deltaget i.

 

Det er mit håb, at denne sag, der nu ligger hos jer, vil få opbakning fra alle sider og at vi finder løsninger på dem.

 

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, sagen bliver behandlet hos relevante udvalg inden anden behandling.

 

Utoqqaat, innarluutillillu, kiisalu siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutillit tigusartangaasa naliginnaasumik akit qaffakkiartortarnerat malillugu qaffaaneqartalernissaat anguniarlugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutip siullermeerneqarnera imm. 45 - inats. Ilaas. Anthon Frederiksen, Kattuss.

 

Aamma

 

Inatsisartuni

aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut peqquneqassasut pisortat utoqqalinersiaritittagaat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 9 ulloq 15. april 2003-meersumi § 20, imm. 3 allanngortinneqaqqullugu, taamaalilluni aappariinnermi qanoq inissisimaneq apeqqutaatinnagu saniatigut isertittakkat pillugit assigiimmik malittarisassaqartariaqarmat. Imm. 57 - inats. Ilaas. Astrid Fleischer Rex, demokr.

 

Kiisalu

 

 

Utoqqalinermi pisortanit pensionisiat siusinaartumillu pensionisiat pitsanngorsarnissaat nutarternissaallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Imm. 93 - inats. Ruth Heilmann, Sium.

 

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksen-ip aamma inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rex-ip kiisalu inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmann-ip siunnersuutaat Kattusseqatigiit partiat - sinnerlugu sukumiisumik misissorsimavakka imaattumillu tamaasa ataasimut oqaaseqarfigissavakka.

 

Nalunngisatsituut ukiuni arlaqalersuni annertuumik Utoqqaat innarluutillit siusinartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit atugarisaat ullumikut ullutinnut akinut malinnaanatik tigusartakkanut naleqqukkunnaarsimapput.

 

taamaamallu annertuumik tupinnanngitsumillu naammagittaaliutigineqartartut tusagasiuutitigut.

allakkatigullu tusartuarpagut,

 

taamaakkaluartoq ulloq manna tikillugu annerusumik qanoq iliorfigineqarneq ajortunik, tamannalu aamma ersarissumik saqqummerpoq kingullermik qineqqusaarnermi allaammi oqartoqarluni ilumut utoqqaat qineqqusaarutaanaasut , qinikkat ingillutillu neriorsuutitik puuigortarmatigit.

 

Taamaatumik ullumikkut killiffik qiviassagaanni pisariaqarluinnarpoq piaartumik sukumiisumillu pissutsit piviusut aallaavigalugit aaqqiivigineqarnissaat piartumik aaliangiiffigineqartariaqartoq,

 

Uagummi pisussaavugut innuttaasut atugarisaannik naammaginangitsoqarpat aaqiissuteqassalluta, minnerunngitsumik utoqqartatsinnut atugaasut ullumikkut qiviassagaanni, ukiunimi arlaqalersuni, Inatsisartuni ataatsimiittoqaleraangat, utoqqartagut naammagittarlutik neriulluarlutillu utaqqilussiinnartarsimapput ,

 

Taamaatumik Kattusseqatigiit partiiata ilungersortumik Naalakkersuisunut maluginiaqquaa ukiuni arlaqalersuni Utoqqalinersiutit allanngortinneqaratik atuutsinneqarsimaneri.

 

Naak nioqqutissat allallu inuunermut pinngitsoorneqarsinnaanngitsut

arlaleriarlutik akitsuiffigineqartaraluartut.

 

MinnerunngitsumikOlie-i,p Qaammaqutik sillimatinullu akiliutit illumut pigisanullu ullumikkut pingitsoorsinnaanngisat ,kiisalu kalaalime,rngit peqqinnartut pinngitsoorneqarsinnaanngitsut, ullumikkut akii eqqaassagaanni.

 

Kiisalu taanngitsoorumanngilarra aamma pineqartunut ilaammata namminerisaminnik illumik peqalersimasunik eqqissillutik utoqqaliffigerusutaminnik, aammalu naatsorsuutiginngisamik nappaammik naatsorsuutiginngisamik nalaanneqanngikkallarnermi namminerisamik ineqalersimasunik inuunermi sinnerani najorusutaminnik .

 

Taakkuluunniit assersuutitugigaanni apeqquserneqarsinnaanngitsumik takuneqarsinnaapput ullumikkut aningaasaq, Utoqqarnut siusinaarlutilluu suilisinnaajunnaarnersiutilinnut tigusartagaritinneqartoq ullutsinnut qanoq naleqqutinngitsigisut.

 

Aammattaq Imm 57-mi siunnersuut tamakkiisumik isumaqatigilluinnarparput tassani erseqqissumik pineqarmat ullumikkut periaaseq aallaavigalugu aappaasup inooqataasulluunniit isertitai aallaavigalugit naatsorsuereernikkut aatsaat Utoqqalinersiutit soraarnerussutisiallu tigusassat angissusiat aapaasup aningaasarsiaat aallaavigalugit aatsaat tunniunneqartarnerat.

Tamannalu annertuumik ilungersunartuuvoq inummut pineqartumut, suliunnaartormi ukiuni arlalinni nunaminut sulisimasoq inuiaqatiminullu qaffarsaaqataasimasoq misigisimalertarmat atoffissaarutivinnermik allaallu kinaasusiiagaanermik allaat kinguneqartitsisarluni tamannalu ullutsinnut naleqqutinngilaq akuersaarneqarsinnaananilu.

 

Utoqqarmi maani Nunatsinnut siuarsaaqataasimasoq nunaminullu tunniusimalluni sulisimasoq sooq ukiut suliffiit naammatsimmagit taama pineqassava, taamaatumik taassuma piaartumik peerlugu atorunnaarsinneqarnissa innersuusutigaarput.

.

Aammattaaq imm.93-mi siunnersuutigineqartoq Kattusseqatigiit Partiiata tamakkiisumik taperserpaa tassalu Utoqqalinersiutillit siusinartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit, ukiumut saniatigut isertitaqarsinnaanermut killiliunneqarsimasup kisimiitumut 28.000 kr aappariinnullu 42.000.kr-niusut atorunnaarsinneqarnissannik siunnersuut taperserparput.

 

Makku tunngavigalugit, paasiuminaattuummat sooq Utoqqaat sulisinnaajunnaarnersiutillillu kisimik taama pineqassappat, allalli suliffimmi saniatigut isertitaqaraannganik oqarfigineqarneq ajorput uku ukualu saniatigut isertitannik qaangerukkit aningaasarsiatit ilanngaavivineqassapput uffalu aamma allatulli Utoqqaq saniatigut sulilaarsimaguni akileraarutitigut ilanngaavigineqartartoq.

 

Taamatullu aaqqiisimanerup pineqartoq arlaatigut mattuttarpaa inuiaqatiminut suli iluaqutaalaarusuttoq inuiaqatiminullu piginnaasaminik suli arlaatigut ikiuukusuttoq.

 

Pineqartormi inatsisit killilersuivallaarneq peqqutigalugu aamma inuttut unittoortarpoq minnerunngitsumik aamma inuttut naleqassutsikkut imminullu tatiginermik, allaat ajoraluartumik piiaaffigineqartarlutik, naak suli annertuumik pikkoriffeqaraluatunut nunatsinut inuiaqatigiinnullu iluaqutaasinnaasumik.

 

ilaatigummi soraarninngortut misigisimasarput arlaatigut inuiaqatigiinnut soqutigisanimmullu sullisinissamut annikikkaluamik aatsaat piffisaqalerlutik misilittakkatik aallaavigalugit.

 

Tamannalumi misigissuseq Inummut ukiorpassuarni sulisimasumut annertuumik tarnikkut timikkullu peqqissaataasuussaagaluarpoq nukittorsaataasussaagaluarlu, sanngiillisitsinermik kinguneqartarpoq allaat utaqqiinnartunngornermik kinguneqartarluni tamannalulu tarnikkut timikkullu annertuumik eqquisarpoq.

Uffalu aamma pisortagut oqartarlutik ullumikkut amigaataapput utoqqartagut atorluarniartigit ilisimasaat misilittagaallu aallaavigalugit.

 

Aammalu ilanngutinngitsoorusunngilara ullumikkut pissutit annertuumik Kommuuninut suliakkersuutaammata pappialarsornerup, naatsorsuinerit ,saaffiginninnerit ,aappaasoq minnerpaannguakkulluuniit isertitamigut allannguisimappat tamarmik saaffiginnissutaasarmata.

 

Tamakkualu aamma aningaasanik mikinngitsunik naleqarput, annertuumillu inulerisunut piffissamik atuisarlutik, piffissarmi allanut sulianut naammasserusutanut atugassaagaluaq annertooq taakkununnga atuiffiusarpoq, pisariaqanngitsumik marloriaammik sulisitaanikkut.

Naggataatigut Kattusseqatigiit Partiiat sinnerlugu imma oqarusuppunga Naalakkersuisup siulittaasuata ammaanermi oqaaseqaataanut naliliisut paartiit tamarluinnarmik utoqqarnut atugassarititaasunik isumalluarnartumik oqaaseqarneri neriulluarfigigakkit kiisami ukiuni arlaqalersuni oqallisigineqartoq ilaatigut akuuffigisarsimasaq pimoorullugu iluarsiivigineqarnissaa aqqutissiuuneqalermat

 

Neriullunga suliassaq assassinnut tunniunneqartoq paasillugu tamakkiisumik tapersersorneqarumaartoq aaqqiisutissanillu nassaartoqarumartoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga suliap aappassaaneerneqannginnermini ataatimiititaliani susassaqartuni suliarineqarnissaa inassutigaara.