Samling

01. marts 2006                                                                                              VM 2006/77 og 100

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag der kan iværksættes fra centralt hold med henblik på at skabe incitamenter for, at alle kommuner formulerer børnepolitiske målsætninger.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Forslag til forespørgselsdebat om udformningen af en børn- og ungepolitik med udgangspunkt i forældres og samfundets ansvar, internationalt anerkendte rettigheder og samarbejdet mellem hjemmet og institutioner.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

Til landstingsmedlemmerne Agathe Fontain og Ruth Heilmann  forslag til forespørgselsdebat samt til Landsstyrets svarnotat af Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen Aleqa Hammon har Siumut gjort sig grundige vurderinger og skal med disse bemærkninger deltage i debatten.

 

Landstingsmedlemmerne Agathe Fontain og Ruth Heilmann påpeger vigtigheden i at samtlige kommuner skal formulere børnepolitiske målsætninger. Siumut mener at det er et vigtigt emne vi ikke skal vige udenom.

 

Siumut er tilfreds med at børn og unges grundlæggende rettigheder med en tryg og sund opvækst er sikret gennem Landstingsforordning nr. 1 af 15 april 2003.

 

Landstingets sikring gennem rammelovgivningen for vore børn og unge giver kommunerne selv muligheder for at forme deres politiske målsætninger. Ligeledes har Familiedirektoratet og MiPi (videnscenter om børn og unge) gennem kurser for folkevalgte kommunalpolitikere og sagsbehandlere i den kommunale forvaltning  givet gode redskaber til kommunerne for at skabe gode muligheder for at kommunerne selv kunne danne deres egen børne- og ungepolitik.

 

Siumut er tilfreds med at enkelte kommuner har taget initiativet alvorligt og etableret børne- og ungdomspolitiske målsætninger, men trods Landsstyrets opfordring til kommunerne om etablering af børn og unge politiske målsætninger har de fleste kommuner endnu ikke etableret sådanne målsætninger, vi skal fra Siumut råde disse kommuner til at etablere disse initiativer.

 

Vi er bekendt med forældrenes omsorgssvigt af børn og unge og utrygge levevilkår for børn og unge er tiltagende gennem de sidste par år, ligeledes er emnet ikke længere et tabu og den offentlige debat omkring emnet tiltagende. Dette er et godt tegn på at vi samlet kan bruge vore kræfter til løsning af problemet. 

 

Vi skal løbende minde om at det er forældrenes ansvar at opdrage deres børn i trygge omgivelser. Men når vi har sagt dette, må vi også erkende, at der i samfundet er mange forældre som har stort behov for støtte og vejledning i deres bestræbelser i at give en god opdragelse. Og det er disse som vi i vore bestræbelser i Siumut ønsker at prioritere først.

 

Fra Siumut skal vi melde vor tilslutning til Landsstyrets tiltag til hjælp for børn og unge samt forældre og vil arbejde aktivt i implementeringen af disse tiltag.

 

Vi må undgå at økonomien spænder ben for større hurtige og tidlige indsatser for arbejdet med børns forhold, derfor glæder vi os i Siumut til Landsstyrets hurtigarbejdende arbejdsgruppe kan fremlægge indsatsområder for børn og unge har i Landstinget. 

 

Siumut har i sit arbejde lagt vægt på, at vi har en klar politik for kommende forældre og forældre. Vi er bekendt med og det glæder os, at nogle kommuner har været opmærksom på dette område og har iværksat initiativer fra barnets fødsel for at sikre en tryg opvækst, vi håber at flere kommuner tager lignende initiativer, samtidigt vil vi råde øvrige kommuner til at tage ideen op.

 

Vi skal huske på at alkoholmisbrug, rusmidler og lottomani er nogle af de største årsager for omsorgssvigt af børn og unge. At det er forældrenes ansvar at børnene for en tryg opvækst, derfor skal vi forøge vor arbejde med forældrene.

 

Med disse ord fra Siumut er vi kommet med vore bemærkninger og tanker omkring etablering af politiske målsætninger omkring børn og unge.

 

 

Tommy Marø

Siumut

01. marts 2006                                                                                              UKIU 2006/77 aamma 100

 

Kommunit meeqqanut politikkeqalernissamut kajumilersinneqarnissaat siunertaralugu qitiusumit suliniutit qanoq ittut aallartinneqarsinnaanersut pillugu apeqquteqaat aallaaviga-lugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Angajoqqaat inuiaqatigiillu akisussaanerat, nunani tamalaani piginnaatitaaffiit akuerisaasut aammalu angerlarsimaffiup paaqqinnittarfiillu suleqatigiinneri aallaavigalugit meeqqanut inuusuttuaqqanullu naalakkersuinikkut anguniakkamik ilusiliinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Inatsisartuni ilaasortat Agathe Fontain kiisalu Ruth Heilmann apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissanik siunnersuuteqarnerminni saqqummiussaat kiisalu Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisup Aleqa Hammond-p akissuteqaataa Siumumiit isummersorfigaavut imaattumillu oqallisissiat oqaaseqarfigissallugit.

 

Inatsisartuni ilaasortat Agathe Fontain kiisalu Ruth Heilmann-p nunatsinni kommunini tamani meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkeqartariaqarnitta pingaaruteqarnera tikkuarpaat. Tamannalu Siumumiit pingaarutilittut avaqqukkuminaatsutullu isigaarput.

 

Meerartatta inuusuttuarartattalu politikkikkut inatsisitigut inatsisartut peqqussutaatsigut nr. 1-p 15. april 2003-meersukkut qulakkeerinnittumik inuunerminni toqqisisimasumik peqqinnartumillu inuuneqartinneqarnissaat meeqqatullu ineriartornissaat pisinnaatitaaffeqarnerallu nunatsinni Naalakkersuinikkut tunngavilerneqarsimanera Siumumiit naammagisimaarparput.

 

Inatsisartuni meerartatta inuusuttuarartattalu inatsisitigut sinaakkutissinneqarnerat kommunit meeqqanut inuusuttuaqqanullu namminneq ilusilikkaminnik politikkeqarnissaannut periarfissiisuuvoq. Soorluttaaq Ilaqutariinnermut pisortaqarfiup MiPi (meeqqanut inuusuttuaqqanullu ilisimasanik katersuivit) peqatigalugu aaqqissuusamik qinikkanik kiisalu suliassaqarfimmut tunngasuni sulisunut isumaginninnermut tunngasuni pikkorissartitsinermikkut kommunini politikkiliornissamut sakkussanik tuniorarneqarnermikkut pitsaasumik periarfissinneqarsimanerat.

 

Taamatullu tunngavissiineq kommunini ataasiakkaani pingaartinneqarluni naammassineqarsimanera Siumumiit iluarisimaarparput, taamaattorli siusinnerusukkut Naalakkersuisut kommuninut meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkiliornissamik inassuteqarlutik nalunaaruteqarsimanerat kommuuninit tamarmiusunit naammassineqarnissaa Siumumiit kaammattuutigeqqissavarput.

 

Ukiuni kingullerni arlaqalersuni annertusiartuinnartuni meerartatta inuusuttuarartattalu angajoqqaanit sumiginnarneqarnikkut tujormisitaasarnerat annertusiartornera arajutsisimanngilarput, soorluttaaq aamma paquminartutut isigalugu ajornartorsiutip oqaluuseriumaneqannginnera qaanngiukkiartortoq. Tamannalu ersiutaavoq susassareqatigiinnitta  ajornartorsiummillu ataatsimoorluta qaanngiiniarnissatsinnik nukitta ataatsimoortinnissaannut.

 

Eqqaasitsiuartariaqarpugut meeqqat inuunerminni perorsagaanerat toqqissisimanartumillu inuuneqarnissaat angajoqqaat akisussaaffigimmassuk. Taamatulli oqaraluarluta ullumikkut inuunitsinni eqqaamassavarput angajoqqaarpassuaqarmat perorsaanikkut inuunermillu pitsaasumik atugaqarnissamik ikiorneqarnissaminnik pisariaqartitsilluinnartunik. Taakkuuppullu Siumumiit ilungersorluta suliniarnitsinni salliutillugit iliuuseqarfiginiakkavut.

 

Taamaattumik Siumumiit Naalakkersuisut annertusisamik meeqqanut inuusuttuaqqanut kiisalu angajoqqaanut ikiorsiissutissatut iliuusissatullu siunniussaat tamakkiisumik suleqataaffiginiaratsigit timitalersueqataaffiginiaratsigillu matumuuna oqaatigissavarput.

 

Nunatsinnimi meerartatta ikiorneqarnissaminnik annertuumik piaartumillu iliuuseqarfigineqarnissamik pisariaqartitsilluinnartut aningaasatigut aporfissiorneqarnissaat pinngitsoortittariaqarparput, taamaattumik Siumumiit qilanaarivarput Naalakkersuisut suligasuartitaasa suliaminnik naammassinnillutik iliuusissatut siunnersuusiaasa inatsisartunut saqqummiunneqarnissaat.

 

Siumumiit pingaarluinnartutut oqaluuserinninnitsinni tikkuarsimavarput angajoqqaangortussanut angajoqqaannullu ersarilluinnartumik siunnerfilimmik politikkeqartariaqarnerput. Qujanartumik kommunit ilaannit eqqummaariffigineqarluni tamanna atuutinneratigut meeqqat inunngorneriniit toqqissillutik inuunissaannut toqqammaviliisuusarnera arajutsisimanngilarput, neriuutiginarlunilu innersuukkusunnarpoq kommunini amerlanerusuni atuutsinnissaa.

 

Eqqaamassavarpummi imigassaq, ikiaroornartoq kiisalu aningaasanoorutit aqqutigalugit ilaatigut annertuumik meeqqanik inuusuttuaqqanillu sumiginnaanerit aallaaveqartarmata. Angajoqqaallu meeqqaminnut toqqissillutik inuunissaannut akisussaasuummata, angajoqqaanut suliniuteqarnerput annertusartariaqaratsigu.

 

Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta mmeeqanut inuusuttuaqqanullu politikkeqartariaqarneq oqaaseqarfigaarput isummersuuteqarlutalu.

 

 

Tommy Marø

Siumut