Samling

Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag der kan iværksættes fra centralt hold med henblik på at skabe incitamenter for, at alle kommuner formulerer børnepolitiske målsætninger.

(landstingsmedlem Agathe Fontain, IA)

 

og

 

Forslag til forespørgselsdebat om udformningen af en børne- og ungepolitik med udgangspunkt i forældres og samfundets ansvar, internationalt anerkendte rettigheder og samarbejdet mellem hjemmet og institutioner.

(landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

Efter at have gennemlæst forespørgselsdebat fra landstingsmedlemmerne Agathe Fontain og Ruth Heilmann om at kommunerne formulerer børnepolitiske målsætninger, har jeg på Kattusseqatigiit Partiats vegne følgende bemærkninger:

 

Jeg har forståelse for og støtter landstingsmedlem Agathe Fontain fra IA, med følgende begrundelser:

 

- Man kan opnå lige vilkår for børn og unge over hele landet

 

- Kommunerne kan lave børnepolitik gennem samarbejde og ud fra erfaringer, og således formulere en børnepolitik.

 

- Jeg er enig i, at ansvaret på børnepolitik overlades til alle kommuner, og således undgå at være passive og vente på, at nogen tager initiativer, og ingen skal være i tvivl om, om ansvaret ligger hos kommunen eller hos hjemmestyret.

 

-       Man kan inkludere i børne- og ungepolitik en klarere information om ansvar, forebyggelse, et sundt liv, idræt, sund sjæl mv. Generelt kan man danne grundlag for et sundt og engageret samfund med en børnepolitik.

 

Landstingsmedlem Ruth Heilmann siger i sit indlæg, at der i samfundet er stigende omsorgssvigt af børn, og idet det er mere udtalt de senere år, må man tage skridt til at gøre noget.

 

Vi kan ikke længere negligere problemerne, hvorfor man ikke længere kan komme uden om at lave en børne- og ungepolitik, som vi er enige i og vil støtte.

 

I forbindelse med formulering af en børne- og ungepolitik, kan man samarbejde med forskellige arbejdsgrupper som Paarisa, og som landsstyret i sit svarnotat skriver, kan man samarbejde med MIPI, hvor man kan arbejde ud fra problemets rødder.

 

Kort sagt, skal man udnytte de eksisterende arbejdsgrupper.

 

Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiat vurdere landsstyrets svar som modstridende, idet de siger, at de vil gøre et stort stykke arbejde for børn og unge, men siger i samme åndedrag, at de ikke vil blande sig med de enkelte kommuner.

 

Hvis vi skal give børn og unge de bedst vilkår, er det også vigtigt, at man laver en børne- og ungepolitik gennem lovgivning, og derfor er debatten interessant og vigtig, og Kattusseqatigiit Partiat ønsker, at det bliver færdiggjort med gode resultater.

 

Med disse bemærkninger ønsker jeg, at der bliver sat en livlig og debat i gang om dette interessante emne, med gensidig forståelse.

Kommunit meeqqanut politikkeqalernissamut kajumilersinneqarnissaat siunertaralugu qitiusumit suliniutit qanoq ittut aallartinneqarsinnaanersut pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain,IA)

 

Aamma

 

Angajoqqaat inuiaqatigiillu akisussaanerat, nunani tamalaani piginnaatitaaffiit akuerisaasut aammalu angerlarsimaffiup paaqqinnittarfiillu suleqatigiinneri aallaavigalugit meeqqanut inuusuttuaqqanullu naalakkersuinikkut anguniakkamik ilusiliinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann,Siumut)

 

Oqallissaarutit meeqqanut politikkeqalernissaq pillungu inatsisartunut ilaasortat Agathe Fontain aamma Ruth Heilmann oqallisissiaat soqutingalungit misissuataariarlungit imatut ittumik kattusseqatigiit partiianiit oqaaseqarfingissuakka:

 

Oqallisissut Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontain IA-meersup saqqummiussaa kattusseqatigiit partiianiit paasilluarlungulu taperserusuppara, makkuninnga tunngavilersorlungu

 

• Assingiinnerusumik nuna tamakkerlungu meeqqat inuusuttuaqqallu atungassaqartinneqarsinnaanerat anguneqarsinnaammat.
  
• Kommunit meeqqanut politikkiliorsinnaammata suleqatingiinnikkut aammalu misilittak aallaavigalugit,taamaalilluni meeqqanut politikkeqarnissaq ilusilersorneqarsinnaammat.
  
• Akisussaaffimmik meeqqanut politikkeqarnissaq kommunenut tamanut tunniunneqassoq isumaqatiginarpoq utaqqiinnartutut aallartittussaarutiinnartullu inissisimasoqannginnissaa, tassami paatsuungasoqassanngimmat, akisussaaffik kommune-miinnersoq imaluunniit namminersornerullutik oqartussaniinnersoq.
  
• Meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkimi ilanngunneqarsinnaavoq akisussaaffinnik paasititsiniaaneq annertunerusoq, pinaveersaartitsineq, peqqissumik inuuneqarsinnaaneq, timersorneq, tarnikkut peqqinneq, il. il.

 

Ataatsimut isingalungu inuiaqatingiit peqqissut piumassusillillu tunngavilerneqarsinnaapput meeqqanut politikkeqarlernikkut.

 

Inatsisartuni ilaasortap Ruth Heilmann-ip oqallisissiamini eqqartorpai inuiaqatingiit ilutsinni ilaqalersimangatta annertuallaamik meeqqaminnik suminginnaasunik, taakkulu ukiuni kingullerni erseqqissingaluttuinnartut, qanoq iliuuseqarfigisariaqalerigut.

 

Tassa ajornartorsiutit tamakkua isinginngittuusaaginnarsinnaajunnaarpagut, taamaammat meeqqanut inuusuttuaqqanullu politik-iliortoqarnissaa avaqqunneqarsinnaajunnaartutut isumaqarfiginarlunilu tapersersornarpoq.

 

Meeqqanut inuusuttuaqqanullu politik-imik ilusilersuinissaq suliniaqatingiiffiit assingiinngittut soorlu PAARISA-tut ittut peqatigalugit aammalumi naalakkersuisut akissuteqaatiminni allappaat MIPI-tut ittut suleqatingilluarnerisigut ajornartorsiutip aallaavia eqqorlungu suliniartoqarsinnaavoq.

 

Naatsumik oqaatingalungu, suliniaqatingiiffiit pioreersut atorluarlungit.

 

Naalakkersuisut akissuteqaataat Kattusseqatigiit partiianiit imminut assortuuttutut nalilerusupparput tassami Meeqqat inuusuttuaqqallu annertuumik qanoq iliuuseqarfinginiarlungit taakkartorpaat, kisiannili annertunerusumik kommunenut ataasiakkaanut akuliunniaratik nalunaarlutik.

 

Ajunnginnerpaamik meeqqat inuusuttuaqqallu atungassaqartissagutsigit aamma pisariaqarpoq, inatsisitingut meeqqanut inuusuttuaqqanullu politik-liortoqarnissaa pisariaqapoq, taammaattumik oqallinneq soqutinginnartoq pingaaruteqartorlu, angusaqarfiusumik naammassineqarnissaa kattusseqatigiit partiianiit kissaatingaarput.

 

Taamatut oqaaseqarlunga oqallinnerup soqutinginartup paaseqatingiiffiusumik uummaarissumillu ingerlanneqarnissaa kissaatingara.