Samling

VS 2006/77.1/100.1

                                                                                                                    1. marts 2006

                                                                                                                     Ane Hansen

Pkt. 77:

Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag der kan iværksættes fra centralt hold med henblik på at skabe incitamenter for, at alle kommuner formulerer børnepolitiske målsætninger.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

(Pkt. 77 og pkt. 100 behandles i sammenhæng)

 

Pkt. 100:

Forslag til forespørgselsdebat om udformningen af en børn- og ungepolitik med udgangspunkt i forældres og samfundets ansvar, internationalt anerkendte rettigheder og samarbejdet mellem hjemmet og institutioner.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

(Pkt. 100 og pkt. 77 behandles i sammenhæng)

 

 

¿Børn er velkomne. Børnene er en bekræftelse på livet. Derfor ønsker vi også, at børnene har de bedst mulige opvækst- og livsvilkår¿.

 

Med disse ord indleder Aasiaat Kommuniat sine børnepolitiske målsætninger fra 1999. Målsætninger der er blevet til i samarbejde med befolkningen og forskellige medarbejdere for børn.

 

Nogle af målsætningerne er formuleret som sådan:

 

-         Det er et mål, at der i børneinstitutioner, skoler, klubber og andre steder er et fælles syn på den pædagogiske linie, således at barnets omgivelser karakteriseres ved en stabil pædagogisk og omsorg.

-         Det er et mål, at den ansatte sætter barnet i centrum.

-         Det er altafgørende, at barnet får tillid til sig selv som grundlag for sit tillid til andre. Barnet skal lære at stole på sin egen formåen og omgivelserne skal vise respekt for den enkeltes personlighed.

-         Det er et mål, at barnet oplever humor, glæde, menneskelighed og venlighed omkring sig og føler, at de voksne deler dets livsmod. At barnet føler sig velkomment og at livet er værd at leve.

 

Politisk målsætninger der er formuleret så klart som ovennævnte påviser skal være udgangspunktet i børneinstitutionsmedarbejderes, institutioners, børneskolers, forskellige fritidsinstitutioners, sociale institutioners, hospitalers, politiets samt ikke mindst forældrenes målrettede indsats og har bevidst deres værd i det daglige arbejde.

 

Disse formulerede målsætninger har også animeret børne- og ungdomsmedarbejderes ønske om at nå bedst mulige resultater og de er også blevet mere glade for deres arbejde.

 

Disse børnepolitiske målsætninger har kunnet realiseres, da man med respekt for borgernes medindflydelse har arbejdet henimod formuleringen af disse mål, og dette skal forstås som sådan: Borgerne er blevet spurgt om, hvilke børnepolitiske målsætninger kommunen bør prioritere og  nå frem til. Derudover har man haft høringsrunder overfor alle daginstitutioner, forskellige fritidshjem/klubber, børneskoler og i høj grad involveret medarbejdere og forældre overalt. Ikke mindst har man forhørt sig direkte omkring børns og unges synspunkter og til sidst har man arrangeret en offentligt høringsmøde. 

 

Således har man hørt på synspunkter hos alle, der har noget at gøre med børn og unge i deres dagligdag, inklusive forældre, bedsteforældre, onkler o.s.v. Alle der i deres daglige arbejde omgås børn er blevet involveret. Derfor er de formulerede børnepolitiske målsætninger også noget som befolkningens selv har være med til at skabe,  og derfor har man efterfølgende også opnået mærkbare resultater via dette arbejde.

 

Derfor kan man heller ikke forudsætte, at kommuner der blot har udarbejdet de børnepolitiske målsætninger primært ved at skele til de eksisterende, vil kunne opnå lige så gode resultater. Erfaringen viser, at befolkningens og medarbejdernes direkte deltagelse ved udarbejdelsen af de børnepolitiske målsætninger, er af afgørende betydning for opnåelse af et godt resultat.

 

Med disse ord skal jeg præcisere, at når man endelig har udarbejdet de børnepolitiske målsætninger, må man også tilrette den førte politik og arbejde målrettet på at opnå de formulerede og nye målsætninger. Her tænker vi også på nødvendigheden af at afsætte de nødvendige midler til formålet.

 

Det kan være dyrt at realisere indholdet af de børne- og ungdomspolitiske målsætninger. Men alle bør vide, at disse midler er nødvendige for at opnå gode resultater i fremtiden.

 

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit samt Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, har med deres forespørgselsdebatter åbnet op for meget spændende drøftelser

 

Fra Inuit Ataqatigiits side har vi bemærket os, at de enkelte kommuner her i landet, der har formuleret klare børnepolitiske målsætninger, contra de kommuner der endnu ikke har formuleret de børnepolitiske målsætninger, at niveauet på ders indsats samt hvad muligheder angår, at forholdene og mulighederne reelt er meget forskellige.

 

I de seneste år har man i Landstinget samt i Landsstyret gentagne gange drøftet omsorgssvigt af børn. Disse drøftelser er mundet ud i flere konkrete initiativer.

 

Indtil videre har kun 6 kommuner udfra 18 kommuner, formuleret deres børne- og ungdomspolitiske målsætninger. Iht. Landstingsforordningen har kommunerne det daglige ansvar og tilsyn i forhold til børn og unges vilkår. Ikke desto mindre er der hidtil blevet iværksat relativt meget få initiativer og tiltag på børne- og ungdomsområdet.

 

Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiits side opfordre Landsstyret til, at de i samarbejde med kommunernes landsforening KANUKOKA, tager et fællesinitiativ med henblik på at forbedre børn og unges vilkår generelt, bl.a. ved at tage initiativ til at der under KANUKOKA bliver nedsat en arbejdsgruppe til forbedring af serviceringen af befolkningen, herunder børn og unge.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi tiden inde til at nedfælle børne- og ungdomspolitiske målsætninger der gælder for hele landet. Hidtil er man ikke nået særligt langt, fordi respekten for kommunernes selvforvaltning har tendens til at resultere i berøringsangst, også selvom Landstingsmedlem Agathe Fontain rigtignok skriver, at omfattende omsorgssvigt af børn og unge stadig er udbredt.

 

Landstingsmedlem Ruth Heilmann har fremsat et interessant forespørgselsdebat om børn og unges vilkår. Hun nævner, at grønlænderne tidligere blev betragtet og kendt som et folk, der tog sig kærligt af deres børn og som i deres dagligdag har prioriteret deres børn. I de seneste år, er vi desværre blevet kendt som et folk, der udøver omsorgssvigt overfor børnene.

 

Jeg synes, dette bl.a. er et resultat af vores tidligere kolonistatus, hvor grønlænderne primært var tilskuere til udviklingen af deres land. Dengang vi andre var børn, blev institutioner for børn og unge blot opført og drevet som om de var opført og befandt sig i Danmark. Drevet udfra de normer og traditioner, der er indhøstet i Danmark. Man rejste bare bygningerne uden at tilpasse dem forholdene og traditionerne her i landet. Selv den dag i dag, har vi tendens til blot at indføre ting og sager samt normer fra fremmede lande, uden at tænke på, om disse nu er til det gode for os. Alle disse kendsgerninger resulterer ikke altid positivt i vores dagligdag, men har ofte negative følger.

 

Derfor mener vi også  fra Inuit Ataqatigiits side, at det er vigtigt at den samlede befolknings og brugernes aktive deltagelse er meget væsentligt i forbindelse med udformningen af vores fælles fremtid. Vi må udforme vores hverdag udfra vores dagligdag samt vores kulturelle baggrund. Noget som vi ellers finder er vigtige og som fortsat bør udvikles af os selv. Desforuden er det vigtigt, at vi er fælles om at overvinde de problemer, der stadig findes her i landet.

UA 2006/77.1/100.1

                                                                                                                    1. marts 2006

                                                                                                                     Ane Hansen

 

 

 

Kommunit meeqqanut politikkeqalernissamut kajumilersinneqarnissaat siunertaralugu qitiusumit suliniutit qanoq ittut aallartinneqarsinnaanersut pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Angajoqqaat inuiaqatigiilu akisussaanerat, nunani tamalaani piginnaatitaaffiit akuerisaasut aammalu angerlarsimaffiup paaqqinnittarfiillu suleqatigiinneri aallaavigalugit  meeqqanut inuusuttuaqqanullu naalakkersuinikkut anguniakkamik ilusiliinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

"Meeqqat tikilluaqqusaapput. Meeqqat inuunermik takutitsisuupput, kissaatigarput meeqqat sapinngisaq tamakkerlugu pitsaanerpaamik atugassaqartitaallutik peroriartorlutillu inuuneqarnissaat"

 

Taamatut aallartipput Aasiaat Kommuniata innuttani meeqqanillu sullissisut peqatigalugit meeqqanut politikkissamisut 1999-mi akuerisaa.

 

Aamma siunniussaasa ilaat imaattunik ilaqarput:

• Anguniarneqarpoq meeqqerivinni atuarfinni klubbenilu allanilu assigiimmik perorsaariaaseqarluni ingerlatsinissaq, taamaalilluni meeqqat avatangiisai aalajaatsumik perosaanermik isumagineqarnermillu takussutissiissussaammata.
• Anguniagaavoq sulisuusut meeraq suliamini qitiusutut inississagaa.
• Aalajangiisuulluinnarpoq meeqqap imminut tatiginermik inerititaqarnissaa allanut tatiginnilersinnaanerminut toqqammavittut atorsinnaasaminik. Meeqqap ilikkakkani atorlugit imminut titigaluni iliuuseqarsinnaanini ilinniassavaa avatagiisaasalu takutittuasavat akuerialugit ataasiakkaat kinaassutsiminnik ersersitsinerat.
• Anguniagaavoq, meeqqamut misigitinneqassasut qiimaneq, nuannaarneq, inuppalaassuseq ikinngutinnernerlu, paasitinneqassaarlu inuummarinnera inersimasunit ilalersorneqarmat. Meeqqap tikilluaqqusaanera inuunerullu ingerlanissaata pingaassusia paasitinneqassasut.

 

Politikkikkut anguniagassanik ersarissunik aalajangersaanerit taamatut ittut meeqqanik sullissisinut, meeqqerivinni, meeqqat atuarfianni, meeqqat sungiffimmi ornittagaanni, meeqqanut isumaginnittoqarfinni, napparsimavimmi, politeqarfimmi minnerungittumillu angajoqqaat akisussaasuseqarnerullutik meeqqaminnut isumaginninnerinut sunniuteqarluarsimapput.

 

Aamma tamatuma kingunerisimavaa malunnaateqarluartumik meeqqanut inuusuttuaqanullu sullissisut inerisaanissaminnut kajuminnerulersimanerat sulliaminnullu nuannarinninnerulersimanerat.

 

Angusat tamakkua anguneqarsinnaasimapput meeqqanut politikkikkut anguniagassanik ilusilersuinermi kikkut tamat oqartussaaqataanerat pingaartillugu suliaq ineriartortinneqarsimammat, taanna ima paasisassaavoq:  Innuttaasut aperineqarsimapput Kommune-mi meeqqanut politikkikkut anguniagassami suut pingartinneqassanersut. Tamatuma saniatigut meeqqerivinni, meeqqat sungiffimmi ornittagaanni, meeqqallu atuarfianni angajoqqaat sulisullu annertuumik tusarniavigineqarsimapput,  minnerungittumik meeqqat inuusuttuaqqallu aamma tusarniavineqarsimapput, suliarlu inarlugu innuttaasunut tamanut tusarniaassutigineqarsimallu.

 

Tassalu kikkut tamarmik meeqqat avatagiisaannut pingaaruteqarsinnaasut  peqataatinneqarput, angajoqqaat, aanaakkut aataakkut, attaakkut, angaakkut il.il. meeqqanik sullissisut suliap ineriartortinneqarnerani peqataasimallutik, taamaatumilu meeqqat pillugit politikki innuttaasut namminneq pimissut akissussaaffittullu tigusimavaat, tamannalu pissutigalugu angusaqarfiulluarsimasutut taaneqarsinnaavoq.

 

Taamaatumik naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq kommunit allat piariikkamik ilaasiinnarsimasut taamak pitsaatigisumik angusaqarnissaat, tassa innuttaasunik pineqartunik sullissisussanillu  peqataasitsineq suliap iluatsinnissaannut taamak pingaaruteqartigaaq.

 

Taamatut oqariarlunga erseqqissaatigissavara aamma pingaaruteqarluinnarmat politikikkut anguniagassatut siunniussat akuerisimagaanni siunniussat angutserlugit inerisaajuarnissaq pisussaaffiummat, tamaatumalu kingunerisaanik inerisaanermut atatillugu aningaasartuutaajumartutssat ilangullugit.

 

Meeqqat inuusuttuaqqallu atugaannik inerisaaneq akisuujusinnaasarpoq, kisianni taamaaliorneq siunissamut pitsaasumik aningaasaliinerummat kikkut tamarmik ilisimasariaqarpaat.

 

Inatsisartuni ilaasortap  Agathe Fontain-p Inuit Ataqatigiinnersup, taamatuttaaq aamma Inatsisartuni ilaasortap Ruth Heilmann-p Siumumeersup oqallisissiat aallaavigalugit siunnersuutaat soqutiginartorujussuarmik oqallinnissamut ammaassipput.

 

Inuit Ataqatigiinnit maluginiarsimavarput nunatsinni kommunit ataasiakkaat ersarissumik meeqqanut politikkikkut siunniussaqarsimasut aamma kommunit meeqqanut suli politikkikkut anguniagassaliorsimanngittut akornanni meeqqanut inuusuttuaqqanullu  sullissinerit atugassarititaasullu assigiingittorujussuusut.

 

Ukiut kinguulliit qujanartumik meeqqat sumiginnakkat pillugit Inatsisartuni Naalakkersuisunilu annertuumik oqallittoqartarpoq, tamamnna Naalakkersuinikkut suliniutit arlallit aallartinneqarnik kinguneqarpoq.

 

Manna tikillugu kommunini 18-usuni, kommunit 6-liinnaat meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkikkut anguniagassaminnik aaliangersaasimapput.  Inatsisartut peqqussussutaat malillugu meeqqat inuusuttuaqqallu isumagineqarneranni siuarsaaviginissaannilu pisuussaaffik kommunalbestyrelse-niippoq, taamaakkaluartoq meeqqat inuusuttuaqqallu atugaannik pitsangorsaaniarluni suliniutigineqartartut manna tikillugu annertugisassaanngillat.

 

Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisut kajumissaarusuppagut  Kommunit Kattuffiat KANUKOKA peqatigalugu  meeqqat inuusuttuaqallu atugaasa pitsangorsaavinissaat  siunertaralugu suleqatigiinneq aqqutigalugu suliniutinik  annertusaqqullugit, assersuutigalugu KANUKOKA-p ataani innuttaasunik sullissinermut tunngasunik ataatsimiisitaliornikkut.

 

Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut nuna tamakkerlugu tunngaviusumik inuiaqatigiinnut tamanut atuuttumik meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkikkut anguniagassanik pilersitsinissaq pisariaqalersinnaasoq, manna tikillugu kommunit namminertussaanerannik innimiginninneq pissutigalugu tikinnaveersaarneqartarmat, naak Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontain-p oqarneratuut meeqqanik inuusuttuaqanillu sumiginnaaneq annertugaluartoq.

 

Inatsisartuni Ilaasortap Ruth Heilamann oqallisissiamini soqutiginartumik saqqummiussaqarpoq, oqaatigigamiuk qangaanerusoq kalaallit inuiaat tusaamaneqaatigisarsimagaluaraat meerartaminnut asannittuunertik aammalu merartaminnik salliutitsisuunertik.  Maannalu inuiannit allaniit meeqqanik sumiginnaasutut tusaamaneqalersimasugut.

 

Isumaqarpunga taassuma ersersikkaa nunasiaasimanitta nalaani inuiaat kalaallit ineriartornermut peqataatinneqarpallaaratik isiginnaartuusimanerat qanoq kinguneqarsimasoq. Taamani uangut meeraanitta nalaani meeqqanut inuusuttuaqqanullu isumaginniffiit qallunaat Nunaanni ileqqut malillugit ilusilersorneqarsimasut nunatsinnut naleqqussangivillugit eqqussuuneqarput. Ulloq manna tikillugu apeqqusiillanguarata ileqqunik inuiaat allat pigisaannik eqqussuivugut, tamakkua soorunami pitsaasuinnarsuarmik kinguneqarneq ajortut takusarpagut.

 

Taamaattumik Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut  ileqqussanik ilusilersuinermik innuttaasut atuisussallu peqataatinnissaat pingaaruteqartorujussuusoq, inooriaasitsinni kulturikkullu pingaartitagut tunngavigalugit inerisaasariaqarpugut aamma ajornartorsiutigilersimasatta qaangerniarnerini kikkut tamarmik suleqataanissaat pingaaruteqartorujussuuvoq.