Samling
24. februar 2006 VM 2006/47
Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag Landsstyret planlægger for at forbedre levevilkår og erhvervsmuligheder for fiskere og fangere.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundspartiet)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)
Jeg takker for forslaget, der giver mig mulighed for at redegøre for de tiltag, der er iværksat for at forbedre levevilkårene og erhvervsmulighederne i fisker- og fangersamfundet, hvis eksistensgrundlag er blevet forværret af såvel ustabile markedsvilkår, reducerede fiskeri- og fangstmuligheder som mere ustabile klimatiske forhold. Men jeg vil gerne understrege, at en tilpasning af fangererhvervet til de samfundsmæssige og klimatiske forandringer er en længerevarende proces, som ikke løses fra den ene dag til den anden. I erkendelse heraf har Landsstyret løbende iværksat forskellige initiativer, der på sigt skal føre til en holdbar løsning for erhvervet.
For at få et overblik over mere langsigtede muligheder for forbedring af levevilkårene for fangere og fiskere, har Landsstyret foranlediget udarbejdelsen af en socioøkonomisk analyse af fangererhvervet. Denne analyse lå færdig i foråret 2005. Manglen på supplerende erhvervsmuligheder i de perioder hvor fangstmulighederne er begrænsede, viste sig at være et særligt problem. Forfatteren til analysen er desuden i færd med at lægge sidste hånd på en kvalitativ analyse af fangererhvervet, hvor fangere redegør for deres vilkår og selv kommer med bud på hvilke tiltag, der er relevante for at sikre deres fremtid. Fangernes holdninger og forslag er vigtige at inddrage i den fremtidige indretning af erhvervet.
Helt konkret har Landsstyret taget initiativ til at undersøge mulighederne for at oprette en fisker- og fangerskole for at sikre, at fisker- og fangererhvervene udvikles og uddannes med henblik på at kunne modstå ændrede erhvervsbetingelser. Uddannelsen har fokus på tre områder, henholdsvis uddannelse som fører på et fiskerifartøj, som besætningsmedlem på et fiskerfartøj og en uddannelse som almindelig kystnær fisker eller fanger. Herudover skal uddannelsen have fokus på servicering af turister. Dette skal naturligvis ske i tilknytning til de tiltag, der er på vej på uddannelsesområdet indenfor turismeerhvervet.
Endvidere har Landsstyret fremsat forslag til dette års finanslov, om, at der bliver afsat 20,6 mio. kr. til en fiskerifinansieringspulje. Formålet er at medvirke til at sikre en fortsat udskiftning og vedligeholdelse af den kystnære fiskeflåde, og dermed bevare indtjeningsmulighederne for fiskere og fangere.
Derudover ydes der i et begrænset omfang erhvervsstøttelån på favorable vilkår, der giver adgang for den enkelte fisker og fanger til et kapitalgrundlag han under almindelige vilkår ikke ville havde haft adgang til. Endvidere forsøges der fra private rederier og med støtte fra Landsstyret at finde nye indtægtsmuligheder ved at gennemføre forsøgsfiskerier.
I forbindelse med iværksættelsen af den nye erhvervsfremmestruktur er et af målene at skabe en videreudvikling af fødevaresektoren. Der arbejdes i øjeblikket på at etablere et innovationscenter omkring fisk og andre fødevarer i et samarbejde mellem ATI i Maniitsoq og blandt andre Danmarks Tekniske Universitet. I dette arbejde vil der blandt andet blive sat fokus på en bedre ressourceudnyttelse i samarbejde med relevante virksomheder, herunder også en større anvendelse af biprodukter fra fiskeri og fangst. Dette skulle gerne skabe forudsætning for, at de primære producenter inden for fiskeri- og fangsterhvervet kan opnå bedre afsætningsmuligheder og dermed en øget indtjening. Det seneste tiltag er det netop afholdte seminar i Narsaq, som havde til formål at udvikle ideer til hvordan virksomheder kan blive bedre til at sælge og udnytte grønlandske fødevareprodukter.
Udover ovennævnte initiativer er der en række eksisterende erhvervsudviklingstiltag i form af samarbejde med bestemte kommuner i yderdistrikterne. Jeg skal i den forbindelse henvise til finanslovens hovedkonto 64.10.05, Erhvervsudviklingssamarbejder, hvor der er afsat 1,8 mio. kr. for 2006, sidste år var den på 2,2 mio. kr. Målet med den ekstraordinære indsats er at øge erhvervsgraden og dermed fremme beskæftigelsen for derigennem at forbedre det fremtidige økonomiske grundlag i henholdsvis Kangaatsiaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit kommuner.
Sidst og ikke mindst er der nedsat en styregruppe som opfølgning på førnævnte analyse, der arbejder med anbefalinger til Landsstyret med henblik på at forbedre levevilkårene for fangersamfundet. Herunder er det vigtigt at være opmærksom på og tage hensyn til de regionale forskelle i naturressourcegrundlaget. Lad mig nævne fire af gruppens indsatsområder:
Alternativer til traditionel erhvervsfangst, f.eks. øget indtægter via turisme og trofæjagt
Produktudvikling og forædling af råvarer til at fremme salg af grønlandske råvarer og mere effektiv udnyttelse af eks. sælkød
Afdækning af uddannelsesmæssige behov med fokus på videreuddannelse
Afdækning af lovgivningsmæssige rammer. For eksempel kan kravet om at 50% af bruttoindkomsten skal komme fra fangst- og fiskeriaktiviteter virke hæmmende for visse erhvervsfangere i forhold til at øge indtægter fra turisme og trofæjagt. Dette spørgsmål er derfor ved at blive analyseret nærmere.
Styregruppen vil tidligst i efteråret 2006, bl.a. som opfølgning på disse indsatsområder, præsentere sine foreløbige anbefalinger for Landsstyret.
Landsstyret mener derfor, at der er tilstrækkelig mange tiltag som skal sikre at fiskere og fangere opnår forbedrede levevilkår og gode erhvervsmuligheder.
Med disse ord ser Landsstyret frem til en spændende forespørgselsdebat.
24. februar 2006 UKIU 2006/47
Suliniutit qanoq ittut Naalakkersuisuniit, aalisartut piniartullu inuuniarnermikkut atugaat pillugit pitsanngorsaasoqarnissaanik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)
Akissuteqaat
(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)
Siunnersuut qujassutigaara, taamaalillunga aalisartukkormiut piniartukkormiullu, niuerfinni piumasaqaatit allanngorartut, aalisarnissamut piniarnissamullu periarfissakillisimaneq kiisalu silap pissusiisa allanngorarneri pissutigalugit inuuniarnikkut tunngavitsigut ajorseriarfiusimasuni inuuniarnikkut atukkanik inuussutissarsiornikkullu periarfissat pitsanngorsarnissaannut suliniutit aallartinneqarsimasut pillugit nassuiaateqarnissannut periarfissinneqarama. Erseqqissaatigissavarali inuiaqatigiinni silallu pissusiini allanngornernut inuussutissarsiutigalugu piniarnermik naleqqussaaneq sivisuumik ingerlasussaammat, ullormiit ullormut aaqqinneqarsinnaanngitsoq. Tamanna nassuerutigalugu inuussutissarsiummut aaqqiissutissanik siunissami attanneqarsinnaasunik suliniutinik assigiinngitsunik Naalakkersuisut aallartitsisimapput.
Piniartut aalisartullu inuuniarnikkut atugaasa siunissamut ungasinnerusumut pitsaanerulersinnissaannut paasisaqarfiginiarlugu piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik misissuioqarnissaa Naalakkersuisut kissaatigisimavaat. Misissuineq taanna upernaaq 2005-imi naammassineqarpoq. Piffissani piniarnissamut periarfissatigut killeqartuni inuussutissarsiornissamut tapertassaqannginneq paasineqarpoq immikkut ittumik ajornartorsiutaasoq. Misissueqqissaarnermik ingerlataqartup inuussutissarsiutigalugu piniartut namminneq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermik isiginninnerannik misissueqqissaarnera maanna naammassilerpoq, tassani piniartut atukkatik pillugit nassuiaatinneqarput kiisalu siunissap qulakkeerneqarnissaanut suliniutit suut naleqquttuunerannik innersuussuteqartinneqarlutik. Inuussutissarsiutip siunissami aaqqissuunneqarnissaanut piniartut isumaat siunnersuutaallu ilanngunneqarnissaat pingaaruteqarput.
Inuussutissarsiornermi atukkat allanngorsimasut illuatungilerneqarnissaat siunertaralugu aalisarnermik piniarnermilu inuussutissarsiutit ineriartortinnissaat ilinniartitaanerlu qulakkeerlugit aalisartut piniartullu ilinniarfiannik pilersitsinissamut periarfissanik Naalakkersuisut misissuipput. Ilinniartitaanermi eqqarsaatigineqartumi immikkoortut pingasut isiginiarneqarput, aalisariummi aquttutut ilinniagaqarneq, aalisariummi inuttanngorniarneq aamma sinerissamut qanittumi aalisartutut piniartutullu ilinniagaqarnissaq. Tamatuma saniatigut ilinniartitaanermi takornarianik sullissisinnaaneq pingaartinneqassaaq. Tamanna soorunami takornariaqarnermik inuussutissarsiornerup iluani ilinniartitaalernissamut suliniutinut atatillugu ingerlanneqassaaq.
Aammattaq aalisarnermik aningaasalersuinermut 20,6 mio. kr.-it immikkoortinneqarnissaannik ukioq manna aningaasanut inatsisissamut Naalakkersuisut siunnersuuteqarput. Siunertaavoq sinerissamut qanittumi aalisariutit suli taarsersorneqarnissaannut aserfallatsaalineqarnissaannullu qulakkeerinneqataanissaq, taamaalillunilu aalisartunut piniartunullu isertitaqarnissamut periarfissat attatiinnarneqarlutik.
Tamatuma saniatigut aalisartunut piniartunullu ataasiakkaanut, nalinginnaasumik piumasaqaatit atorlugit periarfissaqarfiunngitsuni aningaasaatitigut tunngavissaqarnissamut, piumasaqaatinik periarfissiilluartunik, inuussutissarsiutitigut taperserneqarnissamut killeqartumik periarfissaqarput. Aammattaaq aalisariutaatileqatigiiffinniit namminersortuniit Naalakkersuisullu tapersersugaannik misileraalluni aalisartitsinikkut isertitaqarnissamut periarfissanik nutaanik nassaarniartoqarpoq.
Inuussutissarsiornermik siuarsaanerup aaqqissuussaanerata nutaap aallartinneqarneranut atatillugu anguniakkat ilagivaat inuussutissalerinermik ineriartortitseqqinnissaq. Maniitsumi ATI aamma ilaatigut Danmarks Tekniske Universitet suleqatigalugu aalisakkat inuussutissallu allat pillugit nutarteriffimmik pilersitsiniarluni maannakkut sulisoqarpoq. Sulinermi tassani ilaatigut suliffeqarfiit attuumassuteqartut suleqatigalugit pisuussutinik pitsaanerusumik iluaquteqarnissaq aallunneqassaaq, ilanngullugu aalisarnermiit piniarnermiillu saniatigut tunisassiat annertunerusumik atorneqarnissaat. Aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqarnermi tunisassiortut qitiusut pitsaanerusumik tunitsivissaqalernissaannik tamanna tunngavissamik pilersitsisussaassaaq, taamaalillunilu annertunerusumik isertitaqalernissamut. Suliniut kingulleq tassaavoq Narsami qanittukkut isumasioqatigiinneq, tassani siunertarineqarluni nunatsinni inuussutissatigut tunisassiat tuniniarneqarnissaannut iluaqutigineqarnissaannullu suliffeqarfiit qanoq pitsaanerulernissaannut isummanik inerisaanissaq.
Suliniutit qulaani taaneqartut saniatigut isorliunerusuni kommunit aalajangersimasut suleqatiginerisigut inuussutissarsiutitigut inerisaasoqarpoq. Tassunga atatillugu aningaasanut inatsimmi kontumut pingaarnermut 64.10.05-imut, Inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinermut suleqatigiinnermut innersuussissaanga, tassani 2006-imut 1,8 mio. kr.-it, ukiorlu kingullermi 2,2 mio. kr.-it immikkoortinneqarsimallutik. Immikkut ittumik suliniuteqarnikkut anguniagaavoq inuussutissarsiorsinnaanerup annertusineqarnissaa taamaalillunilu sulisoqarneq siuarsarlugu tamanna aqqutigalugu Kangaatsiami, Qaanaami aamma Ittoqqortoormiit kommuniini siunissami aningaasarsiornikkut tunngavissat pitsaanerulersillugit.
Kingullertut minnerunngitsumillu misissueqqissaarnerup siuliani taaneqartup malitsigisaatut piniartoqarfinni inuunermi atukkat pitsaanerulersinnissaat siunertaralugu Naalakkersuisunut kaammattuuteqartussamik aqutsisoqatigiinnik pilersitsisoqarsimavoq. Tamatuma saniatigut pinngortitami pisuussutitigut tunngaviit nunap immikkoortuini assigiinngitsuuneri maluginiarneqarlutillu eqqarsaatigineqassapput. Suleqatigiissitap immikkoortut suliniarfigisai sisamat taalakka:
- Nalinginnaasumik inuussutissarsiutigalugu piniarnermut periarfissat allat, assersuutigalugu takornariartitsineq aamma tammajuitsussarsiniarluni piniartitsisarneq aqqutigalugit isertitaqarnerulerneq
- Nunatsinni neqitigut pisuussutaasa atorneqarnerulernissaat aamma assersuutigalugu puisip neqaanik atorluaanerulernissaq siuarsarniarlugit tunisassianik inerisaaneq tunisassianillu suliareqqiineruneq
3. Ilinniaqqinnerit isigalugit ilinniartitaanikkut pisariaqartitanik qulaajaaneq
- Inatsisitigut killiliussanik qulaajaaneq. Assersuutigalugu isertitat tamarmiusut 50 %-iisa piniarnermit aalisarnermillu isertitaanissaannut piumasaqaatip takornariartitsinermit aamma tammajuitsussarsiniarluni piniartitsisarnermit isertitaqarnerulernissamut inuussutissarsiutigalugu piniartut ilaannut akornutaasinnaanera. Apeqqut taanna taamaattumik erseqqinnerusumik misissuiffigineqalerpoq.
Aqutsisoqatigiit siusinnerpaamik 2006-imi ukiakkut, ilaatigut suliniuteqarfiit taakku malitsigisaatut, kaammattuutigigallakkatik Naalakkersuisunut saqqummiutissavaat.
Naalakkersuisut taamaattumik isumaqarput aalisartut piniartullu inuuniarnermikkut atugaasa pitsaanerulernissaat inuussutissarsiornermilu periarfissat pitsaasuunissaat qulakkeerniarlugit naammattunik arlalinnik suliniuteqartoqartoq.
Taamatut oqaaseqarluta apeqquteqaat aallaavigalugu pissanganartumik oqallinnissaq Naalakkersuisut qilanaaraat.