Samling

07. marts 2005                                                                                                                 VM2006/47

 

Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag Landsstyret planlægger for at forbedre levevilkår og erhvervsmuligheder for fiskere og fangere.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundspartiet).

 

Vi har fra Siumut fuld forståelse for forslagsstillerens ængstelse for vort lands ældste erhverv - fangst og fiskeri - og kan i den anledning kun tilslutte os indholdet i forslaget, idet en socioøkonomisk analyse af fangererhvervet udfærdiget i 2005 har påvist, at ængstelsen er velbegrundet.

 

Forværringen af fangersamfundets eksistensgrundlag gennem de senere år har  flere årsager: ustabile markedsvilkår, reducerede fiskeri- og fangstmuligheder samt ændring i de klimatiske vejrforhold, ligesom manglende erhvervsmuligheder hvor en optimal udnyttelse af fangstmulighederne er begrænsede.

 

Forfatteren til den socioøkonomiske analyse har i samme anledning udfærdiget en kvalitativ analyse af fangererhvervet, hvor fangerne selv redegør for hvilke vilkår og tiltag, der kan sikre deres fremtid.

 

Disse tiltag er vigtige redskaber i beslutningsprocessen omkring en sikring af fangererhvervets beståen.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst oplyser, at Landsstyret har taget initiativ til oprettelse af en fisker- og fangerskole med fokus på 3 områder, og der lægges ligeledes vægt på, at uddannelsen fokuserer på servicering af turister.

 

Landsstyret har som en del af finanslovsforslaget for 2006 medtaget et forslag om tildeling af et større beløb til en fiskerifinansieringspulje, ligesom der i et begrænset omfang ydes erhvervsstøttelån på favorable vilkår.

 

I samarbejde med private rederier og med støtte fra Landsstyret vil man også forsøge at finde nye indtægtsmuligheder ved gennemførsel af forsøgsfiskeri.

 

Landsstyret forsøger samtidig at videreudvikle fødevaresektoren i samarbejde med ATI i Maniitsoq og Danmarks Tekniske Universitet, hvor temaerne er bedre udnyttelse af ressourcerne samt anvendelse af biprodukterne, hvilket har til formål at skabe bedre afsætningsmuligheder og øget indtjening.

 

Fangererhvervet skal fortsat bestå. Det er vores grundlæggende holdning i Siumut. Som med andre erhverv baseret på levende ressourcer er det imidlertid nødvendigt til stadighed at gennemføre tilpasninger, som afhænger handelsmæssige og klimatiske ændringer i en globaliseret verden.

 

 

Kim Kielsen

SIUMUT

07. marts 2006                                                                                                             UKIU2006/47

 

 

Suliniutit qanoq ittut Naalakkersuisuniit, aalisartut piniartullu inuuniarnermikkut atugaat pillugit pitsanngorsaasoqarnissaanik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

 

 

Siumup tungaanit siunnersuuteqartup nunatsinni inuussutissarsiutit toqqammaviusut - piniarnerup aalisarnerullu -  siunissai pillugit aarlerinera paasilluarparput. Tamanna aallaavigalugulu oqallinnissamut siunnersuutaata imarisaa isumaqatigaarput. 2005-imi piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik misissueqqissaarnerup taama aarlerinissamut pissutissaqartoq takutippaa.

 

Aalisarnermi piniarnermilu iluaqutissaagaluit eqqarsaatigalugit niuerfinni piumasaqaatit allanngorartut, aalisarnissamut piniarnissamullu periarfissakillisimaneq, kiisalu silap pissusiata allanngorarnerujussua pissutigalugit inuuniarnikkut tunngaviusumik killelerneqarnerput misinnartumik malunniussimavoq.

 

Misissueqqissaarnermik ingerlataqartup inuussutissarsiutigalugu piniartut namminneq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermik isiginninnerat ilanngullugu sammisimavaa. Tassani oqartariaqarpugut inuussutissarsiutip siunissami aaqqissuunneqarnissaanut piniartut isumaasa ilanngunneqarnissaat pingaaruteqarluinnarmat.

 

Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersiusup ilanngulllugu oqaatigaa aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiutit ineriartortinneqarnissaat ilinniartitaanerlu qulakkeerniarlugit aalisartut piniartullu ilinniarfiannik pilersitsinissamut periarfissanik Naalakkersuisut misissuisut. Tamatumani immikkoortut pingasut isiginiarneqarput, ilanngullugulu ilinniartitaanermi takornarianik sullissisinnaaneq pingaartillugu aallunniarneqarluni.

 

2006-mut aningaasanut inatsisissamut ilanngullugu aalisarnermik aningaasalersuinermut atugassat siunnersuutigineqarputtaaq. Tamatuma saniatigut nalinginnaasut piumasaqaatit atorlugit inuussutissarsiutitigut taperserneqarnissamut killeqartumik periarfissiisoqarnissaa ammaanneqassaaq.

 

Aammattaaq aalisariutaatileqatigiiffinniit namminersortuniit Naalakkersuisut tapersersugaannik misileraalluni aalisartitsinikkut isertitaqarnissamut periarfissanik nutaanik nassaarniartoqartoq oqaatigineqarpoq.

 

Kiisalu Maniitsumi ATI  - Danmarks Tekniske Universitet suleqatigalugu - aalisakkat inuussutissallu allat pillugit nutarteriffimmik pilersitsiniarluni maannakkut sulisoqarneq ingerlanneqartoq oqaatigineqarpoq. Tamatumani pisuussutinik pitsaanerusumik iluaquteqarnissaq aallunneqassaaq, ilanngullugulu aalisarnermiit piniarnermiillu saniatigut tunisassiat annertunerusumik atorneqarnissaat anguniarneqassalluni, taamaaliornermi annertunerusumik isertitaqarsinnaaneq periarfissiunneqassammat.

 

Piniartuuneq ingerlajuassaaq. Tamanna Siumumi tunngaviusumik isumaraarput. Inuussutissarsiutitullu allatut pisuussutinik uumassuseqartunik aallaaveqartunik pisariaqartuarpoq naleqqussaajuarnissaq, tassanilu silarsuarmi immitsinnut qanillattoriarfiusumi niueqatigiinnikkut silallu pissusaata allanngoriartuaarneri tamatigut isiginiartuartariaqarpavut.

 

 

Kim Kielsen

SIUMUT