Samling

Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag Landsstyret planlægger for at forbedre levevilkår og erhvervsmuligheder for fiskere og fangere.

 

Jeg har på Kattusseqatigiit Partiats vegne følgende bemærkninger til Anthon Frederiksens forslag:

 

I og med vejrmæssige og miljømæssige ændringer optræder i de seneste år, er det blevet almindeligt kendt, at levevilkårene for nogle fiskere og fangere er betydeligt forringet, og vi kan regne med, at det påvirke deres erhverv.

 

Derfor mener vi fra Kattusseqatigiit Partiiat, at det er nødvendigt med en debat for at være forberedte.

 

For det første ved vi, at der i forbindelse med regulering af fiskeriloven og bevillingerne på 20,6, kan vi ikke regne med, at bruge pengene til udvikling af fiskeriet for 2006, hvorfor vi fra Kattusseqatigiit Partiiat vil kræve, at man sikrer sig, at pengene bruges. Man regner foreløbig med, at loven først kan reguleres i efteråret 2006.03.07

 

Derfor vil vi fra Kattusseqatigiit Partiiat anmode om, at bevillingerne for i år til fiskeriet begynder at bruge dem så vidt muligt meget snart til en fornyet struktur af fiskeriet, og ikke mindst til renovering af fiskeriflåden.

 

Vi ved, at der hidtil er foretaget mange fiskeriseminarer, men man kan sige, at de mange seminarer hidtil ikke har resulteret i en større forbedring af fiskeriet politisk.

 

Derfor skal vi for at sikre at undgå, at de seneste års ændringer i klimaforholdene skal ramme fiskeri- og fangererhvervet, kan vi fra Kattusseqatigiit Partiat se, at vi ikke kan lade være med overse, at man politisk er forberedt, med henblik på at lave en struktur, hvilket efterhånden er blevet meget nødvendigt.

 

Vi skal understrege, at vi er godt klar over, at fiskerne og fangerne godt kan klare sig selv, men vi ved også, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om naturens kræfter altid kan klares af hvem som helst.

 

Derfor skal vi ikke bare vente på, at noget sker, men af hensyn til fremtiden skal vi sikre, at der bliver lavet planlægning og en god struktur, foreslår vi fra Kattusseqatigiit Partiiat, at der skal tages initiativer for at være forberedte.

 

Vi er i Kattusseqatigiit Partiiat ikke i tvivl om, at Landstinget ved godt samarbejde og ikke mindt med god erhvervsplanlægning og ved god koordinering af forskellige erhverv kan undgå mulige problemer.

 

Vi kan derfor fra Kattusseqatigiit Partiiat forestille os, at der ved godt beredskab og med god udvikling af erhvervslivet, kan se lysere fremtid.

 

Derfor kan erhvervsfremme, uddannelse, god fiskeriplanlægning, turisterhverv og mange andre ting med omstrukturering, der lever mere op til de reelle forhold, og ikke mindst på grund af vedvarende forandringer i naturen og ændringer i forhold for fangst og fiskeri, mener vi fra Kattusseqatigiit Partiiat, at man skal være forberedt på, som vi lægger op til debat.

 

Vi mener nemlig, at man ikke kan komme uden om at tage en debat om at tage initiativer, der skal realiseres, inden der sker noget helt uventet.

 

Med disse bemærkninger glæder jeg mig på Kattusseqatigiit Partiiats vegne til en debat, hvor vi forhåbentlig kan finde løsninger.

 

Suliniutit qanoq ittut Naalakkersuiniit, aalisartut piniartullu inuuniarnermikkut atugaat pillugit pitsanngorsaasoqarnissaannik apeqquteqaat aallaavigalungu oqallinnissamik inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen-ip  siunnersuutaa.

 

 

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksen-ip Kattusseqatigiit partiat sinnerlugu siunnersuutaa imaattumik oqaaseqarfigissuara:

 

Ukiuni kingullerni pinngortitap allanngoriartornera malunnartumik assigiinngitsutigut sunniukkiartortoq tamatsinnik ilisimaneqalerpoq, minnerunngitsumik silaannaap immallu kiatsikkiartornerata kingunerisaanik, aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiuteqartut ilaatigut inuussutissarsiorniarnerannik assigiinngitsutigut sunnersimaleraluttuinnarsinnaangai naatsorsuutigisinnaavarput.

 

Taamaammat pissutsit taamaattut sillimaffiginiarlugit inatsisartut oqallinnissaat Kattusseqatigiit partianiit  pisariaqartipparput.

 

Siullermik nalunngilarput; aalisarneq pillugu inatsisip nutarterneqarnernissaanut tunngatillugu aammalu aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi aningaasaliissutissatut siunnersuutit 20,6 mio-it ukioq 2006-mi aalisarnermik siuarsaanermut atorneqarnissaat immaqa naatsorsuutigineqarsinnaanavianngitsoq, taamaattumik  Kattusseqatigiit partia-niit piumasaqaatigingaarput aningaasaliissutissat taakkua sapinngisamik atorneqarnissaat qulakkeerneqartariaqartoq. Tassami maannakkuungallartoq naatsorsuutigineqarmat;  aalisarneq pillugu inatsisip aatsaat nutarterneqarnerata ukiakkut 2006-imi naammassineqarsinnaanera pisinnaassasoq.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiit partia-niit piumasaqaatingaarput ukioq-mannamut aningaasaliissutit sapinngisamik aalisarnerup aaqqissuuteqqinneqarneranut, minnerunngitsumillu angallatigissaanermut atorneqarnissaat piaartumik aallartereerneqartariaqartoq.

 

Maannamut ilisimavarput aalisarneq pillugu isumasioqatigiinnerpassuit ingerlanneqartareersut, kisiannili isumasioqatigiinnerit kingunerisaannik naalakkersuinikkut pitsanngoriaatinik annerusumik maannamut takussutissaqanngitsoq oqaatigineqarsinnaavoq.

 

Taamaammat aamma ukiuni kingullerni silap pissusaata allanngoriartornera pissutigalugu aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartut ilaasa eqqornerlunneqartarnerat pinngitsoortinniarlugu naalakkersuinikkut sillimasoqarnissaa siunertaralugu aaqqissuussisoqarnissaa pisariaqaleraluttuinnartoq Kattusseqatigiit partia-niit isiginngitsuusaaginnarneqarsinnaanngitsoq takusinnaavarput.

 

Erseqqissaatigeqqissuarput; aalisartut piniartullu nammineersinnaalluarnerat ilisimaarilluaratsigu, kisianni aamma nalunngilarput; silarsuup pissaanera kikkunnilluunniit tamatigut akiorneqaannarsinnaasarnera apeqquserneqarsinnaasartoq.

 

Taamaammat qanorluunniit pisoqarsinnaanera utaqqiinnarnagu, siunissaq eqqarsaatigalugu sapinngisamik inuutissarsiornikkut qulakkeerinninnissaq anguniarlugu pilersaarusiorluarnikkut aammalu aaqqissuusilluarnikkut piareersimanissaq anguniarlugu suliniuteqartariaqartugut Kattusseqatigiit parti-aniit siunnersuuteqarpugut.

 

Aamma Kattusseqatigiit partia-niit qularutiginngilarput; inatsisartut suleqatigiilluarnitsigut aammalu minnerunngitsumik inuutissarsiornikkut pilersaarusiorluarnikkut aammalu inuussutissarsiutit assigiinngitsut imminnut ataqatigiissaarluarnerisigut ajornartorsiutaalersinnaasut pinngitsoortinneqarluarsinnaasut.

 

Taamaattumik piareersimalluarnissaq aammalu inuussutissarsiutinik siuarsaalluarnikkut siunissaq qaamanerusoq anguneqarsinnaasoq Kattusseqatigiit partianiit  takorloorsinnaavarput.

 

Taamaammat inuussutissarsiornikkut siuarsaaneq, ilinniartitaaneq, aalisarnerup aaqqissuuteqqinnissaanut pilersaarutit, takornariaqarnikkut ingerlatsineq, allarpassuillu pissutsinut piviusunut naapertuunnerusumik aaqqissuuteqqinneqarnissaat pillugu, minnerunngitsumik pinngortitap allanngoriartuinnarnerani aamma piniagassaqarnikkut aalisarnikkullu pissutsit allanngoratarsinnaanerat sillimaffigineqartariaqartoq Kattusseqatigiit partianiit taamatut naatsumik aallarniuteqarluta oqallissaarutingaarput.

 

Isumaqaratta arlaatigut ajutuuittoqartinnagu oqallinneq suliniutinillu timitaliiniarnissaq avaqqunneqarsinnaanngitsoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga aaqqiissutissaasinnaasunik kinguneqarluartumik oqallilluarnissarput qilanaaralugu  Kattusseqatigiit partiat sinnerlugu  saqqummiussaqarpunga.