Samling

VS 2006/47

7. marts 2006

Ane Hansen

Pkt. 47:

 

Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag Landsstyret planlægger for at forbedre levevilkår og erhvervsmuligheder for fiskere og fangere.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

Inuit Ataqatigiit vil arbejde aktivt for at være med til at realisere, at fangerne og jollefiskerne i fremtiden kan oppebære et bæredygtigt erhverv.

 

De seneste års klimaforandringer, har specielt været mærkbare for fangerfamiliernes eksistensvilkår, hvilket forslagsstilleren Landstingsmedlem Anthon Frederiksen også nævner i sit forslag. Specielt er fangerne i det nordligste egne af Grønland, mærket de seneste års forandringer kraftigt.

 

Gennem en rapport omkring fangernes og jollefiskernes vilkår, der udkom i foråret 2005, påviste helt klart, at specielt de seneste års klimaforandringer har haft radikale konsekvenser for fangernes vilkår. Rapporten påviste desuden, at antallet af fangere er drastisk nedadgående.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det tvingende nødvendigt, at der snarest tages skridt til at gøre det muligt for fangerne at oppebære et bæredygtigt erhverv, ved at erhvervet tilpasses forholdene.

 

Landsstyrets fødevarepolitiske rapport fra 2004 påviste, at vi her i landet må forbedre mulighederne for at befolkningen generelt kan indtage sund og næringsrigt kost. Det blev fastslået, at man for at modsvare den meget voksende import af ofte usunde madvarer fra udlandet, må tages skridt til at  vi spiser mere grønlandsk kost i fremtiden.

 

For at realisere disse ønsker, mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at man snarest må indlede bestræbelsene for at udvikle salgsbrædterne på kysten. Sidste år åbnedes der en ny salgssted af grønlandsk proviant i Maniitsoq, der efter sigende har betydet større indkomst for fangerne og jollefiskerne, idet der er kommet flere købere til produkterne.

 

Et sådant skridt har åbenbart mange fordele, fordi der er forklaringer omkring produkternes art, omfang, man kan se hvor meget fiskere og fangerne har af indkomst, skattegrundlaget for disse. Disse oplysninger opsamles direkte i en database. Derfor bør man også tage skridt til, at ordningen kan udbredes til de andre kommuner. Dette må gøres politisk og måske bør der lovgives på området.

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side ikke i tvivl om, at fangererhvervet kan udøves på et bæredygtigt grundlag i de største byer, f.eks. her i Nuuk. Fangere fra yderdistrikterne har til gengæld problemer med at få afsat deres produkter, hvorfor der efter Inuit Ataqatigiits mening bør iværksættes konkrete skridt der. Sidste år foreslog vi fra Inuit Ataqatigiit og opnåede, at fangere fra yderdistrikterne kan få fragttilskud til at få fragtet deres forskellige produkter, såsom hvalkød, narhval kød og mattak samt isbjørnekød. Tilskuddet gives til at nedsætte fragtprisen pr. fly, hvorved produkterne kan blive tilgængelige i de større byer sydover. Denne mulighed bør til stadighed udvikles, således fangst - og fiskeriprodukter, der ikke er tilgængelige visse steder på kysten, i fremtiden kan fragtes pr. fly og sælges som nye råvarer andre steder.

 

En ordning, som man benytter sig af  i Canada blandt vore stammefrænder er, at disse ansættes til at levere madprodukter til de forskellige institutioner. En ordning man også kunne gøre brug af her i landet.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det vigtigt, at vi heletiden tager skridt med henblik på at udvikle erhvervsvilkårene, udfra denne betragtning, fremsatte vi sidste år et forslag om, at der etableres Fangst og Fiskeriskole og at der tages skridt til at opkvalificere disse erhvervsudøvere. Vi skal derfor benytte anledningen til at opfordre Landsstyret om snarest at tage de nødvendige skridt for at realisere disse ønsker.

 

Vi skal tage løbende skridt til at sikre, at vi altid vil have fangere iblandt os. Derfor er det også vigtigt, at deres erhvervsvilkår er acceptable og befinder sig på acceptable grundlag. Fangere og jollefiskere, der på grund af langvarige vejrligsproblemer eller sygdom, ikke kan oppebære en indkomst som de kan leve af - for dem bør der findes brugbare sikringsordninger.

 

Derudover mener vi fra Inuit Ataqatigiits side, at tilpasningen af de kystnære fiskeres fartøjer må realiseres snarest muligt. I de seneste år har man tilpasset det havgående og det kystnære rejefiskeri. Det er derfor på tiden, at specielt hellefiske-fiskerne samt krabbefiskerne kan blive tilbudt og investere i fartøjer, således de får lettere ved at drive et bæredygtigt fiskeri. Fiskere der har forældede fartøjer og som eksempelvis ejer fartøjer, der i lange tider er blevet trukket op på land, med dem må man indlede en dialog, således man kan starte en tilpasning. Et skridt som Landsstyret snarest må tage.

 

Omkring de problematikker, der har været meget synlige i de seneste år, gående ud på meget forskellige synspunkter omkring antallet af de fangst- og fiskeprodukter, der er kvoteret, mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at biologerne og erhvervsudøverne må finde sammen, idet det er uholdbart, at de kan have så forskellige syn på tingene. Der må kunne findes samarbejdsformer, således de i højere grad end hidtil kan opnå fælles standpunkter. Fiskere og fangere må være en del af vidensgrundlaget, når der skal foretages optællinger eller forsøg, og der må findes økonomi til sådanne gøremål gennem fælles indsats.

 

Arktisk Råd arrangerede i 2004 en konference som ca. 300 forskere forskellige steder fra i verden deltog i. Konferencen fastslog, at klimaopvarmningen havde langt større konsekvens i de arktiske egne end forventet, samt at de rigeste industrilande var de største syndere i forhold denne forureningsskabte klimaændring. Denne kendsgerning er også blevet underbygget gennem flere FN-baserede forsamlinger.

 

Forrige skrev tidligere formand for KNAPK Leif Fontaine, et indlæg i A/G med overskriften: "Vores fangerkultur er blevet ramt". Denne påstod at når industrilandene i den grad har ansvaret for den globale opvarmning der især er gået ud over fangernes eksistensvilkår, må dette efter hans mening kunne resultere i et erstatningskrav fra fangernes side.

 

Sådanne påstande og kendsgerninger underbygger, at da vi ikke er de primære skyldige i forhold til klimaforandringerne, skal vi ikke blot acceptere tingenes tilstand. Fra Inuit Ataqatigiits side er vi derfor af den overbevisning, at nabo lande i højere grad end hidtil må samarbejde på regeringsplan for at vende den truende udvikling.

 

Et af vore vigtigste kulturelle arv, er at medborgerne altid har bakket hinanden op og hjulpet hinanden ved at sørge for hinanden med fangstprodukter. Vi har fra Inuit Ataqatigiits side gentagne gange noteret os, at specielt fangerfamilierne fortsat finder denne tradition som noget der er vigtigt i deres dagligdag. Disse forhold har specielt Fanger- og Fiskerkonernes foreninger gentagne gange præciseret overfor deres omgivelser. De har præciseret og bevist, at selvom de ofte lever under kummerlige vilkår, er det af største vigtighed, at de bakker hinanden op familierne imellem. Det kunne vi fortsat også lære af.

UA 2006/47

7. marts 2006

Ane Hansen

Imm.  47:

Suliniutit qanoq ittut Naalakkersuiniit, aalisartut piniartullu inuuniarnermikkut atugaat pillugit pitsanngorsaasoqarnissaannik apeqquteqaat aallaavigalungu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

Piniartutut aalisartutullu inuutissarsiuteqarnerup tamakkiisumik imminut napatilluni inuussutissarsiutigineqaqqissinnaalernissaa Inuit Ataqatigiit suleqataaffigissuaat.

 

Ukiut kingulliit silaannaap mingutsinneqarneranik sunnerneqarluni allanngoriartornera nunatsinni piniarnermik inuutissarsiuteqartunik annertuumik misillerfigineqarsimavoq, soorlu tamanna aamma oqallinnissamik siunnersuuteqartup Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksen-p  oqaatigigaa, ingammik nunatta avannaarsuani  ukiuni kingullerni piniartunit annertuumik atugarliutaalersimalluni.

 

2005-mi upernaakkut saqqummiunneqartumi  piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasarsiornikkut inuttullu atugarisat sunniutigisartagaat pillugit misissuisimanerup takutippaa piniarnermik inuutissarsiuteqartut ukiut kingulliit aningaasarsiornikkut atugarisaat pitsaajunnaariartuinnavissimasut, tamatumalu saniatigut  piniarnermik inuutissarsiuteqartut aamma sukkasuumik ikiliartornerat takutinneqarsimalluni..

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarput piffissangortoq  piniarnermik inuutissarsiuteqarnerup nappatigineqaqqissinnaalernissaa siunertaralugu ineriartornermut naleqqussarluni piaartumik suliniutit aallartittariaqarlersut.

 

2004-mi Inuussutissat pillugit Naalakkersuisut nassuiaataata takutippaa nunatsinni peqqinnartunik nerisaqarnerunissarput ullumikkornit suli pitsaanerusunik ineriartortinnissaa pisariaqartoq, nunatta avataanniit nerisassanik peqqinnanngittunik annertuumik eqqussuisoqarnera illuatungilerniarlugu nunatta pissarititaannik nerinerulernissarput inassutigineqarluni.

 

Tamanna timitalerniarlugu Inuit Ataqatigiit isumaqarput ullumikkut nunatsinni kalaalimineerniarfiit pisisartut eqqarsaatigalugit naleqqunnerusumik ineriartortinnissaat piaartumik pisariaqartoq. Siorna Maniitsumi kalaalimineerniarfik nutarterneqarpoq, paasisagut tunngavigalugit tamanna piniartut aalisartullu aningaasarsiornerannut pitsaasumik kinguneqarsimavoq, pisisartut amerlanerulermata.

 

Taamatut aaqqissuussinerup iluatinnaataa aamma tassaavoq tunisassiat suuneri, annertussusaat, aalisartut piniartullu isertitaat qanoq amerlatiginersut, akileraarutaat qanoq amerlatiginersut, databankitut taaneqarsinnaasumik allattugaataalermata. Tamatuma piaarnerusumik kommunini tamani atuutilernissaa naalakkersuinikkut anguniarneqartariqarpoq, immaqa inatsisiliuunneqarluniluunniit.

 

Inuit Ataqatigiit qularutiginngilaat piniarnermik inuutissarsiuteqarneq illoqarfinni angisuuni nappatigineqarsinnaasumik inuutissarsiutaasoq, soorlu maanna Nuuk eqqarsaatigalugu. Piniarnermilli inuutissarsiuteqartut avinngarusimasuneersut  killilimmillu tunitsivissaqartut immikkut ikorfartortariaqartut Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut. Siorna Inuit Ataqatigiit siunnersuuteqarnitsigut anguneqarpoq avingarusimasuni najugallit arferit neqaanik qilalukkap neqaanik mattaanillu, kiisalu nannup neqaanik timmisartukkut kitaani illoqarfinnut anginerusunut nassiussuinermi tapiifigineqarsinnaalernerat. Eqqarsaatigineqarsinnaavoq tamatuma ineriartortinneqarsinnaanera piniagassat allat soorlu sinerissami allami amigaatigineqartut nutaatillugit timmisartukkut assartorneqarsinnaaneri eqqarsaatigineqarsinnaavoq, taamaalilluni sinerissami sumiinneq apeqqutaatinngu nutaartugassanik pilersorneqarsinnaaneq aamma anguneqarsinnaammat.

 

Aamma eqqarsaatigineqarsinnaavoq Canada-mi naggueqatitta akornani atorneqartoq, suliffeqarfinni nerisaqarfiutigisuni piniarteqarnikkut piniartut isertitassaannik qulakkeerinnittarnerup nunatsinni atorneqalersinnaanera misissorneqarsinnaasoq.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarput inuutissarsiutini tamani ineriartornermut malinnaanissaq pingaaruteqartoq, tamanna pillugu siorna Inuit Ataqatigiit siunnersuuteqarput Piniartutut Aalisartutullu inuutissarsiornermik ingerlataqartut ilinniartitaanikkut pitsaasumik aamma atugassaqartinneqartariaqartut. Naalakkersuisut qinnuigissavagut siunniussap tamatuma  timitaliiviginissaa siunertaralugu piaarnerusumik sulissuteqaqqullugit.

 

Qaqugorsuarmut piniarteqartuaannarnissarput qulakkerniagassaavoq, tamaattumik aamma pingaaruteqarpoq piniartut inuuniarnerminni nappatigisinnaasaannik inuussutissarsiutiminnik ingerlatsisinnaanissaat qulakkeerniassallugu. Piniartut aalisartullu umiatsiaararsortut silap ajortittarnera pissutigalugu imaluunniit napparsimalesimaneq pissutigalugu isertitaqarsinnaajunnarallarneranni imminut napatissinnaajuarnissaat siunertaralugu isumannaallisaatinik allatuulli aaqqissuussiffigineqartariaqarput.

 

Tamatuma saniatigut Inuit Ataqatigiit isumaqarput sinerissap qanittuani aalisariutitigut naleqqussaaneq piaarnerusumik aamma ingerlanneqartariaqartoq. Ukiut kingulliit avataasiorluni rejerniarneq aammalu sinerissap qanittuani rejerniarnermi naleqqussaaneq ingerlanneqarpoq. Piffissanngorpoq sinerissap qanittuani aalisarnikkut pingaartumik qaleralinniarneq assagiarsunniarnerlu eqqarsaatigalugit imminut akilersinnaasunngornissaat siunertaralugu  aamma naleqqussaanissaq. Aalisartut pisoqaavallaanik imminullu akilersinnaangittunik angallateqartut aammalu assigiingittunik pissuteqartumik aalisariutit nunap qaaniiginnalersimasut piginnittui suleqatigalugit naleqqussaaneq siunertaralugu Naalakkersuinikkut iliuseqartoqartariaqarpoq.

 

Piniagassanik killilersuisariaqarnerit  assigiingittut eqqarsaatigalugit ukiuni kingullerni Pingortitaleriffiup piniartut aalisartullu akornanni assortuunneq annertooq pilersinneqartarpoq. Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut piniagassanik killilersuisariaqalernermi biologit piniartut aalisartullu akornanni assortuuterujussuartaritit aningorniarlugit sunniuteqaqatigiilluni qanimut suleqatigiinneq pitsaanerusoq ilusilerniarlugu suleqatigiittoqartariaqartoq. Aalisartut piniartullu misileraanermi misissuinernilu sunniuteqarnerullutik suleqataanissaat peqatigiilluni ilusilersorneqartariaqarpoq, aningaasartuutaasussanik akisussaaqatigiineq ilangullugu.

 

Nunani Issittuni Siunnersuisooqatigiit 2004-mi ilisimatuunit nunarsuarmi tamaneersunit 300-jut missaani peqataaffigineqartumik  ataatsimeersuarneranni erseqqissarneqarpoq nunarsuarmi silaannaap kissatsikkiartornerata sunniuteqarneratigut Issittumi silaannaap pinngortitallu ilimagisamik sukkanerungaartumik allanngoriartornera, annertunerpaamik nunat pisuut mingutsitsinerannik tunngaveqartoq. Tamannalumi aamma Naalagaaffiit Peqatigiit FN-p ataatsimeersuarnerini arlalinni naqissuserlugu uppernarsarneqartarsimavoq.

 

Siornaak A/G-mi KNAPK-p siulittaasorisimasaata Leif Fontaine-p "Kulturerput piniartuuneq eqqorneqarpoq"-mik qulequtserlugu oqallisissiaralugu allaaseraa nunat pisuut mingutsitsinerannik tunngaveqartumik piniarnermik inuussutissarsiuteqatortagut annertuumik atugarliortinneqartut taarsiivigineqarnissamik piumasaqarnissaminnut tungavissaqanginnersut apeqquserpaa.

 

Apeqqusiinerit taamaattut takussutissiipput  nammineq kissaatiginngisamik sunnernerlunneqartarnerit akuersaaginnarneqartarianqanngittut. Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut pingaaruteqartoq inuussutissarsiutissarsiutigisanik innarliinnaversaarnissat siunerataralugit nunat sanilerisat qanimut Naalakkersuinikkut suleqatigiinnissaat pingaaruteqartoq.

 

Kulturikkut pingaartitatsinni iluatinnaateqarluinnartunut ilaavoq inoqutigiit imminnut pilersoqatigiittussaanerannik pingaartitsineq. Inuit Ataqatigiit maluginiarluarsimavaat ilaqutariit piniartukkormiut akornanni imminut pilersoqatigiinnissap qanoq pingaartinneqartigisarnera ersersinneqartuarmat. Tamatumunnga takussutissaalluarpoq Piniartut Aalisartullu nuliaasa Peqatigiiffiannit ingerlatsisunit ersersinneqartartut, tassa qanorluunniit atugaqaraluaraanni ilaqutariit akornanni ikioqatigiinerup pingaaruteqassusianik takutitsiuarnerat maligassaqqissuusoq.