Samling
11. marts 2006 VM 2006/Pkt. 47
Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag Landsstyret planlægger for at forbedre levevilkår og erhvervsmuligheder for fiskere og fangere.
(Landstingsmedlem, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiat)
1. behandling.
Indledningsvis vil jeg på Demokraternes vegne gøre opmærksom på, at forslaget til forespørgselsdebat om, hvilke tiltag Landsstyret planlægger for at forbedre levevilkår og erhvervsmuligheder for fiskere og fangere egentligt er et direkte spørgsmål til Landsstyret og derfor burde have være fremlagt som et sådan.
Emnet i forslaget er formuleret særdeles bredt, hvorfor det kan være svært at tage stilling til.
Vi skal også skelne mellem fiskere og fangere, idet der inden for fiskeri kan være tale om mange forskellige grupper og former for fiskeri med meget forskellige problemer.
Går vi ud fra, at der er tale om jollefiskere og fangere har Demokraterne nogle klare standpunkter.
Vi er enige med forslagsstilleren i, at fangererhvervet har det hårdt. Vi tror på, at der er en fremtid for fangererhvervet, og det mener vi også, at der skal være. Men vi må erkende, at der i fremtiden ikke er plads til lige så mange fangere som i dag. Derfor vil vi gerne slå til lyd for, at man hjælper de fangere, der måtte ønske det, i gang med en omskoling. I praksis vil det sige, at Hjemmestyret giver tilskud til, at fangerne kan uddanne sig til et andet job.
Dette er naturligvis mere fremtidsorienteret, men vi må erkende, at erhvervet ikke er egnet for de enkelte fangere, såfremt man kun kan opretholde en indtjening på 30 - 50 tusinde kr. om året.
Vejrforandringerne kan også give anledning til ændringer i erhvervet. Hvis det forholder sig sådan, at vejrliget ændrer sig for længere tid, for ikke at sige for evigt, så er det jo noget, som erhvervet også må indstille sig på. I den henseende vil Demokraternes tanker og forslag om omskoling i høj grad have sin berettigelse.
Kattuseqatigiit Partiiat kan have ret i, at vi måske skal til at kigge på om erhvervsfangere i perioder med godt vejr kan have andet arbejde uden, at de skal miste deres status som erhvervsfangere.
I dag skal de have mindst 50 procent af deres indtjening fra fanger- eller fiskerierhvervet. Denne grænse kunne måske diskuteres.
Under alle omstændigheder vil den løsning være bedre end at skulle leve af offentlig hjælp.
Jens B. Frederiksen, fiskeri- og fangstordfører
Demokraatit/Demokraterne
11. marts 2006
VM 2006/Pkt. 47
Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut: Aalisartut piniartullu inuuniarnermikkut pitsanngorsarsinnaasaat taavalu inuussutissarsiutigisinnaasatut periarfissaat pillugit sunik Naalakkersuisut suliniarnissaminnnut pilersaaruteqarpat.
(Inatsisartunut ilaasortaq, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiat)
Siullermeerneqarnera.
Aallaqqaasiutigalugu Demokraatit tungaaninngaaniit erseqqissarusuppara, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut aalisartut piniartullu inuuniarnermikkut pitsanngorsarsinnaasaat taavalu inuussutissarsiutigisinnaasatut periarfissaat pillugit sunik Naalakkersuisut suliniarnissaminnnut pilersaaruteqarnerannut apeqqut toqqaannartumik Nalakkersuisunut apeqqutaammat taamatullu saqqummiunneqarsimasussaagaluarluni.
Siunnersuummi sammisap erseqqissagaanera imartuvoq, taamaammallu aalajangiussinissaq ajornakusoorsinnaalluni.
Aamma aalisartut piniartullu immikkoortissinnaasariaqarpagut, aalisarnerup iluani allisartut aalisagaallu assigiinngitsorpassuanngorlugit immikkoortiterneqarsinnaammata ajornartorsiutaallu assigiinngitsorujussuullutik.
Umiatsiaararsorlutik aalisartut piniartullu pineqarunarmata, tassunga Demokraatit erseqqilluinnartunik isumaqarput.
Siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput oqarmat piniartuunermik inuussutissarsiuteqarneq ilungersunartuusoq. Upperaarput piniartutut inuussutissarsiuteqarneq siunissaqartoq, isumaqarpugullu siunissaqarnissaa piussasoq. Kisianni nassuerutigisariaqarparput, siunissami ullumikkut piniartut amerlaqataannik inissaqanngitsoq. Taamaattumik imatut nipilimmik oqarusuppugut, piniartut kissaatigippassuk allamik ingerlataqalernissaannut ikiortigit. Timitalissagutsigu oqartariaqarpugut, Namminersornerullutik Oqartussat piniartut allamik inuussutissarsiorsinnaalernissaminnut ilinniagaqarnissaat tapiissuteqarfigissagaat.
Tamanna soorunami siunissami pisussatut isigineqarpoq, kisianni nassuerutigisariaqarparput, inuussutissarsiornerup piniartut ilaannut naleqquttuunnginnera, taamaallaat ukiumut koruunit 30 ¿ 50 tusintit atassutissatut isertitaassappata.
Silap allanngorarnera inuussutissarsiornermut allanngueqataasinnaavoq. Imaalerpat silap allanngornera sivisuumik imaluunniit qaqugorsuarmut atassasoq, taava inuussutissarsiorneq soorunami naleqqussartariaqarpoq. Tassunga atatillugu Demokraatit eqqarsaataat allamik ilinniagaqarnikkut inuussutissarsiorsinnaanissaq pissusissamisoorsinnaalluarpoq.
Kattuseqatigiit Partiiat ilumoorsinnaavoq, piniarnermik inuussutissarsiuteqartut silagitsillugu allamik suliaqarsinnaanerat immaqa qimerloorneqartariaqartoq, piniartutut inuussutissarsiutilittut taaguutaat piinngikkaluarlugu.
Ullumikkut aningaasarsiat katillugit minnerpaamik 50%-ia aalisarnikkut piniarnikkullu isertitaasussaavoq.
Periusaasinnasoq taanna pinngitsoornani pisortanik inuussutissanik ikiuutisinerminngaaniit pitsaanerussaaq.
Jens B. Frederiksen, aalisarnermut- piniarnermullu oqaaseqartartoq
Demokraatit/Demokraterne