Samling
ATASSUT UKIU 2006/47-dk
Augusta Salling 7. marts 2006
Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag Landsstyret planlægger for at forbedre levevilkår og erhvervsmuligheder for fiskere og fangere.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)
På trods af fangererhvervet har vanskelige vilkår, mener vi i ATASSUT at vi altid vil have behov for at erhvervet bliver opretholdt, for vi vil altid have behov for grønlandsk føde. Derfor arbejder vi målbevidst i ATASSUT for at fangerne kan have de bedste vilkår til at drive deres ervherv.
Set i forhold til tidligere tider, er vinterisen igennem de sidste år blevet mere og mere uberegnelig, og dette har skabt vanskeligheder for fangerne og fiskerne, især dem der bor i yderdistrikterne, og vi må desværre også regne med at dette også vil være et problem fremover.
Forsøgsfiskeri
Det er netop derfor vi fra ATASSUT i lang tid har opfordret Landsstyret til, set i lyset af de vanskelige tider der er, især for fangerne, at der bliver indført forsøgsfiskeri i yderdistrikterne.
Vi konstaterer med tilfredshed fra ATASSUT, at der pågår private forsøgsfiskeriprojekter, uden at der ydes tilskud fra det offentlige. Vi har tidligere stillet et forslag om iværksættelse af forsøgsfiskeri, men som blev forskastet af flertallet i Landstinget, derfor er vi fra ATASSUT taknemlige for at private er i gang med forsøgsfiskeri, og vi skal opfordre Landsstyret til at støtte sådanne projekter.
Revurder fuglebekendtgørelsen
Vi vil fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at undersøge mulighederne for revurdering af fangstfugle.
Vi mener at der er klart behov for revurdering af fuglebekendtgørelsen, da der er eksempler, hvor fangstfugle ankommer til steder, efter at jagtsæsonen på fuglene er overstået, og dermed er det umuligt for de lokale fangere at fange fugle. Vi mener fra ATASSUT at der bør arbejdes for at fangerne i Nordgrønland kan få mulighed for at fange fugle, uden at det skader bæredygtgihedsprincippet.
Isbjørnefangst
Landsstyret har netop offentliggjort en helt ny kvotefordeling på isbjørne. Vi kan fra ATASSUT godt følge hvorfor der er blevet uddelt flere kvoter til yderdisktrikterne, da det er der, der igennem de sidste år, har været god isbjørnefangst, og det har stor betydning for fangererhvervet på de områder.
Vi er fra ATASSUT vidende om, at der på fangerdistrikterne, hvor det primære erhverv er fangst, at isbjørnefangst er en meget vigtig del af erhvervet, og vi er vidende om at de nye restriktioner for isbjørnejagt får stor betydning for fangerne.
Men vi er fra ATASSUT betænkelige ved at de fleste kommuner har fået tildelt kvoter på to isbjørne. Grunden til at vi er betænkelige ved dette, er at vi frygter at der på forskellige steder ikke vil blive opbrugt kvoter.
For at dette problem kan imødekommes opfordrer vi Landsstyret til at overveje hvorvidt der kan være mulighed, i forståelse med interessenter, for, at der i visse steder bliver fordelt kvoter, således at det bliver "først til mølle-princippet".
Vi er fra ATASSUT meget interesseret i at få oplyst viden om isbjørnebestanden og isbjørnevandringerne på Østkysten. For hvis man indfører restriktioner så må man gå ud fra at dette skyldes at isbjørnebestanden er faldende.
Men vi har ikke set nogle videnskabelige dokumentationer for isbjørnebestanden i Østkysten, og vi vil derfor opfordre til snarest at få iværksat undersøgelser af isbjørnebestanden på Østkysten.
Nødvendig med korrekte rapporteringer
Det er ikke nogen nyhed, at der kan være behov for restriktioner på fangstdyr og fisk, og vi er vidende om at det mange gange er uundgåeligt at måtte begrænse fangst og fiskerimængder.
Men vi mener fra ATASSUT at der er behov for oplysning for alle brugere, at deres årlige indrapportering af fangsten, er en meget vigtig del af hele systemet, og at det ikke mindst bliver brugt som væsentlige målestok i overvejelserne omkring hvor meget der kan kvoteres på forskellige fiskeri- og fangstmængder. Det er altså ikke kun vedkommende der for at sikre sig en ny fangstbevis, benytter sig af informationerne i rapporteringen.
Tilskud til sælskind
Vi vil fra ATASSUT benytte lejligheden til at understrege at det er af væsentlig betydning for ATASSUT at have vished om tilskuddet til sælskind bliver benyttet korrekt, og derved om fangerne bliver behandlet korrekt. Det er ligeledes vigtigt for ATASSUT at få belyst hvordan man kan fordele midlerne bedre og mere hensigtsmæssigt også selvom tilskuddet skulle blive reduceret.
I en tid hvor der er intentioner om at gå bort fra tilskudssamfundet og hvor man arbejder for at omvende sig fra tilskudsafhængighed til rentabelitet, er det vigtigt at vide hvad vi har og dermed være i stand til at kunne kalkulere hvad vi kan få.
Som vi indledningsvist understregede, så er det vigtigt for ATASSUT, at vores fangere har de bedste vilkår at til at kunne drive deres erhverv. Vi skal ligeledes understrege at det er vigtigt for os at de bliver behandlet korrekt.
Derfor skal vi fra ATASSUT endnu engang understrege at det er meget vigtigt at få en tilbundsgående undersøgelse af Great Greenland A/S´s drift, når det er sket vil vi være parat til at drøfte evt. nedsættelse af sælskindsstilskuddet.
Slutteligt
Skal vi takke Landsstyret for det meget klare svar om hvilke initiativer der pågår eller senere vil pågå, og der skal ikke herske tvivl om at vi vil følge arbejdet og være til undsætning, der hvor der er behov for det.
Der er grundlag for optimisme, og vi er tilfredse med at vort budskab om at der bør en gennemgribende revurdering af hvorvidt kravet om at 50 procent af bruttoindkomsten skal komme fra fangst- og fiskeriaktiviteter er tidssvarende, og vi takker Landsstyret for at der nu er udsigt til en revurdering.
Med disse ord bidrog vi fra ATASSUT til nærværende forslag til forespørgselsdebat, og skal slutteligt erklære vores tilfredshed med Landsstyremedlemmets klare svar, der belyser planer samt handlinger indenfor omtalte erhvervsområde, bl.a. omkring strukturtilpasning af fiskeriet. Vi håber selvfølgeligt på at Landsstyret vil tage vores nærværende oplæg med i sit videre arbejde.
ATASSUT UKIU 2006/47
Augusta Salling 7. marts 2006
Suliniutit qanoq ittut Naalakkersuisuniit, aalisartut piniartullu inuuniarnermikkut atugaat pillugu pitsanngorsaasoqarnissaanik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)
Piniarnermik inuusutissarsiuteqarneq ilungersunartorsiorfiusaraluartoq ATASSUT-mit qularutiginngilarput piniartoqarneq nunatsinni pisariaqartittuasagipput, kalaaliminernimmi pilersorneqarnissaq pisariaqartuartussaamat. Taamaammat piniartortatta ajunnginnerpaamik tunngaveqarlutik inuussutissarsiumminnik ingerlatsisinnaanerat ATASSUT-mit qulakkeerniartuarparput.
Ukiuni kingullerni ukiuunerani sikuusarnera qangamut sanilliullugu naatsorsoruminaalligaluttuinnarsimavoq, tamannalu ilaatigut piniarnermik aalisarnermillu inuusutissarsiuteqartunut ingammik isorliunerusuniittunut ajornartorsiortitsisarsimavoq, sulilu ajornartorsiortitsisassasoq naatsorsuutigineqartariaqarpoq.
Aalisakkanik misileraanerit
Taamaatumik ATASSUT-mit sivitsulersumik Naalakkersuisunut kaamattuutigisarparput piniarnermik inuusutissarsiuteqarneq ajornarsigaluttuinnarmat, aalisagaqassutsimik misileraanerit isorliunerusuni ingerlanneqarnissaat aqqutissiuuteqqullugu.
Misileraanerit annertuut, pisortanit tapiisutitaqanngikkaluamik ingerlanneqarniartut, ATASSUT-mit nuannaarutigalugu paasivarput. Siusinnerusukkummi misileraanerup ingerlanneqarnissaa pillugu Inatsisartunut aalajangiiffigisassamik siunnersuuteqarnikuuvugut.
Taamanikkut siunnersuuterput itigartitsissutigineqarpoq, taamaatumik namminersortut misileraanermik ingerlatsiniarnerat ATASSUT-mit assut qujassutigaarput, misileraanernullu tamakkununnga Naalakkersuisut sinaakkusersuilluarlutillu annertuumik tapersersuissasut kaamattuutigissavarput.
Timmissat pillugit allannguisoqarli
ATASSUT-mit periarfissaq manna iluatsillugu Naalakkersuisunut kaamattuutigissavarput timmissat pillugit killilersuutit nutaamik nalilersornissaat siunertaralugu misissueqqullugit.
Tassami timmissat ilaat piniagaajunnaareerlutik nunatta ilaannut annguttarput taamaasillutik ilangerneqarsinnaajunnaarsimallutik sumiiffiit ilaanni. ATASSUT-mit isumaqarpugut nunatta avannaani najugallit nungusaataangikkaluamik ilangiisinnaaqilernissaat aqqutissiuuneqarsinnaasoq.
Nannunniartarneq
Nannut pillugit pisassanik agguaasineq nutaarluinnaq Naalakkersuisunit atuutsitinneqalerlaajuvoq. ATASSUT-mit agguaassinermi isorliunerusuni pisassat annertunerutinneqarnerat paasilluarparput, pineqartunimi nanoqarluartarnera tunngavigalugu ukiuni siuliini nannumasoqarluartarmat piniartut inuusutissarsiornerannut pingaaruteqarluinnartumik inissisimammata.
Ilisimavarput, piniarnerinnaanerusumik inuusutissarsiuteqarfiusuni, nannunniarsinnaaneq assut pingaaruteqartuusoq, massakkullu piniarneqarsinnaanerinut killilersuutit eqqunneqaqqammersut piniartut inuusutissarsiumminnik ingerlatsiniarnerinnut assut sunniuteqartussaassallutik.
ATASSUT-millu eqqarsarnartoqartipparput kommunit amerlanersai marlunnik pisassiiffigineqarsimammata. Eqqarsarnartoqartitsinitsinnut pissutigaarput sumiiffiit ilaanni pisaqanngitsoortarnerit pissutigalugit ukiumut pisassiisutit nungunneqanngitsoortarnissaat aarleqqutigigatsigu.
Tamanna sillimaffigineqarsinnaaqqullugu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput soqutigisallit paaseqatigalugit, ikinnerusunik pisassinneqartunut pisassiisutit ataatsimut paggatassiarineqartarsinnaaneri periarfissarsiuuteqqullugu.
ATASSUT-mit nanoqassutsimut nannullu ingerlaartarnerinut paasissutissat tunumut tunngassuteqartut assut paasisaqarfigerusuppagut. Killilersuinerimmi eqqutissagaanni nanoqassutsip appariartornera tunngaviusariaqarmat.
Tunulli nanoqassusianut tunngasunik misissuinernik takusassaqanngikkutta ATASSUT-mit Naalakkersuisut inakkumavagut piaartumik misissuisoqarnissaanik suliniuteqaleqqullugit.
Eqqortumik nalunaarsuisarnissaq pisariaqarpoq
Piniagassat uumasut aalisakkallu pillugit killilersuisarnerit killilersuisoqarsinnaaneranullu pisariaqartitsinermik ersersitsinerit takornartaangeqaat, aammalumi tamanna avaqqunneqarsinnaangitsoq nalunngilarput.
ATASSUT-milli pisariaqarsoraarput tamanut paasisitsiniutigisariaqartoq, ukiumoortumik pisanik nalunaarsuisarnermi, eqqorluinnartumik nalunaarsuisarnissap pingaaruteqassusia. Tassami paasissutissat aamma qanoq pisassiisoqarsinnaaneranut uuttuutitut pingaarutilittut tamarmik atorneqaqqittarmata, imaaginnanngitsoq immersuisimasup allagartassaanik suliaqarnissamut kisimik atorneqartartut.
Puisit amiinut tapiissutit
Puisit amiinut tapiissutit eqqortumik atorneqarnersut, taamaalillutillu piniartunut tuttussat eqqortumik tutsinneqartarnersut qanorlu tapiissutit taakku ikilisinneqaraluarunilluunniit pitsaanerusumik naapertuunnerusumillu atuuttussanngortinneqarsinnaanersut pillugu pingaartitsinerput periarfissaq iluatsillugu ATASSUT-mit erseqqissarusupparput.
Piffissamimi tapiissutaajaanissamik akilersinnaanngorsaanermillu siunertaqarfimmi ilisimaqqissaartariaqarparput piniartuunerup ingerlanneqarnerani suna piginerlugu aammalu suna pigilersinnaanerlugu naatsorsuutiginnissinnaasariaqaratta.
Soorlu oqallisissiaq manna aallarnerlugu oqartugut, piniartortatta ajunnginnerpaamik atugassaqartitaallutik inuussutissarsiumminnik ingerlatsisinnaanissaat minnerunngitsumillu eqqortumik pineqarnissaat ATASSUT-mit pingaartipparput.
Taamaattumik ATASSUT-mit naqissuseqqissavarput pingaartilluinnaratsigu Great Greenland A/S-ip ingerlanneqarnera iternga tikillugu ilisimaleqqaarlugu tapiissutit ikilisarneqassappata tamanna aatsaat uagut peqataaffigerusussagatsigu.
Naggataatigut
Naalakkersuisut suliniutiginiakkatik pillugit erseqqissumik nassuiaateqarmata, ATASSUT-mit qutsavigaavut, qularineqassanngilarlu malinnaalluassasugut pisariaqarfiatigullu ikorfartueqataasassasugut.
Siunniussat isumalluarnarput, isertitallu tamarmiusut 50%-iisa piniarnermit aalisarnermiillu isertitaanissaanut piumasaqaatip nalilerneqartariaqarneranut oqariartuupput Naalakkersuisunit iliuuseqarfiginiarneqarnera qujassutigaarput.
Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiamut matumunnga Naalakkersuisup akissuteqaatimini suliniutit iliuutsillu, ilaatigut aalisariutigissaanermut tunngasut, ersarissumik akissuteqaateqarfigimmagit naammagisimaarlugu ATASSUT-mit oqallisissiaq taamatut ilanngussaqarfigaarparput, neriulluta Naalakkersuisut oqaaserisagut suleriaqqinnerminni ilanngullugit nalilersorlugillu iliuuseqarfigissagaat.