Samling
17. 02. 06 VM 2006/42
Hvordan kan trafikken i Grønland struktureres bedre? Dette også med hensyn til trafikken mellem byer og bygder og internt mellem bygderne?
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Bolig, Infrastruktur og Råstoffer)
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen spørger, om det ikke er på tide at overveje, om de forskellige kommuner skal involveres mere og få mere indflydelse på de fartplaner, der laves til søfarten og luftfarten. En interessant debat.
Som bekendt nedsatte Landsstyret i 2003 et Strukturudvalg, som fik til opgave at analysere ændringer i rammerne for opgaveløsningen i hele den offentlige sektor, herunder også passager- og godstransporten. Udgangspunktet er, at Strukturudvalgets arbejde skal indgå i grundlaget for vores beslutninger i forbindelse med fremtidens kommunestruktur.
Strukturudvalgets vurdering er, at kommunerne med fordel kan forhandle med transportselskaber, således at der kan indgås nye kontrakter på baggrund af kommunernes egne ønsker til serviceniveau og brugerbetalingsniveau fra og med 1. januar 2011.
De nye kommuner vil således, ifølge Strukturudvalget, få mulighed for at tilpasse infrastrukturen til de specifikke geografiske, demografiske og klimatiske forhold. Landstingsmedlemmets forespørgsel omhandler således et emne, som allerede er i Landsstyrets søgelys.
Lad mig i denne anledning nævne, at der i forbindelse med de nye servicekontrakter er indbygget en incitamentsstruktur, som i højere grad end tidligere tilskynder transportselskaberne til at efterkomme de rejsendes ønsker.
Til forskel fra tidligere vil et eventuelt økonomisk overskud forbundet med transportselskabets aktiviteter i servicekontraktområdet alene tilfalde transportselskabet. Øget rejseaktivitet er således i transportselskabernes interesse.
Erfaringer viser, at et forbedret serviceniveau, herunder f.eks. sammedagsforbindelser og frekvensniveau øger rejseaktiviteten. Intentionen er således at drage fordel af markedsmekanismerne samtidig med, at der gennem servicekontraktbetaling sikres et minimumsniveau.
Den væsentligste udfordring er ikke spørgsmålet om, hvorvidt Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne varetager kontraktforhandlingerne, men at der sikres en struktur, hvor trafikudbyderen, i egen interesse, fleksibelt og løbende tilpasser sig de rejsendes ønsker og behov.
Vi har med den nye trafikstruktur frigjort 95 mio. kr. årligt, endda mere, hvis vi medregner, at de nye kontrakter ikke bliver prisreguleret. Der er vist ingen, der havde forventet, at trafiksystemet ville forblive uændret, efter Landstinget besluttede at reducere det offentlige tilskud med 1/3-del. I det lys, er resultatet samlet set faktisk ikke så dårligt. Faktisk viser der sig nogle interessante og spændende initiativer på det kommercielle område som konsekvens af de gennemførte besparelser.
Jeg skal dog samtidig være den første til at erkende, at der kan forekomme utilsigtede konsekvenser af det nye trafiksystem, og jeg kan forsikre, at Landsstyret vil tage hånd om dette.
Samtidig vil jeg dog også gøre opmærksom på, at som følge af besparelserne på trafikområdet og den nye trafikstruktur åbnes der op for, at mindre private operatører kan få en fod indenfor på både lokale og regionale markeder og på den måde besejle både byer og bygder. Særligt i turistsæsonen kan man forestille sig, at der vil være et kundegrundlag, der gør privat transportvirksomhed interessant set fra en økonomisk vinkel.
Med hensyn til Landstingsmedlem Anton Frederiksens forespørgsel omkring strukturering af beslutningskompetencen for den fremtidige offentlige opgaveløsning, er dette en principiel og nødvendig diskussion, som jeg vil tillade mig at henvise til rette tid og sted. Strukturudvalgets betænkning er nu udsendt til offentlig debat, hvorefter den forelægges på Landstingets Forårssamlingen 2006. Lad os her tage en samlet og struktureret debat.
Apeqquteqaatitut oqallisissatut siunnersuummut akissut: Kalaallit nunaanni angallanneq qanoq ilillugu pitsaanerusumik aaqqissuunneqarsinnaava ? Tassanittaaq aamma eqqarsaatigalugu illoqarfiit nunaqarfiillu akornanni angallanneq aammalu nunaqarfiit iluini angallanneq ?
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
Akissuteqaat
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksen-ip apeqqutigaa piffissanngunnginnersoq eqqarsaatigissallugu kommunet assigiinngitsut imaatigut silaannakkullu angallannermi pilersaarusiornermi akuunerulersinneqarnissaat aammalu sunniuteqaqataanerulersinneqarnissaat". Oqallisissaq soqutiginartoq.
Ilisimaneqareersutut Naalakkersuisut 2003-mi Aaqqissuusseqqinnissamut isumalioqatigiisitanik pilersitsipput, pisortat susassaqarfiini tamani suliamik naammassinninniarnermi sinaakkutanik allannguiniarnermi nalilersuinermik suliaqartussamik, tamatumunnga ilaapput ilaasunik - aammalu nassiussanik angallassineq. Siunertaavoq Aaqqissuusseqqinnissamik isumalioqatigiisitap suliaa siunissami kommunet aaqqissuuteqqinneranni aaliangiinitsinni tunngaviusumik aallaaviusussatut.
Aaqqissuusseqqinnissamut isumalioqatigiisitat naliliinerat imaappoq, kommunit iluaqutissartaqarluartumik piginneqatigiilluni angallassisartunik isumaqatiginninniarsinnaasut, taamaalilluni kommune-t namminneerlutik sullinneqarnissamut aammalu atuisut akiliisarnissaannut annertussutsit kissaatigisatik aallaavigalugit nutaanik isumaqatigiissuteqarnissamut periarfissaqalissallutik 1.januar 2011-miit.
Aaqqissuusseqqinnermut isumalioqatigiisitat tunngavigalugit, Kommunet nutaat taamaalillutik, periarfissaqalissapput attaveqaatitigut nunap immikkoortuini aaliangersimasuni, inuttussutsit, aammalu pinngortitap qanoq issusia aallaavigalugu pissutit najoqqutaralugit naleqqussarnissamut. Taamaalilluni Inatsisartunut ilaasortap qulequtaq apeqquteqaataa Naalakkersuisut qulequttani ujartugaanneereerpoq.
Matumunnga atatillugu taalara, sullissinermut isumaqatigiissutissani nutaani ilanngulugu suliarineqarsimammat pilerisaarinermik aaqqissuussineq siusinnerusumut sanilliullugu piginneqatigiilluni angallasseqatigiiffinnik angalasut kissaataannik naammassinnissinnaalerulersitsisoq.
Siusinnerusumit allaanerussutaassaartaaq isumaqatigiissutip iluani angallassinermi aningaasatigut sinneqartoorutit angallasseqatigiiffimmut taamaallaat tussammata. Taamaalilluni annertuumik angallassineq angallasseqatigiiffiit soqutigisassarissallugu.
Misilittakkat takutippaat sullissineq pitsaanerusoq, ilaatigut assersuutigalugu ulloq ataaseq angallassinerit aammalu akulikinnerusut angallannerit annertunerulersittaraat. Siunertarlu tassa imaappoq niuerfiusinnaasut atorluarnissaat tamatumunngalu ilaatillugu sullissinermut isumaqatigiissummi akiliutissat minnerpaaffilernissaasa qulakkeernissaat.
Apeqqutit unammillernartut annerpaartarisassarinngilaat Namminersornerusut imaluunniit kommune qanoq isumaqatiginninniarnerit ingerlanneraat, kisiannili aaqqissuussinerup qulakkeernissaa, angallassisoq nammineq soqutigisamini, aaqqissuussaasumik aammalu aalaakkaasumik angalasut pisariaqartitaannik kissaataannillu naleqqussarnissaa.
Angallannermi aaqqissuussinermut nutaamut ukiumut 95 mio.kr.-nik ileqqaarsimavagut, anneruppulluunniit, ilanngutissagutsigit isumaqatigiissutit nutaat akitigut aaqqissuussaannginnissaat. Arlaannaataluunniit naatsorsuutigisimagunanngilaa angallannermut ingerlaatsip allanngortinneqarani taamaaginnarnissaa, Naalakkersuisut aalajangernerisa kingorna pisortanit tapiissutit pingajorarterummik millisaavigineqassasut. Tamakkiisumik isigalugu inernera ajorpallaanngilaq. Illuatungaanili soqutiginartunik aammalu pissanganartunik piumassutsinik niuernerpalaartumik saqqummersitsivoq, sipaarniarnerit pilersinneqartut aallaavigisaannik.
Taamaattorli siulliullunga nassuerutigissavara, angallannermik aaqqissuussinermi nutaami naatsersuutigineqanngitsunik kinguneqarsinnaasassammat aammalu qularnaallisassavara naalakkersuisut tamakkua suliassatut tigussammatigit.
Taamatuttaarlu maluginiaqqussavara, angallannerup iluani sipaarniarnerit kingunerisaannik, angallannermik aaqqissuusseqqinnerup nutaap ammaassiffigimmagit namminersortut mikinerusut ingerlalersinnaaneri, illoqarfiit iluini, nunap immikkoortuini aammalu taamaalilluni illoqarfiit nunaqarfiillu imaatigut angallassiffigisinnaalerlugit. Immikkut takornarissanik angallaffiup nalaa takorloorneqarsinnaavoq pisisartunut tunngaviulluarnissaa, aningaasaqarnerup tungaanit isigalugu angallasseqatigiiffimmut namminersortuusumut soqutiginaatitut.
Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksen-ip apeqquteqaataanut siunissami pisortat suliamik naammassinninnissaannut aalajangiisarnermik piginnaatitaaffiup aaqqissuunneqarnissaanut atatillugu, tamanna oqallinneq pisariaqarluinnarpoq, pisinnaajumavungalu innersuutissallugu piffissamut piffimmullu eqqortumut. Aaqqissuussaanermut isumaliutissiissut maanna tamanut oqallisissanngorlugu saqqummiunneqarpoq, tamatumalu kingorna Inatsisartut upernaamut katersuunnissaannut 2006-mi saqqummiunneqassalluni. Tassanilu katersuuttumik aaqqissuussaasumillu oqallitta.
Qujareerlunga.