Samling

VS 2006/ 42

10. marts 2006

Agathe Fontain

 

 

Forslag til forespørgselsdebat: Hvordan kan trafikken i Grønland struktureres bedre? Dette også med hensyn til trafikken mellem byer og bygder og internt mellem bygderne?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

 

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har I sit forslag  til en forespørgselsdebat fremsat 2 punkter.

 

For det første: I forbindelse med med fly- og skibstrafik, ønsker han kommunernes deltagelse ved planlægningen.

 

For det andet: At kommunernes muligheder for at skaffe fremmed kapital gøres lettere tilgængeligt, herunder også til drift.

 

Det første omkring kommunernes store deltagelse. Fra Inuit Ataqatigiit har vi med tilfredshed konstateret, at strukturkommissionen har lagt op til, at man i højere grad end hidtil skal tage udgangspunkt i borgernes samt kommunernes synspunkter og ønsker. På denne måde vil man også tilfredsstille forslagsstillerens ønske. På længere sigt, kan det overvejes om kommunerne selv kan indgå de nødvendige servicekontrakter.

 

Dernæst har de private operatører rundt omkring i de forskellige kommuner samt distrikter, fået mulighed for at overtage passagertrafikken. Vi ved dog, at sikkerhedskravene ligesom kravet om likvid kapital er noget som disse operatører selvfølgelig skal leve op til. I forbindelse med privates øgede medvirken som operatører indenfor persontrafikken, har Landsstyret foreslået tilsidesættelse af separate midler, der skal ydes som støtte i opstartsfasen. Vi kræver fra Inuit Ataqatigiits side, at Landsstyret i denne forbindelse arbejder tæt sammen med Landstingets Finansudvalg.

 

 Vi ved at trafikplanlægningen bliver til i samarbejde med operatørerne indenfor trafiksektoren. I denne forbindelse finder vi det fra Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at de regionale myndigheder samt befolkningen generelt, bliver taget med på råd under planlægningsfasen. I denne forbindelse finder vi det også vigtigt, at der planlægningerne udføres udfra trafikale helhedssyn.

 

For det andet: Kommunernes evt. muligheder til lettere at kunne optage lån udenfor landet.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side mener vi, at vi på sigt nøje må overveje, om vi efter dybtgående analyser samt drøftelser, ikke kan nå dertil om visse eller alle lufthavne enten ikke kan sælges til kommunerne eller til private, eller om disse ikke kan forpagtes til disse.

 

Selvfølgelig bliver vi nødt til at vurdere de samfundsrelaterede aspekter inden de endelige beslutninger finder sted, da vi også må sikre, at man ved overdragelse til andre interessanter også må vurdere hvilke konsekvenser dette vil have i forhold til landets trafikstruktur generelt.

UA 2006/ 42

10. marts 2006

Agathe Fontain

 

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut: Nunatsinni angallanneq qanoq ililluni pitsaanerusumik aaqqissuunneqarsinnaava? Tamatumani aamma eqqarsaatigalugu illoqarfinniit nunaqarfinnut aammalu nunaqarfiit akornanni angallanneq?

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

 

Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksen-p oqallisissiatut siunnersuummini immikoortut marluusut oqallisissiarai

 

Siullertut: Immakkut silaannakkullu angallassinissamik pilersaarutinut kommunet akuutinneqarnerunissaat sunniuteqarnerunissaannillu oqariartuutilik.

 

Aappaatut: Kommnumit nammineerlutik Nunatta avataanniit aningaasaleqataasinnaasunik pissarsiorsinnaanermik kiffaanngissuseqarfiginerullugu, kiisalu ingerlatsisinnaanerat.

 

Siullermut kommunit akuutinnerutinnissaaannut. Inuit Ataqatigiit siunissami aaqqissuusseqqinnissamik isumalioqatigiissitap suliaanut, kommunit aallaaviunissaat oqallisigineqarluarnissaani innuttaasut peqatigalugit oqallisigineqarnissaa pingaartikkatsigu. Taamaalilluni siunnersuuteqartup ujartugaa, innuttaasut peqatigalugit ilumut taamatut aaqqiisoqassanersoq oqallisigeqqaarusupparput.

 

Kiisalu ullumikkut namminersortutut mikinerusut ingerlatsisut, kommuneqarfiit iluini, nunallu immikkoortuini, angallassisinnaalernissaat periarfissaqalernera malugisimavarput, ilisimalluguli namminersortunut isumannaallisaanermut piumasaqaatit aningaasartuutillu eqqarsaatigalugit annertusinnaaneri. Taamatut namminersortut tigusiartuaarneranni Naalakkersuisut aaqqissuussinermut nutaamut ikaarsaarnermi immikkut aningaasanik illuartitsilersaarneranni Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaat suleqatigalugu aaqqiisoqarnissaa Inuit Ataqatigiinniit piumasaqaatigissavarput.

 

Ilisimavarpulli ullumikkut susassaqartut peqatigalugit angallannermut pilersaarutit suliarineqartarmata. Tamaaliortarnermi Inuit Ataqatigiinniit pingaartutut isigivarput nunap immikkoortuini aqutsisut innuttaasullu aamma pilersaarusiornermi peqataatinneqartarnissaat. Tamatumani pingaartutut isigaarput nunarput tamaat isigalugu pilersaarusiortarnissaq.

 

Aappaanut: Kommunit nammineerlutik avataaninngaanniit aningaasaliiffigineqarlutik  kiffaanngissuseqarnerunissaat.

 

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut isummerfigisariaqaripput siunissami mittarfiit ilaasa tamarmilluunniit kommuninut namminersortunulluunniit tuniniarneqarsinnaanersut imaluunniit ingerlatassanngortinneqarsinnaannerat nalilersorluareerlugu aaqqiisoqarsinnaanersoq.

 

Taamaaliussagaanni soorunalimi inuiaqatigiinnut aningaasarsiornikkut kiffartuussinikkullu kingunissaat qulaajaqqaartariaqarparput, aamma mittarfiit ilaasa allanut ingerlatassanngortinneqarnerisigut nunap sinneranut sunniutissai suunersut ilisimaneqartariaqarmata.