Samling
07. marts 2006 VM2006/101
Forespørgsel til landsstyret om udviklingen af bygderne og yderdistrikterne og fordeling af offentlige midler til egnsudvikling set i lyset af afskaffelsen af ensprissystemet.
(Medlem af landstinget Ruth Heilmann, Siumut)
Vi lever i et land som geografisk ligger i det arktiske område, hvor kulden og mørket kan hærge. På baggrund heraf er det nødvendigt med en stabil og fast politik omkring prissætningen på el og varme.
Vi ønsker fra Siumut at opfordre landsstyret til at finde udveje og gøre deres yderste for at finde nye løsningsmuligheder, som kan anvendes i bygderne og i byerne, ikke alene svære og tunge løsninger, men også de små, effektive og mindst omkostningskrævende løsninger.
Ligeledes kan vi gennem anvendelse af billigere alternativer som f.eks. solenergi til fremstilling af elektricitet, ved brug af vindkraft eller energien fra tidevandet, ligesom vi kan drage nytte af de stærke havstrømme omkring vort land til fremstilling af energi til lettelse af tilværelsen i vort land.
Hvis vi skal åbne op for sådanne muligheder må vi påbegynde en ophævelse af Nukissiorfiit¿s monopol på forsyning af elektricitet og herefter åbne muligheden for de kræfter, der ønsker at opstarte anvendelsen af de nye muligheder gennem rådgivning og gennem finansiering.
Ved begyndelsen af indeværende år blev ensprissystemet efter sin mangeårige eksistens baseret på en solidarisk ideologi ophævet på baggrund af en beslutning taget af det landsting, der sad før valget her i efteråret.
Ophævelsen af ensprissystemet har åbnet nye og forbedrede muligheder for Grønlands økonomiske udvikling. Dette faktum kan ingen opponere imod. Vi støtter derfor fra Siumut dette tiltag, som skal føre til en fremgang for vore økonomiske muligheder, og vi skal således tilkendegive at vi vil deltage aktivt i udnyttelsen af de nye muligheder.
Imidlertid kan vi fra Siumut ikke være blinde for, at en sådan nyordning også vil indebære negative konsekvenser for en del af befolkningen, hvilket man allerede har mærket visse steder.
Vi er således rede til i denne ånd at deltage i debatten på grundlag af vor partifælle, Ruth Heilmann¿s forslag til forespørgselsdebat.
Debatten omkring tankerne om ophævelse af ensprissystemet - en debat, som vi rejste i midten af 1990-erne - har vi fra Siumut altid set som en overordentlig vigtig forudsætning for, at vi så vidt muligt ikke skulle forlade solidaritetsprincippet ved at give dele af landet forbedrede muligheder end andre.
På initiativ af det siddende landsstyre tilbage i 1997 blev der udarbejdet en ekspertundersøgelse, som havde til formål at afdække hvorledes ensprissystemet kunne ophæves uden at forlade solidaritetsprincippet.
Udredningen af dette område viste allerede dengang at, at man ved etablering af et solidaritetsfond kunne undgå kraftige fordyrelser på priserne på el, varme og vand i visse dele af landet. Et sådant fond kunne efter de anbefalinger, der dengang fremkom, finansieres gennem skatteindtægter, samtidig med, at en sådan beskatning alene skulle være gældende i de byer hvor billiggørelsen af el, varme og vand ville slå igennem, og skulle således ikke gælde for de bygder og yderdistrikter, hvor priserne på disse ydelser kunne eksplodere.
Landsstyret har allerede på et tidligere tidspunkt tilkendegivet, at det har en vilje til at afhjælpe situationen for de grupper, der måtte blive ramt af nyordningen.
Vi ønsker naturligvis at udtrykke vores glæde over en sådan udmelding - og vi er overbeviste om, at denne vilje rent faktisk er tilstede - hvorfor jeg på den baggrund vil opfordre landsstyret til at granske beregningerne fra 1997 nærmere, og samtidigt vurdere konsekvenserne af en opdatering af beregningerne til vore dage.
Som jeg tidligere har tilkendegivet kan vi fra Siumut ikke acceptere og slet ikke være med til, at en forbedring af de økonomiske vilkår for dele af landet skal have den konsekvens, at andre dele af landet får ringere vilkår. De fleste - om ikke alle - som bliver ramt af prisstigninger er de grupper, der allerede i forvejen lever under de sværeste økonomiske vilkår her i landet, og det gælder dem der bærer de største byrder med hensyn til deres udgifter.
Vort parti Siumut ønsker naturligvis at være med til at bane vejen fremad - også på det økonomiske område. Samtidig betragter vi det som værende af stor betydning, at vi alle i samfundet gives de samme vilkår, hvorfor vi til sidst vil anmode landsstyret om - inden en implementering af en ny prissætning at udarbejde beregninger over de udgifter, der vil være ved at bibeholde en prissætning, der ikke overstiger niveauet fra før nyordningen. Ved en beregning skal vi endvidere opfordre landsstyret til på grundlag af de resultater, der fremskaffes at sikre en udformning af en solidaritetsfond, og ved en senere lejlighed fremlægge beregningerne for landstinget til nærmere drøftelse og stillingtagen.
Vi tænker i den forbindelse ikke udelukkende på de konsekvenser, vi allerede i dag kan se i kølvandet på nyordningen. Vi tænker i lige så høj grad på de konsekvenser, som vi i de kommende år vil se af de nye afgiftsbestemmelser, eftersom de kan forværre levevilkårede i visse dele af landet.
Vi har i dette land bitre erfaringer med tvangsflytninger. Vi kan derfor ikke på nogen måde sætte det blinde øje til, at den nyordning, vi har indført muligvis kan indebære konsekvenser i form af tvangsflytninger.
Med disse bemærkninger på vegne af Siumut har jeg redegjort for de initiativer, der er nødvendige for at modvirke de negative konsekvenser af ophævelsen af ensprisssystemet.
Lars-Emil Johansen
SIUMUT07. marts 2006 UKIU2006/101
Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnera isigimallugu nanaqarfiit isorliunerusullu ineriartortinneqarnissaat taamatullu nammineq pigisaqarfimmi ineriartornissamut pisortat aningaasaliissutaasa agguaanneqartarnerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
Nunaqarpugut issittorsuusartumi taartorsuusartumilu. Piviusoq tamanna aallaavigalugu nunatsinni qaammaqqutinut kiassarnermut akinik aaqqissuussinissarput pinngitsoorneqarsinnaanngilaq.
Siumumiit naalakkersuisunut kajumissaarutigissavarput nukissiornikkut periarfissanik nutaanik, nunaqarfinni illoqarfinnilu atorneqarsinnaasunik, pisariitsunik, akikitsunik pitsaasunillu, nassaarniarnertik pimoorullugu naammassisaqarniafiginiaqqullugu. Tassami nukissiuutitigut periarfissat nutaat ukuinnaanngillat akisoorsuarnik nutaanik nukiliorfiliortiternissat.
Aammattaaq periarfissat annikinnerit, soorlu seqerngup qinngornerinik iluaquteqarluni innaallagissiorsinnaanerit, anorisaatit imaluunniit ulittarneq tinittarnerlu ilami allaat immap sarfarnera iluaqutigalugit nukissiorsinnaanerit, nunatsinni inuuniarnikkut atukkatigut oqilisaanernik kinguneqarsinnaapput.
Periarfissat taamaattut ammaanneqassappata Nukissiorfiit ullumikkut innaallagissamik kisermaassillutik pilersuisussaatitaanerat aallaqqaammut atorunnaarsinneqartariaqassaaq, nukissiuutitigigullu nutaamik periarfissaqalerumasut aallartinnissaminnut periarfissinneqartariaqarlutik, siunnersorneqarnikkut aningaasalersuinikkullu.
Ukioq manna aallartittumik akinik aaqqissuusseriaaseq ukiorpassuarni atorsimasarput, nammaqatigiinnermillu tunngaveqartoq, atorunaarsinneqarpoq, siorna ukiakkut inatsisartunut qinersineq sioqqullugu inatsisartuusimasut aalajangersimanerat tunngavigalugu.
Akit assigiittussaanerisa atorunnaarsinneqarnerat nunatta aningaasarsiornikkut ineriartorneranut periarfissanik nutaanik pitsaasunillu ammaassivoq. Tamanna assortuussutigineqarsinnaanngilaq. Taamaattumik aamma Siumumiit tapersersorparput siumukarnerup aammattaaq aningaasarsiornikkut nutaanik periarfissiinissaa aqqutissiuusseqataaffigiumagatsigu.
Siumulli tungaanit isiginngitsuusaarsinnaanngilavut nutaamik aaqqissuussinerup taamaattup nunatta inuisa ilaannut atukkatigut artornarnerulersitsinermik kinguneqartussaanera, ilaatigut malunniutilereersimasunik.
Apeqquteqaat tunngavigalugu inatsisartuni oqallinnissamik parteeqatitta Ruth Heilmann-ip siunnersuuteqarnera taamatut anersaaqarluta oqalliseqataaffigissallugu piareersimavugut.
Akit assigiittussaanerisa atorunnaarsinneqarnissaannik isumaliuteqarneq pillugu oqallinnerup - 1990-ikkut qiteqqunneranni aallartissimasatta - aallaqqaataaniilli Siumumi pingaartissimavarput nunatta ilaani periarfissanik pitsaanerulersitsinissami nammaqatigiinneq sapinngisamik qimannaveersaarneqartariaqartoq.
1997-imi taamanikkut naalakkersuisuusut sulissuteqarnerisigut aningaasarsiornikkut paasisimasallit misissuisinneqarsimapput akit assigiittussaanerannik aaqqissuussineq qanoq ililluni atorunnaarsinneqarsinnaanersoq, nammaqatigiinneq qimanngikkaluarlugu.
Misissuinerit taamanernisat takussutisseereerput nammaqatigiinneq pillugu aningaasaateqarfiliornikkut innaallagissap, kiassarnerup erngullu nunatta ilaani akitsoriartupiluulersinnaanerat pinngitsoortinniarneqarsinnaasoq. Aningaasaateqarfik taamaatoq taamanikkut siunnersuutigineqartut najoqqutaralugit akileraarutitigut aningaasalersorneqarsinnaavoq, immikkullu akileraarusiineq illoqarfinni innaallagissap, erngup kiassarnerullu akikillileriffigineqarsimasuniinnaq atuutinneqartussaq atorlugu, nunaqarfiit ilaanni isorliunerusunilu akit qaffapiloorsinnaanerigaluat pinaveersimatinneqarsinnaasoq.
Naalakkersuisuvut siornatigut nalunaaruteqartareerput nutaamik aaqqissuussinerup kingunerisaanik akitigut qaffaaffigineqarsimasut ikiorserniarlugit suliniuteqarnissamut piumassuseqarlutik.
Taamatut nalunaaruteqartarsimaneq nuannaarutigalugu - upperalugulu - Siumut sinnerlugu matumuuna Naalakkersuisunut kajumissaarutigissavara 1997-imi naatsorsukkat misissuataaqqullugit, ullutsinnullu naleqqussassagaanni qanoq kinguneqarsinnaaneri nalilersoqqullugit.
Oqaatigeriikkattuut uagut Siumumi akuerinngilarput peqataaffigisinnaanagulu nunatta ilaani akitigut atugarissaarnerulerneq nunatta ilaani allani akitigut oqimaannerusumik atugassaqartitsilernermik kinguneqartinneqassappat. Akit qaffariarnerannik eqqugaasut amerlanersaat - immaqaluunniimmi tamarmik - nunatsinni aningaasarsiornikkut periarfissalunnerusuninngaanneersuupput, allatigulluunniit aningaasartuutitigut annertuumik nammagassaqarfiusuninngaanneersuullutik.
Parteerput Siumut soorunami siumukarnermut aqqutissiuusseqataarusuppoq, aamma aningaasarsiornikkut. Inuiaqatigiinnili naligiinnerusumik atugaqarnissamittaaq pingaartitsisuugatta, naggataatigut naalakkersuisut qinnuigissavavut akinik nutaanik aaqqissuussineq sioqqullugu akigititaasut qummut qaangernagit akeqartitsileqqinnissap qanoq akeqarnissaa naatsorsoqqullugu. Naatsorsuinermi tassani paasisat najoqqutaralugit aammattaaq naalakkersuisunut kajumissaarutigissavarput nammaqatigiinneq qulakkeerniarlugu aningaasaateqarfiliornissaq ilusileqqullugu, inatsisartunillu isummerfigisassanngorlugu kingusinnerusukkut saqqummiusseqqullugit.
Akitsuinerit nutaamik aaqqissuussinerup maannamut nassatarereersimasai matuma kisiisa eqqarsaatiginngilavut. Aammattaarli eqqarsaatigaavut ukiuni tullerni sisamani akitsuisarnissat aaqqissuussinerup maanna atulikkatta nassatarisassai, qanoq iliuuseqarfiginngikkutsigit nunatta ilaani inuuniarnikkut atugarisanik ukiuni aggersuni artorsiinermik kinguneqartussanngortussaammata.
Inunnik nutsertitsineq nunatsinni misilittagaqapiluffigeqaarput. Taamaattumik isiginngitsuusaarsinnaanngilarput maannakkut aaqqissuussisimanerput ukiut tulliit ingerlaneranni nutsertitsinermittaaq kinguneqalersinnaammat.
Taamatut oqaaseqarlunga Siumut sinnerlugu oqaaseqarfigaara akinik nutaamik aaqqissuussisimanerup kinguneri pitsaanngitsut qanoq iliuuseqarfigisariaqarneri erseqqissarlugit.
Lars-Emil Johansen
SIUMUT