Samling
Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag der kan iværksættes fra centralt hold med henblik på at skabe incitamenter for, at alle kommuner formulerer børnepolitiske målsætninger.
(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Forslag til forespørgselsdebat om udformningen af en børne- og ungepolitik med udgangspunkt i forældres og samfundets ansvar, internationalt anerkendte rettigheder og samarbejdet mellem hjemmet og institutioner.
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)
Landsstyrekoalitionen vil i de kommende år yde en ekstra indsats overfor børn og unge. Landsstyret vil for at opfylde sine mål gennemføre en forebyggende og sundhedsfremmende indsats med henblik på at styrke familiernes materielle og sociale velfærd.
Landsstyrekoalition vil styrke bestræbelserne på at modarbejde forældres omsorgssvigt overfor deres børn gennem en langsigtet planlægning samt introducere en klar grønlandsk familiepolitik.
Landsstyret er enige med landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut i, at det grønlandske samfund, er et samfund som til alle tider har prioriteret og elsket sine børn. Samtidig med, at børn har en plads nær vore hjerter, er det også disse børn, som er fundamentet til fremtidens grønlandske samfund. Landsstyret finder det derfor meget vigtigt at diskutere rammerne for vores børns fremtidige udvikling.
Landsstyret finder det vigtigt, at alle i samfundet påtager sig et medansvar for at vore børn og unge kan få en tryg tilværelse.
Alle børn og unge har krav på en god og tryg barndom og opvækst. Der skal blandt forældre, især blandt dem, som ikke magter at give deres børn en god start på tilværelsen, skabes større viden om, hvilke behov børn har, hvad god opdragelse er samt om, hvordan omsorgssvigt forebygges og undgås. Landsstyret finder det vigtigt, at forældrene påtager sig dette ansvar og tillige er villige til at ændre livsmønster. Koalitionspartierne er enige om, at ressourcestærke familier skal deltage i arbejdet med at skabe stabile rammer, ligesom forældre med forsørger- og omsorgspligt skal have den fornødne støtte, således at de kan leve op til deres ansvar.
Som det det fremgår af Landstingsforordning nr. 1 af den 15. april 2003 om hjælp til børn og unge § 2, påhviler det kommunalbestyrelsen at skabe opvækstvilkår, som fremmer børn og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Der er ingen tvivl om, at sådanne opvækstvilkår bedst skabes ved en helhedsorienteret indsats, der går på tværs af de mange lovgivninger og indsatsområder, der påvirker børn og unge. En god kommunal børne- og ungepolitik kan netop være med til at sikre en sådan helhedsorienteret indsats.
Der er nu seks grønlandske kommuner, som har udformet en børne- og ungepolitik som et led i deres daglige arbejde med denne befolkningsgruppe. Der er yderlige to kommuner, som er i gang med at udforme deres egne børne- og ungepolitikker.
Familiedirektoratet har netop gennemført kursus på det sociale område for kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvis hverv hviler på det sociale område. Kurset indeholdt blandt andet et længere oplæg fra MIPI, Videnscenter om børn og unge, med fokus på de mange muligheder i en god børne- og ungepolitik. Det er Landsstyrets håb, at dette har forsynet deltagerne med remedierne til at udforme og gennemføre gode børne- og ungepolitikker i deres respektive kommuner.
I forbindelse med udformning og gennemførelse af kommunale børne- og ungepolitikker ønsker Landsstyret at respektere den kommunale selvbestemmelsesret og vil derfor ikke blande sig i, hvorledes den enkelte kommune arbejder med sine målsætninger på børne- og ungeområdet. I tillæg hertil er en kommunal børne- og ungepolitik alene en samling hensigtserklæringer og målsætninger uden retsvirkning. Det er således alene kommunalpolitikernes vilje til at overholde en børne- og ungepolitik, som kan sikre, at kommunen efterlever politikken. Derfor er det meget væsentligt, at en god børne- og ungepolitik er forankret hos dem, som skal sikre at politikken føres ud i praksis.
Et af de tiltag, som kan tages fra centralt hold med henblik på at tilskynde de grønlandske kommuner til at udarbejde lokale og børne- og ungepolitikker er udformningen af en børne- og ungepolitik for hele det grønlandske samfund. En centralt formuleret børne- og ungepolitik kunne være med til at skabe en mere helhedsorienteret indsats for børnene og ungdommen i Grønland. Der er mange forskellige aktører indenfor området med hvert deres kompetencer, som naturligt må indgå i et samarbejde mod et fælles mål - en bedre omsorg. I den forbindelse kan nævnes, at landsstyreområderne; kultur og uddannelse, Sundhed og Familie allerede har påbegyndt et tæt samarbejde om særligt indsats på børn og ungeområdet.
Målet med en central børne- og ungepolitik må være at sætte ubetinget fokus på børn og unge, sådan at ethvert politisk tiltag vurderes i relation til såvel positive som negative konsekvenser for børn og unges trivsel. På denne måde anerkendes børn og unge som ligeværdige borgere, der dog står i den specielle situation, at det er de voksne som tager beslutninger på deres vegne.
Børn og unges vilkår reguleres ikke kun af lovgivning på socialområdet eller uddannelsesområdet. Børn og unges vilkår præges og påvirkes naturligvis også af beslutninger på f.eks. bolig- og trafikområdet og andre samfundsmæssige områder.
En prioritering af, at børn og unges trivsel tilgodeses på alle politiske beslutningsniveauer kunne sikres ved, at man fra centralt hold anbefaler, at ethvert politisk initiativ der skal implementeres nationalt og lokalt, det være sig såvel bolig-, sundheds- som miljømæssigt eller på andre områder, vurderes i forhold til hvilke implikationer dette initiativ eller tiltag måtte have for børn og unge.
En sådan fremgangsmåde vil være en relevant metode at tage i anvendelse, når den enkelte kommune skal målsætte børn og unge som en ressource for samfundet og udarbejde strategier for praksis på tværs af fag og interesser.
I relation til diskussionen vedr. børne- og ungepolitikker er Landsstyret af den opfattelse, at man på børne- og ungeområdet i Grønland har en meget tidssvarende lovgivning. Med vedtagelsen af Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge blev fokus rettet mod barnets tarv og opfyldelse af rettighederne indeholdt i FN's Børnekonvention. Kommunerne har iht. lovgivningen alle muligheder for at sikre børn og unge en god opvækst og disse muligheder kan meget vel kombineres med en klart defineret overordnet linie i form af en god børne- og ungepolitik.
Landsstyret vil i forbindelse med debatten gerne gøre opmærksom på, at det hverken bør være internationalt anerkendte rettigheder, forældrenes eller samfundets ansvar, som skal danne baggrund for udformningen af børne- og ungepolitikker. Erfaringer fra andre nordiske lande viser, at man har en tendens til at overse barnet og i stedet alene arbejde med rammerne omkring det. Det ligger derfor Landstyret på sinde at understrege vigtigheden i, at enhver børne- og ungepolitik tager udgangspunkt i børn og unge. Alene på denne måde kan man udforme børne- og unge politiske målsætninger, som tager højde for samtlige forhold med indflydelse på børn og unges liv og velbefindende.
Med disse bemærkninger ser Landsstyret frem til en spændende debat i Landstinget.
Kommunit meeqqanut politikkeqalernissamut kajumilersinneqarnissaat siunertaralugu qitiusumit suliniutit qanoq ittut aallartinneqarsinnaanersut pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Angajoqqaat inuiaqatigiillu akisussaanerat, nunani tamalaani piginnaatitaaffiit akuerisaasut aammalu angerlarsimaffiup paaqqinnittarfiillu suleqatigiinneri aallaavigalugit meeqqanut inuusuttuaqqanullu naalakkersuinikkut anguniakkamik ilusiliinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Naalakkersuisooqatigiit ukiuni aggersuni meeqqanut inuusuttunullu immikkut ittumik suliniuteqarniarput. Ilaqutariit qallikkut inooqatigiinnermilu nukittorsarnissaat siunertaralugu pinaveersaartitsinermik peqqinnerulersitsiniarnermillu siunertaqartunik suliniuteqarnermikkut Naalakkersuisut anguniakkatik piviusunngortinniarpaat.
Naalakkersuisooqatigiit siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiornikkut kiisalu nunatsinni ilaqutariinnermut politikkip ersarissup aallartinneratigut angajoqqaat meeqqaminnik sumiginnaasarnerat akiorniarlugu suliniutit patajaallisarusuppaat.
Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumumeersoq isumaqatigaat oqarmat, kalaallit inuiaqatigiit tassaasut inuiaqatigiit sukkulluunniit meeqqaminnik asannittut salliutitsisullu. Meeqqat uummatitsinniitinnerisa peqatigisaanik aammattaaq meeqqat tassaapput siunissami kalaallini inuiaqatigiinni tunngaviusussat. Taamaattumik meerartatta siunissami ineriartornissaannut sinaakkusiussassat oqallisigineqarnissaat pingaartorujussuartut Naalakkersuisut isumaqarfigaat.
Meerartatta inuusuttuarartattalu toqqissisimasumik inuuneqarnissaannut inuiaqatigiinni kikkut tamarmik akisussaaqataanissaat Naalakkersuisut pingaartippaat.
Meeqqat inuusuttuaqqallu tamarmik pinngitsooratik pitsaasumik toqqissisimanartumillu meeraasussaallutillu peroriartortussaapput. Angajoqqaat akornanni, pingaartumik angajoqqaat meeqqamik aallaqqaammulli pitsaasumik inuuneqartilernissaannik nukissaqanngitsut akornanni, meeqqat sunik pisariaqartitsinersut, pitsaasumik perorsaaneq sunaanersoq kiisalu sumiginnaaneq qanoq pitsaaliorneqassanersoq pinngitsoorneqassanersorluunniit pillugit ilisimasat annertunerulersinneqassapput. Angajoqqaat akisussaaffimmik tamatuminnga tigusinissaat allaallu inooriaatsiminnik allanngortitsinissaminnik piumassuseqarnissaat Naalakkersuisut pingaartuusoraat. Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutigaat angajoqqaat nukissaqarluartut sinaakkutissanik patajaatsunik pilersitsinissami suleqataassasut, taamatuttaarlu angajoqqaat pilersuisussaatitaasut isumassuisussaatitaasullu akisussaaffimmik pitsaasumik naammassinninnissaannut tapersersorneqarlutillu aqqutissiuunneqartariaqartut.
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1-imi 15. april 2003-meersumi § 2-mi takuneqarsinnaasutut kommunalbestyrelsi pisussaavoq meeqqat ineriartornerannik, ingerlalluarnerannik nammineersinnaanerannillu siuarsaasumik alliartorneranni atugassaqartitsinissamik. Qularutissaanngilaq alliartornermi atugassarititat taamaattut tamakkiisumik isiginninneq aallaavigalugu suliniuteqarnikkut meeqqanut inuusuttuaqqanullu sunniuteqarsinnaasut inatsisiliat suliniuteqarfiillu amerlaqisut aqqusaarlugit pilersinneqarunik pitsaanerpaassasoq. Kommunimi meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikki pitsaasoq tassarpiaasinnaavoq tamakkiisumik isiginninneq aallaavigalugu suliniuteqarnermik qulakkeereqataasinnaasoq.
Kommunit innuttaaqatigiinnut ulluinnarni suliaminnut atatillugu meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkimik ilusilersuisimasut maannakkut nunatsinni arfiniliupput. Aammali kommunit marluk meeqqanut inuusuttuaqqanullu namminneq politikkissaminnik ilusilersuillutik aallartitsisimapput.
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik kommunalbestyrelsimut ilaasortanik qinikkatut isumaginninnermut tunngasunik suliaqartussanik inunnik isumaginninnermut suliassaqarfimmut tunngassuteqartunik pikkorissartitseqqammerpoq. Pikkorissartitsinermi ilaatigut meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit ilisimasanut katersivimmit MIPI-mit takkajaamik saqqummiussisoqarpoq, tassani meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkeqarnermi periarfissat pitsaasut amerlaqisut sammineqarlutik. Naalakkersuisut neriuutigaat tamanna peqataasunut namminneq kommuniminni meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkissap ilusilersornissaanut atuutsinnissaanullu suliamut pisariillisaataasumik pissarsissutaasimassasoq.
Kommunit meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkissaasa ilusilersornissaannut ingerlannissaannullu atatillugu Naalakkersuisut kissaatigaat kommunit namminneerlutik aalajangiisinnaatitaanerat ataqqineqassasoq taamaattumillu kommunit ataasiakkaat meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliassaqarfimmi anguniakkat qanoq suliaqarnissaanni akuliunniaratik. Tamatumunnga ilassutitut kommunit meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkiat taamaallaat tassaavoq qanoq siunertaqarnermik nalunaaruteqarnerit pingaartitatullu anguniakkat inatsiseqarnikkut sunniuteqanngitsut. Taamaalilluni kommunini naalakkersuinermik suliaqartut meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkimik maleruaanissamik piumassuseqarnerinnarmikkut kommunip politikkimik maleruaanissaa qulakkeersinnaavaat. Taamaattumik meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikki politikkeqarnermik piviusunngortitsinissamik qulakkeerinnittussani tunngavilerneqarluni pilersinneqarnissaa pingaaruteqarluinnarpoq.
Nunatsinni kommunit najukkani assigiinngitsuni meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkeqarnissaannik kajumissaarinissaq siunertaralugu suliniutit ilaat qitiusumit aallartinneqarsinnaasoq tassaavoq inuiaqatigiinnut kalaallinut tamanut meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkissap ilusilersornissaa. Meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikki qitiusumit ilusilersorneqartoq Nunatsinni meeqqanut inuusuttuaqqanullu tamakkiisumik isiginninneq aallaavigalugu suliniuteqarnissamik pilersitseqataasinnaavoq. Suliassaqarfimmi tamatumani suliniuteqartut tamarmik immikkut piginnaasaqartuupput, taakkualu ataatsimoortumik anguniakkamut - tassalu pitsaanerusumik isumaginninnissamut - suleqatigiinnissaat pissusissamisoorpoq. Tassunga atatillugu oqaatigineqarsinnaavoq naalakkersuisoqarfiit tassaasut; Kultureqarnermut Ilinnniartitaanermullu, Peqqissutsimut kiisalu Ilaqutariinnermut, meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfimmi immikkut suliniuteqarnissaq siunertaralugu qanittumik suleqatigiinneq aallartereermassuk.
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu qitiusumik politikkeqarnissamik anguniagaq tassaasariaqarpoq meeqqat inuusuttuaqqallu pinngitsooratik sammineqarnissaat, taamaalilluni politikkikkut sunilluunniit suliniuteqarneq meeqqat inuusuttuaqqallu ineriartorneranni pitsaaqutit pitsaanngequtillu eqqarsaatigalugit nalilerneqartassalluni. Taamaaliornikkut meeqqat inuusuttuaqqallu innuttaaqatitut naligisatut akuerineqassapput, taamaattorli immikkut inissisimallutik, tassa taakkua sinnerlugit inersimasut aalajangiisussaasarmata.
Meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat taamaallaat inunnik isumaginninnermi imaluunniit ilinniartitaanermi inatsisitigut malittarisassaqartinneqanngillat. Meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat soorlu ineqarnermi angallannermilu kiisalu inuiaqatigiinnut tunngasumik suliassaqarfinni allani aalajangiinernit soorunami aamma sunnerneqartarput.
Meeqqat inuusuttuaqqallu peroriartornerisa politikkikkut aalajangiinerni tamani salliutillugit eqqarsaatigineqarnissaat qulakkeerneqarsinnaavoq qitiusoqarfiup tungaanit politikkikkut suliniuteqarnerit tamarmik nunami tamarmi najukkanilu assigiinngitsuni piviusunngortinneqarnissaat kaammattuutigineqarpat, tassalu ineqarnermi, peqqinnissaqarfimmi imaluunniit avatanngiisini taamatut suliniuteqarnerup meeqqanut inuusuttuaqqanullu qanoq kinguneqarsinnaaneranik naliliisoqarpat.
Taamatut periaaseqarnerup atorneqarnissaa naleqquttuussaaq, meeqqat inuusuttuaqqallu inuiaqatigiinni isumalluutaasussaanerannik kommunit ataasiakkaat pingaartitsissappata taavalu suliaqarfiit soqutigisaqarfiillu akimorlugit ulluinnarni periaasissat suliaralugit.
Meeqqat inuusuttuaqqallu politikkissaat pillugu oqallinnermut tunngatillugu Naalakkersuisut isumaqarput Nunatsinni meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit suliassaqarfik ullutsinnut naleqqulluartumik inatsiseqartinneqartoq. Meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 1-ip 15. april 2003-meersup akuersissutigineqarneratigut meeqqat ineriartornissaat aammalu meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit FN-ip isumaqatigiissutaani pisinnaatitaaffiit naammassineqarnissaat pineqartut sammineqarput. Kommunit inatsit naapertorlugu meeqqat inuusuttuaqqallu pitsaasumik ineriartornissaasa qularnaarnissaanut tamatigoortumik periarfissaqarput, periarfissallu taakkua meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkimik pitsaasumik ilusilimmik ataatsimut isigalugu nassuiarluakkamik ilaqartinneqarluarsinnaapput.
Naalakkersuisut oqallinnermut atatillugu eqqaamaqquvaat pisinnaatitaaffiit nunani tamalaani akuerisaasut imaluunniit angajoqqaat inuiaqatigiilluunniit akisussaanerat tassaasariaqanngimmata meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkimi tunngavigineqartussat. Nunani avannarlerni misilittakkat ersersippaat meeraq puigorneqaqqajaasartoq taarsiullugulu sinaakkutissat avataaniittut sulissutigineqartarlutik. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput erseqqissaatigissallugu pingaartuusoq meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit politikki meeqqanit inuusuttuaqqanillu aallaaveqassammat. Taamaallaat taamaaliornikkut meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkimi pingaartillugit anguniakkat meeqqat inuusuttuaqqallu inuuneranni peqqissusissaannilu pissutsit tamaasa eqqarsaatigalugit ilusilersorneqarsinnaapput.
Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut Inatsisartuni pissanganartumik oqallinnissamut qilanaarput.