Samling

Pkt. 77:

Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag der kan iværksættes fra centralt hold med henblik på at skabe incitamenter for, at alle kommuner formulerer børnepolitiske målsætninger.

 

Pkt. 100:

Forslag til forespørgselsdebat om udformningen af en børn- og ungepolitik med udgangspunkt i forældres og samfundets ansvar, internationalt anerkendte rettigheder og samarbejdet mellem hjemmet og institutioner.

 

Fra Demokraterne ser vi dette som noget, der kan udvikle sig til en god og positiv debat. Dette mener vi også kunne være en af de opgaver en Børneombudsmand med fordel kunne tage sig af.

 

At skabe en politik for børn og unge i alle kommuner og dermed hele Grønland ser vi på med meget positive briller.

 

Uden at disse forslag skal være udtømmende mener vi, at her er nogle vigtige emner, som bør være med både på kommunal og landspolitisk plan:

 

1. Generelle informationer om børn og unges rettigheder og pligter. Dette bør ligge fremme alle de steder, hvor børn og unge mødes, skoler, klubber, cafeer, kommunekontorer, biblioteker OSV.
2. At sørge for at integrere de generelle rettigheder og pligter i undervisningen i skolerne.
3. At beskrive retningslinier for, hvordan man behandler sager om omsorgssvigt, misbrug, misrøgt OSV.
4. At beskrive, hvor børn og unge kan henvende sig, når de ikke føler sig trygge i deres hverdag.
5. At fortælle børn og unge om, hvad en tavshedspligt indebærer, hvem der har tavshedspligt, hvilke informationer, der går videre og til hvem. Det skal være på et sprog som børn og unge forstår.
6. At skabe de nødvendige aktivitetstilbud til børn og unge uden for skoletiden og dagsinstitutionstiden.
7. At beskrive, hvordan de kan få lov til at deltage i de tilbudte aktiviteter.
8. Der skal også være en årlig beretning om, hvad der er godt og hvad der er mindre godt.
9. Der skal være en plan for, hvordan man løbende justerer tiltag på børne- og ungeområdet, da især børne- og ungeområdet skal være i en konstant udvikling for at være på forkant med, hvad der sker af positive og negative ting på området.

 

Det næste må så nødvendigvis være, at man på samme måde udarbejder en Politik for andre aldersgrupper.

 

 

Esmar Bergstrøm

Demokraatit/Demokraterne

 

Inatsisartuts samlinger

Vintersamling 2006

Dagsordenspunkter og behandlingsdato 2006

Forespørgselsdebat

VM06/100 Udformning af en børn- og ungepolitik med udgangspunkt i forældres og samfundets ansvar (Ruth Heilmann)

Ordførerindlæg

Demokraterne

 

11. marts 2006

UKIU 2006/77 aamma 100

 

Imm.. 77:

Kommunit meeqqanut politikkeqalernissamut kajumilersinneqarnissaat siunertaralugu qitiusumit suliniutit qanoq ittut aallartinneqarsinnaanersut pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

 

Imm. 100:

Angajoqqaat inuiaqatigiilu akisussaanerat, nunani tamalaani piginnaatitaaffiit akuerisaasut aammalu angerlarsimaffiup paaqqinnittarfiullu suleqatigiinneri aallaavigalugit meeqqanut inuusuttuaqqanullu naalakkersuinikkut anguniakkanik ilusiliinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

 

Demokraatinit tamanna pitsaasumik isumalluarnartumillu oqallinnissamut aqqutaasinnaasutut isigaarput. Tamanna aamma Meeqqanut ombudsmandip iluaqutissatut atorsinnaasaatut suliassaasa ilagigaat isumaqarpugut.

 

Kommunini tamani taamalu Kalaallit Nunaanni tamarmi meeqqanut inuusuttuaqqanullu politikkimik pilersitsiniarneq assut isumalluarluta alaatsinaapparput.

 

Siunnersuutit taakkua peqqissaartumik oqallisigineqartinnagit isumaqarpugut oqallisissat makkua ilaat kommunini nunalu tamakkerlugu atuuttariaqartut isumaqarpugut:

 

1. Meeqqat inuusuttuaqqallu pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu pillugit tamanut atuuttumik paasissutissat. Taakkua meeqqat inuusuttuaqqallu naapittarfiini tamani, atuarfinni, klubbini, sutorniartarfinni, kommunit allaffiini, atuakkanik atorniartarfinni assigisaannilu saqqumitinneqartariaqarput.
2. Atuarfinni atuartitsinermi tamanut atuuttumik pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu ilaatinneqarnissaat isumagineqassasoq.
3. Sumiginnaaneq, atornerluineq, paarsinerlunneq assigisaallu pillugit suliassat qanoq suliarineqartarnissaannut najoqqutassiat nassuiarneqassasut.
4. Meeqqat inuusuttuaqqallu ulluinnarni inuunerminni toqqissisimannginnermik misigisaqartillutik sumut saaffiginnittarnissat nassuiarneqassasoq.
5. Meeqqat inuusuttuaqqallu nassuiaanneqassasut nipangiussisussaatitaanerup suut kingunerisarnerai, kikkut nipangiussisussaatitaanersut, paasissutissat suut ingerlateqqinneqartarnersut kimullu ingerlateqqinneqartarnersut. Tamanna oqaatsinik meeqqat inuusuttuaqqallu paasisinnaasaannik ingerlanneqassaaq.
6. Meeqqanut inuusuttuaqqanullu atuarnerup ulluuneranilu paaqqinnittarfimmiinnerup avataani sammisassatut neqeroorutissat pisariaqartinneqartut pilersinneqarnissaat.
7. Taakkua sammisassani neqeroorutigineqartuni qanoq ilillutik peqataasinnaanerat nassuiarneqassasoq.
8. Aammattaaq suut pitsaasuunersut suullu pitsaannginnerunersut pillugit ukiumoortumik nalunaarusiortoqartariaqarpoq.
9. Meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliassaqarfimmi suliniutigineqartut ingerlaavartumik qanoq naleqqussarneqartarnersut pillugit pilersaaruteqartariaqarpoq, tassami pingaartumik meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit suliassaqarfik ineriartortuartuummat pisariaqartoq pisut pitsaasut pitsaanngitsullu qanoq pisarneranni malinnaavigineqartuartariaqarluni.

 

Tulliuttoq taava unaasariaqarpoq pisarneq taanna atorlugu ukioqatigiiaat allat pillugit politikiissaq suliarineqassappat.

 

 

Esmar Bergstrøm

Demokraatit/Demokraterne