Samling
Beslutningsforslag om landskassens regnskab for 2004 m.v.
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
(1. behandling)
Jeg vil på vegne af Inuit Ataqatigiits side takke Landsstyret for fremlæggelsen af Landskassens Regnskab for år 2004, som man ikke nåede at færdigbehandle i den forrige valgperiode på grund af udskrivelsen af valget.
Som Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender har sagt, har man ellers fremlagt Landskassens Regnskab til behandling hos det forrige revisionsudvalg. Nu bliver det nye revisionsudvalg således nødsaget til at behandle regnskabet på ny.
Der er flere årsager til, at Landskassens Regnskab er blevet bedre end det budgetterede. På det sociale område er de lovbestemte driftsudgifter blevet 56 mio. kr. mindre end forudsat. Det er ikke så underligt, at man i forbindelse af ændringen af pensionsalderen fra 60 til 63 år, har haft svært ved at forudse udgiftsniveauets fremtidige størrelse. Problemstillingen er ikke overvundet helt endnu.
Nedgangen af udgifterne på pensionsområdet påviser endvidere, at mange ældre medborgere bliver på arbejdsmarkedet og venter med at gå på pension. Dette kan vi kun glæde os over og håbe på, at antallet af bevillinger til førtidspension fortsat vil være nedadgående. Vi kan også glæde os over, at bevillingerne til boligtilskud er nedadgående, idet tendensen også giver os et fingerpeg om, at en større del af befolkningen oppebærer større indkomster, således de selv kan betale deres husleje.
Vedrørende formindsket udgift på administrationsområdet på 44 mio. kr., er dette et resultat af flere års nedfældede politiske målsætninger vedrørende mindre administrationsudgifter. Vi håber fra Inuit Ataqatigiits side, at tendensen vil fortsætte i de kommende år.
Omkring de udisponerede anlægsmidler, har man brugt 28 mio. kr. mindre end antaget. Disse er tilbageført til landskassen, og har på denne måde været med til at gøre landskasseregnskabet bedre.
Reservemidlerne, der er tilsidesat på baggrund af overenskomstrelaterede aftaler, strukturpolitisk pulje, burde ikke have været sat så højt som tidligere antaget. Det er derfor interessant at få at vide, hvorfor behovet har været så meget mindre end tidligere antaget. Vi vil derfor bede Landsstyret om at oplyse os baggrunden for dette.
Vedrørende de såkaldte giftsafgifter på øl, spiritus og tobak, har landskassen fået mindre indtægter. Og selvom dette har haft en negativ indflydelse på resultatet, kan vi kun være glade for at udviklingen er gået i den retning. Vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, at dette er et resultat af landsstyrets sundhedspolitiske indsats i de seneste år. Vi bakker således op omkring fortsat målrettet indsats på området.
Med disse ord vil vi - også på baggrund af at de uvildige revisorer ikke har haft noget at påpege - indstille Landskassens Regnskab for 2004 til godkendelse, og indstiller samtidigt regnskabet til viderebehandling i Landskassens Revisionsudvalg.Nunatta Karsiata 2004-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaannik siunnersuut
(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)
Nunatta Karsiata Naatsorsuutaasa 2004-sut akuerineqarnissaannut siunnersuutip, Inatsisartunik nutaanik qinersisariaqalersimanerup kingunerisaanik aalajangiiffigineqarsimanngitsut, maanna akuerisassanngorlugit Naalakkersuisunit saqqummiunneqarmata Inuit Ataqatigiinniit qujassutigaarput.
Aningaasanut nunanullu allanut Naalakkersuisup oqarneratuut, Nunatta Karsiata Naatsorsuutai, qinersiviup siuliani Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiisitaliaanut suliassanngorlugit tunniunneqarput. Maanna ataatsimiisitaliap qinersereernerup kingorna ivertinneqartup, suliaq nutaamik suliarissavaat.
Nunatta Karsiata Naatsorsuutaasa missingersuutinut naleqqiullugit pitsanngoriaateqarnerinut tunngaviusut arlaqarput. Isumaginninnermut aningaasartuutini inatsisitigut pisussaaffiusuni, ataatsimut 56 mio. kr.-nit pitsanngoriaataasimapput. Pensionisiaqalersartut ukiuisa 60-niit 63-nut nikinnerisa kingorna, ikaarsaariarfimmi atuinikinnerusoqarsimanera tupinnarpallaanngilaq, kisitsisimmi tunngavigisassat ulloq manna tikillugu qulakkiivillugit paasissutissiissutigineqarsinnaangimmata.
Pensionisiaqalersimasut atuinikiffiusimanerata ersersikkiartorpaa, nunatsinni siusinaarlutik pensionisiaqalersartut ikiliartornerat, utoqqaat suliffimminniiginnartartut amerliartormata. Tamanna nuannaarutissaavoq neriuutiginarlunilu siunissami taanna suli annertusiartussasoq. Aammattaaq ineqarnermut tapiissutinut atuinikinnerujartorneq qujanarpoq, tamannami takutitsimmat innuttaasut amerlanerusut ineqarnerminnut akiliisinnaassuseqarnerulersimasut.
44 mio. kr.-nik ingerlatsinermut aningaasartuutikinnerusimaneq, ukiuni arlalinni naalakkersuinikkut anguniagaasimasumut naapertuuppoq, tassalu ulluinnarni allaffissornikkut ingerlatsinikkullu aningaasartuutinik ikilisaaniarnermut. Inuit Ataqatigiinniit neriuutigaarput taamatut ingerlajartorneq ingerlalluaannarumaartoq.
Sanaartornermi siunertanut aalajangersimanngitsunut atugassiissutaassimasunit 28 mio. kr.-nit atorneqarsimanngillat, taakkulu nunatta karsianut utertinneqarput, Taakkulu nunatta karsiata naatsorsuutaannut qaffassaatinut ilaapput.
Sillimmatit, aningaasartuutit isumaqatigiissutinut attuumassutillit, aaqqissuussaanermut naleqqussaanermut immikkoortitat atorneqarnissaminnut tamakkiisumik pisariaqartinneqarsimanngillat. Tamanna sunik tunngaveqarnersoq paasissalugu soqutiginaateqarpoq, Naalakkersuisumullu taanna apeqquteqaatigissavarput.
Imigassaniit minnerunngitsumillu tupaniit akitsuutinik, Nunatta Karsiata isertitakinnerusimanera isertitassaasimagaluartulluunniit iluatigigaluaraanni nuannaarutigisariaqarpoq. Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut tamanna, ukiuni kingullerni peqqissuunissatsinnik naalakkersuinikkut suliniuteqarluarsimanerup ersiutigigaa. Neriuppugut siunissami taamatut ingerlaneq ingerlaannarumaartoq.
Taamatut oqaaseqarluta Nunatta Karsiata Naatsorsuutaat, avataaniit kukkunersiuisunit uparuaanertaqanngitsut, isornartoqanngitsutullu isigineqartut Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiisitaliaanut ingerlateqqippagut.