Samling

Åbningsdebat.

(Landsstyreformanden)

 

DE NÆSTE SKRIDT FREMAD

For vort land - Grønland - er det i dag på høje tid tiden at komme videre i vores politiske udvikling. Vi har gennem de sidste mere end 25 år anvendt vore kræfter på at udvikle vort land og lægge fundamenterne for hjemmestyret. Tiden er nu kommet til, at vi fortsætter vort arbejde med en yderligere politisk udvikling. Vi er nødsagede til nu at tage de næste skridt. Vort land må være i stand til selvstændigt at deltage som en aktiv medspiller i en globaliseret verden, på idrættens område og i det politiske liv.

 

Kære landsstyre  -  idrætten er i disse skelsættende år genstand for meget stor opmærksomhed, især når talen falder på at vise vort lands ansigt udadtil. Vi må derfor gennem vore økonomiske prioriteringer vise vores værdsættelse af dette område, hvorfor jeg vil anmode medlemmerne af landsstyret om endnu engang at revidere de tanker omkring idrætten, som de fremgår af det foreliggende finanslovsforslag. Der er noget, der ikke stemmer - og I må derfor rette op på dette felt. De midler, der tilføres idrætten her i landet, trænger under ingen omstændigheder til nedskæringer - tværtimod! Der er behov for yderligere tilførsler på dette område. Vi vil mere deltaljeret vende tilbage til dette spørgsmål, når finanslovsforslaget kommer til drøftelse.

 

Der skal ikke herske tvivl om, at medlemmerne af selvstyrekommissionen vil være stolte af de rosende bemærkninger, som landsstyreformanden fremkom med om  arbejdet i kommissionen, og vi regner alle med at kunne opfylde ønsket om at kunne præsentere en betænkning fra kommissionen omtrent ved denne tid til næste år, og det er i Siumut vort håb, at betænkningen vil indeholde væsentlige fremskridt.

 

Naturligvis kunne vi i et helt år sidde med hænderne i skødet og vente på fremlæggelsen af selvstyrekommissionens betænkning. Imidlertid er en sådan stilstand ikke specielt præget af stræbsomhed, og vi i vort parti lægger væsentlig vægt på stadig og vedvarende fremgang - naturligvis.

 

Det er efter vores opfattelse i dag blevet helt nødvendigt at udarbejde klare retningslinier for brugen af vort grønlandske sprog. Tiden er kommet til, at vort grønlandske sprog anvendes alle steder i Grønland i enhver sammenhæng. Tiden er kommet til, at vi stiller krav om, at alle virksomheder med hjemsted i Grønland har en grønlandsksproget ledelse. Tiden er kommet til, at vi sikrer anvendelsen af vort grønlandske sprog i den politiske ledelse af vort land - dette gælder både i den store administration i Grønlands Hjemmestyre og i kommunernes omfangsrige administration.

 

Det er det grønlandske folk, som lever i dette land og har det grønlandske sprog som modersmål. Det kan derfor formentlig ikke komme som en overraskelse for nogen, at vort sprog skal anvendes som det grundlæggende sprog i det grønlandske samfund.

 

Et af kendetegnene for os grønlændere er vores venlige sind. Vi håber derfor inderligt, at ønsket og kravet om brug af vort grønlandske sprog ikke bliver opfattet som en uvenlig handling, men tværtimod som et krav om respekt for vores egenart og identitet som et folk og som et samfund.

 

I dette land lever mennesker, som ikke er i stand til at benytte sig af vores sprog. For at give dem muligheden for at tilegne sig det grønlandske sprog etablerede vi for 10 år siden Sprogcenteret i Sisimiut. Vi ønsker i dag at anmode landsstyret om at påbegynde arbejdet for en udvidelse af Sprogcenteret. Vi ønsker endvidere, at der skabes muligheder for at etablere en filial af centeret i hovedstaden Nuuk, eftersom mange mennesker uden grønlandske sprogkundskaber lever og arbejder i Nuuk.

 

Vi har naturligvis ikke opfattelsen af, at vi går for vidt ved at kræve, at alle debatter i landstinget foregår på grønlandsk. Vi ønsker ikke hermed at rette en kritik imod eller nedværdige de ærede medlemmer, som ikke behersker det grønlandske sprog. Vi er alle folkevalgte på grundlag af gældende lovgivning. Men hvis vi for fremtiden vil arbejde for at gøre vort land mere selvstyrende, er det nødvendigt at vi har en politisk ledelse, som gør brug af vores egen identitet, vore åndelige værdier, vores kultur og vort sprog .

 

Disse tanker skal naturligvis ikke opfattes således, at vi kræver, at hele samfundet skal kunne fungere på grundlag af vort grønlandske fra dag til dag. Vi prøver alene at sikre, at der træffes en politisk beslutning, som sikrer at det grønlandske sprog får en tydeligere plads i det grønlandske samfund. Vi er klare over, at vi ikke kan komme uden om, at overgangen til fuld anvendelse af det grønlandske sprog vil tage nogen år, men vi fra Siumut ønsker ikke desto mindre, at vi tager afsættet nu for at kunne præge den udvikling, som på sigt skal medføre, at vi opnår selvstyre i dette land baseret på vort eget sprog. Det vil således være en naturligvis konsekvens, at vi beslutter at udarbejde en lovgivning omkring anvendelsen af vort sprog, og at en sådan lovgivning medfører øgede krav om anvendelse af vort grønlandske sprog i de af samfundet ejede selskaber samt i den centrale administration.

 

Vi lægger til stadighed stor vægt på uddannelse og tilegnelse af fremmede sprog, og her lægger vi ikke mindst vægt på tilegnelse af det engelske og det danske sprog. Imidlertid er vi af den overbevisning, at ingen på mindste måde kan forundres over  et Grønland, der administreres på grønlandsk, ledelse af vore selskaber på grønlandsk og ikke mindst et grønlandsk parlament, der arbejder på grønlandsk.

 

De fleste lande i det internationale samfund anvender deres eget sprog i deres politiske ledelse, og ingen sætter vel spørgsmålstegn ved det faktum.

 

Vi skal fra Siumut på baggrund af ovenstående anmode landsstyret om at udarbejde et forslag til bestemmelser om anvendelsen af vort grønlandske sprog, som på et senere tidspunkt kan danne grundlag for en debat her i landstinget og derigennem en beslutning.

 

Vi skal endvidere anmode landsstyret sikre, at der lægges større vægt på evnen til at kunne anvende det grønlandske sprog end i dag i loven om arbejdskraft. Efter vores opfattelse er forholdet det, at man i modsætning til de i dag gældende forhold, hvor "uddannelse" er et meget anvendt ord også må betragte grønlandske sprogkundskaber som et vigtigt parameter.

 

Vi ønsker ligeledes at understrege, at rekrutteringen af arbejdskraft udefra bør ske på en mere veltilrettelagt måde og efter mere velordnede metoder. Vi mener, at tiden er kommet til at udforme en mere tydelig og mere bestemt politik omkring mennesker fra andre lande, som ønsker at tage bopæl i vort land. Spørgsmål om integration og mulighederne for udefrakommende, som bosætter sig i Grønland for at blive en del af samfundet, må efter vores opfattelse lægges i fastere rammer.

 

Et af de næste skridt der skal tages på vejen mod selvstyre må efter Siumut's opfattelse være, at vi allerede nu påbegynder forberedelserne til udformningen af en grønlandsk grundlov - en konstitution. En grundlov skal ikke alene udarbejdes ud fra generelle samfundsparametre, men skal efter vores opfattelse tage udgangspunkt i vores egenart - vores identitet og i vore værdier. En grundlov udformes gennem en lang proces over et langt spænd af tid. På baggrund af, at vi alle er enige om at indføre selvstyre for Grønland og har sat det på vores politiske dagsorden mener vi, at det er naturligt at påbegynde forberedelserne til udformningen af en grønlandsk grundlov. Vi lægger vægt på, at alle - unge og gamle, fangere og fåreholdere, selvstændige og lønmodtagere, kvinder og mænd, kunstnere og uddannelsessøgende - tager del i arbejdet i udformningen af et forslag til en grønlandsk grundlov. Vi skal derfor opfordre landsstyret til at nedsætte en kommission til udformning af et forslag til en grønlandsk grundlov med deltagelse af alle dele af samfundet.

 

Vi skal ligeledes i forbindelse med vores opfordring til opstart af denne grundlæggende opgave opfordre landsstyret til at undersøge mulighederne for et tæt samarbejde med Grønlands Universitet.

 

Det er vort inderlige håb, at vi i denne omgang ikke kun får 48 timer til at tage en beslutning om den nye grønlandske grundlov, og vi er da også helt klar over at spørgsmålet kræver en tilbundsgående og ordentlig debat og diskussion inden for alle dele af samfundet og kræver en ordentlig forberedelse, og at man først derefter kan fremlægge et forslag til beslutning hos befolkningen.

 

Vi er i Siumut enige med landsstyret og støtter helhjertet landsstyrets handlinger og fremsynede planer omring den økonomiske forvaltning og uddannelsesinitiativer. Her tænker vi også på de nye tiltag omkring kommunernes struktur. Nu mangler vi kun at tage få skridt mere i forbindelse med realiseringen af den nye kommunale struktur, og på den måde kan vi endelig komme videre efter de forløbne 10 år præget af tvivl og stilstand. Fine forslag ligger færdige i støbeskeen, klare til at blive realiseret, og vi er Siumut parate til en aktiv medvirken for at få den nye ordning til at fungere.

 

Med tanke på de skæve konsekvenser for befolkningen, som den økonomiske reorganisering har medført skal vi fra Siumut understrege, at vi ikke vil sætte det blinde øje til og blot se til, men at vi omkring de områder, som vi ikke er tilfredse med vil anmode landsstyret om snarest at finde bedre løsninger på de negative konsekvenser af ophævelsen ensprissystemet på el og vand. Vi lever i et land, som til tider er meget koldt og meget mørkt, hvorfor vi aldrig må hæve priserne på udgifterne til varme og lys, medmindre det er helt uomgængeligt nødvendigt. Vi skal derfor henstille til, at findes en løsning på prissætningen på grundlag af, at vi repræsenterer et samfund, som lægger vægt på solidaritet.

 

Vi støtter fra Siumut naturligvis helhjertet landsstyrets fremlagte planer for så vidt angår havne langs kysten samt planerne vedrørende energisektoren, idet planerne efter vores mening er velgennemtænkte og baseret på en fremsynet tankegang. Med hensyn til havnefaciliteter skal vi med henblik på fremskyndelsen af disse store arbejdsopgaver opfordre landsstyret til at overveje muligheden for at kunne etablere et havneselskab, ligesom vi med hensyn til finansieringen af nye energitiltag skal anmode landsstyret overveje anvendelsen af den samme finansieringsform, som blev anvendt ved etableringen af vandkraftværket i Buksefjorden.

 

I forbindelse med færdiggørelsen af forhandlingerne med EU om fornyelse af den aftale, der har været gældende de sidste 20 år skal vi fra Siumut foreslå landsstyret at arbejde for, at de kvoter for fisk og skaldyr, som allerede for 20 år blev tildelt det daværende EF over en årrække gradvist overdrages til de grønlandske fiskere. Sammenlignet med forholdene for 20 år siden er den grønlandske fiskeriflåde i dag veludviklet, og den grønlandske fiskeriflåde er allerede i dag i stand til at opfiske alle kvoterne i det grønlandske område. Med det formål at forhindre, at der opstår forvirring omkring en pludselig ændring af de gældende forhold skal vi fra Siumut foreslå, at den grønlandske forhandlingsdelegation anmodes at om have for øje, at der i forbindelse med de kvoter der i dag tilgår EU's fiskere (samt de færøske og norske fiskere) bliver skabt mulighed for, at disse kvoter gradvist overgår til den grønlandske fiskeriflåde.

 

Endvidere er vi af den opfattelse, at vi udover forhandlingerne med EU nøje må revurdere de aftaler, som vi forhandler med andre lande. Til eksempel må vi efter vores opfattelse nøje vurdere, hvilke fordele Grønland har af fiskeriaftalen med Rusland. Ligeledes bliver vi nødt til at forholde os til, i hvor høj grad vore fiskeriaftaler med Norge, Færøerne og Island tilgodeser vore grønlandske interesser som helhed.

 

Vi skal anmode landsstyret om at holde et vågent øje med mulighederne for ikke alene at have rettet blikket østpå i vores samhandel med andre lande, men også være opmærksom på værdien af rette blikket vestpå. Vi skal anmode landsstyret om at undersøge mulighederne for et nærmere samarbejde med NAFTA (North America Free Trade Association). I forbindelse med forhandlingerne med EU og samarbejdet med Europa kan vi ikke se, at det på nogen måde vil være til skade for forhandlingerne at være i besiddelse af et større kendskab til muligheder for samarbejde med andre lande. Vi kan tage et eksempel: Når Grønland begynder at markedsføre og sælge grønlandsk vand - en realisering heraf er helt nødvendig, hvis vi skal komme ud af det mangeårige dødvande og uendelige diskussioner - vurderer vi det i Siumut for værende af stor betydning, at vi allerede på det tidspunkt har indledt samhandelsmæssige relationer til vore store nabolande mod vest.

 

Med hensyn til sundhedstilstanden her i landet er vi i Siumut af den opfattelse, at overforbruget af alkohol og euforiserende stoffer er skyld i meget omfattende konsekvenser. Et af de meget alvorlige konsekvenser af misbruget af alkohol og euforiserende stoffer er misbrug og omsorgssvigt af vore børn. Det er derfor nødvendigt, at vi tager yderligere skridt end vi har gjort hidtil for at bekæmpe indførsel af euforiserende stoffer her til landet - gennem en styrket kontrol og gennem forøgelse af straframmen for indførsel. Vi ser flere og flere eksempler på, hvorledes anvendelsen af euforiserende stoffer i højere og højere grad bliver til større og større skade for vores ungdom. Endog er forholdene således, at vi kan tale om et større og større forbrug af euforiserende stoffer også blandt andre generationer - ikke alene de unge.

 

Blandt de væsentligste hindringer i vore forberedelser til selvstyre må vi sige, at det er de euforiserende stoffer. Derfor er vi  af den opfattelse, at vi må yde en større indsats for at forbedre mulighederne for behandling af de mennesker, der er blevet helbredsmæssigt ramt, end dem vi har i dag. Misbrugere af alkohol og alkoholikere er gennem de sidste 10 år gennem behandlingstilbud blevet hjulpet på en meget tilfredsstillende måde med gode resultater, og dette arbejde skal naturligvis fortsætte. Tidspunktet er nu kommet til, at den svøbe som det euforiserende stof hash har forårsaget, mærkbart skal bekæmpes. Vi skal derfor indtrængende anmode landsstyret om at påbegynde en styrket indsats for at yde behandlingsmuligheder for de mennesker, der bliver ramt af denne svøbe.

 

Når talen falder på emner omkring vores sundhed kan vi ikke undlade at nævne  fødevareforsyningen. Vi må bane mulighederne for at gøre priserne på vore egne sunde fødevarer konkurrencedygtige, samtidig med sikring af at et sådant tiltag ikke får negative konsekvenser for udøverne af de erhvervene inden for fødevaremarkedet. I Østen sørger det offentlige for, at alle deres borgere på alle måder sikrer, at  nødvendige forsyninger af ris er til rådighed for borgerne. Uden slavisk at ville efterligne sådanne metoder mener vi, at det trods alt giver stof til eftertanke. Vi vil således foreslå, at landsstyremedlemmet for sundhed i samarbejde med landsstyremedlemmet for finanser finder frem til en prissætning, som sikrer at alle - også borgere med begrænsede økonomiske midler - gives adgang til at kunne erhverve sig sunde grønlandske varer, ligesom vi skal anmode landsstyremedlemmet for trafik arbejde for, at man på de internationale fly, der beflyver Grønland og på restauranter her i landet fremmer anvendelse af grønlandske produkter.

 

Sidst - men ikke mindst - ønsker vi at henvende os til landsstyret med en anmodning om, at man udarbejder et forslag omkring det grønlandske samfunds ældre og deres forhold. Vi vil opfordre til, at man overvejer at en fremtidig udbetaling af pensioner sker uden skattetræk. Efter vores opfattelse bør indkomstskatten afspejle et bidrag til samfundsøkonomien fra arbejdsindkomster, eller et bidrag til samfundet fra andre former for indkomster. De ældre, som gennem et langt liv har ydet deres andel til den fælles samfundsøkonomi, og som i deres alderdom efter arbejdslivets ophør får udbetalt økonomisk støtte fra samfundet, bør efter vores opfattelse ikke belastes skattemæssigt som andre, der i kraft af arbejdsindkomster skal betale skat. Endvidere skal vi i forbindelse med vores opfordring til landsstyret med hensyn til en reform af skatteordningen for vore ældre anmode om, at man i fremtiden ikke fratager de ældres lyst til at arbejde - eller sætte begrænsninger herfor. Naturligvis skal de ældre fortsætte med at betale skat af deres arbejdsindkomst også i fremtiden, men en sådan ny ordning vil efter vores mening indebære flere fordele:

 

1)      I det øjeblik begrænsningerne for de ældres muligheder for indtjening ophæves, vil deres evne til selvforsyning automatisk blive øget, og 2)  indkomstskatten fra de ældre med arbejdsindkomst vil medføre flere indkomster til landskassen, og 3) eftersom mennesker, der har et arbejde har en bedre og sundere levestandard, vil de ældres heldbredstandard blive forøget, og de får under alle omstændigheder muligheden for at leve et sundere liv, hvorved deres brug af sundhedsvæsenet kan blive mindre, samt 4) når det offentlige ikke længere behøver at øve kontrol med deres indtægter vil det betyde en slankning af administrationen med en efterfølgende besparelse for samfundet.

 

Endelig vil jeg ikke undlade på vegne af Siumut at sige er par ord om vore rigsfællesskabs-frænders vanskelige situation i store dele af verden netop i denne tid. Vi ønsker på alle måder, at det danske samfund vil komme ud af denne krise på en tilfredsstillende måde, og vi ønsker at udtrykke vor fulde opbakning til den danske regering og det danske diplomatiske korps for det meget dygtige arbejde, der er blevet gjort i denne vanskelige situation.

 

Vi støtter i Siumut ytringsfriheden fuldt og helt -  i tale og skrift, i TV og i radio, eller gennem tegninger. Samtidig er vi helt klare over, at enhver form for frihed også indebærer et ansvar. Vi vil derfor bruge denne anledning til at understrege, at vi betragter enhver hån eller ethvert initiativ til at håne andre på grundlag af deres religion,  hudfarve eller identitet som absolut og aldeles uacceptabel til alle tider.

 

Med håbet om, at den form for hån, som visse danske aviser har anvendt ikke bliver efterlignet her i vores land skal vi afslutningsvis anmode landsstyreformanden om at tage initiativ til en lovgivning, som skal forbyde hån mod andre på grund af deres religion, deres åndelige værdier, om de er kvinder eller mænd eller på grund af deres hudfarve - for herved at få gennemført en lovsikret sikring af alles ytringsfrihed.

 

Med disse bemærkninger vil jeg takke landsstyreformanden for en god og indholdsrig tale, og vi vil slutte med et ønske fra hjertet om et godt samarbejde i landsstyrekoalitionen.

 

Lars Emil Johansen

SIUMUT  

17. februar 2006                                                                                                           UKIU 2006/1

 

Ammaanermi oqallinneq

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

 

ALLORIARNERIT TULLIIT: Piffissanngorpoq Nunatta naalakkersuinikkut alloriaqqinnissaanut. Ukiuni kingullerni 25-it sinnilinni namminersornerulersimanerput tunngavissiorlugulu ineriartortissimavarput. Maanna piffissanngorpoq naalakkersuinikkut ineriartornitsinni ingerlariaqqinnissatsinnut. Alloriarnerit tulliit maanna tigusariaqalerpavut. Nunarput nammineerluni silarsuarmioqatigiinnut akuusinnaalertariaqalerpoq, timersornikkut naalakkersuinikkullu.

 

Timersorneq - asasakka naalakkersuisut - ukiuni makkunani killiffitsinni pingaartilluinnakkata ilagaat, pingaartumik Nunatta avammut kiinnertarneranut atatillugu. Taamaattumik pingaartitavut aamma aningaasaliissuteqartarnitsigut ersersittariaqaratsigit, naalakkersuisut qinnuigissavassi timersornermut aningaasaliissutissatut eqqarsaatisi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummiittut misissoqqeqqullugit. Kukkuneqarput naqqiissuteqartariaqarpusilu. Aningaasaliissutit taakku ikiliartortitassaanngillat, amerliartortitassaallutilli. Aningaasanut inatsisissamut siunnersuut oqaluuserineqalerpat tassunga tunngasut sukumiinerusumik uterfigeqqissuavut.

 

Namminersorneq pillugu ataatsimiititaliarsuup sulineranik nersualaarinnilluni naalakkersuisut siulittaasuata oqaasii kommissionimi ilaasortaasugut qularnanngitsumik tamatta tulluussutigaavut, aapaagulu ukiup taamaalinerani kommissionip isumaliutissiissuteqarnissaanik isumalluarnera timitalerneqarsinnaassasoq, siuariarnernillu malunnaatilinnik imaqartinneqassasoq Siumumiit neriuutigaarput.

 

Soorunami ukioq ataaseq uninngaannarsinnaagaluarpugut namminersorneq pillugu kommissionip isumaliutissiissuteqarnissaa utaqqillugu. Uninngaannarnerli siumukarnerunngilaq, siumullu ingerlaqqittuarnissaq uagut partiitsinni pingaartitaraarput - soorunami.

 

Isumaqarpugut ullumikkut pisariaqalersimasoq oqaatsitta atorneqarnerat pillugu erseqqissumik malittarisassaliornissamut. Piffissanngorpoq kalaallisut oqaatsivut atorlugit Nunatsinni sumiluuniit ingerlatsisoqalernissaanut. Piffissanngorpoq suliffeqarfiit Nunatsinniittut suulluunniit kalaallisut oqaatsivut atorlugit siulersorneqarnissaat piumasaqaatigilissallugu. Piffissannngorpoq Nunatsinni politikkikkut ingerlatsinermi oqaatsitta atorneqarnerat nalinginnaasumik qulakkiissallugu - Namminersornerullutik oqartussat allaffeqarfippassuini kommuunillu allaffeqarfippassuini.

 

Inuit nunami maani najugaqartut kalaaliupput kalaallisullu oqaaseqarlutik. Taamaattumik sumilluunniit tupinnaquteqassanngilaq inuiaqatigiit aaqqissuussaaneranni oqaatsitta tunngaviusumik atorneqalernissaat.

 

Kalaallit uagut inussiarnersuuneq ilisarnaatitta ilagaat. Taamaattumik oqaatsitsinnik atueqqusineq inussiarniillisaarnertut paasineqaqqunngeqaarput, inuiattulli immikkullaarissuunitta ataqqineqarnissaanik piumasaqartinnitut paasillaqqullutigu.

 

Ilaqarpugut oqaatsitsinnik atuisinnaanngitsunik. Taakku ilinniarfissaqartikkumallugit ukiut qulit matuma siornatigut Sisimiuni Oqaatsinik ilinniarfik pilersipparput. Naalakkersuisut qinnuigissavavut Oqaatsinik ilinniarfiup annertusinissaa suliniutigileqqullugu. Ilaatigut illoqarfiit pingaarnersaanni Nuummi immikkoortortaqarfeqalersinnaanera periarfissiuuteqquarput, Nuummiimmatami amerlaqisut kalaallisut oqaatsitsinnik atuisinnaanngitsut.

 

Aamma ingasaassinerusorinngilarput Nunatta Inatsisartuini oqallinnerit suulluunniit kalaallisut ingerlanneqartalernissaat piumasaqaatigilissallugu. Ilaasortat ataqqinartut ullumikkut oqaatsitsinnik atuisinnaanngikkaluarlutik ilaasortaasut uparuartunngilavut perloornagilluunniit. Taakkumi inatsisit ullumikkut atuuttut malillugit qinigaapput. Nunarpulli siunissami nammineernerujartuinnartoq anguniassagutsigu pisariaqarpoq inuiattut kinaassuserput, anersaarput, kulturerput oqaatsivullu atorlugit ingerlatsilernissarput.

 

Soorunami imaanngilaq ullormiit ullormut suut tamarmik kalaallisut oqaatsivut atorlugit ingerlanneqalernissaat piumasarigipput. Siunertaraarpulli kalaalisut oqaatsitta inuiaqatigiit iluanni ullumikkornit ersarinnerusumik inissisimalernissaat qulakkeerniarlugu naalakkersuinikkut aalajangius-sinissarput. Ukiunik ikaarsaariarfeqarnissaq pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq ilisimavarput, Siumumilu isumaqarpugut maannagaaq oqaatsivut atorlugit Nunatsinni namminermi ingerlatsilernissarput siunnerfigisariaqaleripput iliuuseqarfigisariaqalerippullu. Tulluartuussaaq oqaatsitta atorneqarnerat pillugu inatsisiliornikkut aalajangersaanissarput, suliffeqarfinnilu inuiaqatigiit pigisaanni - inujiaqatigiillu qitiusumik allaffeqarfiini - kalaallisut oqaaseqarnissap piumasaqaatiginissaa.

 

Nunani allamiut oqaasiinik ilinniagaqartuarnissaq pingaartitaraarput, minnerunngitsumik tuluit qallunaallu oqaasiisa ilinniarneqartuarnissaat pingaartitaralutigu. Nunarpulli kalaallisut ingerlasoq, suliffeqarfiutivullu kalaallisut ingerlatat minnerunngitsumillu Inatsisartut kalaallisut oqaatsivut atorlugit ingerlasut minnerpaamilluunniit eqqumiigisassaasorinngilarput. Nunarsuarmioqaterpassuavummi aammattaaq namminneq oqaatsitik atorlugit ingerlapput, sumilluunniit assuarnaateqanngitsumik.

 

Taamaattumik naalakkersuisut Siumumiit piumaffgigissavavut oqaatsivut pillugit aalajangersagassatut siunnersuusioqqullugit kingusinnerusukkut maani Inatsisartuni oqaluuseralugillu aalajangersaaffigisinnaasassatsinnik.

 

Aammattaaq atorfinitsitsisarneq pillugu inatsimmi oqaatsitsinnik piginnaasaqarnerup ullumikkornit naleqartinneqarnerulernissaa naalakkersuisunut isumageqqussavarput. "Ilinniarsimassuseq" oqaasinnaarineqartillugu aammattaaq oqaatsitsinnik ilinniarsimassuseq sulisussanik naliliisarnerni ullumikkornit annerusumik pingaartinneqartariaqarsoraarput.

 

Taamatut aamma pingaartillugu tikkuassavarput Nunatsinni avataaneersunik pinninnitta torernerusumik aaqqiissuussaanerusumillu ingerlanneqartariaqarnera. Piffissanngorsoraarput Nunatsinni avatitsinninngaaneersut Nunatsinnut nunasiniartut pillugit aalajangersimasumik politikkeqalernissatsinnut. Akulerutsitsinissaq qanoq ittunillu allamiunik inuiannut akulerunnissamut periarfissaqartitsinissaq aaqqissuussamik ingerlanneqalertariaqarsoraavut.

 

Namminersulernissatta tungaanut ingerlanitsinni alloriarfissat tulliuttut ilaattuttaaq Siumumiit tikkuassavarput siunissami Nunatta namminerisaminik tunngaviusumik inatsiseqalernissaata piareersarneqalertariaqarnera. Inatsit tunngaviusoq inuianni atuuffigisamini suliaasimasussaaginnarani aammattaaq isumarput malillugu tassaasussaavoq inuiattut kinaassutsitsinnik naleqartitatsinnillu tunngavilersugaasimasussaq. Inatsit tunngaviusoq ukiorpoassuit ingerlaneranni pilersikkiartuaagaassaavoq. Taamaattumik Nunatta namminersulernissaa naalakkersuinikkut siunnerfigigatsigu pissusissamisoortuusoraarput Nunatta tunngaviusumik inatsisitaassaanik piareersaasiornissap aallartinneqarnissaa. Inuusuttut utoqqaallu, piniartut savaatillillu, namminersornertut sulisartullu, arnat angutillu, eqqumiitsuliortut ilinniagartuullu - tamarmik tunngaviusumik inatsisissamut siunnersuusiornermi suleqataanissaat pingaartipparput. Taamaattumik tunngaviusumik inatsisissamut siunnersuusiortussamik kommissionimik naalakkersuisut pilersitsinissaannik kajumissaarpavut inuiaqatigiinnit tamatigoortumk peqataaffigineqartumik.

 

Aamma apeqqut pingaarutilissuaq taanna pillugu naalakkersuisut suliniummik aallartitsinissaannik kajumissaarpavut, Nunattalu Universitetiata suleqatigineqarsinnaanera periarfissaqarnersoq misissoqqullutiguttaaq.

 

Tunngaviusumik inatsisitaassarput tamatumuunakkut 48-tiimiinnarnik periarfissaqarluta isummerfigissanngikkipput neriuutigilluinnarparput, ilisimavarpullu ukiorpaalussuarni apeqqut taanna peqqissaartumik inuiaqatigiit akornanni oqallisigineqarlunilu piareersarneqareerpat aatsaat siunnersuusiornissaq isummerfiginninnissarlu tullunnguukkumaartut.

 

Aningaasarsiornikkut ingerlatsineq ilinniartitaanikkullu iliuusissat pillugit naalakkersuisut iliuusaat pilersaarutaallu siumut isigisut Siumumi akuersaarpavut tapersersorluinnarlutigillu. Aamma Nunatta kommunitigut aaqqissuussaanera pillugu nutaamik iliuuseqarnissaq eqqarsaatigalugu. Kommunini nutaamik aaqqissuussinissaq maanna piviusunngortinniarlugu alloriarnissaq tullinnguuppoq, nangaaneq nikinnaveeqqanerlu ukiuni kingullerni qulini atorsimasarput qaangerlugu. Siunnersuutit pitsaasut piviusunngortinneqarnissaminnut piareersimapput, atortussanngortinne-qarnissaallu Siumumiit suleqataaffigissallugu piareersimavugut.

 

Aningaasarsiornikkut ingerlaatsimik iluarsaaqqinnerup inuiaqatigiinnnut equngasumik sunniutai Siumumi isiginngitsuusaarlugit akueriinnarsinnaanngisavut pillugit naalakkersuisooqatigiit qinnuigissavavut, minnerunngitsumik kallerup innerata ernngullu akiinik assigiikkunnaarsitsinerup kingunipilui piaartumik aaqqiiffiginiarasuaqqullugit. Nunaqarpugut issittorsuusartumik taartorsuusartumilu, taamaattumik kiassarneq qaammaqquteqarnerlu pisariaqalivitsinnagu akitsunngisaannartariaqarpavut, inuiattullu ataasiusutut nammaqatigiinnermillu pingaartitsisutut akitigut aaqqissuussinissarput innersuukkusullutigu.

 

Umiarsualiviit pillugit naalakkersuisut pilersaarutaat, kiisalu nukissiuutitigut naalakkersuisut pilersaarutaat, isumatuut siunissamullu sillimmartaarnernik tunngaveqartut, Siumumiit soorunami tapersersorluinnarpavut. Umiarsualiviit eqqarsaatigalugit naalakkersuisunut eqqarsaatissiissutigerusupparput sanaartugassat taakku annertuut naammassineqarnissaat siuarsarumallugu Nunatta umiarsualivitsigut ingerlatseqatigiiffissaanik pilersitsinissaq periarfissarsiuunneqarsinnaannginnersoq, nukissiuutitigullu aningaasalersueriaatsit Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni ernngup nukiliorfianik pilersitsiniarnermi atorsimasarput sanaartugassanut nutaanuttaaq atorneqarsinnaannginnersoq isumaliutigeqqussallutigu.

 

Nunatta EU-mik suleqateqarnera ukiuni 20-ni kingullerni atuussimasoq nutaamik ilusilerniarlugu isumaqatigiinniarnerit inaarsarniarneqalerneranni naalakkersuisunut siunnersuutigissavarput aalisagartassat qalerualinnillu pisassiissutit ukiut 20-it matuma siornatigut EF-mut pisassiissuti-gineqarsimasut ukiuni tulliuttuni naafferartumik kalaallit aalisartuinut pisassanngortitsinissaq anguniaqqullugu. Ukiut 20-it matuma siornatigut pissutsinut naleqqiullugu ullumikkut Nunatsinni aalisariutitigut ima inerissimatigilersimavugut imartatsinni pisassiissutit allaat tamakkerlugit ullumikkut kalaallit aaliusariutaataannit pisarineqarsinnaalersimallutik. Tassanngaannartumilli pissutsinik allanngortitsineq paatsiveerussutaaqqunagu pisassat maannamut EU-p aalisartuinut (Savalimmiormiunullu aammalu Norgemiunut) pisassiissutigineqartartut kittaartumik Nunatta aalisartuinit pisassanngortikkiartuaarneqarnissaat periarfissaasinnaasinnaanersoq Nunatta isumaqatigiinniartuinut siunnerfigeqqullugu siunnersuutigissavarput.

 

Aammattaaq EU-p saniatigut Nunatta nunanut allanut isumaqatigiissuteqartarnera nalilersoqqissaarneqartariaqartutut isumaqarfigaarput. Assersuutigalugu Nunatta Rusalandillu akornanni aalisarnikkut isumaqatigiissutit Nunatsinnut qanoq iluaqutaatiginerat nalilersorneqartariaqar-soraarput. Aamma Norgemik, Savalimmiunik Islandimillu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutit Nunarput tamaat eqqarsaatigalugu qanoq pissarsissutaatigisarneri nalilersortariaqalersoraavut.

 

Nunanik allanik niueqateqarnerup nutaamik nalilersoqqinnissaani Nunatta kangimuinnaq pinnani aammattaarli kimmut niuernikkut suleqatissarsiorsinnaanera naalakkersuisunut eqqumaffigeq-quarput. Naalakkersuisut qinnuigaavut Nunatta NAFTA-mik (Ameerikkap Avannaamiut Niuernikkut Suleqatigiiffiat)-nnik suleqateqalersinnaaneranut periarfissat misissoqqullugit. EU-mik isumaqatiginninniarnerni Europamik suleqateqarnitta saniatigut allanittaaq suleqatissaqarnitta ilisimaneqarnissaa isumaqatigiinniarnernut ajoqutaassangatinngilarput. Assersuutigalugu Nunarput imermik tunisassiortunngorpat - tamannami piviusunngortissallugu pisariaqarluinnalerpoq ukiorpassuanngortuni nikissanata oqalliserusaarnerput qaangerneqassappat - taava kititsinniittut naala-gaaffissuit niueqatigilernissaanni niuernikkut suleqatigilereersimanissaat pingaaruteqartussaasutut nalilerparput.

 

Peqqissutsikkut Nunatsinni pissutsit eqqarsaatigalugit Siumumi isumaqarpugut suli ulloq manna tikillugu imigassartorpallaarnermit ikiaroornartumillu atuivallaarnermit pissuteqartumik ajornartorsiuteqarpallaarujussuartugut. Meeqqanik sumiginnaanerit atornerluinerillu imigassap ikiaroornartullu kingunipiluisa sakkortuut ilagaat. Taamaattumik ikiaroornartumik Nunatsinnut eqqussuineq maannamornit suli sakkortunerusumik akiorniarneqartariaqalerpoq, nakkutilliineq sakkortusillugu pineqaatissiisarnerillu sakkortusillugit. Ikiaroornartup Nunatsinni inuusuttut akornanni akornuserujussuarsimanera takussaaneruleriartuinnarpoq. Allaammi inuusuttuinnaanngitsut akornanni aanngaajaarniutinik atuineq annertuutut oqaatigineqarsinnaalersimalluni.

 

Nunatta namminersulernissaata piareersarnerani ikiaroornartoq aporfiit annerpaat ullumikkut ilagilersimavaat. Taamaattumik ikioaroornartumit napparsimalersitaasimasut katsorsaanikkut ullumikkornit aallunneqarnerusariaqalersoraavut. Imigassamik atornerluisut imerajuttuunermillu nappaatillit ukiuni kingullerni qulini katsorsaanikkut ajunngilluinnartumik angusaqataasumik suliniarfigineqarput, ingerlatiinnarneqartariaqartumik. Maanna piffissanngorpoq ikiaroornartup hash-ip naalliutsitsinera taamatulli pimoorutsigalugu akiornialissallugu. Taamaattumik naalakkersuisut ilungersortumik kajumissaarpavut aanngaajaarniutit eqqugaannik katsorsaaneq annertusisamik ingerlanneqalerseqqullugu.

 

Peqqinneq eqqartortillugu inuussutissatigut pilersorneqarnerput eqqaanngitsoorsinnaanngilarput. Nerisassaativut peqqinnartut akitigut unammillersinnaasunngortinnissaat aqqutissiuuttariaqarparput, inuussutissarsiornikkut ingerlatsisunut annaasaqaataanngitsumik. Kangiani inuit kikkulluunniit qaqugukkulluunniit ullormut qaqorteqqasortorsinnaajuaannarnissaat naalagaaffimmit sulissutigineqarluni qulakkeerneqartartoq issuarniaannanngikkaluarlugu isumassarsiorfigineqarsinnaasoraarput. Kikkulluunniit akissaatikikkaluartulluunniit kalaaliminernik peqqinnartunik nerisa-qarnissaminnut periarfissaqalernissaat eqqarsaatigalugu akitigut aaqqissuussisinnaaneq peqqinnissamut naalakkersuisup aningaasaqarnermut naalakkersuisoq peqatigalugu pilersaarussagaa siunnersuutigaarput, angallannermullu naalakkersuisoq qinnuigissallutigu kalaalimernit assigiinngitsut timmisartuni Nunatsinnukartaatini Nunatsinnilu akunnittarfinni sassaalliutigineqarnerunissaat anguniaqqussallutigu.

 

Naggataatigut - minnerunngitsumilli - inuiaqatigiinni utoqqartatta atugarisaat pillugit naalakkersuisut piaartumik siunnersuusioqqullugit kajumissaassavavut. Utoqqalinersiutillit tigusartagaasa akileraaruteqanngitsumik tunniunneqartalersinnaanerat isumaliutigeqquarput. Akileraarutimmi tassaasariaqarsoraavut sulinikkut isertitanit inuiaqatigiinnut akiliutigineqartartut, allatulluunniit iluanaarutinit inuiaqatigiinnut akiliutigineqartartut. Utoqqaat inuunermik annersaanni sulinermikkut akileraaqataasareersimallutik utoqqalinerminni suliunnaarlutik inuiaqatigiinnit pissarsiassaqartitaanerminnit, allatulli sulinermikkut isertitalittuut akileraartinneqartarnerat tulluarsorinngilarput. Aammattaaq utoqqalinersiutit aaqqissuussiffigeqqinnissaanni ilanngullugu naalakkersuisunut inassutigissavarput utoqqalinersiutit saniatigut utoqqaat namminneerlutik aningaa-sarsiorsinnaanerat killilersorneqarunnaaqqullugu. Utoqqaat namminneerlutik isertitaminnit akileraartarnerat soorunami siunissamissaaq ingerlaannartariaqarmat taamatut aaqqiineq amerlasuutigut iluaqutissartaqarpoq: 1) Utoqqaat namminneerlutik isertaqarsinnaanertik killilersorne-qarunnaarpat imminut pilersornerat allisinneqassaaq 2) Utoqqaat saniatigut isertitamikkut akileraarnerusalernissaat inuiaqatigiit karsiannut isertitatigut iluaqutaassaaq 3) Inuit sulisut peqqinnerusarmata utoqqaat peqqinnerulernissaat tamatumuunakkuttaaq aqqutissiuunneqassaaq, peqqinnissaqarfimmillu atuinerat annikillisinneqarsinnaassalluni kiisalu 4) utoqqalinersiutillit saniatigut qassinik isertitaqarnerannik nakkutilliineq pisariaaruppat allaffissornikkut annikillisaasoqarsinnaassaaq inuiaqatigiit karsiannut aningaasartuutitigut sipaarutaasumik.

 

Naggaterpiaatigut pinngitsoorumanngilanga Siumut sinnerlugu naalagaaffeqatitta qallunaat ulluni makkunani silarsuup ilarujussuani annikilliortitaanerat oqaaseqarfigilaassallugu. Sutigut tamatigut qallunaat inuiaat kissaappavut atugarliuutiminnit aniguilluarnissaannik, danskillu naalakkersuisui diplomaatiilu pikkoreqalutik suliniarneranni tapersersorluinnarlutigit.

 

Naqisimaneqanngitsumik isummanik saqqummiussisinnaaneq - oqaatsitigut, allakkatigut, isiginnaagassiatigut, tusarnaagassiatigut titartakkatigulluunniit - Siumumi tapersersorluinnagaraarput. Kiffaanngissuserli sunaluunniit akisussaaffimmik malitseqartarmat aamma ilisimaaralutigu. Taamaattumik erseqqissassavarput upperisaq, ammip qalipaataa suiaakkutikkulluunniit kinaassuseq pillugu mitaatiginninneq mitallerpaluttumilluunniit pissusilersorneq sumiluunniit qaqugukkulluunniit akuerineqarsinnaanngitsutut isigigipput.

 

Qallunaat aviisiisa ilaanni titartakkat aqqutigalugit mitaatiginninnertut pissusilersorsimaneq Nunatsinnissaaq issuarniarneqaleqqunagu naggaterpiaatigut naalakkersuisut siulittaasuat qinnuigissavarput naqisimaneqanngitsumik isummersorsinnaanerup inuit upperisaannik, anersaakkut pingaartitaannik, arnaanerannik angutaanerannilluunniit kiisalu ammip qalipaataanik mitaatiginninnermut atorneqanngisaannarnissaa inatsisiliornikkut inerteqqutaalerseqqullugu.

 

Taamatut oqaaseqarlunga naalakkersuisut siulittaasuat oqalugiaammut pitsaasumut imartuumullu qutsavigaara, naalakkersuisooqatigiillu suleqatigiilluarnissaannik uummammit pisumik kissallugit.

  

Lars-Emil Johansen

Siumut