Samling
VM2006/1
Åbningsdebat
Tallene i forslaget til Finanslov for 2006 taler sig eget sprog, tingene hænger ikke sammen. Man kan se, at der budgetteres med et underskud. Dette kunne man leve med, hvis det var fordi, at man fra Landsstyrets side havde intensiveret sine investeringer i vækst i stedet for i drift.
Landsstyreformandens åbningstale gav ikke meget håb om, at dette indtryk kunne ændres til det bedre - snare tværtimod.
Reformer
De reformer som er i gang sat på energiområdet, da ensprissystemet blev ophævet, vil Landsstyret nu til at udhule, ved at påfører borgerne i Nuuk de omkostninger, som Landsstyrets forhastede reform har påført dem. Dette viser, at Demokraternes udmeldinger om, at det var en forhastet beslutning var korrekte og at beslutningen blev gennemtrumfet på et for dårligt vidensgrundlag.
De samme tegn på reformkollaps ser vi nu på trafikområdet, hvor Landsstyret igen fremstår uforberedt og handlingslammet.
Service
Administration er for ringe, servicen er for ringe, siger Landsstyreformanden. Hvad mener du præcist? Skal vi tolke dette som en indrømmelse af, at man ikke skal ansætte folk efter partifarve, men at man burde begynde at ansætte efter kvalifikationer? Dette må Landsstyreformanden gerne forklare helt præcist og entydigt.
Set i forhold til Landsstyreformandens lange tale, så var det påfaldende hvor mange vigtige områder, som ikke blev berørt.
Uddannelse
Landstyreformanden udtaler, at vi i Grønland skal satse massivt på uddannelse. Ja, det skal vi og det kan Demokraterne kun støtte Landsstyreformanden i, men så skal det også gøres ordentligt. Indsatsen skal først og fremmest sættes ind i folkeskolerne, så eleverne gives det optimale betingelser for overhovedet at blive egnede til videregående uddannelser. Vi skal med andre ord starte fra bunden af. Dette nævnte Landsstyreformanden desværre ikke med et ord.
Hvilke typer af evalueringer har Landsstyret i tankerne, når Landsstyreformanden i sin åbningstale siger: "For at sikre, at initiativerne på uddannelsesområdet føres ud i livet og får den ønskede effekt, vil Landsstyret løbende foretage evalueringer og effektmålinger af de igangsatte initiativer på uddannelsesområdet for at kunne foretage de nødvendige justeringer. I sidste ende skal effekten af uddannelsesindsatsen kunne måles på, hvor mange flere unge der får en faglig uddannelse og videregående uddannelse."
Har Landsstyret tænkt sig at disse evalueringer bliver offentligt tilgængelige, således at forældre og elever kan se, hvordan netop deres skole er placeret.
Og hvad vil Landsstyret gøre for at sikre kvaliteten i uddannelserne?
Omsorgssvigt
En af mange årsager til skoleelevernes problemer, kan findes i det faktum, at mange børn i Grønland, dagligt udsættes for et omsorgssvigt i en sådan grad, at de har problemer med, at få en hverdag til at fungere og dermed også deres skolegang. Omsorgssvigt kan have mange årsager og omfanget er større end vi lige går og tror. En undersøgelse har vist, at op imod 25% af børnene i Uummannaq Kommune, viser tegn på omsorgssvigt. Hvor stort er så tallet for hele Grønland? Men desværre igen et område, hvor Landsstyreformanden ikke omtaler behandlingen af de omsorgssvigtede og giver et bud på, hvordan disse skal hjælpes til at have en normal hverdag, uden angst for sit liv og helbred.
Pension
En anden udsat gruppe som ikke nævnes med ret mange ord, er pensionisterne. Alle tal viser, at vi går et pensionistboom i møde og at dette vil blive en stor økonomisk belastning for Landskassen. Det samme ser man i Danmark, men her har man allerede taget initiativ til justeringer på pensionsområdet. Hvad skal vi gøre i Grønland? Nedsætte pensionen? Hæve pensionsalderen? Igen, ingen bud fra Landsstyreformanden på et meget vigtigt område.
Bæredygtighed
Et emne som har optaget mange i den seneste tid er biologisk bæredygtighed. Det glæder Demokraterne, at Landsstyret nu åbent tør udtale sig om emnet og at Landsstyret i ord har forstået hvad biologisk bæredygtighed betyder. Nu mangler vi bare, at Landsstyret også viser sin nyfundne forståelse i praksis og ikke uddeler dispensationer til højre og venstre, velvidende at dette er et brud for bæredygtighedsprincippet.
Omsættelige tidsbegrænsede kvoter
Når vi nu er ved fiskeriet, så er det også interessant at se, at der er 2 partier i Landsstyrekoalitionen, nemlig IA og Siumut, der i den forgangne valgkamp talte for, at Landskassen skulle have større gavn af vores fælles levende ressourcer, herunder især rejerne. Det uvildige udvalg, som blev nedsat af Landsstyret selv, har i sin rapport beskrevet at den Grønlandske Landskasse ville kunne opnå betragtelige indtægter, hvis man indførte omsættelige tidsbegrænsede kvoter på rejer. Her ligger en god mulighed for, at Landskassen kan tilføres midler, som ville dække mange af de dyre tiltag, som årets forsalg til finanslov indeholder. Landsstyremedlemmet for finanser har for nyligt til pressen udtalt, at nu skulle det være slut med at alle mulige rapporter bare ligger og samler støv. Nu er det tid til handling. Det er vi glade for at høre i Demokraterne og vi er spændte på at se, om Landsstyret nu også tør stå ved sine flotte ord.
Barselsorlov
Vi glæder os endvidere over, at Landsstyret har valgt at lytte til Demokraterne og forlænge barselsorloven. Det har altid været en mærkesag for Demokraterne, og vi mener stadig, at den skal forlænges yderligere, men vi vil gerne rose Landsstyret for at have taget hul på processen.
Forskning
Demokraterne har som det eneste parti rost Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) for at have givet næsten ti millioner kroner til 12 projekter, der blandt andet betyder, at grønlandsforskere nu får mulighed for at flyve mere, og dermed får lettet deres forskning gevaldigt.
Men der skal mere til. Vi skal også selv bidrage med midler til øget forskning. Vi er overbeviste om, at en opprioritering af forskningen vil skabe en positiv spiral forstået på den måde, at hvis vi selv afsætter flere penge til forskning og derigennem skaber resultater, så vil vi også tiltrække mere udenlandsk kapital til forskningen. Som en god sidegevinst vil resultater på forskningsområdet også være med til at sætte fokus på Grønland som helhed. I den forbindelse er det nok også værd at huske på, at det store internationale polarår begynder i 2007. Det ser Demokraterne som en glimrende anledning til at øge bevillingerne til forskningen.
Fangerne
Vi er enige med Landsstyret i, at fangererhvervet har det hårdt. Men vi er ikke enige i, at løsningen er hele tiden at opfinde nye former for tilskud for at holde erhvervet kunstigt i live. Vi tror på, at der er en fremtid for fangererhvervet, og det mener vi også, at der skal være. Men vi må erkende, at der i fremtiden ikke er plads til lige så mange fangere som i dag. Derfor vil vi gerne slå til lyd for, at man hjælper de fangere, der måtte ønske det, i gang med en omskoling. I praksis vil det sige, at Hjemmestyret giver tilskud til, at fangerne kan uddanne sig til et andet job.
Globalisering
Vi noterer med tilfredshed, at Landsstyret vil følge en strategi, der skal gøre at grønlandsk arbejdskraft skal være lige så kvalificeret, som den er i de lande, som vi normalt sammenligner os med.
Derfor støtter Demokraterne Landsstyrets langsigtede målsætninger, hvad angår initiativerne indenfor de videregående uddannelser. Vejen frem mod globalisering må og skal være grønlandisering baseret på kvalifikationer og ikke partifarve.
Erhverv
Store dele af det grønlandske erhverv, er baseret på tilskud. Demokraterne har længe talt for, at vi skal væk fra driftstilskud til erhvervet, så urentable virksomheder ikke tager midler til støtte for opstart af nye og måske rentable virksomheder. Derfor er Demokraterne glade for Landsstyreformandens klare udmeldinger om udfasning af driftstilskud. Vi har dog også set i pressen, at Landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst ikke er enig med Landsstyreformanden i denne politik. Derfor ønsker Demokraterne, at Landsstyreformanden slår helt fast, hvad Landsstyret officielle mening er. Landsstyreformanden skriver, at bygdeproduktionen skal gøres rentable. Hvordan vil Landsstyret helt konkret sikre dette?
Vi kunne tillige godt tænke os at vide om der er påtænkt en evaluering af Greenland Venture?
EU og infrastruktur
I sin åbningstale kommer Landsstyreformanden ind på at forhandlingerne med EU går godt og at samarbejdet skal bredes ud på flere områder. Til dette skal Demokraterne udtale, at vi endnu engang skal opfordre Landsstyret til, at få en objektiv undersøgelse af, hvilke fordele og ulemper der vil være ved et decideret medlemskab af EU, nu hvor vi står overfor meget store udgifter til forbedringer og nybyggeri indenfor alle de infrastrukturelle områder.
Nationale kompromisser
For at sikre en langsigtet og troværdig planlægning og politik i Grønland, ser Demokraterne det som en stor fordel, hvis flere politiske beslutninger kan træffes med grundlag i nationale kompromisser, hvor der efter reelle forhandlinger kan opnås beslutninger, som hele Landstinget står bag.
Med disse ord ser Demokraterne frem til en god debat i dag og nogle gode forhandlinger i fremtiden.
Palle Christiansen, politisk ordfører
Demokraatit/Demokraterne
UKIU2006/1
Ammaanersiorluni oqallinneq
2006-imut Aningaasanut Inatsimmi kisitsisit namminneq oqaluttuarput, suut tamarmik ataqatigiinngillat. Amigartooruteqartumik missingersuusiortoqarsimasoq takuneqarsinnaavoq. Tamanna naammagineqarsinnaavoq, imaassimappat Naalakkersuisut tungaanninngaanniit taakkua aningaasaliissutitik ingerlatsinissaminngarnit aningaasaqarnikkut ineriartortitsinissamut patajaallisarsimagaat.
Naalakkersuisut siulittaasuata ammaanermi oqalugiaataata pitsaanerusumut allanngortinneqarsinnaanera neriulluarnarpallaanngilaq - naamerluinnaq.
Allanngortiterinerit
Assigiimmik akeqartitsineq atorunnaarmat Nukissiuuteqarnermi allanngortiterinerit aallartinneqartut Naalakkersuisunit maanna qarajarniarneqalerput, Nuummi innuttaasut aningaasartuutinut Naalakkersuisut tuaviuussamik allanngortitsinerata pisussaaffiliinerinut pisussanngortinneqarlutik. Tamatumani erserpoq Demokraatit tuaviuussamik aalajangertoqartneranik nalunaarutigisartagaat eqqortuusut aammalu aalajangerneq ilisimasanik pitsaanngippallaartunik tunngaveqarluni pinngitsaaliinikkut atortussanngortinneqarsimasoq.
Allanngortiterinermi ajutoornermut ilisarnaatit taakkuusut angallannikkut suliassaqarfimmi maanna takulerpavut, Naalakkersuisut piareersimanatik qanoq iliuuseqarnissaminnullu nukillaartitaasimasutut saqqummeqqipput.
Kiffartuussineq
Aaqqissuussineq pitsaanngippallaaqaaq, kiffartuussineq pitsaanngippallaaqaaq, Naalakkersuisut siulittaasuat oqarpoq. Qanorpiaruna isumaqartutit? Tamanna inuit partiimut sorlermut atasuuneq apeqqutaatinnagu atorfinitsinneqartannginnissaannik kisiannili piginnaasat apeqqutaatillugit atorfinitsinneqartarnissaannik nassuerutiginninnertut nassuiassavarput? Tamanna Naalakkersuisut siulittaasuata erseqqilluinnartumik paatsuugassaanngitsumillu nassuiartariaqarpaa.
Naalakkersuisut siulittaasuata oqalugiaataa sivisooq eqqarsaatigissagaanni malunnarpoq suliassaqarfiit taaneqanngitsut arlaqannguatsiartut.
Ilinniartitaaneq
Naalakkersuisut siulittaasuata oqaatigaa Kalaallit Nunaanni ilinniartitaaneq annertuumik pingaartillugu anguniassavarput. Aap, taamaaliussaagut aammalu Demokraatit tamatumuuna Naalakkersuisut siulittaasuat tapersiinnarsinnaavaat, kisiannili taava tamanna iluameersumik ingerlanneqartariaqarpoq. Suliniuteqarnissaq siullermik pingaarnermillu meeqqat atuarfiinut inissinneqartariaqarpoq, taamaalillutik atuartut ilinniartitaanernut ingerlaqqiffiusunut ilumut piukkunnarsassappata taakkua pitsaanerpaanik atugassaqartinneqartariaqarput. Allatut oqaatigalugu naqqaninngaanniit aallartittariaqarpugut. Tamanna Nalaakkersuisut siulittaasuata ajoraluartumik oqaatsimik ataatsimilluunniit taanngilaa.
Naliliinerit suut Naalakkersuisut eqqarsaataanniippat Naalakkersuisut siulittaasuat ammaalluni oqalugiarnermini oqarpat: "Ilinniartitaanikkut suliniutit piviusunngortinneqarnissaat kissaatigineqartutullu sunniuteqarnissaat qulakkeerneqassappat, Naalakkersuisut ilinniartitaanermi ingerlaavartumik naliliinernik sunniutinillu naligiissaarinernernik ingerlatsiniarput iluarsiissutissat pisariaqartut ingerlanniassagunikkik. Naggaterpiaatigut ilinniartitaanikkut suliniuteqarnerup sunniutaa inuusuttut qassit suliamut tunngasunik ingerlaqqiffiusunillu ilinniartitaanernik ilinniarsimanerisigut uuttorneqarsinnaalissaaq."
Naalakkersuisut naliliinerit tamakkua kikkunnilluunniit pissarsiarineqarsinnaanissaat eqqarsaatigisimanerlugu, taamaalilllutik angajoqqaat atuartullu atuarfimmik qanorpiaq inissisimaneranik takunnissinnaalersillugit?
Aamma Naalakkersuisut ilinniartitaanerit pitsaassusissaat qulakkeerniarlugit qanoq iliornialersaarpat?
Sumiginnaaneq
Atuarfimmi atuartut ajornartorsiutaannut pissutaasut amerlaqisut pissutsini piviusuni siumugassaasut ilaat tassaavoq Kalaallit Nunaanni amerlaqisut ulluinnarni ima annertutigisumik sumiginnagaanermik eqqorneqartarmata, ulluinnarni inuunissaminni taamalu atuarnerminni ajornartorsiuteqarlutik. Sumiginnaaneq arlalippassuarnik pissuteqarsinnaavoq annertussusialu ilimagisatsinnit annertunerulluni. Misissuinerup takutippaa Uummannap Kommuniani meeqqani 25%-it tikillugit sumiginnaaneq malugineqarsinnaasoq. Kalaallit Nunaannut tamarmut kisitsisit taava qanoq amerlatigippat? Ajoraluartumilli suliassaqarfik tassa suli ataaseq Naalakkersuisut siulittaasuata, sumiginnagaasut katsorsarneqarnissaat taakkualu inuunertik peqqissusertillu annilaanngatiginagu nalinginnaasumik inuuneqalernissaanni qanoq ikiorneqarnissaannik eqqartuiffiginngisaa.
Utoqqalinersiat
Innuttaasut ilaat eqqugaasut annikitsuaraannannguamik taaneqartut tassaapput utorqqalinersiallit. Kisitsisit tamarmik ersersippaat utoqqalinersiallit tassanngaannaq amerleriarujussuarnissaat ornikkipput tamannalu Nunatta Karsianut mikinngitsumik nanertuutaalerumaartoq. Tamanna Danmarkimi takuneqarsinnaavoq, utoqqalinersialinnilli suliassaqarfimmi naleqqussaanermik suliniuteqartoqalereerluni. Kalaallit Nunaanni qanoq iliussaagut? Utoqqalinersiat ikilisillugit? Utoqqalinersiat amerlisillugit? Suli ataasiarluni suliassaqarfimmi pingaaruteqaqisumi tassani Naalakkersuisut siulittaasuat oqariartuuteqanngilaq.
Imminut napatissinnaassuseq
Piffissami kingullermi amerlaqisunit sammineqartoq tassaavoq piujuaannartitsineq tunngavigalugu pisuussutinik umassusilinnik atuinissamik oqalunneq. Demokraatit nuannaarutigaat Naalakkersuisut maanna sammisaq pillugu ammasumik oqaaseqarnissartik saperunnaarmassuk aammalu Naalakkersuisut oqaatsitigut imminut napatissinnaassuseq paasimmassuk. Maanna amigaatigiinnalerparput Naalakkersuisut aammattaaq paasinninneq nutaaq nassaartik atuutitilissallugu takutimmassuk immikkut akuersissutinik kikkunnulluunniit agguaassiunnaarlutik, nalunngikkaluarlugu tamanna imminut napatissinnaassuseqarnerup tunngavianut akerliusoq.
Pisassiissutit aningaasanngortinneqarsinnaasut piffissamik aalajangersimasumik killilikkat
Aalisarneq tikikkutsigu aamma soqutiginaateqarpoq takussallugu Naalakkersuisooqatigiinnermi partiit marluk, tassalu Siumut IA-lu, qineqqusaarnermi qaangiuttumi tassaammata Nunatta Karsiata ataatsimut pisuussutitsinnik, tassunga ilanngullugit raajat, iluaqutigineqarnerunissaannik tapersersuisut. Ataatsimiititaliap arlaannulluunniit attuumassuteqanngitsup Naalakkersuisunit namminermit pilersinneqartup nalunaarusiamini allaaseraa Nunatta Karsia annikigisassaanngitsunik isertitaqartalissagaluartoq raajanik pisassiissutit aningaasanngortinneqarsinnaasut piffissamik aalajangersimasumik killilikkat atuutilersinneqaraluarpata. Tamatumani Nunatta Karsia aningaasanik, suliniuterpassuit akisoqisut ukioq manna aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi imarineqartut matusissutissaannut pissarsinissaminut periarfissarsilluassagaluarpoq. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq tusagassiuutinut qanittukkut oqaaseqarpoq nalunaarusiarpassuit uninngaannartut pujoralliinnalersullu taamaatinneqassasut. Maanna tassa iliuuseqarfissanngorpoq. Tamanna tusarlugu Demokraatini nuannaarutigaarput, pissanngatigaarpullu Naalakkersuisut oqaatsitik tusarnersut taakkua aamma aalajangiusimassallugit sapinnginnersut.
Naartunermi erninermilu sulinngiffeqartarneq
Nuannaarutigaarpullu Naalakkersuisut Demokraatit tusaaniarsimammatigik aammalu erninermi sulinngiffeqartarneq sivitsornialerlugu. Tamanna Demokraatit pingaartitariuarpaat, isumaqartuarpugummi tamanna suli sivitsoqqinneqassasoq, taamaattorli Naalakkersuisut suliap ingerlanissaa tamanna aammaammassuk nersualaarusuppavut.
Ilisimatusarneq
Demokraatit tassaapput partiitut kisiartaallutik pinngortitaq silaannarlu pillugu ilisimatusarnermut isumalioqatigiissitanik (Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) suliassatut pilersaarutinut aqqaneq-marluusunut 10 mio. kr.-ingajannik, ilaatigut Kalaallit Nunaannik ilisimatusartut timmisartornerulernerannut taamalu ilisimatusarnerannut assorsuaq oqilisaassisumik kingunilimmik, tunisisimanerannut nersualaarinnittut.
Tamannali naammanngilaq. Uagut nammineerluta aamma ilisimatusarnerup annertusarnissaanut ikiorseeqataasariaqarpugut. Qularinngilarput ilisimatusarnerup salliutinneqarnera ingerlaarnermik pitsaanerulersitsiumaartoq, imatut paasillugu, nammineerluta aningaasanik amerlanerusunik immikkoortitsigutta paasisanillu pilersitsilluta, taava ilisimatusarnermut nunanit allanit aningaasaliissuteqartussat amerlanerusut kajungilersissavavut. Tamatuma saniatigut iluaqutissatut ilisimatusarnikkut paasisat aammattaaq suut tamaasa eqqarsaatigalugit Kalaallit Nunaata sammineqarnerulernissaanut iluaqutaassapput. Tassunga atatillugu eqqaamassallugu pingaartuussaaq nunani tamalaani issittunut ukioritinneqartoq persuarsiorfiusoq 2007-imi aallartissammat. Tamanna Demokraatinit ilisimatusarnermut aningaasaliissutit amerlineqarnissaannut pissutissatsialattut isigaarput.
Piniartut
Piniartutut inuussutissarsiuteqartut imaannaanngitsunik atugaqarmata Naalakkersuisut isumaqatigaavut. Isumaqataanngilagulli aaqqiissutiginiagaq tassaajuarmat inuussutissarsiut taanna atatiinnarniarlugu tapiissutit nutaatut ilusillit nassaariniartuarnissaat. Piniartutut inuussutissarsiuteqarnerup siunissaqarnera upperaarput, isumaqarpugullumi taamaattussaasoq. Nassuerutigisariaqarparpulli siunissami ullumikkutulli piniartut taamatut amerlatiginavianngimmata. Taamaattumik tusarliukkumagaluarparput piniartut taamatut kissaateqarsinnaasut atuartitseqqinnermik aallartitsinissaannik ikiorneqassasut. Tamanna atuutitinneqaleruni imaassaaq, piniartut allamik suliffeqalernissaminni ilinniartitaanissaannut Namminersornerullutik Oqartussat tapiisalissasut.
Nunarsuarmioqatinut qanillattorneq
Naammagisimaarlugu maluginiarparput Naalakkersuisut, kalaallit sulisussat nunani amerlanertigut uatsinnut sanilliukkajuttakkatsinnisulli piginnaasaqarnissaat pillugu periaaseq malittariniarmassuk.
Taamaattumik Naalakkersuisut pingaartillugit anguniagaat piffissamut ungasinnerusumut sammisut Demokraatit tapersersorpaat, ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit pillugit suliniutit eqqarsaatigalugit. Siumut aqqutissaq tassaasariaqarpoq kalaalin-ngorsaaneq nunarsuarmioqatinut qanillattuinermik aallaaveqartoq partiimut aaliangersimasumut attaveqarnermik tunngaviligaanngitsoq.
Inuussutissarsiutit
Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit ilarpassui tapiissutinik tunngaveqarput. Demokraatit qangalili oqaaseqartarput inuussutissarsiornermut ingerlatsinikkut tapiissutit qimassagivut, taamaalillutik ingerlassaqarfiit imminnut akilersinnaanngitsut ingerlassaqarfiit nutaat immaqalu imminnut akilersinnaasut aallartinnissaannut aningaasanik tigoraajunnaarlutik. Taamaattumik Naalakkersuisut siuittaasuata ingerlatsinermut tapiissutit atorunnaarsikkiartuaarneqarnissaat pillugu nalunaarutai Demokraatinit nuannaarutigineqarput. Taamaattorli tusagassiuutitigut takuarput Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup taamatut politikkeqarnermi Naalakkersuisut siulittaasuat isumaqatiginngikkaa. Taamaattumik Demokraatit kissaatigaat Naalakkersuisut naalakkersuisutigoortumik qanoq isumaqarnerat Naalakkersuisut siulittaasuata aalajangiusimalluinnartariaqaraa. Naalakkersuisut siulittaasuat allappoq nunaqarfinni tunisassiorneq imminut akilersinnaasunngortinneqassasoq. Naalakkersuisut qanoq iliorlutik tamanna qulakkeerluinnarsinnaavaat?
Aammattaaq paasiumagaluaqaarput Greenland Venture naliliivigineqalersaarnersoq?
EU inuiaqatigiinnilu atortulersuutit
Ammaanersiorluni oqalugiaammini Naalakkersuisut siulittaasuata EU-mik isumaqatiginninniarnerit ingerlalluarnerat aammalu suleqatigiinnerup suliassaqarfinnut amerlanerusunut siammarneqarnissaa eqqaavai. Tamatumunnga Demokraatit oqaatigissavaat suli ataasiarluta Naalakkersuisunut kajumissaaruteqassagatta, EU-mut aalajangersimasumik ilaasortaanermi suut iluaqutaasinnaallutillu ajoqutaasinnaanersut timitalimmik misissuisoqassasoq, maannakkut inuiaqatigiinni atortulersuutini tamani nutarterinernut nutaamillu sanaartornernut aningaasartuuterpassuarnik atugassaqalerfitsinni.
Nuna tamakkerlugu isumaqatigiissuteqarnissat
Kalaallit Nunaanni siunissamut ungasinnerusumut tunngasumik uppernartumillu pilersaarusiortarnissaq politikkeqarnerlu qulakkeerniarlugit Demokraatit isumaqarput assorsuaq iluaqutaassasoq naalakkersuinikkut aalajangernerit nuna tamakkerlugu isumaqatigiissutit tunngavigalugit aalajangerneqartarpata, tamatumalu kingorna Inatsisartut tamaasa tunulequtaralugit piviusorsiortumik isumaqatigiinniarnikkut aalajangiinissat anguneqartarlutik.
Taamatut oqaaseqarlutik Demokraatit ullumi oqallinnissamut siunissamilu isumaqatigiinniartarnissanut qilanaarput.
Palle Christiansen, politikkikkut oqaaseqartartoq
Demokraatit