Samling
Såvel Landsstyret som Landstingets medlemmer har mulighed
for at fremsætte Forslag til Landstingslov- og
Landstingsforordning. Langt størsteparten af de forslag til
landstingslov og -forordning, der fremsættes i Landstinget,
fremsættes dog af Landsstyret. Som nævnt knytter der
sig en række formkrav til Landstingslov og
-forordningsforslag. Det skal f.eks. være begrundet og
fremsat i lovform, ligesom det skal være ledsaget af
bemærkninger. Forslag til Landstingslov og -forordning skal
gives tre behandlinger i Landstinget. Førstebehandlingen
omfatter som regel en principiel drøftelse af de store
linier i forslaget. Der kan ikke fremsættes
ændringsforslag, men ordførerne tilkendegiver ofte,
hvilke ændringsforslag, man agter at fremsætte.
Herefter henvises forslaget normalt til behandling i ét af
Landstingets lovbundne eller stående udvalg. Et forslag kan
imidlertid henvises til udvalgsbehandling på ethvert
tidspunkt af behandlingen af forslaget. Landstinget kan
således beslutte at afbryde behandlingen af et forslag og
henvise det til et udvalg. Behandlingen stilles i så fald i
bero, indtil udvalget har afgivet betænkning, hvorefter
behandlingen genoptages. Dette forekommer dog kun
sjældent.
I langt de fleste tilfælde henvises forslag til
Landstingslov og -forordning således til udvalgsbehandling
ved første behandlingens afslutning. Når udvalget har
færdiggjort sin behandling, afgiver det til anden
behandlingen af forslaget en betænkning, i hvilken udvalget
tager stilling til forslaget; herunder formuleres eventuelle
ændringsforslag og andre bemærkninger til forslaget fra
udvalget som helhed eller fra flertal henholdsvis mindretal i
udvalget.
Under anden behandlingen drøfter Landstinget de
bemærkninger, udvalget har formuleret i betænkningen,
ligesom ordførerne og andre medlemmer ofte fremfører
bemærkninger om enkelthederne i forslaget. Ved anden
behandlingen kan, udover udvalget eller dets flertal og
mindretal, ethvert Landstingsmedlem, Landstingets partier samt
Landsstyret fremsætte ændringsforslag.
Ændringsforslag skal være skriftligt formulerede og
omdelt inden behandlingen af dét punkt, de vedrører,
begyndes.
Ved afslutningen på anden behandlingen skal Landstinget
stemme om de eventuelle ændringsforslag, der er fremsat,
hvorefter der stemmes om, i hvilken form, forslaget skal
overgå til tredjebehandling. Som regel går forslaget
herefter direkte til tredjebehandling, men Landstinget kan
beslutte, at forslaget skal udvalgsbehandles påny. I så
fald afgiver udvalget en tillægsbetænkning til
tredjebehandlingen. Det kan også ske, at Landstinget
beslutter, at forslaget skal behandles i et andet udvalg, end
dét, der behandlede det mellem første- og
andenbehandlingen. I så fald afgiver det nye udvalg
betænkning til tredjebehandlingen.
Som nævnt går forslaget dog oftest direkte til
tredjebehandling uden ny udvalgsbehandling. Ved
tredjebehandlingen kan, udover et eventuelt udvalg eller dets
flertal henholdsvis mindretal, Landsstyret eller fire
Landstingsmedlemmer i forening fremsætte
ændringsforslag. Landstinget stemmer om eventuelle
ændringsforslag, hvorefter Landstinget kort kan drøfte
forslaget, som det ser ud i den endelige form. Herefter stemmes
der om forslaget vedtagelse.
Naalakkersuisut Inatsisartunilu ilaasortat periarfissaqarput Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutinik aamma Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutinik saqqummiussinissamut. Inatsisartulli inatsisissaattut aamma peqqussutissaattut siunnersuutit amerlanerpaartaat, Inatsisartuni saqqummiunneqartut, Naalakkersuisunit saqqummiunneqartarput. Oqaatigineqareersutut Inatsisartut inatsisissaattut aamma peqqussutissaattut siunnersuutinut ilusiliinissamut assigiinngitsunik piumasaqaateqartoqarpoq. S.ass. taakku tunngavilersugaasussaatitaapput, inatsisitullu ilusilerlugit saqqummiunneqartussaatitaallutik, soorlutaaq oqaaseqaatinik ilaqartinneqartussaatitaasut. Inatsisartut inatsisissaattut siunnersut aamma peqqussutissaattut siunnersuut Inatsisartuni pingasoriarlugu suliarineqartussaatitaavoq. Siullermeerlugu suliarinninnermi siunnersuut ataatsimut isigalugu pingaarnerutitanik tunngaviusumik oqallinnerugajuppoq. Taamaalinerani allannguutissatut siunnersuuteqartoqarsinnaanngilaq, partiilli oqaaseqartartui nalunaareerajupput allannguutissatut siunnersuutit qanoq ittut saqqummiutilersaaritik.
Tamatuma kingorna siunnersuut nalinginnaasumik Inatsisartut inatsisit malillugit ataatsimiititaliaannit imaluunniit ataatsimiititaliamit ataavartumit suliassanngortinneqartarpoq. Siunnersuulli siunnersuutip suliarineqarnerata nalaani qanoq ilisukkulluunniit ataatsimiititaliamut suliassanngortinneqarsinnaavoq. Taamaalilluni Inatsisartut siunnersuummik suliaqarnertik unitsikkumallugu aalajangersinnaapput, suliarinninnissarlu ataatsimiititaliamut innersuussutigalugu. Taamatut pisoqartillugu suliarinninneq, ataatsimiititaliaq isumaliutissiissuteqarsiillugu, unitsinneqarallartarpoq, tamatumalu kingorna suliarinninneq nanginneqartarluni. Tamannali akuttusuumik pisarpoq.
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut aamma peqqussutissatut siunnersuut siullermeerlugu suliarinninnerup kingorna amerlanerpaatigut ataatsimiititaliamut suliarineqartussanngortinneqartarpoq. Ataatsimiititaliap suliarinninnini naammassippagu siunnersuutip aappassaaneerlugu suliarineqarnissaanut ataatsimiititaliaq isumaliutissiissuteqartarpoq, tassanilu siunnersuut ataatsimiititaliamit isummerfigineqartarluni; tassunga atasumik allannguutissatut siunnersuuteqartoqarsimappat taanna oqaasertalerneqartarpoq, ataatsimiititamillu tamarmiusumit, imaluunniit amerlanerussuteqartunit ikinnerussuteqartunilluunniit, siunnersuut allatut oqaaseqarfigineqartarluni.
Aappassaaneerlugu suliarinninnermi Inatsisartunit oqaaseqaatit, ataatsimiititaliamit isumaliutissiissummi oqaasertalerneqartut, oqaluuserisarpaat, soorluttaaq partiit oqaaseqartui ilaasortallu allat siunnersuummi immikkuualuttut pillugit oqaaseqarfiginikkajuttut. Aappassaaneerlugu suliarinninnermi, ataatsimiititaliap, tassaniluunniit amerlanerussuteqartut ikinnerussuteqartullu, Inatsisartuni ilaasortaq kinaluunniit, Inatsisartuni partiit kiisalu Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuuteqarsinnaapput. Allannguutissatut siunnersuutit allallugit oqaasertaliugaassapput, oqaluuserineqartumullu attuumassuteqartut suliarineqalinnginnerini ilaasortanut agguaanneqarsimassallutik.
Aappassaaneerlugu suliarinninnerup naammassinerani allannguutissatut siunnersuutaasimasinnaasutut saqqummiunneqartunik Inatsisartut taasissapput, taassumalu kingorna taasissutigineqassalluni siunnersuutip pingajussaaneerlugu suliarineqarnissamut ikaarsaartinneqarnissaa qanoq ilusilerlugu ingerlanneqassasoq. Amerlanertigut imaattarpoq siunnersuut tamatuma kingorna ingerlaannartumik pingajussaaneerlugu suliarineqartoq, Inatsisartulli aalajangersinnaapput siunnersuut aammaarlugu ataatsimiititaliamit suliarineqassasoq. Taamatut pisoqartillugu pingajussaaneerlugu suliarinninnermut ataatsimiititaliaq ilassutitut isumaliutissiissuteqassaaq. Aamma ima pisoqarsinnaavoq Inatsisartut aalajangertut siunnersuut, siullermeerlugu aappassaaneerlugulu suliarineqarnerata akornanni ataatsimiititaliamit suliarinnittuusumit pinnani, ataatsimiititaliamit allamit suliarineqassasoq. Taamatut pisoqartillugu ataatsimiititaliaq alla taanna pingajussaaneerlugu suliarinninnermut isumaliutissiissuteqassaaq.
Oqaatigineqartutulli siunnersuut amerlanertigut nutaamik ataatsimiititaliamut suliaritinngikkaluarlugu ingerlaannartumik pingajussaaneerlugu suliarineqalersarluni. Pingajussaaneerlugu suliarinninnermi ataatsimiititaliamit suliarinnittuusimasinnaasumit imaluunniit tassani amerlanerussuteqartunit ikinnerussuteqartunillu, Naalakkersuisunit imaluunniit Inatsisartuni ilaasortanit sisamaasunit ataatsimoortunit allannguutissatut siunnersuuteqartoqarsinnaavoq. Allannguutissatut siunnersuuteqartoqarsimatillugu taakku taasissutigineqassapput, tamatumalu kingorna Inatsisartut siunnersuut, ilusissavimmisut iluseqarnera aallaavigalugu, sivikitsumik oqaluuserisinnaallugu. Tamatuma kingorna siunnersuut akuersissutigitikkumallugu taasissutigineqassaaq.