Samling

Spørgmål: Hvilke planer har landsstyret om nedsættelse af billetpriser?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiat)

   

Svarnotat:

(Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)

 

Jeg vil gerne indledende takke landtingsmedlem Anthon Frederiksen for at rejse dette væsentlige spørgsmål, som er centralt for trafikpolitikken. Jeg vil gerne benytte muligheden for at forklare, hvordan overvejelser omkring billetprisen indgår i denne.

 

Det optimale trafiksystem vil altid bestå af en afvejning af serviceniveau og omkostninger. Omkostningerne finansieres af passagerernes billetpriser, og visse steder af tilskud fra landskassen.

 

De tre knapper, vi har at skrue på i trafiksystemet, er altså serviceniveau, tilskud og billetpriser.

 

Sidste år valgte Landstinget at skrue kraftigt ned for tilskuddet, og fjerne 95 mio. kr. årligt fra trafiksystemet. Alt andet lige, vil dette gå ud over serviceniveau og billetpriserne i den del af trafiksystemet, som er dækket af servicekontrakterne.

 

For at minimere omkostningerne for passagererne, valgte man i servicekontraktområderne at sætte maksimumgrænsen for reelle prisstigninger i forbindelse med den nye trafikstruktur til 10 procent. Hertil kan dog komme yderligere reguleringer som følge af olieprisstigningen. 10 procent blev vurderet som rimeligt, da priserne ikke var steget i takt med inflationen i det øvrige samfund i en 5-årig periode.

 

Samtidigt indførte vi med Trafikstruktur 2006 en række tiltag, hvor man begrænsede serviceniveauet i visse dele af trafiksystemet for at reducere de samlede omkostninger. Det vigtigste af disse tiltag var gennemførslen af det enstrengede trafiksystem, hvor landskassen kun giver tilskud til den mindst kostbare transportform til en given destination.

 

I praksis betød dette eksempelvis, at man i Sydgrønland overgik til ren helikopterbeflyvning. Den samlede omkostning, dvs. billetpriserne plus hjemmestyretilskuddet, var simpelthen mindre end den samlede omkostning til den tidligere, meget tilskudskrævende besejling.

 

Andre steder, eksempelvis i Diskoregionen i sommerperioden, har det vist sig, at besejling kunne gøres med lavere omkostninger end beflyvning, og derfor er denne løsning valgt. For turen Qasigiannguit - Aasiaat, som du nævner i dit spørgsmål, gøres dette til en basispris på 165 kr. i lavsæsonen, og 225 kr. i højsæsonen.

 

Visse steder har det desuden været muligt at lave nogle investeringer, som på sigt begrænser omkostningerne, og således reducerer både tilskud og billetpriser. For eksempel kan man, ved at bygge lufthavnen i Paamiut, spare en helikopter, og dermed reducere landskassens servicekontraktbetaling til nul kroner. Paamiut vil således fra 2008 beflyves med fastvingede fly på samme kommercielle vilkår, som de øvrige større byer på Vestkysten, herunder Aasiaat.

 

Lignende løsninger kunne man forestille sig andre steder i landet, hvor dele af den nuværende infrastruktur vil kunne undværes ved nye investeringer. Eksempelvis har det været drøftet, hvorvidt man ved at flytte landingsbanen i Ittoqqortoormiit, kunne spare driften af helikopteren. Andre steder undersøges, om det er muligt med vejbyggerier at spare drift af helikoptere og fly.

 

Dette bringer mig videre til konkurrenceområderne, som Aasiaat siden byggeriet af lufthavnen er blevet en del af. Her er der en direkte sammenhæng mellem service og billetpris. Jo flere gange der flyves med halvtomme fly, jo dyrere bliver billetterne.

 

Generelt arbejder Landsstyret dog også på at billiggøre billetterne i konkurrenceområderne. Dette gøres ved at tillade stadig mere konkurrence. Resultaterne kan allerede ses i år, hvor Arctic Travel Group og Air Greenland kommer til at konkurrere stærkt på trafikken til og fra de større byer. Dette har konkret ført til billigere billetter både til Danmark, Island og USA, og er formentlig hovedårsagen til Air Greenlands kampagne med de billigere Takuss-billetter.

 

På lidt længere sigt er det planen, at denne konkurrence skal udvides, både internationalt, hvor Air Greenland allerede har planer om en rute til Baltimore i USA fra 2007, og nationalt, hvor Arctic Travel Group allerede i år flyver folk fra Kulusuk til Nuuk.

 

Endeligt arbejdes der på at billiggøre billetterne gennem en reduktion af billetafgiften til GLV. Dels er det planen, at en omstrukturering af GLV fører til lavere billetpriser generelt. Dels har Landstyret med sin fordeling af Hovedkonto 73.01.09 Overgangsreserve - trafikstruktur lagt op til at fjerne afgiften for deltagere i idrætsbegivenheder, for skoleelever på studierejser, samt i forbindelse med visse arrangementer for ældre.

 

Afslutningsvis vil jeg nævne, at de 2200 kroner for billetten Aasiaat-Qasigiannguit, som Anthon Frederiksen henviser til er prisen for en returbillet. Disse priser gælder vel at mærke kun, hvis man rejser med helikopter, der som transportform er langt dyrere end den Dash-7 beflyvning, Anthon Frederiksen sammenligner med i sit spørgsmål. Hvis man vælger at rejse med skib, som er den befordring, der støttes i den isfrie periode, koster billetten som ovenfor nævnt omkring 200 kroner.

 

Air Greenland havde for nylig overvejelser om at starte en kommerciel helikopterbeflyvning af Qasigiannguit og Qeqertarsuaq i sommerhalvåret til kostægte priser. Dette blev dog opgivet, da Air Greenland vurderede, at konkurrencen fra de billige skibsbilletter var for hård.

 

Jeg skal dog igen takke Anthon Frederiksen for at have rejst dette vigtige spørgsmål og vil forsikre ham om, at Landstyret arbejder på både at opfylde de besparelser, vi bliver pålagt af Landstinget, og at nedsætte billetpriserne på en lang række områder.

Apeqqut: Angallannermi billetit akiisa apparsarneqarsinnaanerat Naalakkersuisut qanoq takorloorpaat?

 (Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiat)

 

Akissuteqaat:

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut, Aatsitassanullu naalakkersuisoq)

 

Aallaqqaammut Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen qutsavigiumavara, apeqqut pingaaruteqartoq saqqummiummagu, angallannermi politikkimut qitiulluinnartuusoq. Periarfissaq atorumavara nassuiaateqassallunga, billet-it akii pillugit eqqarsaasersuutit qanoq innersut.

 

Angallannermik ingerlatseriaaseq tamakkiisoq, sullissinerup pitsaassusianik aningaasartuutinillu uuttortaanermik aallaaveqartuassaaq. Aningaasartuutit ilaasut billet-inut akiliutaannit aningaasalersorneqartarput, piffiillu aaliangersimasut nunap kasse-anit tapiissutinik aningaasalersorneqartarlutik.

 

Angallannermi ingerlaatsimi toortakkat pingsut sukatertariaqakkagut tassaapput sullissinerup pitsaassusia, tapiissutit, billet-tillu akii.

 

Naalakkersuisut ukioq kingulleq aaliangerput tapiissutit annertuumik appaavigissallugit, angallannermik aaqqissuussinermiillu ukiumut 95 mio.kr.-nit peerneqarlutik. Tamannalu angallannermi ingerlaatsimi, sullissinermi isumaqatigiissuteqarluni sullissiffiusunut sullissinermi pitsaassutsimut aammalu billet-itit akiinut sunniuteqarpoq.

 

Angallassinermut aaqqissuussinermut nutaamut ilaatillugu ilaasunut aningaasartuutit minnerpaaffilerniarlugit, piffinni sullissinermi isumaqatigiissuteqarfiusuni, akit qaffakkiartorneri qaffasinnerpaaffissaat  10 procentimut killilerniarlugit aaliangerneqarpoq. Akinilli iluarsartuussinerit suli takkussinnaasassapput, oliep akiisa qaffakkiartornerinik aallaaveqartut. 10 procent-i naammaginartutut nalilerneqarpoq, inuiaqatigiinni ukiuni tallimani kingullerni akit qaffakkiartorneranni akit malinnaatillugit qaffatsinneqarsimanngimmata.

 

Tamatumunnga ilaatigut Angallannermi aaqqissuussinermi 2006-mi suliniutit assigiinngitsut pilersippagut, aningaasartuutit tamakkiisut appartinniarlugit angallannerup ingerlaanneqarnerata ilaanni, minnerpaamik pisariaqarfiusuni sullissinermi pitsaassutsimik killiliisoqarpoq.

 

Suliniutini tamani pingaaruteqarnerpaaq tassa ataatsimik aallaaveqartumik angallannikkut periutsip atuutilersinnissaa, nunatta kassea isorartussutsinut aaliangersimasunut angallasseriaatsinut nalikinnerpaanut tapiissuteqartissallugu.

 

Assersuutigalugu tamanna suleriutsimik imaattumik kinguneqarpoq, kujataani qulimiguuliinnavimmik angallassisoqalermat. Tamakkiisumik aningaasartuutit, tassa imaappoq billet-inut akit namminersornerusullu tapiissutaat, minnerungaalerput, siusinnerusukkut tamakkiisumik tapiissutininngaanniik imaatigut angallassinermi annertuumik tapiissutitaqartariaqarsimasumiit.

 

Piffinni allani, assersuutigalugu Qeqertarsuup tunuani aasaanerani paasinarsivoq aningaasartuutit annikinnerusut atorlugit imaatigut angallassisoqarsinnaasoq qulimiguulimmit angallassinermiit, taamaattumik aaqqeeriaaseq tamanna toqqarneqarsimavoq. Apeqqutinni taasat Qasigiannguaniit - Aasiaannut angalaneq, angallaffiunnginnerpaami nalinginnaasumik 165 kr.-ninik akeqartinneqalerpoq, piffissamilu angallaffiunerpaaffimmi 225  kr.-ninik.

 

Piffinni allani aningaasaliissuteqarnissaq periarfissaalersimavoq, ungasinnerusumut aningaasartuuteqarnermik killiliisumik, taamaalilluni tapiissutit billet-inullu akit appartinneqarlutik. Assersuutigalugu Paamiuni mittarfiliornikkut qulimiguulik ataaseq sipaarutigineqassaaq, taamaalilluni nunap kassea sullissinermut isumaqatigiissummik akiliuteqarnissamik appaavigineqassaaq nul krone-mut. Taamaalilluni  Paamiuni 2008-miit allani atugassarititaasut assigalugit timmisartut suluusallit atorlugit timmisartuussisoqartalissaaq, kitaani illoqarfiit anneri allat assigalugit, soorlu Aasiaat.

 

Iluarsiissutit assingusut nunatta iluani piffinni allani atorsinnaaneri takorloorneqarsinnaapput, attaveqatigiinnerup ilaa maannamut atuuttoq pinngitsoortinneqarsinnaalluni aningaasaliissuteqarnikkut. Assersuutigalugu eqqartorneqarsimavoq, Ittoqqortoormiuni mittarfiup nuunneratigut qulimiguulimmik ingerlatsineq sipaarutigineqarsinnaasoq. Piffinnilu allani misissorneqarpoq, aqqusinniorneq periarfissaanersoq qulimiguulimmik timmisartumillu ingerlatsinerit sipaarutigineqarsinnaanerannut.

 

Tamatuma unammilleqatigiinnermut ingerlariaqqitsippaanga, soorlu Aasiaat mittarfimmik sanasoqarnerata kingorna tamatumunnga ilaalersimasoq. Tassanilu sullissineq billet-illu akii imminnut toqqaannartumik ataqatigiipput. Timmisartut affaannarmik ilaasullit ingerlaartut amerliartortillugit, billet-itit akii qaffakkiartussapput.

 

Tamakkiisumillu Naalakkersuisut suliniutigaat, unammilleqatigiiffinni billet-itit akikillisarnissai. Tamanna pivoq suli unammilleqatigiisitsinerulernikkut. Inerneri ukioq manna takuneqarsinnaaleriissapput, Arctic Travel Group-ip Air Greenland-illu illoqarfiit anginerusut akornani annertuumik unammilleqatigiilernerisigut. Tamanna aaliangersimasumik kinguneqarpoq Danmark-imut, Island-imut USA-mullu billet-it akii akikinnerulermata, aammalu qularnanngitsumik Air Greenland-ip Takuss-billetsinik neqerooruteqarneranik tunngaveqarpoq.

 

Piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarutaavoq, unammillernerup matuma allisarneqarnissaanik, nunarsuaq tamakkerlugu, tamannalu aallarteriissaaq 2007-mi Air Greenland

pilersaaruteqarmat USA-mi Baltimore-mut aqquteqalernissaminik, nunallu iluani ukioq maannangaaq  Arctic Travel Group-ip Kulusummiit Nuummut timmisartuussisaleriissaaq.

 

Naggataatigullu billet-itit akikillisinniarneri sulissutigineqarput, GLV-mut billet-imut akitsuutaasartup millisinneratigut. Ilaatigummi pilersaarutaavoq GLV-p allanngortiterneqarnissaa, tamannalu tamakkiisumik billet-inut akit apparnissaannik kinguneqassammat. Ilaatigullu Naalakkersuisut konto pingaarnermik 73.01.09-mik Ikaarsaariarnermut sillimmatit - Angallannermi aaqqissuusseqqinnermi pilersitsinikkut,  timersornikkut aaqqissuussinernut peqataasut, atuartut paasisassarsiorlutik angalasut, aammalu utoqqaat aaqqissuussanut peqataaniarneranni  akitsuummik akiliisarnerannik atorunnaarsitsinikkut

 

Naggataatigut taarusuppara, Aasianniit Qasigiannguanut billet-imut 2200 kr.-ninik akiliisarnerit, Anthon Frederiksen-ip  innersuussutai, tassaammata siumut utimullu akeq. Tamannalu maluginiarlugu qulimiguulimmik angalanermi taamaallaat atuummata, Anthon Frederiksenip apeqqummini assersuutigisaani angalariaaseq Dash-7-mit angalanermiit akisunerungaartoq. Umiarsuaaqqamik angalanissaq toqqaraanni, piffimmi sikuunngiffiani periarfissaasoq, taaneqareersutut billet-i 200 krone-t missaanni akeqarpoq

 

Air Greenland qanittukkut Qasigiannguanut Qeqertarsuarmullu aasaanerani qulimiguulimmik timmisartuussinermik niuerpalaartumik ingerlanneqartumik aningaasartuutiviusut tunngavigalugit akeqartinneqartumik aallartitsiniarluni isumaliuuteqarpoq. Tamannali taamaatinneqarpoq, Air Greenlandimit naliliineq malillugu umiarsuarnut bilitsinut akikitsunut unammillernissaq artornarpallaarmat.

 

Taamaattorli Anthon Frederiksen qutsavigeqqissavara apeqqut pingaaruteqartoq qaqissimammagu, neriorsussavaralu Naalakkersuisut sipaarutissat piviusunngortinniarlugit sulissuteqarmata, Inatsisartunik suliakkiissutaasimasut aammalu piffinni amerlasuuni billet-inut akit appartinnissai.