Samling

 

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvordan er erfaringerne med decentrale uddannelser? Er erfaringerne succesrige eller skal ordningen tilpasses eller forbedres? Kunne det tænkes at udvide ordningen, således at andre uddannelser også kan decentraliseres? Og hvis ja ¿ hvilke uddannelser kan tænkes decentraliseret?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiat)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

Decentrale uddannelser køres i dag på to videregående uddannelsesinstitutioner, på to forskellige måder.

 

På den decentrale læreruddannelse kan de studerende blive boende i deres hjemby/hjembygd i de tre af de fire år, som uddannelsen varer, mens de i det sidste studieår skal flytte til den centrale uddannelsesinstitution, Ilinniarfissuaq i Nuuk. I de tre første år underviser de 1/3-1/2 tid som timelærere på den lokale skole, og studerer hjemme, via e-mail og på centrale internatkurser.

 

Den decentrale socialpædagoguddannelse er beliggende i Nuuk, og her deltager kun studerende, som er ansat i Nuup kommunea. Uddannelsen er meget lig den centrale uddannelse i Ilulissat og foregår dels ved ansatte eksterne undervisere og på internatkurser på den centrale uddannelsesinstitution, SPS-PI, i Ilulissat.

 

Erfaringerne med den decentrale læreruddannelse er gode, når den studerende er motiveret til at gennemføre uddannelsen og har velkvalificerede lærere og vejledere på stedet. Mangler en af de to forudsætninger, kan der være risiko for et ringere uddannelsesniveau end tilsigtet. Mange lærere er i tidens løb blevet uddannet på den decentrale læreruddannelse og de fleste er vendt tilbage til deres hjemsted efter endt uddannelse. Den decentrale læreruddannelse er dog i dag dyrere at afvikle end den centrale.

 

Uddannelsen gennemgår pt. en opgradering til en professionsrettet bacheloruddannelse i lighed med den centrale læreruddannelse, idet det anses for vigtigt at uddanne samme slags lærere på samme uddannelse.

 

Erfaringerne på socialpædagogområdet er endnu sparsomme, idet uddannelsen først startede i 2004, og den første deleksamen først finder sted efter 5. semester, men vi kan konstatere, at der indtil videre intet frafald har været blandt de 20 studerende.

Der er stor mangel på uddannede socialpædagoger, hvorfor det har været overvejet at udvide den decentrale ordning til andre byer, men det er tvivlsomt, om der er basis for et hold på 20 studerende i andre byer. Man kunne overveje, at omlægge den decentrale model for socialpædagoguddannelsen i lighed med læreruddannelsen, men det er - som tidligere anført - en dyr model.

 

Der er pt. ikke overvejelser om at oprette nye decentraliserede uddannelser. Flere videregående uddannelser omdannes i disse år til forskningsbaserede professionsrettede bacheloruddannelser og lægges under Ilisimatusarfik. Dette for at opkvalificere, effektivisere og rationalisere uddannelserne gennem stordriftsfordele.

Naalakkersuisunut apeqqut: Najugaq qimannagu ilinniakkamik ingerlatsisarneq qanoq misilittangaqarfigineqarpa? Iluatitsiffiusimappat imaluunniit pitsaanerusumik aaqqissuuteqqinneqarsinnaappat, Naalakkersuisut eqqarsaatigisinnaanerlugu; ilinniakkat ilaat aamma najugaq qimannagu ingerlanneqarsinnaanersoq/sut takorloorneqarsinnaanerluni/tik? Taamaattoqassappat suut ilinniarneqarsinnaasut najugaq qimannagu ilinniartitsissutigineqarsinnaappat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Najugaq qimannagu ilinniartitaanerit ullumikkut ilinniarfinni ingerlaqqiffiusuni marlunni i-ngerlanneqarput, assigiinngitsumik ingerlanneqarlutik.

 

Najugaq qimannagu ilinniartitsisunngorniarnermi ilinniartut illoqarfimmi angerlarsimaffigisaminni/nunaqarfimmi angerlarsimaffigisaminni ukiunit sisamaasunit pingasuni najugaqaannarsinnaapput ukioq ilinniarfiusoq kingulleq qitiusumik ilinniarfimmut Nuummi Ilinniarfissuarmut nuussallutik. Ukiuni pingasuni siullerni najukkami atuarfimmi timelæreritut piffissap pingajorarterutaani affaaniluunniit atuartitsisarput kiisalu e-mail unnuisarlunilu qitiusumik pikkorissartitsineq aqqutigalugit angerlarsimaffimminni atuartarlutik.

 

Najugaq qimannagu perorsaasunngorniarneq Nuummi inissisimavoq matumanilu ilinniartut Nuup Kommuniani sulisut kisimik peqataasarput. Ilinniartitaaneq Ilulissani qitiusumik ilinniartitaanermut assingusorujussuuvoq ilaatigullu atuartitsisut avataaneersut atorlugit kiisalu qitiusumik ilinniarfimmi Ilulissani SPS-PI-mi unnuisarluni pikkorissartitsinikkut pisarluni.

 

Najugaq qimannagu ilinniartitsisunngorniartarnermit misilittakkat pitsaasuupput, ilinniartoq ilinniakkamik naammassinninnissamut piumassuseqaraangat kiisalu sumiiffimmi piukkunnarluartunik ilinniartitsisoqarlunilu ilitsersuisoqaraangat. Taakku arlaat amigaatigineqartillugu siunertarineqartumit ilinniartitaaneq appasinnerusinnaasarpoq. Piffissap ingerlanerani najugaq qimannagu ilinniartitsisunngorniarnermi amerlasuut ilinniartitsisunngorput amerlanerillu ilinniareernerminni sumiiffimmut angerlarsimaffigisaminnut utersimallutik. Taamaattorli najugaq qimannagu ilinniartitsisunngorniartarneq ullumikkut qitiusumik ilinniartitaanermit akisuneruvoq.

 

Ilinniartitaaneq maanna qitiusumik ilinniartitsisunngorniarneq assigalugu inuuniutiginiarlugu bachelorinngorniarnermut nutarterneqaleruttorpoq, tamatumani ilinniartitaanerni assigiinni ilinniartitsisut assigiimmik ilinniartinneqarnissaat pingaartuusorineqarmat.

 

Perorsaasunngorniarnermut tunngasuni suli misilittagaqartoqarpallaanngilaq ilinniartitaaneq aatsaat 2004-mi aallartimmat kiisalu misilitsinnerit siullersaat aatsaat ilinniarnerup immikkoortuisa tallimaata kingorna pisarmat, oqaatigisinnaavarpulli maannamut ilinniartut 20-usut akornanni suli taamaatiinnartoqarsimanngitsoq.

Perorsaasut ilinniarsimasut amigaatigineqartorujussuupput taamaattumillu najugaq qimannagu ilinniartitsisarnermik aaqqissuussinerup aamma illoqarfinni allani atorneqalernissaa isumaliutigineqarsimalluni, qularnarporli illoqarfinni allani ilinniartut 20-unissaannut tunngavissaqarnersoq. Perorsaasutut ilinniartitaanermut najugaq qimannagu ilinniartitsisarnermik periutsip ilinniartitsisutut ilinniartitaanertuulli allanngortinneqarsinnaanera isumaliutigineqarsinnaavoq, kisiannili siusinnerusukkut oqaatigineqareersutut periuseq akisuvoq.

 

Maanna ilinniartitaanerit nutaat najugaq qimannagu ingerlanneqarsinnaalernissaat pillugu isumaliuteqartoqanngilaq. Ukiuni makkunani ilinniartitaanerit ingerlaqqiffiusut arlallit inuuniutiginiarlugu bacheloritut ilinniartitaanernut ilisimatusarnermik tunngaveqartunut allanngortinniarneqaleruttorput Ilisimatusarfimmiitinneqassallutillu. Taamaaliortoqarpoq ilinniartitaanerit annertuumik ingerlatsinermi iluaqutissat aqqutigalugit piginnaasaqarneruffinngorniarlugit pisariillisarniarlugillu.