Samling

Dato 3. maj 2006                                                                                                      FM2006/89

 

Vedr.: Spørgsmål til Landsstyret om hvor langt man er nået med grønlandiseringen? Hvad forstår man med det? Og hvilke tiltag foretager landsstyret med grønlan­diseringen? (Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

 

Svarnotat

(Landsstyreformanden)

 

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, har stillet flere spørgsmål til grønlandiseringsprocessen.

 

For det første. Hvad forstås ved grønlandisering?

Grønlandisering er en løbende proces, hvor det grønlandske samfund selv overtager ansvars­områder fra den danske stat, en proces, som har pågået siden Hjemmestyrets indførelse, og som har et selvstændigt Grønland som sit endemål. Et trin på vejen er opnåelse af større selv­styre, hvor der som bekendt er nedsat en fælles kommission mellem Grønland og Danmark, som vil fremlægge deres arbejde i 2007.

 

Men grønlandisering er ikke kun en politisk proces mod større politisk selvbestemmelse. Grønlandisering er en proces som vedrører os alle, og som vi alle skal deltage i, om det så er som enkelt person eller offentlige og private virksomheder. Vi skal agere i større grad selv­stændigt og gøre brug af de ressourcer vort land er i besiddelse af, om det så er de menneske­lige eller naturgivne ressourcer.

 

Så grønlandisering handler om, at vi hver især selv tager større ansvar, at vores unge menne­sker tager et ansvar og uddanner sig, så de kan være med til at udvikle samfundet, at virksomhederne, både de offentlige og private, tager et ansvar og i større omfang gør brug af den fastboende arbejdskraft, så vi kan trække på landets egne ressourcer i stedet for at være nødt til at importere arbejdskraft i det omfang, vi gør i dag.

 

Grønlandisering er også, at vi er bevidste om vores kultur, sprog, miljø. Ja at vi i vores daglig­dag anvender grønlandske produkter og spiser grønlandsk. Så ved, at vi i større omfang tænker og køber grønlandsk, er vi alle med til at støtte grønlandiseringsprocessen.

 

Grønlandisering er kort sagt, at vi selv finder den måde vores samfund skal udvikle sig på, og ikke er nødsaget til at imitere og kopiere andre landes organisation og strukturer. Vi skal tage udgangspunkt i vores egen kultur, herunder eget sprog, egne værdier, egne ressourcer, egne evner og på den baggrund udvikle samfundet på Grønlands egne præmisser.

 

Det er landsstyrekoalitionens mål at forenkle det administrative apparat gennem en tilpasning til samfundets behov, forøgelse af uddannet grønlandsk personale og en større grad af anvendelse af vort grønlandske sprog.

 

Det er derfor også landsstyrets klare mål, at borgerne skal betjenes på eget sprog ved henven­delse til de offentlige myndigheder. Det er vigtigt, at det personale borgerne i første omgang henvender sig til, er dobbeltsproget. Det er min overbevisning at dette i alt overvejende grad også er tilfældet i dag. Kun ved henvendelser inden for specialistområder, som f.eks. jura og økonomi er medarbejderne endnu ikke fuldt dobbeltsproget.

 

Det er vigtigt for mig at understrege, at grønlandiseringsprocessen ikke har til hensigt at udelukke nogle, men i større omfang gøre brug af vores egne ressourcer. Det betyder, at der er brug for alle fastboende, uanset om man er grønlandsk eller kommer udefra, til at udvikle vort land, og være med til at ¿styre¿ mod større selvstyre og selvstændighed.

 

For det andet. Hvor langt er man nået? Og hvilke tiltag foretager landsstyret med grønlandiseringen?

Grønlandisering er som nævnt ovenfor en proces, hvor vi på det politiske område er nået langt, og nu er ved at tage nye skridt mod selvstyre og selvstændighed.

 

På andre områder, som f.eks. uddannelsesområdet bevæger vi os også fremad. Vi er alle klar over, at hvis vi i større omfang selv skal kunne besætte stillinger, der i dag besættes af folk udefra, så skal uddannelsesniveauet højnes. Derfor er der i de kommende år afsat stadig voksende bevillinger til at højne uddannelsesniveauet blandt befolkningen, både hos børn, unge og voksne.

 

Atuarfitsialak er et skridt på vejen, hvor vi med Atuarfitsialak sikrer os, at Folkeskolen bliver en bedre skole. Folkeskolen skal som bekendt lægge grundlaget for, at de unge mennesker på et senere tidspunkt tager en uddannelse.  

 

Hvis vi ser på vores egen administration, har jeg oprettet en ny afdeling, HR-Udvikling, hvor der specielt er fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne.

 

Et område, der skal arbejdes målrettet med, er opkvalificering af vores kontormedarbejdere og konsulenter til i højere grad end nu at kunne tage ansvar for hele sagsgangen i forbindelse med sagsbehandlingen. På den måde kan vi i større omfang koncentrere vores AC-gruppe til deres spidskompetencer.

 

Landsstyret arbejder desuden på at højne sprogniveauet i centraladministrationen, og der til­bydes kurser til de forskellige medarbejdergrupper - både på grønlandsk, dansk og engelsk.

 

Der bliver desuden etableret en juridisk sagsbehandleruddannelse i samarbejde med Niuerner­mik Ilinniarfik og KANUKOKA, som har til formål at opkvalificere ansatte, på det juridiske område, i den offentlige administration, og dermed nedbringe behovet for at tilkalde jurister.

 

Landsstyret arbejder på at få flere af de grønlandske studerende til at vende hjem efter endt uddannelse. Derfor arrangeres der igen i år job- og praktik messe for de grønlandske studeren­de i Danmark. Herudover har de grønlandske studerende muligheder for praktikophold samt sommerferiejob under deres studieforløb. Det er med glæde, at jeg konstaterer, at der er stor interesse blandt de grønlandske uddannelsessøgende for at deltage i de forskellige aktiviteter.

 

På ledelsesområdet vil der fra Finansåret 2006 blive etableret et grønlandsk "ledelses­akademi" forankret hos Niuernermik Ilinniarfik med funktion som videnscenter, kursusudby­der og koordinator for lederudviklingen i offentlige og private virksomheder og organisatio­ner. Formålet er at styrke uddannelsen af grønlandske ledere.

 

Jeg kan også oplyse at over 20 ledere fra grønlandske offentlige og private virksomheder i øjeblikket er i gang med at tage en mastergrad i ledelse, og at man er i gang med forbere­delserne til at oprette et nyt hold.

 

Det samlede billede på uddannelsesområdet er derfor meget positivt. Der er kompetenceud­viklingsaktiviteter i gang, både på medarbejder- og ledelsesområdet, i form af nye uddannel­sestiltag samt interne kompetenceudviklingsprogrammer, som alle har til formål at styrke rekrutteringen af grønlandsk arbejdskraft til Hjemmestyrets centraladministration og øvrige offentlige og private virksomheder.

 

Landsstyret har også store forhåbninger til at grønlandiseringsprocessen fremmes i forbindelse med Strukturudvalgets arbejde, hvor opgaver i større omfang skal lægges ud til kommunerne. Kommunerne har vist at de igennem vedvarende kompetenceopbygning, i større og større omfang, benytter grønlandsk arbejdskraft, og det er min forhåbning, at der vil ske en yderligere styrkelse af brugen af grønlandsk arbejdskraft, når opgaver flyttes ud til kommunerne.

 

Grønlandisering har mange andre facetter end de her nævnte, men ved at vi i større grad får forankret viden i det grønlandske samfund, sikrer vi også at forandrings- og udviklingsproces­ser i større omfang sker på grønlandske præmisser.

 

Jeg kan dermed med tilfredshed konstatere, at Landsstyret er i gang med tiltag, der skal føre til øget grønlandisering i det grønlandske samfund, men at grønlandisering ikke alene er en politisk proces, men også er en proces som er vores alle sammens ansvar.

 

Jeg håber, at Landstingsmedlem, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat med denne besvarelse har fået svar på de spørgsmål, han har stillet omkring grønlandisering.

Ulloq 3. maj 2006                                                                                                      UPA2006/89

 

Pineqartoq: Kalaalinngorsaaneq sumut killippa? Qanorlu paasisariaqarpa? Qanoq ittu­nik naalakkersuisut suliniuteqarpat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

 

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

 

Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiiat, kalaalinngorsaanerup ingerlanera pillugu arlalinnik apeqquteqarpoq.

 

Siullertut. Kalaalinngorsaaneq qanoq paasisariaqarpa?

Kalaalinngorsaaneq suliaavoq ingerlaavartoq, tassa akisussaaffiit kalaallit namminneq danskit naalagaffianniit tigujortorlugit, suliaq Namminersorneruneq eqqunneqarmalli ingerlajuar­simasoq naggataatigut Kalaallit Nunarput namminersortoq anguniagaalluni. Nammineer­nerulernissaq aqqusaagassaavoq, ilisimaneqartutullu Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni ataatsimoorussamik kommissioniliortoqarsimavoq 2007-imi suliaminik saqqummiussisus­samik.

 

Kalaalinngorsaanerli politikkikkut nammineernerulernissaq anguniarlugu sulinerinnaanngilaq. Kalaalinngorsaaneq suliaavoq tamatsinnut tunngassutilik tamattalu peqataaffigisassarput, inuit ataasiakkaarutta imaluunniit pisortat namminersortullu suliffeqarfii pineqarpata. Nammineer­luta ingerlatsinerulertariaqarpugut nunattalu isumalluutit pigisai atortariaqarlugit, tassaappata inuit imaluunniit pinngortitami pisuussutigut.

 

Kalaalinngorsaaneq tassaavoq tamatta ataasiakkaarluta akisussaaffik annerusoq tigussagipput, inuusuttatta akisussaaffik annerusoq tigussagaat ilinniagaqarlutillu inuiaqatigiit ineriar­tortinnerannut peqataasinnaajumallutik, pisortat namminersortullu suliffeqarfiisa akisussaaffik tigussagaat sulisussallu nunatsinni najugaqavissut atornerulerlugit, taamaalilluta nunatta nam­mineq isumalluutai atornerulissagatsigit ullumikkutut annertutigisumik sulisussat avataa­neersut tikerartittariaarullugit.

 

Kalaalinngorsaaneq aamma tassaavoq kulturerput, oqaatsigut, avatangiisigut qamuuna ilisi­maqqissaassagigut. Tassa ulluinnarni inuunitsinni kalaallit nioqqutissaat atussagigut kalaa­liminertortuullutalu. Tassalu kalaallisut eqqarsarnerullutalu pisisarnerput aqqutigalugu tamatta kalaalinngorsaajartorneq tapersersussavarput.

 

Kalaalinngorsaaneq naatsumik oqaatigalugu tassaavoq inuiaqatigiiusugut qanoq ineriar­tornissarput nammineq nassaarissagipput, nunat allat aaqqissueriaasiat aaqqissugaanerallu ilaaginnartariaqarnagu assiliinnartariaqarnagulu. Nammineq kulturerput aallaavigisariaqar­parput, tamatumani ilanngullugit oqaatsigut, nammineq pingaarnerutitagut, nammineq isumal­luutigut, nammineq piginnaassutsigut tamannalu tunngavigalugu nunatsinni nammineq tun­ngavissiagut tunngavigalugit inuiaqatigiit ineriartortillugit.

 

Naalakkersuisut anguniagaraat allaffissornikkut ingerlatsinermi pisariillisaanissaq, inuiaqatigiillu pisariaqartitaannut naleqartitaannullu naleqqussaanissaq. Kalaallinik ilinniarsimasunik sulisoqarnerulernissaq, oqaatsittalu atorneqarnerulernissaat.

 

Taamaattumik naalakkersuisut erseqqissumik aamma anguniagaraat innuttaasut pisortanut saaffiginninnermi nammineq oqaatsitik atorlugit sullinneqartassasut. Pingaaruteqarpoq sulisuusut in­nuttaasut saafigeqqaartagaat marluinnik oqaaseqassasut. Upperilluinnarpara amerlanerpaatigut ullumikkut taamaareersoq. Taamaallaat immikkut ittutigut saaffiginninnerni, soorlu inatsisi­lerineq aningaasaqarnerlu pillugit, suleqataasut suli tamakkiisumik marluinnik oqaaseqan­ngillat.

 

Pingaartippara erseqqissassallugu kalaalinngorsaanermi siunertaanngimmat inuit ilaasa im­mikkoortillugit mattunnissaat, kisiannili nammineq isumalluutitta atornerulernissaat. Tamanna imatut paasisariaqarpoq nunatsinni najugaqavissut tamarmik nunatta ineriartortinneranut ator­fissaqartinneqartut kalaaliugunik avataaneersuugunilluunniit, aammalu namminersornermut namminiilivinnissamullu ingerlanitsinni "aqutseqataassallutik".

 

Aappaatut. Sumut killippugut? Aaamma Naalakkersuisut kalaalinngorsaanermut qanoq ittunik suliniuteqarpat?

Siuliini taaneqareersutut kalaalinngorsaaneq suliaavoq ingerlajuartoq, tassanilu politikkikkut annertuunik angusaqareersimavugut, maannalu namminersornermut namminiilivinnissamullu alloriaraluttualerluta.

 

Allatigut, soorlu ilinniartitaanikkut, aamma siumut ingerlavugut. Tamatta ilisimavarput atorfiit ullumikkut avataaneersunik inuttaqartut nammineq nunaqqatitsinnik inuttalissagutsigu ilinniartitaaneq pitsaanerulersariaqartoq. Taamaattumik ukiuni aggersuni innuttaasut, meeqqat, inuusuttut inersimasullu ilinniarsimassusiata qaffannissaanut amerliartuinnartunik aningaasa­liissuteqarpoq.

 

Atuarfitsialak aqqutaani alloriarfiuvoq, tassa Atuarfitsialak atorlugu qulakkiissagatsigu Meeq­qat atuarfiata pitsaanerulernissaa. Ilisimaneqartutut atuarfitsialak tunngaviliisuussaaq inuusut­tut kingusinnerusukkut ilinniagaqarnissaannut.

 

Uagut nammineq allaffitsigut aqutsivipput qiviarutsigu  immikkoortortamik nutaamik pilersit­sisimavunga, HR-sulisunut ineriartortitsivik, tassani suleqataasut piginnaasaasa ineriartortin­nerat immikkut sammineqarluni.

 

Sammisaqarfik aalajangersimasumik anguniagaqarluni sulissutigisariaqartoq tassaavoq allaf­finni sulisutta siunnersortillu suliassat suliarineqarnerannut tamarmut atatillugu akisus­saaffimmik maannakkornit annerusumik tigusinnaalernissaat. Taamaalilluta sulisugut AC-it (akademikerit) piginnaanerpaasaannut atorsinnaannerulissavagut.

 

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut  qitiusumik allaffeqarfinni oqaatsitigut piginnaasat qaf­fassarnerat sulissutigaat suleqataasullu assigiinngitsut pikkorisarnissanik neqeroorfigine­qartarput - kalaallisut, danskisut tuluttullu.

 

Aamma Niuernermik Ilinniarfik KANUKOKA-lu suleqatigalugit inatsisilerinikkut sulianik ingerlatsinermut ilinniarneq pilersinneqassaaq, tassani siunertaalluni pisortat allaffeqarfiini inatsilerinikkut sulisut piginnaasaqarnerulernissaat, tamatumuunakkullu inatsisilerituunik tikisitanik pisariaqartitsinerup annikillinissaa.

 

Naalakkersuisut sulissutigaat kalaallit ilinniagaqartut amerlanerit ilinniagartik naammassi­gaangamikku angerlamut utertarnissaat. Taamaattumik ukioq mannattaaq kalaallinut ilinni­agaqartunut atorfiit praktikkilu pillugit Danmarkimi annertuumik takutitsineqassaaq. Tama­tuma saniatigut kalaallit ilinniagaqartut ilinniarnermik nalaani praktikkernissamut aasaanera­nilu atuanngiffiup nalaani suliffeqarnissamut periarfissaqarput. Nuannaarutigalugu malugaara kalaallit ilinniagaqartut akornanni ingerlatani assigiinngitsuni peqataanissaq soqutigineqar­torujussuusoq.

 

Pisortaqarnermut tunngatillugu aningaasat ukiuat 2006 aallarnerfigalugu kalaallinut "ledelses-akademi" pilersinneqassaaq Niuernermik Ilinniarfimmi sorlaqartoq suliarissallugit pisortat namminersortullu suliffeqarfiini kattuffinnilu pisortat ineriartortinnissaannut ilisimasatigut qitiuneq, pikkorissarnernik neqerooruteqartarneq ataqatigiiaarinerlu. Kalaallit pisortaasut ilin­niartitaanerata nukittorsarnissaa siunertaavoq. Aamma ilisimatitsissutigisinnaavara nunatsinni pisortat namminersortullu suliffeqarfiineersut pisortat 20-t sinneqartut maannarpiaq siulersui­nermut ilinniarneq mastergradimik taaneqartartoq ingerlammassuk, ilinniaqatigiillu tullis­saassa pilersinnissaat piareersarlugu ingerlanneqarmat.

 

Taamaattumik ilinniartitaaneq ataatsimut isigalugu assiliaq qaamasorujussuuvoq. Piginnaasat ineriartortinniarlugit suliat ingerlanneqarput sulisunut pisortaasunullu, ilinniartitaanikkut suli­niuteqarnertigut nutaatigut kiisalu suliffeqarfinni namminerni piginnaasat ineriartor­tinnissaannut pilersaarutitigut, tamarmillu siunertaraat Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiannut aamma pisortat namminersortullu suliffeqarfiinut allanut kalaal­linik sulisussarsiortarnerup nukittorsagaanissaa.

 

Aamma Naalakkersuisut neriulluarfigeqaat Aaqqissugaanermut ataatsimiititaliap suliaanut atatillugu kalaalinngorsaanerup siuarsarneqarnissaa, suliassat amerlanerusut kommuninut siammarneratigut. Kommunit takutissimavaat piginnaasaqarnerulersaanerup qaffassartuar­neratigut sulisussanik kalaallinik atuinerujartuinnarlutik, neriuutigaaralu sulisussat kalaallit atorneqarnerat suli nukittorsarneqarnerussasoq suliassat kommuninut nussorneqarpata.

 

Kalaalinngorsaaneq maani taagorneqartut saniatigut allarpassuarnik ilaqarpoq, kisianni ilisi­masaqassuseq inuiaqatigiinni kalaallini sorlaqaleriartortillugu aamma qulakkiissavarput allan­ngortitsiartornerit ineriartortitsinerillu kalaallit tunngavissarititaat tunngaviginerullugit ingerla­lissasoq.

 

Taamaalillunga naammagisimaarlugu takusinnaavara Naalakkersuisut inuiaqatigiit kalaallit kalaalinngorsarnerunissaannik kinguneqartussamik suliniuteqarmata, kisianni kalaalinngorsaa­neq politikkiinnakkut suliaanngilaq, aammali suliaalluni tamatta akisuussaaqataaffigisarput.

 

Neriuppunga Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, kalaalin­ngorsaaneq pillugu apeqquteqaataanut akissuteqaatikkut matumuuna akissuteqarfigisimagiga.