Samling
10. maj 2006 FM 2006/88
Spørgsmål til Landsstyret
1. Hvilken holdning har Landsstyret, hvis havgående trawlere med parvise trawl sættes længere ud mod vest igen til 55 grader ?
2. Hvilken holdning har Landstyret, hvis kvartalsvis betaling af satellit overvågningsudstyret afskaffes eller at man afskaffer hele overvågningen ?
3. Hvilken holdning har Landsstyret, hvis brugen af riste til fartøjer mindre end 75 brt afskaffes ?
4. Hvilken holdning har Landsstyret, hvis fiskeri og produktion adskilles ?
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)
De har i medfør af Landstingets Forretningsorden § 36, stk. 2, fremsat spørgsmål vedrørende trawlere med parvise trawl, overvågning med satellit, brug af riste til fartøjer mindre end 75 BRT, samt om adskillelse af fiskeri og produktion.
Med hensyn til spørgsmålet om at havgående trawlere med parvise trawl sættes længere ud mod vest igen til 55 grader, så kan der næppe være tvivl om, at fiskeri med parvise trawl er mere effektivt end fiskeri med enkelte trawl.
Landsstyret finder dog ikke, at parvis trawling er kritisabel så længe fartøjerne blot holder sig inden for de fiskekvoter, som de har fået tildelt.
Naturinstituttet har ved tidligere lejlighed givet udtryk for, at de understøtter denne holdning.
Kvoter er givet for et begrænset tidsrum, og biologisk er det uvæsentligt om hele kvoten bliver hurtigt opfisket, eller om fiskeriet bliver trukket ud over en lidt længere periode. For fiskeriets økonomi har det stor betydning, idet man på den måde kan minimere omkostningerne.
Til spørgsmålet om at kvartalsvis betaling af satellit overvågningsudstyr afskaffes eller at man afskaffer hele overvågningen, har Landsstyret ingen planer om at afskaffe fartøjsovervågningen eller den kvartalsvise brugerafgift. Fartøjsovervågningen er et effektivt kontrolværktøj inden for det kystnære og det havgående fiskeri.
Fartøjsovervågningen giver et aktuelt billede af større fartøjers fiskeri. Det anvendes bl.a. til at verificere logbogsdata og forbedrer således fangstrapporteringen. Den kvartalsvise betaling for anvendelse af overvågningsudstyret er en brugerafgift, der betales af fartøjet (brugeren).
Det tredje spørgsmål drejer sig om eventuel afskaffelse af påbudet om brug af riste til fartøjer mindre end 75 BRT.
Det skal oplyses, at fartøjer under 75 BRT gennem de seneste år har haft en generel dispensation fra påbudet om anvendelse af sorteringsriste ved rejefiskeri.
Årsagen til den årligt tilbagevendende dispensation er, at det er blevet hævdet af industrien, at det p.g.a. pladsmangel kan være til fare for mandskabet, at have riste ombord på skibe mindre end 75 BRT. Landsstyreområdet har gjort flere ihærdige forsøg på at få Søfartsstyrelsen i Danmark til at give en vurdering af spørgsmålet om evt. fare ved brug af riste ombord på fartøjer mindre end 75 BRT. Hidtil har det dog ikke været muligt at få Søfartsstyrelsen til at tage stilling i sagen, da de ikke mener, at de har ekspertisen til en sådan vurdering. Dette selvom alle fartøjer, der har fået dispensation, har indsendt en arbejdspladsvurdering.
Landsstyreområdet overvejer derfor at afskaffe påbudet om brug af riste til fartøjer mindre end 75 BRT. Inden påbudet eventuelt bliver endeligt afskaffet, må det dog tages i betragtning, at man i mange lande i høj grad benytter sig af riste, og har opnået et effektivt og bæredygtigt fiskeri - også på mindre fartøjer end 75 BRT.
Det fjerde og sidste spørgsmål drejer sig om Landsstyrets holdning til adskillelse af fiskeri og produktion.
Landsstyreområdet er for tiden i gang med en revision af Fiskeriloven, og i den forbindelse vil spørgsmålet om, hvorvidt fiskeri og produktion skal adskilles, blive behandlet både juridisk og politisk.
Landsstyret vil derfor afvente med at forelægge et svar til spørgsmålet, indtil det er blevet behandlet i forbindelse med lovrevisionsarbejdet. Et konkret svar vil også forudsætte en omfattende høring af fiskerierhvervet og fiskeindustrien.
10. maj 2006 UPA 2006/88
Naalakkersuisunut apeqquteqaat
1. Kilisaassuit marlunnik qalullit (marlorsortut) siullermituut 55 grad-inut kimmut illuartinneqarsinnaanerat Naalakkersuisunit qanoq isumaqarfigineqarpa?
2. Qaammataasat atorlugit nakkutilliissutit kvartal-imut akeerutsinneqarsinnaanerat imaluunniit atorunnaarsinneqarsinnaanerat Naalakkersuisunit qanoq isumaqarfigineqarpa?
3. Angallatini 75 brt-mit mikinerusuni ristet atorunnaarsivinneqarsinnaanerat Naalakkersuisunit qanoq isumaqarfigineqarpa?
4. Naalakkersuisut qanoq isumaqarpat aalisarneq tunisassiornerlu immikkoortinneqartariaqarpaat?
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat)
Akissuteqaat
(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 malillugu kilisaassuit marlunnik qalullit, qaammataasat atorlugit nakkutilliineq, angallatini 75 BRT-mit mikinerusuni ristit atorneqarnerat kiisalu aalisarnerup tunisassiornerullu immikkoortinneqartariaqarnerat pillugit apeqquteqaateqarputit.
Kilisaatit avataasiortut marlunnik qalorsuaqartarnerat apeqqummut tunngatillugu 55 gradinut
kimmut illuartinneqarnissaat eqqarsaatigalugu qularutigineqarsinnaanngilaq marlunnik qarlorsuaqarluni aalisarneq ataatsimik qalorsuaqarluni aalisarnermiit aalisarluarnarnerusoq.
Naalakkersuisulli isumaqanngillat angallatit aalisakkanik pisassiissutigineqartunik qaangiinngippata marlunnik qalorsuaqarluni aalisarneq isornartoqartoq.
Pinngortitaleriffiup siusinnerusukkut oqaatiginikuuaa taamatut isumaqarneq tapersersorlugu.
Pisassiissutit piffissamut killilimmut tunniunneqartarput, peqassuserlu eqqarsaatigalugu pingaaruteqanngilaq pisassat sukkasuumik pisarineqarnersut imaluunniit piffissami sivisunerusumi aalisartoqarnersoq. Aalisarnermi aningaasaqarniarnermi tamanna pingaaruteqarpoq, tassa taamaaliornikkut aningaasartuutit annikillisarneqarsinnaammata.
Qaammataasakkut nakkutilliinermi atortunut kvartalikkaarlugu akiliisarnerup atorunnaarsinneqarsinnaaneranik nakkutilliinerulluunniit tamarmi atorunnaarsinneqarsinnaaneranik apeqqummut tunngatillugu, angallatinik nakkutilliinerup kvartalikkaarluguluunniit akiliisarnerup atorunnaarsinneqarnissaannik Naalakkersuisut pilersaaruteqanngillat. Sinerissap qanittuani avataasiorlunilu aalisarnermi angallatinik qaammataasat atorlugit nakkutilliineq nakkutilliinermi sakkuuvoq pitsaasoq.
Qaammataasat atorlugit angallatinik nakkutilliineq pisut nalaanni angallatit anginerusut aalisarnerannik takutitsisarpoq. Taanna ilaatigut logbogit paasissutissat uppernarsarneqarnerannut atorneqarpoq. Nakkutilliinermi atortunik atuinermut kvartalikkaarlugu akiliisarneq atuisunut akitsuutaavoq, taannalu angallammit (atuisumit) akilerneqartarpoq.
Apeqqutit pingajuat tassaavoq angallatini 75 BRT-mit mikinerusuni ristinik atuisussaatitaanerup atorunnaarsinneqarsinnaanera.
Ilisimatitsissutigineqassaaq angallatit 75 BRT-mit mikinerusut raajarniarnermi ristinik immikkoortiterissutinik atuisussaatitaanerat ukiuni kingullerni immikkut akuersissuteqarluni atorunnaarsinneqarallarnikuummat.
Ukiumoortumik immikkut akuersissutiginnittaqattaarnermut pissutaavoq aalisartuniit oqaatigineqartarmat inissaaleqineq pissutigalugu angallatini 75 BRT-mit mikinerusuni risteqarneq inuttanut navianartorsiortitsisartoq. Naalakkersuisoqarfik Qallunaat Nunaanni Søfartsstyrelsimut arlaleriarluni paasiniaasaqattaartarnikuugaluarpoq, angallatini 75 BRT-mit mikinerusuni ristet atorneqarnerisa navianartorsiortitsisarnerannik apeqqut nalilersortinniarlugu. Søfartsstyrelsi suliami maannamut isummersinnaasimanngilaq, tassa isumaqannginnamik taamatut nalilersuinissamut immikkut ilisimasaqarlutik. Taamatut pisoqarpoq naak angallatit immikkut akuerineqarnikut suliffimmik nalilersuinermik nassitsisimagaluartut.
Taamaammat angallatini 75 BRT-mit mikinerusuni ristinik atuisussaatitaanerup atorunnaarsinneqarsinnaanera Naalakkersuisoqarfiup isumaliutigaa. Kisiannili atuisussaatitaanerup atorunnaarsinneqavinnginnerani nunani allani ristit annertuumik atorneqartarneri aammalu pitsaasumik nungusaataanngitsumillu aalisartoqalersimanera - aamma angallatini 75 BRT-mit mikinerusuni - nalilersortariaqarpoq.
Apeqqutit sisamaat kingulliallu tassaavoq aalisarnerup tunisassiornerullu immikkoortinneqarsinnaanerinut Naalakkersuisut qanoq isumaqarnersut.
Naalakkersuisoqarfiup maannakkut Aalisarneq pillugu Inatsit nutarterpaa, tassungalu atatillugu aalisarnerup tunisassiornerullu immikkoortinneqarsinnaanerannik apeqqut inatsisiliornermi politikkikkullu suliarineqassaaq.
Taamaammat apeqqutip akissuteqaateqarfigineqarnissaa inatsimmik nutarterinermi suliarineqareernissaanut Naalakkersuisut utaqqimaarunniarpaat. Akissuteqavinnissami aamma aalisarnermik inuussutissarsiortut aalisakkanillu tunisassiortut annertuumik tusarniaaffigineqarnissaat pisariaqarpoq.